ARKI V
FÖR
N O R D I S K FILOLOGI
UTGIVET MED UNDERSTÖD AV AXEL KOCKS FOND FÖR
NORDISK FILOLOGI SAMT STATSBIDRAG FRÅN
SVERIGE DANMARK OCH NORGE
GENOM
T U R E JOHANNISSON
U N DER MEDVERKAN AV
JOHS. B R Ø N D U M - N I E L S E N E Y V I N D F J E L D H A L V O R S E N
JÓN H E L G A S O N
L U D V I G H O L M - O L S E N V AL T ER J A N S S O N
PETER SKAUTRUP ELIAS WESSÉN
Å T T I O N IO N D E BANDET
SJÄTTE FÖLJDEN. SJUNDE BANDET
C. W. K. G L E E R U P
M C M L X X IV
LUND
INNEHÅLL
Bagge, Sverre, cand. philol., Bergen: F o rh o ld et m ellom K onge­
spejlet og S t j ó r n .......................................................................
163— 202
Benson, Sven, professor, G öteborg, Ejder, Bertil, professor,
L und, och Pam p, Bengt, arkivchef, Lund: L itte ra tu r­
k rönika 1973 ................................................................................ 233— 254
Benson, Sven: E n studie i grundlagspropositionens sp råk . . 214— 232
Clover, Carol J ., ass. professor, C am bridge, Mass.: Scene in
...................................................................
57— 83
Saga C om position
Ejder, Bertil, se ovan.
Heller, Rolf, Dr. phil., Leipzig: Laxdcela saga u n d L andn ám abók
.....................................................................................
84— 145
Hofmann, Dietrich, professor, K iel: Z u r Geschichte des W ortes
iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichen’ ...............................146— 162
Johnsen, Ingrid Sanness, dr. philos., Oslo: D en runologiske
plassering av in n skriften fra C aistor-by-N orw ich . . . .
30— 43
P am p, Bengt, se ovan.
Salberger, Evert, lektor, Göteborg: H u å str och k u ......................
44— 56
Steblin-Kam enskij, M . / . , professor, Leningrad: The S candi­
n av ian C onsonant S h i f t ..........................................................
1— 29
Tveitane, M attias, förste bibliotekarie, Bergen: Ø ynavnet
Stord og skaldeordet storð f ...................................................... 203— 213
Till red. insända s k r i f t e r ................................................................... 255— 258
M. I. STEBLIN-KAMENSKIJ
The Scandinavian Consonant Shift
1. General Considerations
W h a t is a consonant shift? A consonant shift is, of course, first of all w h at
happened to P roto-G erm anic stops an d was called b y Jac o b G rim m
“sound sh ift” (L autverschiebung). A bout th is “sound sh ift” th ere has
been w ritte n m ore th a n ab o u t an y o th er phenom enon in th e h isto ry of
an y o th er language.1 All th e achievem ents an d successes of historical
linguistics as well as all its lim itations an d failures have found a reflection
in th e studies of th e G erm anic consonant shift. A dm ittedly, due to th e
fact th a t so m uch has been w ritte n ab o u t th e G erm anic consonant shift,
new w ritings on th e subject were often m ere repetitions of earlier studies,
an d w h at h a d been said before b u t thoroughly forgotten passed freq u en tly
for som ething new. As a m a tte r of fact, how ever, all th a t is now know n
ab o u t th e G erm anic consonant shift is th a t th ere exist certain literal
correspondences, or “literal changes” , as G rim m called these correspondences, betw een words in G erm anic languages an d corresponding w ords in
o th er In d o -E u ro p ean languages. A nd th is is exactly w h at already G rim m
knew. Scarcely an y body succeeded in giving a detailed an d reliable description of th e phonetic re ality behind those “literal changes” . W h a t is
ind isp u tab le w ith regard to th e G erm anic “sound sh ift” is only this: th e
G erm anic “sound sh ift” is a series of parallel changes form ing, as it were,
v ariatio n s of one and th e sam e change an d em bracing all th e m em bers of a
Sym m etrie subsystem . In short, a “sound sh ift” is a Sym m etrie change of a
series of sounds form ing a Sym m etrie subsystem . Since stops seem to
c o n stitu te such a subsystem m ore often th a n other sounds, it is n o t to be
w ondered a t t h a t th e G erm anic “sound shift” was a change of stops.
1 F o r historical surveys of studies on th e subject see H . A braham s, E tu d es phonétiques sur les tendences évolutives des occlusives germ aniques, A arhus, 1949, pp.
23— 92; W . S treitberg, V. Michels u n d M. H . Jellinek, Germ anisch I, 2. Lieferung,
Berlin u n d Leipzig, 1936 (Geschichte der indogerm anischen Sprachw issenschaft,
2. Teil, 2. B and), pp. 260— 338; W . S. Russer, De germ aansche klankverschuiving,
E en hoofstuk u it de geschiedenis der germ aansche taalw etenschap, H aarlem , 1930.
2
M. I. Steblin-K am enskij
[2
The Germ anic consonant shift was th e first sound change t h a t drew
th e a tte n tio n of linguists. I ts discovery laid th e foundations of historical
linguistics. This is no m ere chance, of course. T he discovery of a language
change form ing, as th e G erm anic consonant shift does, a series of parallel
v ariatio n s of one an d th e sam e change, i.e., form ing a series of Sym m etrie
changes, was bound to m ake linguists aw are of th e existence of regulär
changes in language. A nd th e realization of th e existence of regulär
changes in language is, of course, an indispensable condition of th e rise of
historical linguistics.
I t is p ro bably also no m ere chance th a t alread y G rim m d ea lt w ith th e
causes of th e G erm anic consonant shift. H e proposed n o t only a psychological explanation of th e process (“is th ere n o t a certain courage and
pride in tu rn in g a m edia in to a tenuis an d a ten u is into an asp ira ta ?— says
G rim m ),2 b u t also its stru c tu ra l explanation. I m ean his com parison w ith
cart-w heels m aintaining th e sam e distance from one an o th er, i.e., th e
ten d en cy of th e system to m ain tain sym m etry while changing.3
Grim m was n a tu ra lly unable to know th e ac tu a l course of th e G erm anic
consonant shift, i.e., to describe th e process in all its phonetic com plexity.
M ost p ro bably such a description will never becom e possible. B u t w hen
it is im possible to describe a process in all its com plexity, su b stitu tes of
such a description in ev itab ly arise, nam ely, conjectures as to w hy th e
process occurred, or its causal explanations. Such explanations produce
an illusion of describing th e process in all its com plexity. H ow ever, th e y
are only su b stitu tes of such a description, since th e y in ev itab ly involve
tre a tm e n ts of com plex, prolonged, an d rep eated acts as sim ple, instantaneous, and individual.
I t is generally held th a t, although R ask was th e first to discover th e
Germ anic consonant shift, G rim m p layed a m ore im p o rta n t role in its
discovery.4 H owever, R ask has th e ad v a n ta g e over G rim m of n o t having
given any causal explanation of th e G erm anic consonant shift an d having
confined oneself to pointing o u t literal correspondences, i.e., only to w h a t
has rem ained indisputable.
As regards w h at is disputable in G rim m ’s tre a tm e n t of th e G erm anic
2 J . Grimm, Geschichte der deutschen Sprache, Leipzig, 1880, p. 306.
3 Ibid., p. 276.
4 R a sk ’s w riting “Undersøgelse om d et gam le nordiske eller islandske Sprogs
Oprindelse”, w here th e G erm anic consonant shift is a tte s te d for th e first tim e (R.
R ask, U dvalgte afhandlinger, 1, K øbenhavn, 1932, p. 188), ap peared in 1818,
w hereas G rim m ’s tre a tm e n t of th e shift was published only in 1822 (in th e second
edition of th e first volum e of his “D eutsche G ram m atik” ).
3]
The Scandinavian Consonant Shift
3
consonant shift, viz., as regards its psychological or s tru c tu ra l explanations, no real progress has been m ade since Grim m . Psychological explan atio n s of th e G erm anic consonant shift proposed in our tim es by
em inent G erm anists, viz., th a t “will an d contents pred o m in ated over
reflection an d form ” in Germ anic leaders,5 or th a t due to th eir m igrations
th e G erm anic trib es were characterized b y “a heightened v ita l in ten sity
a n d an in ten ser feeling of life”6— are of course no less naive illusions th a n
G rim m ’s reference to “courage” an d “p rid e” of th e Teutons. B u t as regards
stru c tu ra l ex planations of th e G erm anic consonant shift, th e y are actu ally
alw ays founded on a still m ore naive illusion, viz., th e idea th a t a sound
change is a realizatio n of a ra tio n a l purpose (m aintenance or resto ratio n
of sym m etry, equilibrium , etc.). M oreover, stru c tu ra l explanations a l­
w ays involve in ex act descriptions or strain ed in te rp re ta tio n s of facts.
T hus, G rim m got his sym m etrical circular m ovem ent only so far as he
assum ed sp iran ts to be “asp irates”.
H ow ever, w ith th e developm ent of phonetics it becam e usual to combine stru c tu ra l ex p lan ations of th e G erm anic consonant shift w ith its
phonetic ex p lan atio n s or to give its pu re ly phonetic explanation.
T here are tw o ty p es of such explanations. According to th e first of
these types, th e consonant shift was due to an o th er phonetic change,
w hich preceded it an d entirely accounts for it. A nd since, as is usually
supposed, th e accen t shift was th e only im p o rta n t sound change in P ro to G erm anic, it is believed t h a t th e accent shift was th e cause of th e G er­
m anic consonant sh ift an d entirely accounts for it. B u t to a d m it th a t a
certain change is en tirely accounted for b y a preceding change, is, of
course, only an illusion of a causal explanation. One m ight as well say
t h a t th e change of n ig h t into m orning is due to th e change of th e preceding
evening in to night.
According to th e second ty p e of phonetic explanations of th e G er­
m anic consonant shift, th is shift is in itself an intensification, an increase,
a heightening, a n acceleration etc. of som ething or, on th e co n trary , a
slackening, a decrease, a reduction, a deceleration etc. of som ething or,
finally, a com bination of b o th — an intensification an d a slackening etc.
6 E . Prokosh, A C om parative Germ anic G ram m ar, P hiladelphia, 1939, p. 57.
6 O. Höfler, Die hochdeutsche L autverschiebung u n d ihre Gegenstücke bei Goten,
V andalen, L angobarden u n d B urgunden, “österreichische A kadem ie der W issen­
schaften, phil.-hist. Klasse, Anzeiger 1956”, W ien, 1957, p. 318. H öfler speaks ab o u t
th e consonant shift in th e dialects of th e tribes enum erated in th e title of his article
a n d cites M itzka, w ho gives a sim ilar explanation of th e second consonant shift in
th e dialect of th e A lem anns.
4
M. I. Steblin-K am enskij
D
B u t since every sound change (as well as every change w hatsoever) m ay,
w ith m ore or less plausibility, be in terp re ted in term s of “an intensifica­
tio n ”, “an increase” etc. of som ething an d in th e sam e tim e “a slackening” ,
“a decrease” etc. of som ething (for instance, th e nightfall m ay be in te r­
p re te d as an intensification or an increase of darkness, a slackening or a
decrease of light etc.), a description of th e G erm anic consonant sh ift in
term s of “in tensification”, “slackening” etc. am ounts ac tu a lly to little
m ore th a n an acknow ledgm ent of th e in d u b itab le fa e t t h a t th e G erm anic
consonant shift was a shift of th e G erm anic consonants.
No less illusory are th e num erous explanations of th e G erm anic con­
so n an t shift as due to th e influence of a linguistic su b stra tu m , i.e., the
influence of w h at is absolutely unknow n an d m ost prob ably will rem ain
unknow n for ever. B u t it is exactly because nothing is know n ab o u t th e
language of th e pre-G erm anic su b stra tu m th a t it is possible to a ttrib u te to
th is language anything. A nd this was usually done b y cham pions of
ethnic exp lan ations of th e G erm anic consonant shift. T hus, it was found
possible to a ttrib u te to this language m u tu ally exclusive influences. F or
instance, its influence was assum ed to account for b o th th e su b stitu tio n
of fricatives for voiceless stops (which were, consequently, ab sen t in the
language of th e su b stratu m ) an d th e replacem ent of voiced b y voiceless
stops (which were, consequently, p resen t in th e language of th e su b ­
stratu m ). In th eir essence ethnic explanations are no less indem onstrable
th a n th e ex p lan atio n of th e G erm anic consonant shift as due to life
am ongst m ountains. As Jespersen w ittily p u t it, is n o t a consonant shift
tak in g place in D anish because “ D anes now no d o u b t m uch oftener th a n
before spend every sum m er in S w itzerland or N orw ay?”7
As regards th e G erm anic consonant shift, we are in th e d a rk ab o u t th e
phonetic realization b o th of th e phonem es w hich u nderw ent th e sh ift an d
of th e phonem es w hich resulted from it. As sta te d above, th e only certain
th in g ab o u t th is change are literal correspondences. T he S candinavian
consonant shift has a g re at ad v an tag e over th e G erm anic consonant shift:
alth o u g h th e in itial s ta te is as little know n w ith reg ard to th e form er as
w ith reg ard to th e la tte r, th e final sta te w ith reg ard to th e form er is th e
p resen t-d ay state, since, as is usually considered, a consonant shift is
going on even now in S candinavia (and first of all in D enm ark), an d our
knowledge of th e presen t-d ay S candinavian consonants is, of course,
d etailed an d accurate enough.
7 O. Jespersen, Phonetische G rundfragen, Leipzig und Berlin, 1904, pp. 176— 77,
footnote.
5]
The Scandinavian Consonant Shift
5
Therefore, it is expedient to begin th e investigation of th e S candinavian
consonant shift w ith a description of th e present-day reflexes of th e P ro to Scandinavian tenues an d mediæ, i.e., a description of th e presen t-d ay
S candinavian stops and other consonants— affricates, fricatives, semivowels, etc.— th a t have replaced stops, if such a replacem ent has occurred.
I t is obvious, however, th a t one cannot confine oneself to only those cases
where such a replacem ent has occurred, since th e consonant shift m ight
consist n o t only in th e change of stops into affricates, fricatives, semivowels etc., b u t also in th e change of stops th a t have rem ained to be
stops. I t is obvious likewise th a t one cannot confine oneself to only those
cases where one phonem e has replaced an o th er phonem e an d w here,
consequently, th e change has found expression in spelling. A Sym m etrie
change of a series of phonem es (and, as has been said above, th e only
certain th in g ab o u t every consonant shift is th a t it is a Sym m etrie change
of a series of phonem es) m u st n o t necessarily have been a phonem ic
change. The v ery fact t h a t it was a Sym m etrie change of a series of p h o ­
nem es suggests th a t it was first of all a change in th e realization of th e
phonem es, i.e., an allophonic change, an d consequently could very well
find no expression in spelling. A t th e sam e tim e, since th e shift in question
was a Symm etrie change of tw o correlated series of phonem es, it is reasonable, in describing th e presen t-d ay reflexes of th e P roto-S candinavian
tenues an d mediæ, to concentrate upon th e distinctions betw een these
correlated series an d ignore distinctions betw een individual phonem es in
individual positions.
In m odern S candinavian as in o th er G erm anic languages stops alw ays
co n stitu te a Symm etrie system of a t least tw o correlated series, th e socalled tenues an d m ediæ. To judge from phonetic descriptions, th e distin ctio n betw een these correlated series varies w ithin S candinavia. A t th e
sam e tim e, as know n, dialects w ithin S candinavia co n stitu te a continuum ,
i.e., tran sitio n s from d ialect to dialect are gradual, an d th ere are no sharp
boundaries betw een dialects. C onsequently, th ere is reason to believe
t h a t a gradualness of tra n sitio n from dialect to dialect exists also w ith
regard to features distinguishing th e S candinavian series of stops, altho u g h th is gradualness is far from alw ays specified in phonetic d e­
scriptions. There is reason to believe also t h a t a sim ilar gradualness
existed in tran sitio n from one stage of linguistic evolution to an o th er or
t h a t th e distinctions betw een th e S candinavian dialects reflect th e d is­
tinctio n s betw een stages of linguistic evolution. All this justifies th e conclusion th a t a d etailed description of distinctions betw een th e S candi­
nav ian dialects in respect of th e distinction betw een tenues and m ediæ
6
M. I. Steblin-K am enskij
[6
m u st be th e principal m aterial for th e investigation of th e S candinavian
consonant shift. I t is necessary to tak e stock of all th e com ponent ele­
m ents of th e distinction betw een th e correlated series, i.e., to ascertain
w hether th e series in question is voiced, half-voiced or voiceless, strongly,
m edium or w eakly aspirated, fortis or lenis etc., an d if th e distinction
betw een th e correlated series is a com bination of several elem ents, th is
d istinction m ust be described as a com bination of elem ents an d n o t as a
u n it. M oreover, a tte n tio n should be p aid to th e fa et th a t th e distinction
betw een th e correlated series m ay be (or ra th e r usually is) different in
different positions. I n th is respect n o t only th e position of m axim um
distinction (which in S candinavian as in other G erm anic languages is as a
rule th e beginning of accented syllables), b u t also th e position of n eu tra l ization is im p o rtan t, since in S candinavian as in o th er G erm anic languages
it is ex actly in th is position th a t th e m ost appreciable changes occur.
In phonem ic descriptions of stops it is usually assum ed th a t only one of
th e com ponents of th e distinction betw een th e tw o correlated series, e.g.,
only in ten sity or only aspiration or only voicelessness, is “re le v a n t” for
th e correlation, in o th er words, is one of those discrete elem ents (so-called
“d istin ctiv e features” ) of w hich a phonem e is supposed to be com posed,
whereas th e other com ponents of th e distinction betw een th e correlated
series are “irrelev an t” , “re d u n d a n t” , i.e., do n o t en ter th e “bundle of
distin ctiv e features” (and a phonem e is supposed to be such bundle) an d
m ay therefore be ignored in phonem ic descriptions. The distin ctiv e
featu re which is th u s assum ed to be th e only distin ctio n betw een th e
correlated series of stops becomes therefore a no less conventional designation of th e distinction betw een th e series th a n th e term s “ten u es”
an d “m ediæ” . H ow ever, th e ad v a n ta g e of these term s is t h a t th e y do n o t
claim to express th e phonetic n a tu re of th e distinction, while th e d istin c­
tiv e featu re in question is assum ed to be an exhaustive expression of th e
distinction.
I t is usually considered th a t th e ad v a n ta g e of th e rep resen tativ es of
m odern linguistics over G rim m is th a t th e y u n d ersta n d th e difference
betw een a le tte r an d a sound an d do n o t tak e such conventional designatio n s of letters as “m edia” , “ten u is” or “a sp ira ta ” for an expression of th e
phonetic re ality of sounds designated b y these letters. H ow ever, w hen
m odern linguists posit distin ctiv e features of a phonem e for reasons of
convenience and sim plicity of description an d ignoring th e phonetic
reality , th e y are actu ally operating w ith no less conventionally designated
u n its th a n G rim m ’s “tenuis” , “m edia” , an d “asp ira ta ” an d are th u s
re tu rn in g to a pre-phonetic or a “lite ral” p o in t of view.
7]
The Scandinavian Consonant Shift
7
T h e ad v an tag e of G rim m over m odern linguistics is th a t he took in to
acco u n t all th a t was know n to linguistics in his tim es, w hereas m odern
linguists who believe th e phonem e to be a bundle of distinctive features
an d especially th e cham pions of generative phonology are in a n u m ber of
cases forced, in th e interests of th e so-called “sim plicity of description” ,
to d elib erately sh u t th eir eyes to facts established b y phonetics. In its
tim e th e “literal” p o in t of view was based on th e achievem ents of science.
In o u r tim es this p o in t of view is based on ignoring th e achievem ents of
science.
W h en one of th e com ponents of th e distinction betw een th e correlating
series is posited as an elem ent of th e bundle of distinctive features cons titu tin g th e phonem e, facts are som etim es adduced to show th a t th is
com p o n en t is m ore im p o rta n t th a n th e others, e.g., th a t te n sity is m ore
im p o rta n t for th e d istinction th a n voicelessness or aspiration etc. However, even if it is convincingly shown th a t one of th e com ponents of th e
d istin c tio n is in a certain position m ore im p o rta n t th a n th e others (and,
of course, it is usually possible to show this), it rem ains alw ays im possible
to show th a t only th is m ore im p o rta n t com ponent of th e distin ctio n b e­
tw een th e correlated series enters th e phonem e (as a discrete elem ent of
th e “b u n d le” ), while th e o th er com ponents of th e distinction are n o t ele­
m en ts of th e “b undle” an d therefore m u st be ignored in phonem ic descriptions. In o th er w ords, it rem ains alw ays im possible to prove t h a t a
phonem e has th e p o stu lated stru ctu re .
M ore often, how ever, one of th e com ponents of th e distin ctio n betw een
th e co rrelated series is posited as th e elem entary distinctive featu re m erely
because th is is d ictated , as is usually said, b y th e necessity of th e “g re atest
sim plicity of description” .8 T his arg u m en tatio n seems to be m ore consiste n t an d logical: th e faet is t h a t th e reasoning of those investigators
w ho adduce phonetic facts to show th a t one com ponent of th e distin ctio n
is m ore im p o rta n t th a n th e o th ers is also based on th e p o stu late th a t a
phonem e is a bundle of distin ctiv e features, i.e., possesses a stru c tu re
ensuring th e g re atest sim plicity of description, while th e appeal to p h o n e t­
ic fa cts m erely cam ouflages th e p o stu late lying a t th e basis of th e
reasoning.
If one develops th e p o stu la te according to w hich a phonem e is a bundle
of d istin ctiv e features, it is quite consistent to p o stu late th a t th ere is
generally only a lim ited n u m b er of possible distin ctiv e features. This
8 See, e.g., Cl.-Chr. E le rt, B idrag till en fonem atisk beskrivning av svenska, A rkiv
för nordisk filologi, 72, 1957, p. 52.
8
M. I. Steblin-K am enskij
[8
w ould ensure a m axim um sim plicity of description, since all th e
in ex h au stib le d iv ersity of phonetic realizations of phonem es in different
languages would th u s be reduced to a lim ited n u m ber of discrete u n its
(d istinctive features) identical for all th e languages of th e world. T hus,
Jak o b so n , F a n t, an d H alle posit in th eir well-known w riting 12 pairs of
such u n its .9
I t w ould seem, how ever, th a t th e bundle m odel of th e phonem e is
applicable to a certain e x te n t only in a synchronic description of an
individual language or dialect. As soon as it becomes necessary to confront
cognate languages or dialects or successive stages in th e evolution of one
language, th e bundle m odel proves absurd. This has been already observed
b y some perspicacious representatives of historical linguistics an d dialectologists. “H ow can a m odel th a t m akes use of discrete elem ents
(d istinctive features) be applied to w h at is clearly a continuum '?”— says
ju s tly M oulton.10 “H istorically, in our ignorance,—he continues fu rth e r
on—we can easily assum e—w ith o u t fear of co n trad ictio n — th a t new
d istin ctiv e features are introduced suddenly. In dialect geography, how ­
ever, w here we have v astly b e tte r d a ta , such an assum ption is usually
q u ite u n realistic” .11
If, for instance, th e correlated series of stops in d ifferent S candinavian
languages an d dialects an d a t different stages of th e ir developm ent be
described in term s of Jak o b so n ’s b in ary distinctive features, it w ould
ap p ear t h a t in a l l these languages an d dialects an d a t a l l stages of th eir
developm ent these series correlated as “tense” an d “lax ” . B u t if th e pu rpose of th e description is to let ap p ear th e distinction betw een languages
an d dialects and different stages of th e ir evolution, it is, of course, ab su rd
to m ake use of a m odel im plying th e absence of such a distinction.
2. Present-Day Evidence
W ith reg ard to stops th e only thing ch aracteristic of all th e S candinavian
area is th e n eu tralizatio n of tenues an d mediæ after /s/. In th is position
th e stop is alw ays u n asp irated an d voiceless, b u t eith er fortis or lenis.
9 R . Jakobson, C. G. M. F a n t, M. H alle, Prelim inaries to Speech A nalysis, T he
D istinctive F eatures and Their Correlates, Cambridge, Mass., 1963.
10 W. G. M oulton, O pportunities in D ialectology, in The N ordic Languages a n d
M odern Linguistics, R eykjavik, 1970, p. 153.
11 ibid., p. 154.
9]
The S candinavian C onsonant Shift
9
This n eu tralizatio n seems to be characteristic also of all o th er G erm anic
languages.
Over alm ost th e en tire S candinavian area th e distinction betw een
tenues an d m ediæ in th e beginning of stressed syllables is different from
th a t in o th er positions, if, how ever, th is distinction is n o t neutralized
everyw here except th e beginning of stressed syllables (as, for instance, in
th e Icelandic “soft” pronunciation). O ver alm ost th e entire S candinavian
area th e difference of tenues from m ediæ consists alw ays of a com bination
of pro p erties (for instance, voicelessness an d aspiration, etc.) and never of
a single p ro p erty . T he only exceptions are F in lan d Swedish an d E stonian
Swedish. These lack asp iratio n en tire ly .12 Consequently, in th eir case th e
difference betw een tenues an d m ediæ is identical in all positions, an d this
difference is only th e presence or absence of voice. I t appears th a t tenues
have no asp iratio n on B ornholm .13 B u t th ere th e y co n tra st w ith mediæ
only in th e beginning of stressed syllables.
Over th e m ost p a rt of th e S candinavian area (alm ost all Sweden and
th e m ost p a r t of N orw ay) in th e beginning of stressed syllables tenues are
fortes, asp irated , an d voiceless an d m ediæ are lenes, u n aspirated, and
voiced or ra th e r half-voiced, while in th e beginning of unstressed syllables
tenues are fortes, voiceless, som etim es w eakly aspirated, while mediæ are
lenes, u n asp irated , an d voiced.14 In th e beginning of unstressed syllables
12 G. Danell, Svensk ljudlära, Stockholm , 1966, p. 15; E. Wessen, V åra folkmål,
Malmö, 1958, p. 46; B. M almberg, Svensk fonetik, L und, 1956, p. 82; H . Lagm an,
Svensk-estnisk språk k o n tak t, S tudier över estniskans inflytande p å de estlandssvenska dialekterna, Stockholm , 1971, p. 176; G. Danell, N ucköm ålet, I, Inledning
ock ljudlära, Stockholm , 1905, p. 48.
13 P. A ndersen, D ansk fonetik, in N ordisk lærebog for talepædagoger, K øbenhavn,
1961, p. 342.
14 Concerning Swedish stops see: G. Danell, op. cit., p. 15; B. Malmberg, op. cit., p.
56—-58 an d 82; A. Noreen, V årt språk, I, L und, 1903— 1907, p. 402; I. A. L y ttk en s
och F. A. W ulff, Svenska språk ets ljudlära och beteckningslära, Lund, 1885, p. 267;
J . A. Lundell, D et svenska landsm ålsalfabetet tillika en öfversikt af språkljudens
förekom st inom svenska m ål, “N yare bidrag till kännedom om de svenska landsm ål
ock svenskt folkliv” , 1, 1879, pp. 81-—82. Concerning N orw egian stops see: R. G.
Popperwell, The P ronunciation of N orwegian, Cam bridge— Oslo, 1963, pp. 44— 50
(says th a t aspiration in N orw egian is stronger th a n in English, th e same is said by
S torm and W estern, see below); C. H j. B orgstrøm , Innføring i sprogvidenskap, Oslo,
1958, pp. 22 and 27; O. Broch og E . W . Selmer, H åndbok i elem entær fonetikk, Oslo,
1939, pp. 77— 78, 87 and 32— 33; G. Storm , Englische Philologie, 1, Leipzig, 1892,
p . 116; idem, N orsk L ydskrift m ed Omrids af F onetiken, “N orvegia”, 1, K ristiania
1884, p. 67; A. W estern, K urze D arstellung des norwegischen L autsystem s, “P h o n e­
tische Studien”, 2, M arburg, 1889, p. 268.
10
M. I. Steblin-K am enskij
[10
b o th tenues and m ediae m ay be long, b u t th eir length is a p ro p e rty of th e
syllable, n o t of th e individual phonem e, since long stops occur only afte r
sh o rt vowels, while sh o rt stops occur only afte r long vowels.
T here are, how ever, b o th in Sweden an d in N orw ay regions w here th e
d istin ctio n betw een tenues an d medise is neutralized n o t only afte r /s/,
b u t also after a vowel, th e la tte r being in th is case usually long. This
n eu tralizatio n is alw ays in favour of medise.
I n Sweden th is region is in th e extrem e south an d Southw est (Skåne,
w estern Blekinge, south-w estern S m åland, H alland, a n d B ohuslän).15
I n th is region only m ediæ are possible afte r a vowel, an d in th is position
th e y are voiced, u n aspirated, an d lenes.16 In stan ces of such a n e u tra liz a ­
tio n afte r a vowel occur also in some o th er Swedish dialects.17 B u t it
seems th a t in Sweden th is neu tralizatio n of tenues an d m ediæ a fte r a
vowel is n o t accom panied b y a p a rtic u la r realization of tenues in th e
beginning of stressed syllables (contrary to N orw egian dialects, see
below). However, in descriptions of Swedish dialects n othing is as a rule
said ab o u t th e realization of tenues in th e beginning of stressed syllables,
e.g., ab o u t th e stren g th of th e ir aspiration. T he differences betw een in d i­
v idual dialects in this respect seem to be difficult to define. I n his descriptio n of Swedish dialects L undell says, for instance, th a t he does n o t m ark
aspiration in stops because he cannot decide w hether tenues in th e dialect
u n d er consideration are “genuine” (th a t is, voiceless fortes, b u t
u n asp irated ) or asp ira te d .18
In N orw ay th ere are also regions w here after a vowel th e d istin ctio n
betw een tenues an d m ediæ is neutralized in favour of m ediæ. T his is, in
th e first place, th e so-called “soft Coastal strip e” (den bløte k y st-strip e),
w hich begins im m ediately east of A rendal an d broadening to w ard s th e
w est ends som ew hat n o rth of S tavanger, and, in th e second place, c e rtain
regions in Sør-Trøndelag, N ord-Trøndelag, an d N orland. I n th e “soft
Coastal stripe” m ediæ in th e position after a vowel are usually defined as
15 E . Wessén, op. cit., p. 19.
16 See, e. g., S. Benson, Südschwedischer Sprachatlas, 2, L und, 1967, p. 5, w here it
is said: “In the m ajo rity of Swedish dialects, also south Swedish, p, t, k are defined
as voiceless aspirated stops and b, d, g as voiced un asp irated .”
17 J . Brøndum -N ielsen, D ialekter og dialektforskning, K øbenhavn, 1951, p. 47,
footnote; H . L agm an, op. cit., p. 186; P . A riste, Sm ärre estlandssvenska bidrag,
A kad. rootsieesti seltsi a a sta ra am atu st, 1935, pp. 39— 40; H . Christiansen, Folkeekspansjonen fra Sørvest-N orge til N ord-N orge i prehistorisk tid , N orsk tid ssk rift
for sprogvidenskap, 21, 1967, p. 71, w here m ention is m ade of a “w eakening” of
tenues in th e dialect of överk alix , n o rth ern Sweden.
18 J . A. Lundell, op. cit., p. 28.
11]
T he Scandinavian Consonant Shift
11
voiced, b u t it is po in ted o u t th a t here an d there th ey are voiceless lenes.19
T h ey seem to be voiceless lenes in th e w estern p a r t of th e “soft Coastal
strip e ” , in th e “soft” regions of T røndelag an d N orland, as well as in th e
Ø verkalix dialect in n o rth ern Sweden.20 In th e w estern p a r t of th e “soft
coastal strip e” mediæ seem to be voiceless lenes also in th e beginning of
stressed syllables. As foliows from th e description of th e dialect of G jestal,
a d istric t in th e w estern p a r t of th e “strip e”, long tenues (after a short
vowel) are th ere p reasp irated , while a reso n an t before a tenuis becomes
unvoiced.21 As a resu lt of an experim ental investigation of stops in S ta ­
vanger, Selm er came to th e conclusion th a t m ediæ th ere are half-voiceless
in th e beginning of stressed syllables an d finally, b u t half-voiced m edially .22 A t th e sam e tim e tenues in this region seem to be m ore strongly
asp irated th a n elsewhere in N orw ay.23
19 H . Christiansen, N orske dialekter, 2, Oslo, 1948, p. 182 (it is pointed o u t th a t
post-vocalic voiceless b, d, g are heard in D alane and in some places on th e ou tsk irts
of th e “soft coastal stripe” ); a detailed account of th e distribution of post-vocalic
half-voiced stops is to be found in: H . Ross, N orske bygdem ål, “Skrifter udgivne af
V idenskabs-selskabet i C hristiania”, 1905, 2. kl., 2, Christiania, 1906, pp. 17— 18;
see also A. B. Larsen, O versigtskort over visse dialektfænom eners udbredelse i
K ristianssands stift, “Forhandlinger i d et norske videnskabs-selskabet i C hristiania” ,
1892, 9, Christiania, 1893, p. 7; idem, Oversigt over de norske bygdem ål, Oslo, 1947,
p p . 63, 68 (where it is pointed out th a t here and there, in particu lar in Dalane,
“som ething interm ediate betw een b and p etc.” is heard in th is position); G. Storm ,
N orsk L ydskrift ..., pp. 76 and 85 (where it is pointed o u t th a t som ething in te r­
m ed iate between b and p etc. is heard in tran sitio n areas betw een “h ard ” an d “soft”
regions).
20 F o r a detailed description of post-vocalic voiceless lenes in N orw egian dialects see:
H . Christiansen, F olkeekspansjonen ..., esp. pp. 59— 72; see also K. G. Chapm an,
Icelandic-N orw egian linguistic relationships, Oslo, 1968, p. 60 an d m ap on p. 177;
V. Riksheim , L jodvoksteren i Vefsnm ålet (Ner-Vefsn), K ristiania, 1921, pp. 42, 45,
56; A. B. Larsen, Selbum ålets lydlære, “N orvegia”, 2, K ristiania, 1908, p. 83, According to Christiansen b o th in th e dialect of Vefsn and th e dialect of Selbu a voice­
less lenis m ay alternate w ith a voiced gem inate.
21 M. Oftedal, Jæ rske okklusiver, “N orsk tidsskrift for sprog videnskap”, 14, 1947,
p p . 229— 235. P reaspiration occurs also elsewhere in Norwegian an d Swedish
dialects and also in th e literary Swedish. See A. S. Liberm an, Preaspiracija v
svedskom jazyke, “U conyje zapiski Kalininskogo p ed in stitu ta”, 54, 1969, pp. 153—
173; K . G. Chapm an, op. cit., p. 61 and m ap on p. 179.
22 E . W . Selmer, Om S tavangerm ålets “h årde” og “bløte” klusiler, Opuscula phon etica In s titu ti Phonetici U niversitatis Regiæ Fredøricianæ, 5, K ristiania, 1924.
23 See M. B erntsen og A. B. Larsen, S tavanger bym ål, Oslo, 1925, p. 176, w here it is
said: “in Southern N orw egian and Southern Swedish ‘soft regions’ there arose a
com paratively great difference betw een short k, t, p in the beginning of w ords and
a fte r a vowel, since these sounds h ad received in th e beginning of words a m edium
12
M. I. Steblin-K am enskij
[12
T hus, th e general rule is obvious: where th e distinction betw een postvocalic tenues an d m ediæ is neutralized in favour of m ediæ, voice is less
im p o rta n t for th e distinction in question th a n aspiration. H ow ever, th ere
are exceptions to this rule. Thus, in Southern Sweden m ediæ are voiced,
b u t th e d istinction betw een tenues an d m ediæ is neutralized th ere afte r
a vowel in favour of mediæ; on th e other hand, in n o rth ern Iceland mediæ
are voiceless, b u t th ere is no neu tralizatio n in question there.
In Icelandic in th e beginning of stressed syllables tenues are aspirated,
voiceless, an d fortes, while m ediæ are un asp irated , voiceless, an d lenes.24
Only m ediæ occur in o th er positions, an d these mediæ are th e n u n asp i­
ra te d , voiceless, an d usually lenes, e.g., tapa /ta:b a/, afli /abli/, kalla
Ik ad la/, seinna /seidna/. W ith regard to certain positions (e.g., spara
Isba: ra /, ulpa /u lb a/, kappi /kahbi/) it is n o t clear w hether th e stops in
question are fortes or lenes. All Icelandic stops are m ore or less voiceless.
B u t according to experim ental d a ta , th e y m ay get p a rtia lly voiced,
especially th e u n asp ira te d ones in voiced surroundings.25 A fter a sh o rt
vowel th ere occur in Icelandic also long u n asp irated an d p reasp irated
u n asp irated stops, e.g., in slabba /slab: a /, kappi /kahbi/. Such are stops
in th e so-called “soft” pron u n ciatio n (linmæli), i.e., in th e so u th an d th e
w est of Iceland, R ey k jav ik included. In th e so-called “h a rd ” pronunciation
strong stress w ith a m edium strong aspiration (however, stronger in a p a rt of
Southern N orw ay, especially in V est-A gder and D alane, where aspiration is nearly
as strong as in D anish), w hereas th e sounds in question rem ained after a vowel w ith
a w eak stress and w ith o u t aspiration”; see also A. B. Larsen, Sognemålene, 1,
K ristiania, 1922, pp. I I I and 59; idem, Om “bløde” og “haarde” konsonanter i norsk,
in Sproglige og historiske A fhandlinger viede S. Bugges Minde, K ristiania, 1908,
p. 45; see also E. W. Selmer, op. eit., pp. 5— 7.
24 Á rni Böðvarsson, H ljóðfræ ði, R eykjavik, 1953; Stefán E inarsson, Icelandic,
B altim ore, 1949; B. K ress, Die L aute des m odernen Isländischen, Leipzig, 1937
(older literatu re is all cited there). Phonological in terp retatio n s of Icelandic stops:
K . M alone, The Phonem es of M odern Icelandic, in his book “Studies in H eroic
Legend and C urrent Speech”, Copenhagen, 1959, pp. 268— 282; E . H augen, The
Phonem ics of M odern Icelandic, “L anguage” , 34, 1958, 1, pp. 35— 58; M. I. SteblinK am enskij, Skandinavskoe peredvizenie soglasnyx; “Skrifter om Skandinavien” , 2,
1957, pp. 205— 221; E. H augen, On th e Consonant P a tte rn of M odern Icelandic,
“A cta L inguistica”, 2, 1941, 2, pp. 89— 107. See also A. S. L iberm an, Izucenije
islandskoj fonetiki, S krifter om Skandinavien, 14, 1969, pp. 55— 83, an d 17, 1972,
pp. 181— 214 (a bibliographical survey).
25 A. B othorel-W itz et M. Pétursson, L a n atu re des tra its de tension, de sonorité
e t d ’aspiration dans le Systeme des occlusives de l ’allem and et de l ’islandais, T rav au x
de F ln s titu t de Phonétique de Strasbourg, 1972, 4, pp. 227— 356; Stefán Einarsson,
B eiträge zur P honetik der isländischen Sprache, Oslo, 1927.
13]
The Scandinavian Consonant Shift
13
(harðm æli), i.e., in th e n o rth an d th e east of Iceland, tenues occur n o t
only in th e beginning of stressed syllables: after a long vowel th ere is alw ays ten u is in th e “h a rd ” pronunciation (e.g., tapa /ta:pa/), while afte r a
re so n an t b o th a m edia an d a tenuis is possible (e.g., henta /h en ta/, b u t
henda /henda/). I t is significant th a t in th e tran sitio n area betw een th e
regions of “soft” a n d “h a rd ” p ronunciation th ere occur after a long vowel
u n asp ira te d fortes, i.e., som ething in term ed iate betw een th e asp irated
fortes of th e “h a rd ” p ro nunciation an d th e u n asp irated lenes of th e “soft”
p ro n u n ciatio n .26
T h e Faroese stops seem to be very sim ilar to th e Icelandic ones and
ra th e r to those of th e “soft” pron u n ciatio n .27 Faroese has been very h a p p y
in s tru c tu ra l (more ex actly, distributionalistic) descriptions of its sound
sy stem .28 P h o n etic realizations of phonem es are as a rule com pletely
ignored in these descriptions. A t th e sam e tim e th ere are no detailed
pho n etic descriptions of Faroese. Therefore it is im possible to say how
th e F aroese stops differ from th e Icelandic ones. H ow ever, it seems th a t
th e re are differences as regards stops even betw een individual Faroese
d ialects.29
O n th e S h etlands (as well as p ro b ab ly on th e Orkneys), w hen th e
S can d in av ian d ialect was n o t y et ousted th ere b y English, post-vocalic
ten u es an d m ediæ were also neutralized in favour of m ediæ .30 B u t since
th is ap p ears only from spellings w ith b, d, g in stead of p, t, k in these
positions, th e p h o n etic n a tu re of stops th ere is n o t clear.
D anish stops differ m ost from those of th e greater p a r t of Scandinavia,
i.e., from th e u sual Swedish an d N orw egian stops. In th e beginning of
stressed syllables b o th tenues an d m ediæ are voiceless an d lenes in
D anish, b u t ten u es are in addition strongly asp irated (in th e case of th e
28 Á rni B öðvarsson, op. cit., pp. 60— 61, where a sum m ary is given of th e d a ta of
G uðfinnssons book dealing w ith th e distribution of th e “h ard ” an d th e “soft”
p ro n u n ciation in Iceland (Björn Guðfinnsson, M állýzkur, 1, R eykjavik, 1946).
27 J . R ischel, Om retskrivningen og u d ta len i m oderne færøsk, in: M. A. Jacobsen
og Chr. M atras, Føroysk-donsk orðabók, Tórshavn, 1961, pp. X I I I — X X X V I;
W . B. Lockwood, A n In tro d u c tio n to M odern Faroese, K øbenhavn, 1955. See also
O. W erner, Die E rforschung der färingischen Sprache, E in Bericht über S tan d u n d
A ufgaben, “Orbis”, 13, 1964, 2, pp. 481— 544.
28 P . Skårup, Om analysen af d et færøske udtrykssystem , A cta philologica Scandin avica, 25, 1960, 1, pp. 70— 78; M. B jerrum , Forsøg til en analyse af d et færøske
u d try k ssy stem , ibid., pp. 31— 39; idem, A n O utline of th e Faroe Vowel System ,
T ra v au x du Cercle linguistique de Copenhague, 5, 1949, p. 235— 243.
29 Rischel, op. cit., p. X X V II.
30 J . Jakobsen, D et norrøne sprog p å Shetland, K øbenhavn, 1897, pp. 137— 139.
2 A R K IV FÖ R N O R D I S K FIL O L O G I L X X X I X
14
M. I. Steblin-K am enskij
[14
d e n ta l it is even ra th e r an affricate [ts]), w hereas m ediæ are u n asp ira te d .31
B u t such an opposition of tenues and m ediæ occurs only in th e beginning
of stressed syllables. M edially in th e m ajo rity of positions only un asp irated
stops are possible, finally th ere is free v a ria tio n of asp irated and un asp i­
ra te d stops, an d only in w ords of foreign origin of th e ty p e Ota, Oda, In k a ,
In g a etc. before vowels o th er th a n [ø] th e opposition of a n asp irated (but
n o t stro n g ly aspirated) an d an u n asp ira te d stop is possible, b u t n o t
obligatory. A t th e sam e tim e, as has been re p eated ly p o in ted out, m edially
th e u n asp irated stops [d] an d [g] are ac tu a lly realizations of th e corresponding tenues, while th e fricatives [ö] and [y], i.e., reflexes of th e P rotoS can d in av ian tenues, are realizations of th e corresponding m ediæ .32
T hus, in d ifferentiating D anish tenues a n d m ediæ, only aspiration,
plosion, an d affrication p artic ip a te , b u t n eith er voice nor ten sity , since all
D an ish stops are voiceless an d lenes. N or does length p a rtic ip a te in dif­
feren tiatin g D anish stops.
I t is significant t h a t in D anish in a n u m b er of cases th e re is no clear
b o u n d ary betw een fricative p ro nunciation an d plosion.33 A stop and th e
hom organic fricative in certain cases are in D anish fa cu ltativ e allophones
of one an d th e sam e phonem e. In careless D anish speech m edial /b / an d
/g/ m ay be fricatives, e.g., in kåbe, tak k e, lægge.34 A fricativ e p ro n u n cia­
tio n of m ediæ is observed in some dialects also in th e beginning of stressed
syllables. Thus, in th e n o rth -e ast of J u tla n d th ere is a ten d en cy tow ards a
fricativ e p ro n u nciation of in itial /d /.35 B u t th e realization of post-vocalic
m ediæ is generally very diversified in D anish dialects.36 P ostvocalic [þ],
[ð], [y] of th e D anish lite ra ry language correspond un d er different condi31 E . Fischer-Jørgensen, Les occlusives frangaises e t danoises d ’u n su je t bilingue,
W ord, 24, 1968 (“L inguistic Studies P resented to A. M artinet”), p p . 112— 153; idem,
A coustic Analysis of Stop Consonants, in “R eadings in A coustic Phonetics”, Cam ­
bridge, Mass., and London, 1967, p. 137 et seq.; L. H jelm slev, Alm indelig fonetik,
in N ordisk lærebog for talepæ dagoger, K øbenhavn, 1961, pp. 249— 260; P . A ndersen,
D an sk fonetik, ibid., pp. 341— 344; O. Jespersen, M odersm ålets fonetik, K ø b en ­
h a v n , 1961, pp. 71— 74; A. M artinet, L a phonologie du m o t en danois, B ulletin de la
Société de linguistique de Paris, 38, 1937, 2, pp. 195— 199.
32 E . Fischer-Jørgensen, A coustic Analysis ..., p. 43; A. M artinet, op. cit., pp. 205—
207; H . J . Uldall, The P honem atics of D anish, Proceedings of th e 2nd In tern atio n al
Congress of Phonetic Sciences, London, 1935, Cambridge, 1936, p. 54.
33 P . A ndersen, op. cit., pp. 343— 344; A. M artinet, op. cit., pp. 205— 206.
34 P . A ndersen, op. cit., p. 343.
35 Ib id .
36 J . Brøndum -N ielsen, op. cit., p. 108 e t seq. (where th e principal characteristics
of D anish dialects are listed); V. Bennike og M. K ristensen, K o rt over danske folke­
m ål m ed forklaringer, K øbenhavn, 1898— 1912.
15]
The Scandinavian Consonant Shift
15
tio n s to [v b], [ð d], [g j] on B ornholm ; [w], [ð— ], [w j — ] on Zealand; [w],
[— ], [— w j] on F unen; [v f b], [ð r j y], [y in J u tla n d (y is a voiced velar
fricativ e, % is a voiceless velar fricative, and dash denotes a com plete
disap p earan ce of sound). B u t as regards tenues an d m ediæ in th e begin­
ning of stressed syllables, th e y are in D anish dialects th e sam e as in th e
lite ra ry language, i.e., th e y are strongly asp irated voiceless lenes an d
u n asp irated voiceless lenes respectively (except on B ornholm , where
m ediæ are voiced, as in th e south of Sweden).
3. Historical Evidence
D a ta on th e h isto ry of th e S candinavian tenues an d m ediæ are provided
b y th e S candinavian runic w riting. T he old fu th a rk h a d designations
b o th for th e th ree tenues, i.e., th e runes p, t, k, an d for th e th ree mediæ,
i.e, th e runes b, d, g. The fa et th a t this alp h ab et h ad also designations for
voiceless fricatives, i.e., th e runes f, þ, h, b u t no designations for voiced
fricatives, justifes one in concluding th a t th e m ediæ h a d from th e very
beginning of runic w riting n o t only a plosive, b u t also a fricative realization. T he fricative realization of post-vocalic m ediæ is corroborated by th e
spellings gA f an d bA riutiþ in th e S ten to ften inscription (c. 650). These
spellings show th a t voiceless fricatives h ad replaced m ediæ as a result
of th e unvoicing of th e final m ediæ (a change d a te d ab o u t 400— 700),37
in o th er w ords, th a t post-vocalic m ediæ were originally voiced fricatives.
T he fricative realizatio n of post-vocalic m ediæ in P roto-S candinavian is
corroborated also b y com parative d a ta .38 On th e o th er hand, th ere are
absolutely no d a ta allowing one to conjecture a fricative realization of th e
P ro to -S can d in av ian m ediæ in o th er positions. N evertheless, however,
some scholars seem to continue believing th a t th e runes b, d, g originally
designated voiced fricatives in all positions.39
I t is n o t clear how th e spellings w ith p, t, k in stead of b. d, g an d vice
versa in some of th e late inscriptions in th e old fu th a rk {fohl, Igt, wArb,
37 W. G. M oulton, The Stops and S pirants of E a rly G erm anic, “Language”, 30,
1954, 1, pp. 9— 10; A. N oreen, A ltisländische u n d altnorwegische G ram m atik,
H alle, 1923, p. 168 (§ 223, 2).
38 W. G. M oulton, The Stops ..., pp. 1— 42.
39 E . g., V. Skard, N orsk språkhistorie, 1, Oslo, 1967, p. 40. Form erly m any schol­
ars believed th a t the G erm anic mediæ were voiced fricatives (see W . G. M oulton,
T he Stops . . p. 1; W. S treitberg, op. cit., p. 273 e t seq.).
16
M. I. Steblin-K am enskij
[16
TcAibA in E ggja inscription an d -sbA in B jö rk eto rp inscription) m u st be
explained. I t is possible th a t these spellings are th e beginning of th e nondistin ctio n of tenues an d m ediæ characteristic of th e younger fu th ark .
I n th e younger fu th a rk stops were designated b y th e runes b, t, k, and,
as is usually believed, these runes designated b o th tenues an d mediæ.
D ifferent conjectures have been proposed w ith reg ard to this parsim ony
of th e younger fu th a rk . T rn k a conjectured t h a t i t becam e im possible to
designate voiced stops and voiced fricatives b y one and th e sam e rune
(i.e., runes b, d, g), because voiced fricatives becam e allophones of fricativ e phonem es, an d a t th e sam e tim e to designate voiced an d voiceless
fricatives b y different runes (i.e., runes b an d f etc.), because th e d if­
ference betw een th em ceased to be phonem ic, an d th is led to a to ta l omission of designating th e difference betw een voiced an d unvoiced
phonem es.40 H augen trie d to explain th e non-distinction of tenues and
m ediæ in th e younger fu th a rk as due to th e reduction of th e n u m ber of
vowel phonem es in unstressed syllables resulting from th e reduction of
unstressed vowels.41 H ow ever, n eith er T rn k a nor H augen questioned th e
faet th a t, although tenues and m ediæ were n o t differentiated in th e
younger fu th ark , th e y differed in re a lity as voiced an d voiceless stops.
On th e oth er hand, C hristiansen conjectured th a t th e non-distinction of
tenues an d m ediæ in th e younger fu th a rk is due to th e fa et t h a t th is
a lp h ab et arose in a linguistic m edium w here m ediæ were voiceless lenes
an d therefore insufficiently differentiated from ten u es.42 D eveloping th e
idea p u t forw ard b y M arstrander in one of his leetures, C hristiansen
conjectured th a t these voiceless lenes h ad resulted from an uncom pleted
developm ent of m ediæ in to tenues un d er G rim m ’s law .43 H ow ever, such
uncom pleted tenues should have appeared in place of G erm anic tenues
(since according to G rim m ’s law In d o -E u ro p ean m ediæ becam e G er­
m anic tenues). B u t in th e S candinavian languages an d dialects voiceless
lenes in th e beginning of stressed syllables are G erm anic m ediæ (see
above th e present-day m aterial). If, on th e o th er han d , voiceless lenes are
40 B. T rnka, Phonological R em arks concerning th e Scandinavian R unic W riting,
“T ravaux du Cercle linguistique de P rague”, 8, 1939, pp. 3— 7.
41 E. H augen, On th e P arsim ony of th e Y ounger F u th a rk , in: F estsch rift für K .
R eichardt, Bern u n d M ünchen, 1969, p. 51— 58. The article contains also a survey
of earlier (pre-phonemic) a tte m p ts to explain th e parsim ony of th e younger fu th ark .
Cf. a belated pre-phonem ic attem p t: Sveinn Bergsveinsson, Die R ed u k tio n des n o r­
dischen R unenalphabets in sprachhistorischer Sicht, “ F olia linguistica” , 5, 1971,
3/4, pp. 388— 393.
42 H . Christiansen, Folkeekspansjonen ..., pp. 17 an d 85.
43 Ibid., pp. 82— 83 and 87— 88.
17]
The Scandinavian Consonant Shift
17
post-vocalic, th e y are th e resu lt of th e so-called “w eakening” (svækkelse)
of tenues, a com paratively late process, w hich will be tre a te d below.
M oreover, it is quite im probable th a t voiceless lenes m ediæ were n o t
differen tiated by th e speakers from tenues. In th e languages w here m ediæ
are voiceless (as is th e case in D anish or Icelandic), m ediæ are differ­
e n tia te d from tenues ju st as well as in languages w here m ediæ are voiced.
The fact is th a t, if m ediæ are voiceless, th e y are d ifferentiated from
tenues by th e absence of aspiration an d n o t b y th e presence of voice.
T he sound change know n from th e literal change p > b , t > d , k > g
in post-vocalic position is usually called th e “w eakening” (svækkelse) of
sto p s.44 The focal area of th is phenom enon were th e D anish islands—
Z ealand an d Funen. I ts oldest instances occur in inscriptions on D anish
coins of th e l l t h Century. B u t these inscriptions are considered to be an
unreliable source. The oldest reliable source seem to be D anish m anuscrip ts of th e 13th Century. To judge from these m anuscripts, th e “w eaken­
ing ” of stops occurred first of all in unstressed positions, th e n before
certain consonants (r, 1, n, t, s). I t occurred m edially earlier th a n finally,
a n d first velars were “w eakened”, th e n dentals, an d finally labials.
To judge from th e m odern pronunciation, an d p a rtly from certain
spellings (th, dh, þ in stead of d, an d gh in stead of g), th e stops resulting
from th e “w eakening” of tenues developed fu rth e r in to fricatives. B u t as
regards th e “w eakening” of tenues itself, it is still usually in te rp re te d as
th e ir becom ing voiced, and th e sounds resulting from th e “w eakening” of
ten u es are as a rule called “voiced” (or “soft”)45 stops. B o th B røndum N ielsen and S k au tru p call them so in th e w orks cited above. T he historians
of th e D anish language know very well, of course, th a t th ere are no
voiced stops in D anish an d th a t, consequently, an unvoicing of m ediæ
m u st have occurred in D anish an d n o t a voicing of tenues. The fa ct th a t
th e y nevertheless in te rp re t th e “w eakening” of stops as th e ir voicing is
due, of course, to th e p rev alence of th e “lite ral” p o in t of view in historical
linguistics: th e unvoicing of m ediæ found no expression in w riting, while
a replacem ent took place of the tra d itio n a l literal designations of voiceless
stops (i.e., tenues) b y th e trad itio n al literal designations of voiced stops
(i.e., mediæ).
Causal explanations of th e “w eakening” of stops have been usually
44 J . Brøndum-Nielsen, G am m eldansk gram m atik i sproghistorisk frem stilling, 2,
K øbenhavn, 1957, pp. 76— 96 (the m ost detailed description of th e phenom enon);
Id em , D ialekter ..., pp. 76— 78; P . S kautrup, D et danske sprogs historie, 1, K ø b en ­
h av n , 1944, pp. 228— 231.
45 In D anish traditional term inology “soft” (blød) and “voiced” (stem t) are synonym s.
18
M. I. Steblin-K araenskij
[18
given in accordance w ith the interpretation of this “weakening” as voicing.
Thus, Bredsdorff, the eminent Danish linguist undeservedly forgotten,
refuting N. M. Peterson’s contention th a t the “softening” (blødgiørelse) of
language was a result of the oppression of the people,46 m aintained th a t
the voicing of consonants was due to “an aversion to effort characteristic
of the hum an nature”, i.e., something characteristic of all languages, and
adduced instances of the voicing of consonants from other languages.47
M any of the causal explanations of the Danish “weakening” of tenues
were in faet merely developments of Bredsdorff’s idea. Thus, Kock explained the “weakening” of stops in Danish as their becoming voiced in an
unstressed position (originally in disyllabic words with an unstressed
second syllable).48 Seip assumed voicing in the weakest p a rt of the accented syllable, i.e., also a kind of voicing in an unstressed position.49
S kautrup believed the “weakening” of stops to be due to the reduction of
unstressed vowels, i.e., a redistribution of stress w ithin a word and the
difficulty to m aintain a voiceless stop on passing from a strongly stressed
to an unstressed syllable.50 As has been repeatedly pointed out, S kautrup’s
explanation is refuted by the mere faet th a t the faucal area of the “weak­
ening” of tenues does not coincide w ith th a t of the reduction of unstressed
vowels: in Skåne, e.g., tenues were “weakened”, b u t no reduction of u n ­
stressed vowels occurred there.51 Larsen also interpreted the “weakening”
of post-vocalic tenues as their voicing and a ttrib u ted this voicing to an
intensification of stress. B ut he considered th a t, as a result of this intensification of stress, the Scandinavian initial tenues became aspirated (he
believed them to have been originally unaspirated, as in Finland Swedish)
and th a t this aspiration developed first and m ost of all in D enm ark.52
Thus, he was the first to understand th a t the so-called “weakening” of
stops was a change of not only the post-vocalic stops and m ust have been
accompanied by a change of the initial stops as well or to have followed it.
46 N. M. Petersen, D et danske, norske og svenske Sprogs H istorie, 1, K ø benhavn,
1829, p. 227.
47 J . H . Bredsdorff, Om Sproget p aa de danske Øer i Begyndelsen af d et to lv te
A arhundrede, in his book U dvalgte A fhandlinger, K øbenhavn, 1833, p. 36.
48 A. K ock, Språkhistoriska undersökningar om svensk akcent, 1, L und, 1872, pp.
117— 121.
49 D. A. Seip, Om overgangen p t k > b d g o g V erners lov, in his book “S tudier i
norsk språkhistorie”, Oslo, 1937, pp. 186— 191.
50 P . S kautrup, op. cit., p. 228.
51 E .g., H . A ndersen, “A rkiv för nordisk filologi”, 60, 1945, p. 117.
52 M. B erntsen og A. B. L arsen, op. cit., pp. 174— 182; A. B. Larsen, Om “bløde”
. .. , p. 44.
19]
The Scandinavian Consonant Shift
19
On th e o th er hand, S torm connected th e D anish “w eakening” of stops
w ith th e p ronunciation of tenues an d m ediæ in G erm an dialects.53 The
influence of G erm an dialects was conjectured also by H au g en .54 H ow ever,
he m entioned also a possible phonological precondition of th e “w eakening.”
“ Devoicing of th e m ediæ—says H augen—would n a tu ra lly decrease th e
ph o n etic difference betw een th e tw o series, an d lead to com pensatory increase of th e aspiration in those positions w here th e system was going to
be m aintained. B u t th e sh o rt post-vocalic tenues were less asp irated th a n
th e o thers to begin w ith, and since S candinavian h a d left th em w ith o u t
opposition, th e y failed to change w ith th e re st of th e ir class; an d in those
p a rts of th e area m ost subject to G erm an influence, th e y g radually passed
over in to a new class—th a t of th e (unvoiced) mediæ. The change would
accordingly be an instance of a foreign im pulse attac k in g th e w eakest
sp o t in th e system and settin g up a series of repercussions in it.”55
B u t th e first consistently phonological in te rp re ta tio n of th e D anish
“w eakening” of stops was given b y D iderichsen.56 A ccording to th is in te r­
p re ta tio n , an opposition of voice w as replaced b y an opposition of asp ira­
tio n , an d due to this replacem ent th e position of n eu tra liz atio n (i.e., th e
post-vocalic position, w here only tenues occurred) becam e occupied by
th e u n m ark ed term of th e opposition, th is term being now th e u n asp irated
sto p (media) and n o t th e voiceless stop (tenuis), an d th is c o n stitu te d th e
“w eakening” of stops. A sim ilar in te rp re ta tio n of th e Icelandic consonant
sh ift (i.e., th e replacem ent of a voiceless fortis b y a voiceless lenis in th e
p osition of n eu tralization) was p u t forw ard b y th e p resen t w riter, for
w hom D iderichsen’s p ap e r was th e n unknow n.57 This in te rp re ta tio n was
la te r on applied by th e a u th o r to o th er G erm anic consonant shifts, since in
all of them , due to a change of correlation, certain phonetic changes oc­
cu rred in th e position of neutralization, th e n a tu re of these changes de-
53 J . Storm , Om N abosprog og G ræ nsedialekter, “Skrifter u tg it av Videnskapsselskapet i K ristiania”, 2. kl., 1911, 4, K ristiania, 1912, pp. 1— 18. Cf. also W.
M itzka, Die dänische u n d die deutsche K onsonantschw ächung, Zeitschrift für
M undartforschung, 22, 1954, 2, pp. 65— 87, w here m any instances of th e
“w eakening” of tenues in G erm an dialects are adduced. B u t M itzka does n o t seem
to a ttrib u te th e D anish “w eakening” of tenues to G erm an influence.
54 E . H augen, On th e Consonant P a tte rn ..., p. 106, footnote 4.
55 Ib id ., p. 106, footnote 2.
56 P . Diderichsen, Problem e der altdänischen O rthographie, A cta philologica
Scandinavica, 12, 1937— 1938, pp. 116— 169.
57 M. I. Steblin-K am enskij, op. cit., pp. 77— 86; idem, D en islandske klusilforskyvning i fonologisk frem stilling, A rkiv för nordisk filologi, 75, 1960, pp. 79— 83.
20
M. I. Steblin-K am enskij
[20
pending upon th e ty p e of n eu tralizatio n .58 B o th consistently phonological
in terp re tatio n s of th e “w eakening” of stops are inspired b y T ru b e tz k o y ’s
phonological theory, m ore ex actly b y his conception of th e ty p es of
neutralizatio n . A ccording to T rubetzkoy, in a logically p riv ativ e neutralizable opposition th e choice of th e term th a t plays th e role of th e re p resen ta­
tiv e of th e archiphonem e m ay be determ ined “from inside” an d th e n this
rep resen tativ e is th e u nm arked term of th e opposition.59 T hus, according
to T rubetzkoy, th e fa et th a t th e position of n eu tralizatio n is occupied by
th e u n m arked te rm of th e opposition is n o t a diachronic law (T rubetzkoy
established no such laws), b u t m erely one of th e cases of n eu tra liz atio n of
one of th e ty p es of opposition. B u t in th e above phonological in te rp re ta ­
tio n s of th e “w eakening” of stops th e case described b y T ru b etzk o y is
ta k e n for a diachronic law according to w hich as soon as a change of
correlation occurs an d th e old m arked term of correlation becomes u n ­
m arked, th is new un m ark ed term m u st im m ediately replace in th e posi­
tio n of n eu tralizatio n th e old u nm arked term . W h a t is u n d o u b ted ly tru e
in th e phonological in terp re tatio n s of th e “w eakening” of stops is t h a t this
phenom enon was n o t a voicing of th e post-vocalic tenues, b u t th e ir becom ing voiceless lenes, an d th a t th is m u st have been preceded b y th e
in itial mediæ becom ing unvoiced an d th e in itial tenues becom ing strongly
asp ira te d .60 H ow ever, th e unvoicing of th e in itial m ediæ was of course,
n o t th e cause of th e post-vocalic tenues becom ing voiceless lenes, b u t
only a precondition: an y tim e m ight have elapsed betw een th e unvoicing
of th e initial m ediæ an d th e “w eakening” of tenues in th e position of
n eu tralizatio n , an d no such “w eakening” m ight have ta k e n place notw ithstan d in g th e faet th a t th e initial m ediæ becam e voiceless lenes, as, for
instance, was th e case in th e n o rth an d th e east of Iceland (see above, p.
13).
A change of th e letters p, t, k into b, d, g is registered in som ew hat later
w ritte n records also outside of D enm ark. In N orw ay it is registered in
58 M. I. Steblin-K am enskij, Some R em arks on th e M echanism of th e G erm anic
C onsonant Shifts, S tudia linguistica, 17, 1965, 2, pp. 77— 86.
59 N. S. Trubetzkoy, Grundzüge der Phonologie, Prague, 1939, p. 73.
60 K urylowicz in his in terp retatio n of th e G erm anic consonant shifts also says th a t
a n unvoicing of m ediae an d n o t a voicing of tenues occurred in D anish (J. K u ry ­
lowicz, Le sens des m utations consonantiques, “L ingua”, 1, 1947, 1, p. 77— 85). B u t
th is seems to be th e only thin g th a t cannot be refu ted in his very strain ed in te r­
p re ta tio n of consonant shifts (cf. E . Buyssens, Les m u tatio n s consonantiques vues
p a r Kurylowicz, Lingua, 7, 1958, 4, pp. 421— 427).
21]
The Scandinavian Consonant Shift
21
records from th e 14th Century onw ards.61 The supposition has been p u t
forw ard th a t th e “w eakening” of stops was represented in w estern N orw ay
earlier m ore widely th a n in th e presen t-d ay dialects.62 In Iceland th e
change p > b , t > d , k > g occurs only in illiterate spellings an d n o t
earlier th a n in th e end of th e 18th C entury.63 H owever, H æ gstad cited
instances of this change in Iceland from 1464.64
4. Reconstruction
H ow should th e initial sta te of th e P roto-S candinavian tenues an d m ediæ
be reconstructed from all these data? I t seems th a t features com m on to
all cognate languages m ust be assum ed to have been characteristic of th eir
p a re n t language, if these features can n o t be accounted for b y changes
com m on to all these languages. Therefore, th ere is reason to believe th a t
features still characteristic of all (or alm ost all) th e S candinavian area
were characteristic also of th e P roto-S candinavian (and p ro b ab ly P rotoG erm anic as well), since it cannot be show n th a t these features are th e
resu lt of changes th a t have occurred in th e S candinavian languages. Thus,
th ere is reason to believe th a t in th e P roto-S candinavian 1) tenues an d
m ediæ were neutralized before /s/, 2) th e distinction betw een tenues an d
m ediæ in th e beginning of stressed syllables was different from th a t in
o th er positions, an d 3) tenues alw ays dif fered from m ediæ n o t b y only
one p ro p erty , b u t by th eir com bination (cf. p. 9). I t is m ost probable th a t
th e ir com bination ch aracteristic of th e greater p a r t of th e S candinavian
area, i.e. alm ost all Sweden an d th e g reater p a r t of N orw ay (cf. p. 9), is
n earest to th e P roto-S candinavian. H ow ever, it m u st be assum ed th a t in
certain positions tenues an d m ediæ were opposed as stops versus fricatives (cf. p. 15). T hus, th ere is reason to believe th a t in th e beginning of
61 D. A. Seip, N orsk språkhistorie til om kring 1370, Oslo, 1955, p. 297 (D. A.
Seip—L. Saltvet, Norwegische Sprachgeschichte, Berlin, 1971, p. 327; M. H æ gstad,
Vestnorske m aalføre fyre 1350, 2, 1, “S krifter u tg it av V idenskaps-selskapet i
K ristian ia”, 2. kl., 1914, K ristiania, 1915, p. 58.
82 M. Sørlie, Fæ røysk tradisjon i norrønt m ål, “A vhandlinger u tg itt av D et norske
videnskaps-akadem i i Oslo”, 2. kl., 1936, 1, Oslo, 1937, p. 82; M. H æ gstad, V est­
norske målføre fyre 1350, 2, 2, 1, “Skrifter u tg it av V idenskaps-selskapet i
K ristian ia”, 2. kl., 1915, 3, K ristiania, 1916, p. 128.
63 B. Guðfinnsson, op. cit., p. 234, footnote 2.
64 M. H æ gstad, V estnorske m ålføre fyre 1350, 2, 2, 3, “Skrifter u tg itt av D et norske
videnskaps-akadem i i Oslo, 2. kl., 1941, 1, Oslo”, 1942, p. 110.
22
M. I. Steblin-K am enskij
[22
stressed syllables tenues were asp irated voiceless fortes an d m ediæ were
u n asp irated voiced or half-voiced lenes, while in o th er positions tenues
were voiceless fortes an d alw ays plosive, while m ediæ were voiced lenes
an d in a num ber of cases fricative (nam ely, afte r vowels an d /r/, labial and
velar mediæ also afte r /I/).65 M oreover, th ere existed a differentiation in
length, an d th e length of stops was th e p ro p e rty of individual phonem es
and n o t of th e syllabic stru ctu re (cf. above, p. 10), since th e q u a n tita tiv e
dependence of stops upon th e syllabic stru c tu re is clearly th e re su lt of
sweeping q u a n tita tiv e changes th a t occurred over all S candinavia and
can be traced in w ritten records (cf. below, p. 28).
T he faet th a t th e P roto-S candinavian m ediæ were voiced is corrobo rated by th e changes /b / > /f/ an d /d / > /þ/ (cf. th e spellings g A f and
bA riutiþ in a runic inscription of th e 7th Century), i.e., th e m erging of th e
voiceless allophones of th e m ediæ w ith o th er phonem es as a re su lt of th e
P roto-S candinavian unvoicing of th e final m ediæ (cf. p. 15) an d consequent
im possibility of voicelessness in th e mediæ. Cf. also Old N orse lá <
*lah < *lag, å < *aih <C *aig etc.
W ith th e spread of th e in te rp re ta tio n of th e phonem e as a bundle of
d istinctive features it becam e usual to in te rp re t th e G erm anic tenues and
m ediæ as sim ply “voiceless” an d “voiced” or sim ply “ten se” an d “lax ”
an d so on, i.e., to designate th em b y term s ju s t as conventional as term s
“ten u es” an d “m ediæ ” or th e letters p, t, k an d b, d, g (cf. above, p. 6).
T he in terp re tatio n of th e G erm anic m ediæ as originally stops in all posi­
tions or fricatives in all positions— an d th is in te rp re ta tio n still persists
(cf. p. 15)— is also a m anifestation of such a “lite ral” p o in t of view. The
sam e p o in t of view m anifested itself in th e controversy ab o u t th e n a tu re
of th e G erm anic tenues: it was either asserted th a t th e y were asp irated or
th a t th e y were “p u re” ten u es.66 Scherer was th e first to sta te t h a t m ost
p ro b ab ly th e y were asp irated only initially, b u t n o t in a post-vocalic
position.67 This sta te m e n t w as developed b y L in d ro th , who su b sta n tia te d
it chiefly by th e evidence of th e m odern G erm anic languages.68 The d if­
feren t tre a tm e n t of th e S candinavian initial an d post-vocalic tenues in
Irish loan-w oords (they were rendered b y th e letters p, t, k in itially an d b y
65 Cf. W. G. Moulton, The Stops ..., p. 41, w here evidence for such an in te rp re tatio n
of the Germanic m ediae is adduced.
68 F or a survey of th is controversy see H . A braham s, op. cit., pp. 52— 58; W . S tre it­
berg, op. cit., p. 276— 281.
87 W . Scherer, Geschichte der deutschen Sprache, Berlin, 1868, pp. 65— 66.
88 H j. L indroth, N ågra anm ärkningar om tenues i urgerm anskan, in F estsk rift til
H j. F alk, Oslo, 1927, pp. 227— 244.
23]
The Scandinavian C onsonant Shift
23
th e letters b, d, g afte r a vowel) m ost p ro b ab ly also evidences t h a t th e
S candinavian in itial tenues were asp ira te d .69 The absence of asp iratio n in
F in lan d Swedish an d E sto n ian Swedish is usually explained as due to th e
influence of F innish an d E sto n ian 70 (in b o th of w hich stops are also unaspirated), ju s t as its absence in D utch is usually explained as due to a
R om ance influence71 (in R om ance languages stops are also alw ays unaspirated). T here seems to be no evidence for th e supposition th a t asp ira ­
tio n appeared in th e S candinavian initial tenues only in historie tim e an d
th a t F in lan d Swedish an d E sto n ian Swedish preserve th e original s ta te .72
T he com binations of aspiration, te n sity an d voicelessness in th e initial
tenu es or of ten sity , voicelessness an d plosion in th e post-vocalic tenues
etc. were no t, of course, as evidenced b y th e presen t-d ay phonetic d a ta ,
com binations of ce rtain discrete elem ents, or th e so-called “distinctive
featu res” . T hey were ra th e r com plexes w here no elem ent was leading. I t
is n a tu ra l therefore th a t th e correlation betw een these elem ents m ight
change, an d b y all p ro b a b ility it is ex actly th is stru ctu re of th e distinction
betw een tenues an d m ediæ th a t was th e m ain precondition of th e con­
so n an t shift. One ca n n o t say, however, t h a t this stru c tu re was th e cause of
th e consonant shift, since it m ay have rem ained unchanged, as has been
th e case over th e g re ater p a r t of th e S candinavian area.
T hus, th e consonant shift in S candinavia (as p robably also in G erm anic
languages in general) was a rearran g em en t of th e elem ents of th e d istin c­
tio n betw een tenues an d mediæ, th e stru c tu re of th is distin ctio n rem aining
in th e m ain unchanged. This rearran g em en t w as b y all pro b ab ility gradual.
H ow ever, it was scarcely an absolute continuum . D escriptions of th e
tran sitio n areas betw een th e “h a rd ” an d th e “soft” pronunciation in
Icelan d show v ery well how th e stru c tu re of th e distinction betw een
tenu es an d m ediæ changes.73 I t is evident from these descriptions th a t
69 K. J . M arstrander, O kklusiver og substrater, N orsk tidsskrift for sprogvidenskap,
5, 1932, p. 273 e t seq.; A. Sommerfelt, Sur le systém e consonantique du celtique, in
Mélanges linguistiques offerts å M. J . Vendries, Paris, 1925, pp. 343— 344.
70 E.g., E. Wessen, op. eit., p. 46; G. Danell, N ucköm alet, p. 30.
71 E.g., J . Storm , Om N abosprog ..., p. 16.
72 Such a supposition w as p u t forw ard in M. B erntsen og A. B. Larsen, op. cit., p.
177, where it is said th a t tenues in th e beginning of stressed syllables “rem ained
alm ost unaspirated in Swedish dialects in F inland an d in a single N orw egian valley,
th e retired Jo sted al in Sogn, in a som ew hat old-fashioned Speech, while over all th e
rest of Scandinavia th e y received a m ore or less strong aspiration no d o u b t early in
historie tim e.” This supposition is criticized in L in d ro th ’s article cited above.
73 B. Guðfinnsson, op. cit. A bout th e “h a rd ” a n d th e “soft” pronunciation see
above, p. 12.
24
M. I. Steblin-K am enskij
[24
contiguous realizations of tenues, i.e., realizations w hich diachronically
m u st have im m ediately followed each other, do n o t pass in to each o th er
gradually, b u t become m ore w idely d istrib u te d or th e reverse a t th e
expense of each other.
T he m erging of th e voiced fricative allophones of /b/ an d /d / w ith th e
phonem es /f/ and /þ/ (these being fricative in all positions, b u t voiceless
or, in voiceless environm ent, voiced) was a change in th e stru c tu re of th e
distin ctio n betw een tenues an d m ediæ com m on to all S candinavia an d
consequently an A ll-Scandinavian stage in th e S candinavian consonant
shift. This change was in its tu rn due to th e voicing of th e m edial and
final /f/ an d /þ / or th e dephonologization of voice in these phonem es, i.e.,
a change of ab o u t th e 8th C entury.74 In this w ay th e distin ctio n plosive
versus fricative ceased to differentiate tenues an d m ediæ, except in th e
v elar series, however, where it was m ain tain ed in a post-vocalic position as
well as after /1/ an d /r/. The faet is t h a t th e fricative allophone of th e v elar
m edia could n o t m erge w ith th e hom organic fricative phonem e, since th e
v elar voiceless fricative h a d becom e an aspiration earlier an d disappeared
everyw here except initially. T he m erging of th e voiced fricative allophones
of m ediæ w ith o th er phonem es was im p o rta n t for th e fu rth e r d estin y of
ten u es and mediæ: as a resu lt of th is m erging, th e m ajo rity of m edial
positions was now occupied b y tenues only, an d in th is w ay th e d istin c ­
tio n betw een tenues an d m ediæ was neutralized in all these positions in
fav o u r of tenues (the velar series w as in a special position in th is case also).
I t h as been surm ised th a t th e dephonologization of voice in stops (or
th e unvoicing of mediæ) th a t m u st have occurred everyw here w here
m ediæ are now voiceless lenes (i.e., in D enm ark, Iceland, on th e Faroes,
here an d th ere in N orw ay), was due to th e dephonologization of voice in
fricativ es.75 I t is obvious, how ever, th a t th e dephonologization of voice in
fricatives m ight have been only one of th e preconditions of its dephono­
logization in stops (although even th is is doubtful), b u t b y no m eans th e
cause of its dephonologization in stops, since this dephonologization oc­
cu rred in fricatives over all th e S candinavian area, w hereas it occurred in
stops only over a p a r t of th is area. The dephonologization of voice in
stops m ight v ery well have occurred before its dephonologization in
fricatives.
O ver all th e S candinavian area th e voicelessness of m ediæ is as a rule
74 W. G. M oulton, The stops ..., p. 11; H eusler believed th e change to be of th e lO th
Century (A. H eusler, A ltisländisches E lem entarbuch, Heidelberg, 1964, p. 50).
75 P. D iderichsen, op. cit., p. 166; M. I. Steblin-K am enskij, Islandskoe peredvizenie
. .. ,p p . 218—219.
25]
The Scandinavian Consonant Shift
25
accom panied by a strong aspiration in tenues (see above, p. 12). H ence it
m ay be concluded th a t th e unvoicing of m ediæ an d th e intensification of
asp iratio n in tenues took place a t th e sam e tim e and co n stitu te d together
th e process of th e su b stitu tio n of asp iratio n for voice in th e stru ctu re of
th e d istin ctio n betw een tenues and mediæ. This process w as undou b ted ly
th e m ost im p o rta n t stage in th e S candinavian consonant shift. How ever,
it h a d never found an y expression in w riting. I t is therefore very difficult
to d a te this process, th e m ore so as it m ight stre tc h over centuries.
As has been said above (p. 20), th e unvoicing of m ediæ (and th e simultan eo u s intensification of aspiration in tenues) m u st have been th e precondition of th e so-called “w eakening” of stops, or th e replacem ent of th e
post-vocalic tenues b y mediæ. In o th er words, th e “w eakening” of th e
post-vocalic tenues m u st have followed th e unvoicing of m ediæ, been its
term in u s ad quem . This, however, does n o t decide th e question of d ating
th e unvoicing of mediæ. The process m ight occur long before th e
“w eakening” of th e post-vocalic tenues, n o t im m ediately before it. M ore­
over, th e “w eakening” of th e post-vocalic tenues does n o t seem to have
been sim ultaneous over th a t p a r t of S candinavia where i t occurred. Its
oldest traces in w ritten records belong, as has been said (pp. 17, 20), to th e
13th Century in D enm ark, th e 14th Century in N orw ay, an d th e 18th
C entury in Iceland. Therefore, in order to d ate th e unvoicing of mediæ,
it is necessary, first, to determ ine its term inus a quo and, secondly, to
decide w hether it occurred in different p a rts of S candinavia a t different
tim es an d was, consequently, a series of parallel b u t independent processes,
or w h eth er it was a single process th a t spread from a single faucal area.
I t seems th a t th e P roto-S candinavian unvoicing of th e final mediæ
m u st have been th e term inus a quo of th e unvoicing of th e initial m ediæ.
As M oulton has convincingly shown, th e unvoicing of th e final mediæ
m u st have been com pleted b y th e end of th e 7th Century.76 W hile th e
P roto -S can d in av ian unvoicing of th e final m ediæ was in force, th e voiceless allophones of m ediæ m erged w ith o th er phonem es, as is clear from
th e runic gA f < l*gabf or Old Norse batt < j*band/ etc., an d consequently
voicelessness was im possible in mediæ. A dm ittedly, it is dem onstrable
only th a t voicelessness was im possible in final mediæ. I t m ight become
possible in initial m ediæ earlier.
As regards th e faucal area of th e unvoicing of m ediæ (and th e sim ul­
taneo u s intensification of aspiration in tenues), the spread of this phenom enon over th e S candinavian area suggests th e conclusion th a t m ost
76 W. J. Moulton, The Stops ..., p. 9— 10.
26
M. I. Steblin-K am enskij
[26
p ro b ab ly it originated on th e D anish islands, whence it spread over
D enm ark, th e south of Sweden, th e south-w est of N orw ay, from th ere to
islands p o p u lated b y settlers of N orw egian ex tractio n , i.e., Iceland, the
S hetland, th e O rkneys, an d th e Faroes. B u t th en , since these islands,
w ere settled only during th e viking era, th is era, an d n o t th e w eakening
of th e post-vocalic tenues, was th e term inus ad quem of th e unvoicing of
mediæ.
J u s t such a spreading of th e S candinavian voiceless m ediæ was conjectu red b y M arstran d er.77 A ccordingly, he explained th e presence of
voiceless m ediæ in th e Scotland Gaelic as due to a N orw egian su b stra tu m
in th e N o rth of S cotland.78 A dm ittedly, w hen M arstrander spoke of voice­
less m ediæ in th e S candinavian languages, he seems to h av e m ean t only
th e result of th e “w eakening” of th e post-vocalic tenues, i.e., th e ir becom ing voiceless m ediæ, an d n o t th e precondition of this change, i.e., th e
S candinavian unvoicing of mediæ. M arstran d er explained also certain
o th er phenom ena in th e Scotland Gaelic as due to a N orw egian sub­
stra tu m , nam ely, preasp iratio n an d th e unvoicing of reso n an ts before
tenues. Developing one of M arstran d er’s conjectures,79 C hristiansen
explained th e presence of voiceless m ediæ in certain dialects of Trøndelag
an d H elgeland (i.e., islets n o t connected w ith th e d istrib u tio n area of
voiceless m ediæ in S candinavia) as due to a m igration th a t, according to
archaeological evidence, took place from th e south-w est of N orw ay to th e
area of these dialects during th e age of th e g reat m igration of peoples
(5th— 7th centuries).80 A dm ittedly, speaking ab o u t voiceless m ediæ,
C hristiansen also seems to m ean th e post-vocalic, n o t th e in itial position,
i.e., th e “w eakening” of th e post-vocalic tenues, and not th e unvoicing of
m ediæ.
M arstrander believed th a t the “weakening” of tenues began as early as
the great m igration of peoples or a t any rate before the settlem ent of the
islands to the west of Norway, i.e., before the viking era.81 Christiansen
was of the same opinion.82 B ut since they both ignored the unvoicing of
mediæ as the precondition of the “weakening” of tenues, i.e., did not
distinguish as it were, the former from the latter, they dated in fact the
unvoicing of mediæ, and not the “weakening” of tenues (which according
77
78
79
80
81
82
C. J . S. M arstrander, O kklusiver ..., p. 288.
Ibid., p. 287.
Ibid., p. 290.
H . C hristiansen, Folkeekspansjo n e n __
C. J . M arstrander, O kklusiver ..., pp. 288— 289.
H . Christiansen, Folkeekspans jonen ..., p. 17 e t seq.
27]
The Scandinavian Consonant Shift
27
to th e evidence of w ritte n records dates from a m uch la te r period, see
above, p. 25).
T h ere is no d irect evidence for th e conclusion th a t voiceless m ediæ
w ere prim o rd ial in Iceland. H ow ever, th ere is evidence for th e a n tiq u ity
of ce rtain Icelandic phenom ena th a t presuppose th e unvoicing of m ediæ
as th e ir precondition. Such are th e changes /rn / > /dn/, /n n / > /dn/,
/11/ > /dl/, an d /rl/ > /dl/, since all these changes involve a re ta rd a tio n in
plosive articu latio n s sim ilar to th a t in th e action of vocal chords characte ristic of voiceless m ediæ an d strongly asp irated te n u e s.83 Also th e
presence of p re asp iratio n in Icelandic presupposes th e changes /rn / > /d n /
an d /11/ > /dl/, since th e clusters /dn/, /dl/ resulting from these changes
d id n o t m erge w ith th e clusters / h d n /, /hdl/ resul ting from th e rise of
p re a sp ira tio n .84
T h e unvoicing of m ediæ was n o t only th e m ost im p o rta n t stage of th e
S can d in avian co n sonant shift, b u t also th e oldest of th e dialectal features
th a t h av e developed on th e S candinavian area. M arstrander erred, of
course, w hen he believed th e “w eakening” of tenues to be such a fe a tu re .85
T he “w eakening” of tenues, w hich was carried o u t differently in different
dialects, was a fu rth e r dialectal splitting of th e S candinavian area an d th e
la st stag e of th e S candinavian consonant shift. The faet t h a t th e “w eak­
ening” of tenues w as carried o u t in different w ays over th e S candinavian
area corroborates, as h as been ju stly observed,86 th e p ro b a b ility of a
parallel developm ent an d excludes th e possibility of explaining th is
developm ent as d ue to th e influence of an ad stra tu m . Therefore, th e rise
of voiceless m ediæ in S candinavia un d er G erm an influence (cf. th e abovecited conjectures of S to rm and H augen, p. 19) seems to be excluded.
I n th e so u th a n d th e w est of Iceland th e “w eakening” of tenues consisted in th eir becom ing lenes after vowels and resonants while rem aining
voiceless an d u n asp ira te d . In th e east an d th e n o rth of Iceland tenues in
th is position becam e aspirated, b u t rem ained voiceless an d fortes, i.e., no
“w eakening” of th e post-vocalic stops has occurred there. As regards th e
83 See M. I. Steblin-K am enskij, Islandsko-norveiskie izm enenija soglasnyx, “Voprosy
jazy k o zn an ija”, 1963, 5, pp. 58— 66, w here it is a tte m p te d to show th a t all these
changes were the resu lt of a parallel developm ent from th e sam e initial stage, and
n o t th e result of a N orw egian influence (as asserted by K . H . C hapm an, op. cit.).
84 H r. E enediktsson, Islan d sk språk, in K u ltu rh isto risk t lexikon för nordisk m edel­
tid , 7, Malmö, 1962, p. 491.
85 C. J . S. M arstrander, O kklusiver ..., p. 289.
86 T. Skom edal, D iachronische Phonologie und A d strat, in The N ordic Languages
an d M odern L inguistics, R eykjavik, 1970, pp. 498— 505.
28
M. I. Steblin-K am enskij
[28
long tenues, they became preaspirated and short everywhere in Iceland.
None of these changes has found expression in writing.
In th e south-w est of N orw ay (in th e w estern p a r t of th e “soft Coastal
s trip e ” ) tenues changed ju s t as th e y did in th e so u th an d w est Iceland
(cf. p. 11), and of course th is cannot be explained otherw ise th a n b y a
p arallel developm ent from a com m on in itial sta g e .87 B u t here an d th ere in
th e south-w est of N orw ay (on th e eastern o u tsk irts of th e “soft Coastal
strip e ” ) and over all th e so u th of Sweden th ere are voiced m ediæ in th e
post-vocalic position. B y all p ro b ab ility th e y are due to a voicing subseq u e n t to th e “w eakening” of stops: th e voiceless m ediæ th a t appeared in
th e post-vocalic position due to th e “w eakening” of stops were ousted by
th e voiced m ediæ characteristic of th e re st of Sweden and N orw ay and
u su al in Swedish an d Norw egian.
T he post-vocalic tenues underw ent th e g re atest changes in D enm ark,
a n d these changes began to find expression as early as th e 13th Century.
I t is possible th a t these post-vocalic tenues becam e first lenes, b u t rem ain ed voiceless u n asp ira te d stops, as th e y did in Iceland an d th e other
areas of th e “w eakening” of stops. T he vocalization of th e old voiced
fricatives, th eir change into th e resonants [w] an d [j] or com plete disapp earan ce, m ade it possible for voiced fricative allophones to ap p ear in th e
post-vocalic lenes stops, i.e., a fu rth e r “wæakening” of these stops occurred. Thus, th e post-vocalic m ediæ becam e fricative again. In different
d ialects th is “w eakening” was carried o u t in different w ays (see above, p.
14). [b], [w], [v] or [f] replaced th e labial stop, [ö], [r], [j] or [y] replaced
th e d en tal stop, [y], [w], [j] or [ /] replaced th e velar stop. In certain
cases th e post-vocalic m edia disappeared alto g eth er (e.g., th e d en tal in
th e F u n en dialect).
T he faet th a t length ceased to be a p ro p e rty of th e individual plosive
phonem es and becam e th e p ro p e rty of th e syllable seems also to have
b een a stage of th e S candinavian consonant shift. This change was due to
sw eeping q u a n tita tiv e shifts th a t occurred all over S candinavia, first in
D en m ark , m ainly in th e 13th C entury,88 la te st in Iceland, m ainly in th e
16 th C entury.89 Long stops (or gem inates) becam e th u s possible only after
long vowels. B u t th is s ta te of things has n o t been m ain tain ed in D enm ark:
it seem s th a t sim ultaneously w ith th e “w eakening” of stops a shortening
of all long stops, b o th tenues and m ediæ occurred th ere an d th e form er
87 M. I. Steblin-K am enskij, Islandsko-norvezskie iz m en e n ija__
88 P . S kautrup, op. cit., pp. 235— 238.
89 B. K . Þórólfsson, K vantitetsom væ ltningen i islandsk, A rkiv för nordisk filologi,
45, 1929, pp. 35— 81.
29]
The Scandinavian Consonant Shift
29
long tenues becam e as a rule voiceless u n asp irated lenes ju s t as th e form er
long m ediæ did. T hus, stops appeared again in th e post-vocalic position,
an d as has been said before (p. 14), although these stops are u n asp ira te d
lenes th e y seem to be realizations of tenues, w hereas th e voiced fricatives
seem to be realizations of mediæ. A t th e sam e tim e one of th e initial tenues
(the dental) becam e an affricate.
In th is w ay, now here in S candinavia has th e consonant shift, i.e., a
Sym m etrie change of tenues and mediæ, resulted in th e rise of a new series
of phonem es. B u t a t its last stage, th e “w eakening” of stops in th e postvocalic position, m ediæ replaced tenues in th is position. H ow ever, th e
general stru e tu re of th e distinction betw een tenues and m ediæ has been
preserved everyw here: in th e beginning of stressed syllables th is d istin c­
tio n is different from th a t in other positions, an d it is alw ays a com bination
of several indiscrete elem ents. The shift consisted in a change of th e correlatio n betw een these elem ents, th is change occurring differently in
different positions.
3
A R K IV FÖ R N O R D I S K FIL O L O G I L X X X I X
I N G R I D SANNESS JOHNSEN
Den runologiske plassering av innskriften
fra Caistor-by-Norwich
I Castle M useum i N orw ich, N orfolk, oppbevares en knokkel fra foten av
e t klovdyr — lat. talus, gr. astragalos, no. terningbein, kronbein — m ed 6
in n risted e ru ner. In n sk rifte n h a r uvanlig interesse. Ik k e bare fordi den
arkeologiske d atering av fu n n et viser a t den idag er E nglands eldste kjen te
ru n ein n sk rift, m en funnanalysen synes å vise a t runenes første over­
føring til E n g lan d k a n h a t a t t andre veier og runologisk k a n h a e t an n e t
u tg an g sp u n k t enn en tidligere h a r h a t t g ru n n til å a n ta e tte r d e t øvrige
k jen te ru n em aterialet.
D et h a r v æ rt liten interesse for runeinnskriftene i E ng lan d , både
generelt og her i N orden. E n av grunnene er vel a t Corpus inscriptorum
h a r m anglet, d et er først b ebudet n å .1 Men så m eget er k la rt, a t frem til
tid en for vikingenes invasjoner fra slu tte n av 700-tallet av v a r den frem ­
herskende ru n e ty p e den anglo-frisiske, og a t d e tte alfabet v a r forskjellig
fra d e t germ anske ru n ealfab et slik d e t kjennes fra tyske, gotiske og
nordiske in nskrifter, både n å r d et gjelder runenes form er, deres lydverdier
og deres an tall.
D ateringen av de anglo-saksiske innskrifter i E ng lan d er h ø y st usikker.
De fleste m å regnes å væ re fra 700-—800-tallet og senere.2 D en eneste som
m ed noenlunde sikkerhet k an settes til tid en om kring 500 eller kanskje
noe tidligere er gullm ynten i B ritish M useum m ed innskriften s k a n o m o d u . R unene er dels av anglo-frisisk ty p e, dels h a r de form og lydverdi
som i d e t germ anske alfabet. D et foreligger ingen opplysning om hvor i
E n g lan d den er fu n n et, og d e t er u sik k ert om den er frem stillet her eller
p å den an dre siden av N ordsjøen, p å frisisk om råde.3
1 R . I. P age. An In tro d u c tio n to English R unes. L ondon 1973, forelå først e tte r
a t denne artik k el v ar levert til trykning, og h a r ikke k u n n et brukes. Sam m e fo r­
fa tte r vil senere fremlegge corpus.
2 O. v. F riesen i N ordisk K u ltu r V I 1933 s. 51 ff. — R alp h W . V. E llio tt. R unes. An
In tro d u ctio n . M anchester U. P . 1959.
3 skanom odu -m ynten kom til B ritish M useum i 1814. D en regnes for å være en sen
2]
D en runologiske plassering av innskriften fra Caistor-by-N orwich
31
K nokkelen m ed ru n ein n sk rift i m uséet i Norw ich stam m er fra en
g rav u rn e t a t t opp i 1935 under arkeologiske utgravinger p å et sto rt
germ ansk («anglo-saksisk») b ra n n g rav felt ved C aistor-by-N orw ich.4
G rav feltet v ar opprinnelig an lag t like u ten fo r m urene til den rom erske
b yen Venta Icenorum, og d et hadde v æ rt i kontinuerlig b ru k i over 200 år.
D et eldste g ra v sk ik tet stam m er fra germ anere som hadde s lå tt seg ned
u ten fo r rom ernes kastell og som antagelig v a r i deres tjeneste. F e lte t v a r
i b ru k til kristendom m en m ed sine nye k ra v til jordfesting s a tte en sto p ­
p er for denne form for begravelse.5
F o ru ten v å r rune-astragalos inneholdt urn en e t an tall andre astragali,
antagelig tilsam m en 35. Noen av dem , bl.a. den m ed runene, er rå d y r knokler, e t større an tall (15?) er av sau, m ens de fleste er så fragm entariske
a t de vanskelig lar seg bestem m e m ed sikkerhet. D et er bare fu n n et ru n er
p å den ene knokkelen. Av andre ting som fantes i urnen er e t m an ik y rsett
som besto av en liten jern k n iv , en liten saks og den ene halvdelen av en
p in sett, og dertil 33 spillebrikker, 22 av dem v a r av ben og h vite, 11 v ar
laget av sv a rt skifer.
F ra først av ble fu n n et a n ta tt å væ re fra tid en om kring å r 500, altså ca
e t h a lv t årh u n d re e tte r den organiserte in n vandring av angler, sakser og
ju te r til d e t sørvestlige E ngland. De behandlinger av innskriften som
foreligger h ittil h a r såv id t jeg h a r k u n n et k o n statere bygget p å denne
d aterin g en .6 R unene er derfor u ten videre lest og tra n s litte re rt e tte r d et
etterlik n in g av en solidus fra keiser H onorius’s tid (død 423). D a te rt av v. Friesen
N K V I 500— 600; E llio tt op. cit. s. 77 tidligst m idten av 5., m en helst 6 . århundre;
C. H . V. Sutherland. A nglo-Saxon Gold Coinage in th e L ight of th e C rondallH oard.
L ondon 1948, til ca 600. Senest behandlet num ism atisk og runologisk av P ete r
B erghaus/K arl Schneider. A nglo-friesische R unensolidi im L ichte des N eufundes
v o n Schweindorf (Ostfriesland). 1968. F o rfattern e d aterer de tre behandlede solidi:
skanom odu -m ynten til ca 500— 525, hada -m ynten fra H arlingen, W estfriesland,
n å i Fries Museum, Leeuw arden, til ca 550— 575, m y n ten fra Schweindorf, Ostfriesland, nå i Ostfriesisches Landesm useum i E m den, m ed innskrift þeladu (eller weladu),
til 575— 600.
4 C. L. W renn. Magic in an Anglo-Saxon Cemetery. F estskr. Tolkien. 1962. s. 308 ff.
5 U tg rav n ingsrapporten for Caistor-by-N orwich og også den offisielle publikasjon
a v runeinnskriften h a r la tt vente p å seg. U foru tsette forhold h ar forsinket den, m en
d en er b ebudet i næ r frem tid. De følgende opplysninger om fu n n et h a r D r. B arbara
Green, K eeper of A rchaeology ved Castle M useum i Norwich, v æ rt så elskverdig å
gi meg i b rev av 12/11 1971, noe jeg ta k k er henne h jertlig st for.
6 Så M. L. Samuels. S tudy of Old English Phonology. 1952. — S. C. H aw kes and
R . I. Page. Swords an d R unes in S outh-E ast E ngland. The A n tiq u arian Jo u rn al
X L V II, 1 . 1967. s. 22, 25. — C. L. W renn. op. cit. — d.s. Some E arliest Anglo-Saxon
C ult Sym bols. M edieval and Linguistic Studies. F estskr. M agouin jr. 1965. —
32
Ingrid Sanness Johnsen
[3
system som B ruce D ickins7 i 1932 u tarb e id et for d e t angelsaksiske ru n e ­
alfab et, by g g et p å runenes lydverdier i gam m elengelsk. D enne lesningen
d an n er også g runnlaget for de realtolkninger av innskrift og funn som
foreligger.
Men d enne d aterin g en til tiden om kring år 500 holder ikke idag. J . N . L.
M yres,8 d en stø rste kjenner av angelsaksisk keram ikk, h a r tid festet u rn en
og g ra v fu n n et til slu tte n av 4. århundre, senest de første år av 400-tallet.
U rn en er av en ty p e som h a r næ re paralleller p å k o n tin en tet, og kanskje
fø rst og frem st p å F yn.
E tte r denne funndateringen m å innskriften diskuteres u t fra helt an d re
fo rutsetninger. S am m enliknet m ed den første d atering, ligger denne 50 år
tidligere enn den litte ræ rt d okum enterte germ anske in nvandring to k til,9
og in n sk riften er ca 100 år eldre enn noen tidligere d a te rt engelsk in n ­
skrift. S pørsm ålet blir d a om ikke innskriften fra C aistor-by-N orw ich
p rim æ rt b ø r ses i relasjon til innskrifter av goto-nordisk ru n ety p e, som ved
en rekke runeform er skiller seg k la rt u t fra den anglo-frisiske og også fra
den ty sk e ty p e. K a n runene bedre identifiseres p å denne m åte, vil d e t si
a t d et eldre germ anske ru n ealfab et p å 24 runer, slik d e t i eldste tid bare er
belag t b la n t gotiske og nordiske folk, v a r b ru k t og k je n t p å engelsk om ­
råd e tidligere enn og uavhengig av den anglo-frisiske ru n e ty p e som senere
i flere årh u n d rer v a r enerådende i E ngland. D e t vil også væ re nødvendig
å undersøke om ikke lesningen av enkelte andre innskrifter i E ng lan d bør
rev u rd eres p å d e tte grunnlag.10
Vi m å t a u tg an g sp u n k t i en analyse av Caistor-by-Norwich-innskriftens
ru n er, deres form og deres m ulige lydverdier for å k unne avgjøre dette:
1
2
3
4
5 6
R
15
H
þ +
Samuels og W renn leser runene som angelsaksiske, H aw kes/Page nevner m uligheten
for a t her foreligger skandinavisk runetradisjon.
7 Bruce D ickins. A System of T ransliteration for Old English Itu n ic Inscriptions.
Leeds Studies in E nglish I. 1932.
8 J . N. L. Myres. Anglo-Saxon P o tte ry and the Settlem ent of E ngland. Oxford.
1969.
9 Iflg. B eda V enerabilis. E cclesiastica historia gentis Anglorum , begynte den i 449.
10 F o ru te n £andwicA-innskriften fra K en t, nå i R oyal Museum, C anterbury (se s.
39) k an nevnes innskriftene p å e t sverdskjefte fra Gilton i K en t, n å i Liverpool
Museum; en gravurne -— muligens flere — fra Loveden H ill, Lincolnshire, i B ritish
M useum (ikke publisert); en triens i B ritish Museum, antagelig kon tin en tal, m ed
innskriften aniw ulufu; spenner fra D over i B ritish Museum og fra H unstanton,
Norfolk, i Castle M useum i Norwich. D essuten gjenstander, særlig våpen, m ed
enkeltruner.
4]
D en runologiske plassering av innskriften fra Caistor-by-Norwich
33
Alle ru n en e er tydelige og ris te t s k a rp t inn m ed e t ty n t spisst instrum ent.
De fyller u t den knokkelflaten de stå r på, som er ca 4 cm lang og ca 3 cm
høy. Lesningen er h elt sikker, d et viser både fotografier og egen u n d er­
søkelse i novem ber 1971.
rune 1 r, kvisten går u t noe nedenfor to ppen av staven. B uene er spisse,
m en m ed noe av ru n d ete hjørner og m ed stor a v sta n d fra stav en
p å m idten.
run e 2 a , kvistene parallelle, øvre k v ist går u t noe under toppen,
run e 3 i, kvistene går u t i noen a v sta n d fra henholdsvis stav en s to p p og
fot. De skråner p arallelt m ed kvistene p å de øvrige runene,
run e 4 h , én kvist, som sk rån er nedover m ot høyre.
ru n e 5 a, som rune 2, m en kvistene er ikke b litt helt parallelle, av stan d en
er større inne ved stav en enn y tte rs t,
ru n e 6 n, k v isten skråner nedover m o t høyre.
Sam tlige ru n er rep resen terer vanlige form er i den eldre runerekke slik
den foreligger p å gotiske og nordiske innskrifter. U n n ta tt rune 4 h finnes
form ene også i d e t anglo-frisiske alfabet. Men H
m ed én forbindelses­
k v ist, er særegen for goto-nordisk. Anglo-frisiske innskrifter, og likeledes
ty sk e, h a r (^} h m ed to kvister. Av runografiske grunner vil d et derfor være
rik tig ere å b ruke den tran slitte rerin g som er vanlig for d et eldre runealfabet, og å lese runene 2 og 5 som a, ikke som i anglo-frisisk æ: r a i h a n .
R u n en e 1 2 4 5 6 skaper ingen problem er n år d e t gjelder lydverdien.
D erim o t er ru n e 3 en av de o m strid te ru n e r i d e t eldre runealfabet. R unen
foreligger riktignok p å en lang rekke innskrifter, m en de fæ rreste gir noen
m u lig h et for å bestem m e lydverdien. D et h a r v æ rt vanlig å tran slitte rere
é, og se den som en e fonem isk forskjellig fra ru n en M e. F ra germ ansk
k je n te m an jo flere e-fonem er (e1 e2), m en d et v a r ikke m ulig å finne sam ­
m enheng m ellom de to runene og de germ anske e-er. Id a g tran slitte reres
gjennom gående m ed %, noe som vi skal se m å være rik tig ere.11
T a r vi for oss de ru n ein n sk rifter som inneholder ru n en
k an vi først
sk ja lte u t en rekke in n sk rifter som ikke gir noe h o ldepunkt for slutning
om lydverdi. H e lt m eningsløse er fø rst og frem st noen b rak teatin n sk rifter:
D arum IV (D R b ra k te a t 12, K rause 115),12 Nebenstedt I I , tidligere Dan11 Som en e-lyd er runen to lk et bl.a. av L. W im m er, C. J . S. M arstrander, M. H a m ­
m arströ m , E . M oltke og L. Jacobsen i D anm arks R uneindskrifter, F . Askeberg.
Sophus Bugge tra n slitte rte i, N læ R I, 2 1892, s. 117 ff. og ser den i hovedsaken som
en -i-lyd; senest h ar W olfgang K rause i Die Sprache der urnordischen R u n en in ­
schriften. H eidelberg 1971, s. 25 f., lest den som i.
12 F ork o rtelser i det følgende: D R = Lis Jacobsen/E rik Moltke. D anm arks R u n e­
in d sk rifter. K bh. 1941/42. K rause = W . K rause/H . Ja n k u h n . Die R uneninschriften
im älteren F u th ark . G öttingen 1966.
34
Ingrid Sanness Johnsen
[5
nenberg (D R b ra k te a t 12 a, K rause 115), D anm ark 10 (D R b ra k te a t 47)
og D anm ark 7 (D R b ra k te a t 85). H eller ikke kan innskriften p å stenen fra
Krogsta, U ppland (K rause 100) væ re til hjelp. To av stensidene h a r en
k o rt in nskrift, den ene m ed en J'-rune, den andre m ed en
D en første
linjen er uleselig og sikkert kry p tisk , den an d re inneholder o rd e t s t a i n a R
m ed ru n en \ p å i-runens plass. Men h er er \ en lønnrune, en num m errune,
som oppløst gir 1/1, d.v.s. t, første ru n e i første æ tt, e tte r rekkefølgen i d et
k ry p tisk e system . S tenen fra B y i Sigdal, B uskerud (K rause 71) av slu tte r
m ed runene r m þ J", som heller ikke gir noen lesning m ed m ening. D et
sam m e k an sis om en in n sk rift p å en fjellvegg ved H amm eren i N ordTrøndelag, n å sprengt bort.
R u n en forekom m er regelmessig p å tre tte n d e , enkelte ganger p å fjo rte n ­
de, plass i eldre fuþark-innskrifter: K ylver-stenen på G otland (K rause 1),
daterin g 425— 450, som m uligens er gotisk, og de sikkert nordiske Vadsierat-brakteat, Ö stergötland (K rause 2) og Grumpan-b ra k te a t, V esterg ö tlan d (K rause 3), begge d a te rt 450— 550; b ra k te aten e fra L indkæ r og
Over-Hornbæk I I I , N Jy lla n d (K rause 4), d a t. 550— 600; fra sydgerm ansk
om råde innskriftene p å m arm orsøylen fra en b y zan tin sk kirke i Breza ved
Sarajevo, Y ugoslavia (K rause 5) og p å sølvfibulaen fra Charnay, Dep.
Saone-et-Loire, i d e t tidligere B urgund, F ran k rik e (K rause 6), d at. 550—
600, begge m ed den k arak teristisk e, ikke-goto-nordiske Ä-formen
En
angelsaksisk fu þ ark m ed u tv id e t ru n e ta ll p å 28 stå r p å en scram asax
fu n n et p å Them sens bunn, d a te rt ca 700, og m ed
h.
F o r å finne frem til .f-runens lydverdi er d e t to in n sk riftsg ru p p er som
m å legges til grunn: 1. de innskrifter som k a n leses m ed språklig m ening,
2. fu þ ark er som er g jen g itt i m an u sk rip ter fra 9.— 12. årh u n d re, og hvor
skriveren h a r søkt å gi de enkelte ru n ers lydverdi og navn.
M eningsgivende in n sk rifter er følgende:
1. Nebenstedt I, tidligere Dannenberg (K rause 133), fu n n et ved H annover,
m en den an tas å væ re fra N Jy lla n d og nordisk, d aterin g m id ten av 6.
århundre. In n sk riften h a r to eksem pler p å ru n en i : g l i a u g i R og u iu .
F ø rste ord er e t kom positum , bah u v rih i gl'i-augiR, hvor a n n e t ledd er
velk jen t i gam m elnorske sam m ensetninger som ein-eygr, súr-eygr m .fl.
F ø rste ledd gli- k an sam m enstilles m ed gno. gljd v., germ . *gliwén glinse,
glitre. Til u i u k a n stilles Kragehull spydskaft (K rause 27) w iju, d.e.
w ihiu «jeg vier», got. weihan. Begge ordene h a r \ for germ ansk i.
2. Freilaubersheim i R hein-H essen (K rause 144), fibula d a te rt til ca 575,
13 E llio tt op. cit. s. 82 f. og passim.
14 E llio tt op. cit. s. 97.
6]
Den runologiske plassering av innskriften fra Caistor-by-N orwich
35
m ed rh in frankisk innskrift. D en inneholder bl.a. e t personnavn d a þ i'n a ,
kvin n en av n d an n e t m ed d e t vanlige suffiks -ina ( < *-ina) til d et enkle
Daþa, som kjennes fra Soest (K rause 140), innskrift p å frankisk fibula fra
annen halvdel av 6. årh u n d re. Også her er lesningen som i sikker.
De øvrige meningsgivende innskriftene er angelsaksiske og noe yngre
enn de to ovenfor:
3. G ravsten fra Dover, av E llio tt13 d a te rt til 9.— 10. århundre. In n sk rifte n
består bare av e t perso nnavn j i sl h e a r d m ed runeform en
Gislheard M.
F ø rste ledd i d e tte n a v n e t forekom m er også p å en annen angelsaksisk
innskrift, e t k o rsfragm ent i Church of St. M ichael, Thornhill, Y orkshire;
denne gang er b ru k t ru n e n | i: j i l s u iþ .
4. Skrin av hv alb en i H erzog A nton U lrich M useum i Braunschweig14 m ed
angelsaksisk ru n ein n skrift. S krinet er n o rth u m b risk arbeid, sp råk et
anglisk/northum brisk. D ateres til tidlig 8. århundre, o m tren t sam tidig
m ed de to andre k jen te skrinene m ed angelsaksiske innskrifter, F ranks’
skrin i B ritish M useum og skrinet i kirken i M ortain15 i N orm andi. U nder
bunnen er innskriften ris te t to ganger, m en er ikke sikkert lest i sin helhet.
Im id lertid inneholder d en bl.a. de to ordene h æ li'g og h ir æ . F ø rste ord
geng. hælig h a r ad jek tivsuffikset -ig got. -eigs, ieur. *-iko, som brukes ved
siden av -ag i alle germ anske språk. A nnet ord h a r pronom inalstam m en
hi-, ieur. *ci (lat. cis). Engelske form er: geng. hirn d at. sg., hine akk. sg.,
hie nom . pl.
5. Ruthwell17 stenkors, D um friesshire, northum brisk, antagelig fra 8.
årh u n d re. S to rb ritan n ias lengste og vik tig ste innskrift, som bl.a. in n e­
holder deler av The Dream of the Rood, som litte ræ rt er overlevert i sin
helhet. A lfabetet h a r h er 31 runetegn, én gang forekom m er ru n en F:
a l m e j 't t i g . L y dverdien er om strid t. Dels leses ru n en som vokal, m en de
fleste foretrekker lesning som sp ira n t.18 D et bør m erkes a t d e t følgende
t er dobbeltskrevet.
6. Thornhill I I ,19 k o rsfragm ent i C hurch of St. M ichael, T hornhill i Y o rk ­
shire. In n sk riften er n o rth u m b risk fra ca 800 og av slu ttes m ed e t person­
n av n i obl. cas.: e a t e j 'n n e . N oen h elt tilfredsstillende lesning foreligger
ikke. N av n et Eata er fo reslått, m en vi skulle d a vente akk. Eatan. E llio tt20
E llio tt op. cit. s. 96 ff. og passim.
v. Friesen, N ordisk K u ltu r V I s. 52 f.
E llio tt op. cit. s. 90 ff. og passim .
Så E llio tt op. cit. s. 95: « — it clearly stands for th e spiran t [ 9], pronounced w ith
th e following dental as in G erm an nich t .»
19 E llio tt op. cit. s. 87 ff.
20 E llio tt op. cit. s. 8 8 .
15
18
17
18
Ingrid Sanness Johnsen
36
[7
lanserer en lesning Eatinge, «son of E ata». H a n fo ru tse tte r d a a t den andre
n m å væ re feilskrevet for X 9 — hvis d a ikke den ene kvisten er fo rv itre t
b o rt. D essuten v en ter en ikke ng for nasalen, m en alfab etets g y. Til
overm ål m å tte M e foran ^ i være kom m et inn ved en feil, en gjentagelse
av M e i linjen over! M est tiltalen d e er kanskje B ruce D ickins’21 forslag; h an
leser n av n e t som Eadpegne, tra n slitte re re r é a t e 3 n n e . 4"-runen er da
v elar spiran t. Også her følges den av dobbeltkonsonant: nn.
7. F rag m en t av korsstam m e i Urswick22 kirke, G reat U rsw ick, N o rth
L ancashire. In n sk riften h a r personnavnet ( æ fte r ) t o r o ^ t r e d æ , som
u ten tv il m å tran slitte reres torohtredæ, m ed J'-runen lest som spirant.
Av avgjørende bety d n in g for vurderingen av T-runens lyd verdi er
angelsaksiske ru n efu þ ark er som er g jen g itt i en rekke m an u sk rip ter23 fra
k o n tin en tet. S kriverne h a r i enkelte tilfeller ikke bare k o p iert runefuþarken, m en ved h v er enkelt rune tilføydd runens n av n og/eller lydverdi. N edenfor settes opp den aktuelle J'-rune ved siden av J-runen i de
fu þ ark er som h a r interesse:
Runene
1. Cod. Cotton. Otho B 10 fra
I
n av n
lydverdi
is
i
^
n av n
lydverdi
eoh
9. årh u n d re, n o rth u m b risk
(tap t).
2. Cod. C otton. D om it. A 9 fra
inc
i
(sigel)
eo
3. Cod. Cotton. G alba A 2 fra
10.— 11. årh u n d re (tap t) eth er
feil for ech < eoh
is
i
eth
4. Cod. Salsburgensis 140 (nå
W iener H ofbibl. nr. 795).
Alcuinhs. fra 9. årh u n d re
(anglisk).
is
i
ih
i & h
5. Cod. Isidori B ruxellensis nr.
is
9311— 19. -runen er vanskeligy
å lese, her e tte r Derolez.
i
inc
ih
i
ih
k(4m ss.l
10. århundre. Navnene er
oppgitt galt.
6. Mss. i henholdsvis St. Gallen,
Bruxelles, Trier, Salzburg og
iis
h (l ms.)
21 E tte r E lliott op. cit. s. 88 .
22 M agnus Olsen. N otes on th e Urswick Inscription . N TS IV . 1930. s. 282 ff.
23 R. Dérolez. R unica M anuscripta. The E nglish T radition. Brugge 1954.
8]
Den runologiske plassering av innskriften fra Caistor-by-N orwich
37
V atik an et, 5 versjoner av en
angelsaksisk fuþ ark . Alle har:
Us — i — ih, m ens fire mss.
feilaktig gir k som lydverdi for
sf (vel feil for riktigere h).
A nglisk i svarer til eo i northum brisk. L ydverdi og n av n av «f-runen e tte r
m an u sk rip ten e gjengis best m ed i(h), ih.
B åde innskriftene m ed språklig m ening og m anuskriptene viser p å en
overbevisende m åte a t den prim æ re lydverdi av .f-runen er en vokal og a t
denne i de kilder som foreligger er i. D et er eiendom m elig a t e t alfabet som
bare kjen n er 6 vo k alteg n h a r 2 ru n er for i. D et m å være helt innlysende a t
p å d e t tid sp u n k t d a ru n e alfab e te t ble sk a p t var d e t e t behov til stede for 6
vokalgrafem er, m en d e tte tid sp u n k t ligger fo ru t for de eldste runekilder.
B åde L-runens formelle opphav og dens fonem iske valør h a r v æ rt s te rk t
d isk u te rt. Spørsm ålet om form ens opphav t a r jeg ikke opp her. N år d et
gjelder lyd verdien leste og tra n slitte re rte allerede Sophus Bugge den som
en i, m ens de fleste runologer e tte r hans tid tra n slitte re re r é og o p p fa tte r
d en som en e. F r. R a n k e 24 hev d et a t én av runene 4^ og |, som h a n begge
leser som i, rep resen terer den germ anske diftongen ei, og e tte r hans o p p ­
fa tn in g gjelder d e tte ^-runen. K ra u se25 erklæ rer seg enig i a t den ene i h a r
som u tg an g sp u n k t diftongen ei, m en h a n m ener, og vel m ed re tte , a t d e t er
I-runen d e tte gjelder. E t sengerm ansk *isa går tilb ak e p å e t tidlig g er­
m an sk *eisa, m ens *iwa- alltid h a r h a tt m onoftong. Geng. ih, eoh fo ru ts e t­
te r im idlertid en ^-form ans, noe som k a n forklares ved a t germ ansk
ved siden av *iyuaz h a r h a tt en form *ijuaz m ed g ram m atisk veksel.26
P å d et tid sp u n k t de innskriftene m ed ru n en J" vi kjenner ble riste t, v a r
de to i-lyd fa lt sam m en, så 4“ og | v a r grafiske v arian ter. D et m er kom ­
pliserte teg n et J' ble lite b ru k t og fo rsv an t sn art, u n n ta tt fra fuþarken
h v o r d et hadde sin tradisjonelle plass. B are i E ngland levet d e t videre i
in n sk rifter, og h er ku n n e d e t også brukes m ed den lydverdi d e t konson an tisk e elem ent i ru n e n av n et hadde, den velare sp iran t h.
D e t er sannsynlig a t runen sj" i den tidlige innskriften fra C aistor-byN orw ich viser den opprinnelige vokalverdi i, her som an n et ledd i dif­
tong en ai. Vi leser: raihan, som strak s m å frem kalle assosiasjoner. G år vi
u t fra endelsen -an k a n vi h a for oss e t su b stan tiv , en m askulin -em-stamme
24 H os W . Jungandreas, Z D P h 60, 1935, s. 106,
25 K rause op. cit. 1966 s. 5, 1971 s. 26.
26 Til g ran n for geng. lw , eow, eng. yew, gno. ý r k an ligge e t *iyuaz ( > *ihw aR ),
for g h t. igo, geng. ih, eoh, m.fl. e t H$uaz ( > H gw aR ).
38
Ingrid Sanness Johnsen
[9
i oblikv form , som vi finner paralleler til i urnordiske innskrifter: k e þ a n
Belland (K rause 83), h a r i j a n Skåäng (K rause 85), w i w i l a n Verblungsnes (K rause 56) — alle eksem plene m å være personnavn.
D iftongen germ. ai, som i geng. representeres av ä, blir også i nordisk å
foran h. N ordiske ru neinnskrifter h a r eksem pler p å begge trin n i u t ­
viklingen: f a i h i d o Vetteland p å Jæ ren og Einang i V aldres (K rause 60 og
63), begge 4. århundre, overfor f a h i d o Ro i B ohuslån (K rause 73), ca
400, og f a h i - - Noleby i V ästergötland, 450— 500. a i h Myklebostad, Møre
og R om sdal (K rause 77), ca 400, senere form a gno. å «eier». G erm ./
urnord. *raiha fo ru tsettes både av gno. rå, no. rå(dyr), sv. da. rå , og
geng. räha, räh, rähdeor. F o rm elt k a n raihan væ re obl. cas. til en eldre
form av geng. råha, og urnordisk til gno. m . A t innskriften er riste t inn p å
en råd y rknokkel er påfallende.
D enne spesielle knokkelen, lat. talus, ble i klassisk tid an v e n d t som
tern in g i spill. D en h a r seks flate r og er noe uregelm essig prism eform et.
F ire flater v a r b ru k b are og hadde verdiene henholdsvis 1— 6, 3— 4, m ens
de siste to v a r noe ru n d e t så terningen aldri fa lt p å dem . De fab rik erte
terningene i form av en kubus av forskjellig m ateriale, lat. tessera f., kunne
bruke alle seks flater og hadde også verdiene 2— 5.
B åde litte ra tu r, bilder og m osaikker fra ro m ertid forteller om spill hvor
terninger ble b ru k t. Ved siden av b rettsp ill v a r d et flere m er hasardpregete
spilleform er, egentlige terningspili, og en v a r slik a t d e t m aksim alt kunne
inkasseres 35 ganger innsatsen.27 Ig jen en påfallende korrespondens:
grav u rn en fra C aistor-by-N orw ich in n eh ald t 35 tali!
A lt T acitu s28 næ vner germanernes lidenskap for terningspiil: «— aleam ,
quod m irere, sobrii in te r seria exercent, ta n ta lucrandi perdendive tem erita te , u t, cum om nia defecerunt, extrem o ae novissim o iactu de lib e rta te ae
de corpore co ntendant. victus v o lu n tatia m serv itu tem a d it ...» V est­
goteren T heoderik den store v a r henfallen til terningspili, iflg. Apollinaris
Sidoneus (ep. 1.2.7). Også nordgerm anerne m å h a v æ rt lidenskapelige
spillere, m en sag a littera tu ren forteller hovedsakelig om b rettsp ill, tafl.
T erningkast om penger ble tydeligvis næ rm est s e tt p å som en forbrytelse.
P å Islan d ble den e tte r G rågås (Konungsbók § 233) straffet m ed fredløshet.
Også i N orge v a r d e t forbud m o t å kasta til terningum, kasta verplum.29
27 Børge H jerl-H ansen. N arrekonge for en dag. Berlingske A ftenavis’ kronik 8.4
1968.
28 G erm ania 24.
29 H ákonarbók 130 (NGL I): um ider tafl eda tenneng skal engi m a d r fe sitt leggia,
hver enkelt skal i så fall bøte til kongen. L andsloven V III, 28 (NGL I I) h ar et av-
10]
Den runologiske plassering av innskriften fra Caistor-by-N orw ich
39
H v o rfo r er n å d e tte raihan a n b ra g t p å rådyrknokkelen, denne talus,
tern in g , og bare p å den ene av de 35? F o rm elt k an ord et væ re e t person­
n a v n i obl. cas. som p å de nordiske run ein n sk rifter fra B elland, S kåång
og Veblungsnes, eller d et k a n væ re e t appellativ, og h a en eller annen
d irek te allusjon til den g jen stan d en innskriften er ris te t på, til rå d y r knokkelen eller til dens funksjon.
D e t er fristende å prøve å ty d e d et som personnavn og å tre k k e inn i
diskusjonen en annen in n sk rift som k a n inneholde sam m e navneelem ent
som C aistor-by-N orw ich’s raihan. Om kring 1830 ble d e t ved Sandwich i
K e n t30 fu n n et to stenheller, begge hadde innskrift, m en bare den ene k an
leses, og den er i runer. F u n n e t ble g jo rt under graving p å e t jorde, u te n
noen retledning for datering. In n sk riften s ru n e r RFNF&nF er av B ruce
D ickins tra n s litte re rt r æ h æ b u l som angelsaksisk innskrift. Men også
denne in nsk riften har, som C aistor-by-N orw ich, dengoto-nordiske ^-runen
m ed én forbindelseskvist, og i en v a ria n t m ed m ak sim alt sk rå stilt kv ist.
Äa^dwicÄ-innskriften skulle p å sam m e gru n n lag som Caistor-by-Norwichin n sk riften k u nne tran slitte reres e tte r d e t goto- nordiske system r a h a b u l
og leses som en sam m ensetning raha-bul. F ø rste ledd raha- forholder seg
til C aistor raiha- som R ö fahido forholder seg til E in an g /V ettelan d faihido.
Også Sandwich-irmskviiteri k an stam m e fra germ anere b o sa tt p å sted et
før den anglo-saksiske im m igrasjon s ta rte t. S tenen er den eneste som er
fu n n e t i E n g lan d som m ed sikkerhet er fra hedensk tid . Alle angelsaksiske
ru n esten er h a r k ristn e sym boler og viser også i form uleringene a t de er
k ristn e .31
raiha-, raha- er ikke k je n t verken som u sam m en satt personnavn eller som
led d i sam m en satte n av n . Men andre ru n ein n sk rifter inneholder sikre
perso n n av n som ikke ellers kjennes fra germ ansk om råde: nevnes k an
Igijo f. S ten stad (K rause 81), og de m askuline þaliR B ratsberg (K rause
16), WagigaR R osseland (K rause 69), Gl'iaugiR N eb en sted t I (K rause
133) m.fl. Rå er e t like rim elig n avn/navneledd som bjørn og bever,
som er k jen t fra eldste tid . bul, som kjennes fra gno. buir, boir og fra en
rekke ord m ed avledningsendelser, sml. geng. bulluc m. oksekalv, d an n er
fø rste ledd i b u l n a u s Bolnøts (?), e t n a v n i gen. D R 105 L aurbjerg, og
m uligens b u l u i s gen. p å en sten fu n n e t i 1959 p å øya Io n a.
s n itt Vm dubl : — ej m enn dubla, eda kasta teningum vm peninga, skal d et som ligger
a borde tilfalle kongen, og hver skal bøte til ham .
30 Bruce Dickins. The Sandw ich R unic Inscription R Æ H Æ B U L . F estskr. Neckel
1938. — E lliott op. cit. s. 81.
31 E n sten med innskrift som er funnet i grav næ r H arrogate er rik tig n o k hedensk,
m en stam m er fra nordiske vikinger i lan g t senere tid.
40
Ingrid Sanness Johnsen
[11
Som en sam m enfattende konklusjon k an sies:
D aterin g en av g rav fu n n et fra Caistor-by-Norwich til ca år 400 viser a t
ru n e r v a r k je n t i E ng lan d før rom erne tra k k seg u t av lan d et i begyn­
nelsen av 400-tallet. D a en slik rådyrknokkel neppe k a n ses som en vanlig
im p o rtv are, k an vi slu tte a t innskriften h a r v æ rt ris te t p å stedet.
F or lesningen må det grafiske moment, runeformene, være avgjørende.
Form en H h viser a t innskriften må translittereres e tte r det system som
brukes på kontinentet og i Norden, ikke etter det angelsaksiske system
slik Bruce Dickins har utarbeidet det.
Selv om runene L %og 1 i fra fø rst av h a r v æ rt tegn for to fonem er, var
i «historisk» ru n e tid disse fonem er fa lt sam m en. De to teg n ble b ru k t som
grafiske v aria n ter, til den m er kom pliserte form en L ble d ro p p e t til fordel
for d e t enklere |. B are i d et angelsaksiske ru n ealfab et i E n g lan d fo rtsa tte
te g n e t i levende bruk. Dels ble her L frem deles b ru k t m ed lydverdi i,
dels ble ru n en a n v e n d t for å betegne den velare sp iran t som v a r d et an n et
elem ent i ru n en av n et, slik d et er belagt i angelsaksisk ih éoh.
N å r lydverdien av runene er fa stslått, k an d e t leses u t e t ord m ed
m ening. D et er ingen grunn til å bygge opp e t system av m agiske teorier
om kring innsk riften før den er forsøkt ty d e t m ed noenlunde rim elighet
p å språklige prem isser.32 Lesningen raihan, tra n s litte re rt og lest som gotono rd isk innskrift, gir e t germ ansk/urnordisk *raihan, obl. cas. til en nstam m e som i gno. er belagt i form en rå f. råd y r. F o rm elt er germ . *raihan
en m ask. form. D et er rim elig a t o rdet h a r v æ rt e t opprinnelig m asku­
linum . N år de Vries33 oppfører rå < *raihu, v en ter m an jo, som h an selv
anfører, gno. tq. D essuten foreligger e t geng. ræge, ght. reia som betegner
h u n d y re t. D e tte ty d e r p å a t form er m ed g ram m atisk veksel k a n h a g itt
u ttry k k for forskjellen i kjønn. Også d et geng. o rd et for rå d y r, rå, råha
går tilb ak e p å germ . *raihan. Ser vi Caistor-by-Norwich-innskriftens raihan
som en pre-engelsk form , m å tte d et b e ty a t den språklige og runologiske
u tv ik lin g til anglo-frisisk ikke v a r b egynt om kring å r 400, m en a t den
e tte r den tid h ar fu n n e t sted p å engelsk grunn. D e tte er lite sannsynlig,
form en for h
h a r anglo-frisisk felles m ed ty sk e in n sk rifter og m å vel
h elst væ re en felles arv, m ed u tg an g sp u n k t p å vestgerm ansk grunn p å
k o n tin en tet.
P å runologisk grunnlag k an d et væ re rim elig å fo ru tse tte a t germ anerne
er k om m et til de britiske øyer ad flere innvandringsveier og til forskjellig
tid sp u n k t:
32 Se de nevnte verker av C. L. W renn.
83 J . de Vries. A ltnord. etym . W örterbuch. 1962.
12]
D en runologiske plassering av innskriften fra Caistor-by-Norwich
41
I d e t 4. årh u n d re k a n germ aner fra F y n eller fra Slesvig-om rådet
(angler? heruler?) h a b ra g t m ed seg de eldre germ anske runer. Disse folk
m å h a sn ak k et e t sp råk som d e tte ru n ealfab etet frem deles kunne gi e t
a d e k v a t u ttry k k for. R u n ety p en v a r goto-nordisk, ikke vestgerm ansk
(sydgerm ansk).
K n a p t e t h u n d re år senere d ukker de første innskrifter m ed anglofrisiske ru n e r opp p å begge sider av N ordsjøen: slcanomodu-m ynten e t sted
i E n g lan d , n å i B ritish Museum, hada-m ynten i H arlingen i W estfriesland,
n å i F ries M useum , L eeuw arden, og den m uligens noe yngre þeladu (el.
w -) m y n ten fra Schweindorf i O stfriesland, n å i Ostfriesisches Landesm useum i E m den. D a de tyske runeinnskriftene h a r form en m ^ likesom
de anglo-frisiske, er d et rim elig å tro a t d et anglo-frisiske ru n ealfab et h a r
sam m e opphav som d et tyske og a t d e t opprinnelig er u tv ik le t p å k o n ti­
n e n te t. D erfra er d e t overført til E n g lan d hvor d et h ar u tv ik le t seg videre
p å sin særegne m åte.
D e t germ anske ru n ealfab et k a n h a h a t t videre utbredelse p å engelsk
gru n n enn kildene synes å vise. H a r d e t en tid v æ rt b ru k t side om side m ed
d e t senere in nførte, m oderniserte anglo-frisiske alfabet — i d ettes eldste
form — , k an d e tte forklare a t slike eldre ru n e r o p p trer p å g jen stan d er som
e tte r stilistisk og arkeologisk datering tilh ø rer en tid d a d e t angelsaksiske
folkeelem ent for lengst dom inerte. G ilton-skjeitet fra ca 600 er e t ek­
sem pel.
E ndelig bringer i slu tte n av d e t 8. årh u n d re de nordiske vikinginvasjoner m ed seg de yngre nordiske runene til S to rb ritan n ia. Vi finner dem
ik k e bare i de egentlige nordiske koloniom råder.34 D et er adskillige spor
e tte r dem også i selve E ngland. B åde norm alruner, s tu ttru n e r og de
senere stungne alfab eter h a r v æ rt i bruk, selv om lite er b e v a rt til idag.
Summary
A crem ation u rn from th e G erm anic (“A nglo-Saxon” ) cem etery a t Caistorby-N orw ich, d a te d b y J . N. L. M yres to ab o u t 400 A. D., contained am ong
o th e r objects an astrag alu s of roe w ith a runic inscription. T he early d atin g
of th e find proves t h a t runes were know n on English te rrito ry during th e
34 De nordiske innskriftene p å de britiske øyer, u n n ta tt E ngland og O rknøyene, er
u tg itt av Magnus Olsen: R unic Inscriptions in G reat B ritain, Irelan d an d The Isle
of M an. Viking A ntiquities V I. 1954.
42
Ingrid Sanness Johnsen
[13
last decades of Rom an occupation. As an astragalus of roe is n o t likely
to be an article of im port, the runes m ust have been w ritten on the spot.
The runes seem to belong to the Germanic runic alphabet, which till now
has been known only from inscriptions on objects of N orth- and EastGermanic provenience. An analysis of the graphemes and the phonemes
dem onstrates this.
The shape of the rune H h indicates, th a t the inscription prim arily m ust
be transliterated according to the system used for Germanic runes, not
the one used for Anglo-Saxon (Anglo-Frisian) runes.
Although the runes
and | originally m ust have represented two
phonemes, this was no longer the case a t the tim e when the oldest runic
inscriptions known to us came into existence. The two runes were then
used as graphic variants. The more intricately shaped rune
was soon
given up in favour of the simpler |. Only the Anglo-Saxon runic alphabet
continued to make use of this rune, partly w ith the original phonetic value
of a vowel (i), p artly w ith the value of the spirant th a t forms the second
elem ent of the Anglo-Saxon name of the rune: ih, north. éoh.
thus to be read raihan, renders a word w ith semantic content: PGerm anic *raihan can be interpreted as an oblique case of a noun,
Old Norse m f. roe. Form ally *raiha - is a masculine, whereas the corresponding feminine should be deri ved from *raihu-, which should give
Old Norse rg. This mase. noun has certainly existed, and OE ræge f.,
OHG reia f. are used for the female animal, forms w ith interchanging
consonants (Verner’s law).
Old English rä, räha roe, is derived from the same PGermanic *raihan.
An interpretation of the Caistor-by-Norwich raihan as a pre-English
form, however, is questionable, as this would imply th a t the development
of the Anglo-Frisian script and language had taken place on English soil.
This seems to be a doubtful m atter, as the difficulty arises how to explain
the
th a t the German runes have in common with th e Anglo-Frisian
runes.
From a runological aspect we m ay conclude th a t Germanic peoples
have come to B ritain by different routes and a t different times:
Angles(?), H eruli (?) or other peoples have come from th e coast of th e
N o rth sea an d th e B altic and h ad settled in E astern E n g lan d tow ards th e
end of th e 4 th Century, bringing over th e G erm anic ru n ic alphabet. These
G erm anic ru n es m u st still have been able to give an ad e q u ate expression
of th e language used b y th e im m igrants.
About a hundred years later we note the first appearance of inscriptions
in Anglo-Frisian runes, i.e. on three solidi, one found in England (ab.
14]
D en runologiske plassering av innskriften fra Caistor-by-N orwich
43
500), one from H arlingen, O stfriesland (ab. 550— 575), one from Schwein­
dorf, W estfriesland (ab. 575— 600). If we suppose th a t th e tw o runic
alphabets, th e G erm anic and th e A nglo-Frisian, for some tim e have been
used side b y side, th is m ay account for th e appearance of G erm anic runes
on objects th a t according to th e datin g given b y arehaeology belong to a
la te r period, as th e pom m el from Gilton, K e n t, from ab. 600.
Tow ards th e end of th e 8th Century th e Viking invasions bring th e
different N ordic alp h ab e ts to th e country.
EVERT SALBERGER
Huastr och ku
Två runsvenska bidrag
1 . E tt väderstrecksord
Sö 308, e tt ru n ris ta t stenblock vid järn v äg sstatio n en i Södertälje, h a r en
n åg o t frag m entarisk inskrift, som sk ad ats genom k a n tstö tn in g p å v ä n stra
sid an .1 1 ru n v e rk et läses inskriften av E lias Wessén:
h u lm fastr | roþelfr | . .. u | [ri]sta I ru n ja ] l a - . . . ikifast | s u n i:
sin a[l] - ír u am i • h u astr • in • ybir • risti
och tydes:
»Holmfast (och) Rodälv läto rista runorna efter ... (och efter)
Ingefast, sina söner. De voro österut. Men Öpir ristade.»2
Ristningen, som är uppbyggd enligt schemat: dedikation, eftermäle och
signatur, har signerats av Öper, Upplands produktivaste runm ästare, som
verkat även i Gästrikland och — Södermanland.
R u n fö ljd en h u a str ä r enligt ru n v e rk et »säker». D et h eter där: »55 är en
ty d lig b in d ru n a av a och s».3 Tidigare — B au til (nr 828), B rocm an, L ilje­
g ren (nr 799) — lästes visserligen h u str m ed förbiseende av bindrunan,
m en alla senare forskare — H erm elin, B rate, W essén — h a r läst h u a str.3
W essén ty d e r den egenartade runföljden h u astr ’ö ste ru t’ och fogar d ä r­
till följande kom m entar: »Sannolikt h a r ristare n först ris ta t h u str m ed h
fe la k tig t i stället för a, m en sedan v elat r ä tta d e tta och därför p å s a n ­
b ra g t en b istav för a.»4 — T ydningen är inte ny; m an finner den redan hos
B ro cm an (1762), som dock baserar den p å en läsning h u str ’ö ster’.5
E n annan uppfattning m öter hos E rik B rate, som på grundval av läs­
ningen h u a str tyder runföljden ’v ästerut’,6 dock utan a tt ge någon kom1 Sö = Söderm anlands runinskrifter granskade och tolkade av E rik B rate och Elias
W essén (Sveriges runinskrifter, 3), Sthlm 1924— 1936.
2 Söderm anlands runinskrifter, h. 4 (1936), s. 285.
3 A .a., s. 284 f.
4 A .a., s. 286.
5 N . R . B rocm an, Sagan om Ingw ar W idtfarne etc., Sthlm 1762, s. 156.
6 E . B ra te , Svenska runristare, Sthlm 1925, s. 99, 107.
2]
H u a str och ku
45
m en tar. — W essén finner sin tolkning sannolikare än B rates förslag, a t t
»ristaren skulle h a r ä tt a t e tt ursprungligt austr ’ö ste ru t’ till vestr V äste r­
u t ’ genom a t t s k ju ta in e tt a m ellan u och s och än d ra d et fö rsta a till h».7
D et synes W essén föga sannolikt, a t t ristare n från b örjan skulle h a ris ta t
e tt felak tig t ord och sålunda v a rit illa u n d e rrä tta d om innehållet i den
in sk rift h an skulle hugga in.
D et h a r in te g å tt a tt u trö n a , v a r B rate i try c k h a r h ä v d a t en dylik
k o rre k tu ru p p fa ttn in g av huastr; W essén ger ingen hänvisning. I varje fall
ä r d et in te i Svenska ru n ristare (1925), s. 99, v artill W essén h än v isat i
ru n v erk et. E j h eller är d et i den lilla populärvetenskapliga boken Sveriges
ru n in sk rifter (1922, 2 u ppl. 1928), d är d et (s. 61) talas om en ru n sten vid
Södertälje, som ä r re st över tv å söner, om vilka d et b e rä tta s, a t t »de v a rit
västerut»; d e tta a rb ete ä r inte ens n ä m n t under L itte ra tu r till Sö 308.
M ed k ännedom om a tt B rate vid redogörelsen för Öpers ristareg en h eter i
Svenska ru n ristare (s. 107) — en sida som W essén inte h än v isar till —
som fö rsta exem pel p å »stundom obefogat tills a tt h» näm ner huastr (dvs.
huastr p å Sö 308) V ä ste r’ u n d ra r m an, v ar någonstädes B rate själv
h ä v d a t den honom av W essén tillagda k o rre k tu ru p p fa ttn in g en av huastr.
W esséns fram ställning av a-delen i b in d ru n an as är anm ärkningsvärd.
N ä r d et gäller h an s eget tydningsförslag, säges ristare n h a »på s an b rag t
en b istav för a», m en n ä r d et gäller B rates(?) förslag, skulle ristare n h a
r ä t t a t »genom a t t sk ju ta in e tt a m ellan u och s».8 1 b åd a fallen ä r d et fråga
om b in d ru n an as, som b estår av en s-runa m ed b istav för a.
D e t k an v a ra skäl a t t närm are skärskåda W esséns och B rates d iam e­
tr a l t m o ts a tta ty d n in g a r ’ö ste ru t’ resp. V ä ste ru t’, i synnerhet W esséns,
som ä r ru n v erk ets officiella och veterligen f å tt stå oem otsagd sedan år
1936.
W essén rä k n a r m ed a t t »ristaren först ris ta t hustr, m ed h felak tig t i
stä lle t för a», dvs. a t t Öpers ristningsform för ’ö s te ru t’ v a rit austr m ed
diftong. Men in te ens d enna y tte rs ta grund för hans h y p o tetisk a ty d n in g
ä r alldeles säker. E n blick p å Öpers ristareg en h eter enligt B rates redo­
visning i Svenska ru n ristare (s. 106) ger vid handen, a t t de gam la dif­
tongerna: æi, a u , øy än h a r diftongisk, än m onoftongisk skrivning; b e­
teckningen k an v ä x la in te b ara från inskrift till inskrift u ta n också i en
och sam m a in skrift. U 104 h a r genom gående m onoftongisk beteckning för
difto n g en æ i:9 suin (ack.) ’Sven’, þiu (nom. pl. m ask.) ’d e’, þorstin (ack.)
7 Söderm anlands runinskrifter, h. 4 (1936), s. 286.
8 A.a., s. 286.
9 U = U pplands runinskrifter granskade och tolkade av Elias Wessén och Sven
B. F . Jansson, 1— 4 (Sveriges runinskrifter, 6— 9), Sthlm 1940— 1958.
4
A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
46
E v e rt Salberger
[3
’T o rsten ’ och för au i bindeordet uk (2 ggr) ’och’, m ed an U 142 h a r d if­
to n gisk beteckning för œ i: raisa ’re sa’, stain (ack. sg.) ’ste n ’ och för øy i
ketilau (nom.) ’K ä ttilö ’ m en m onoftongisk beteckning för au i bin d eo rd et
uk (3 ggr.) ’och’, U 168 diftongisk beteckning för cei i stain (ack. sg.) m en
m onoftongisk i hulmstin (nom.) ’H olm sten’ och aystin (nom.) ’Ö sten ’,
likaså m onoftongisk skrivning för øy i lusa (ack. sg.) ’frigiven’, och U 210
diftongisk beteckning för æi i hulmkaiR (nom.) ’H olm ger’ och för au i
b indeordet auk ’och’ m en m onoftongisk skrivning för au i hulmkut (ack.)
’H o lm g ö t’.
Några absolut säkra ord med gammal diftong, som kunde visa något
om inskriftens diftongiska eller monoftongiska beteckning, har inte Sö 308
i sitt fragm entariska skick, men den skadade runföljden -ír bör troligen
med Wessen suppleras þÍR (nom. pl. mask.) ’de’, jfr þÍR på U 104. — E n
eventuell monoftongisk skrivning þÍR ’de’ omöjliggör självfallet på in tet
sä tt en diftongisk i e tt supponerat austr ’österut’.
V äd erstrecksordet öster{ut) skrives i runsvenskan vanligen austr, t.e x .
i U 209, 283, 439, 644, Sö 33, 92, 148, 320, Ög 8, 81 (2 ggr) e tc.10 Men d e t
finns e tt och a n n a t belägg m ed m onoftongisk skrivning: ustr U 504, Vg
184,11 jfr också ustr p å K olind-stenen (D R 108), d et en d a belägget p å
o rd et i ru n d a n sk an .12 Av särskild v ik t ä r belägget i frasen: saR X uas X
uistr x uk X ustr, »Denne v a r v ä s te ru t och österut» p å U 504, en ru n ste n
vid U bby, N ä rtu n a sn, eftersom stenen tillhör den tid ig a gruppen av
oornam enterade ru n sten ar. D enna inskrift, som är b ety d lig t äldre än
Öpers ristningar, h a r genom gående enkelteckning av diftongerna: risti
’re ste ’, stin ’ste n ’, askut ’Á sgöt’, uk ’och’, ustr ’ö ste ru t’.
I Öpers signerade (och osignerade) ristn in g ar m öter d e tta väderstrecksord en d ast p å U 898, en ru n rista d berghäll vid N orby, B on d k y rk a sn, och
d ä r u n d er form en hustr, som av E lias W essen vid behandlingen i ru n v e rk et
kom m enteras: »h i ordet hustr austr ä r m ed säkerhet en d ast en felhuggning
för a. Öpir h ar av m isstag först huggit n i stället för a och sedan r ä t t a t
felet, v arv id ru n a n blev h .»13 — I och för sig finns d et ingenting a t t in ­
v än d a m ot en sådan u p p fattn in g . P å U 654, den b e k a n ta V arpsundstenen, som dock inte ä r någon Ö per-ristning, förekom m er d e t en sådan
10 ö g = Ö stergötlands runinskrifter granskade och tolkade av E rik B rate (Sveriges
runinskrifter, 2), Sthlm 1911— 18.
11 Vg = V ästergötlands runinskrifter granskade och tolkade av H ugo Ju n g n e r och
E lisabeth Svärdström (Sveriges runinskrifter, 5), Sthlm 1940— 1970.
12 D R = D anm arks runeindskrifter ved Lis Jacobsen og E rik M oltke ... T ext,
A tlas, R egistre, K b h v n 1941— 42.
13 U pplands runinskrifter, 3: 3 (1951), s. 614.
4]
H u ä str och ku
47
felristning: nustr för austr, och det finns på andra runstenar bevisande fall
av h-runa för a-runa, t.ex. rhisa ’resa’ U 160, tihrfR (nom.) ’D järv’ U 276,
bihrn (ack.) ’B jörn’ U 361, ihfurbiarn (nom.) ’Jovurbjörn’ U 490, ufhikr
(nom.) ’Ofeg’, þusthin (nom.) ’Torsten’ och väl även huk (2 ggr.) ’och’ på
U 653, ikuD fhstr (nom.) ’lgulfast’ U 665, hslakR (nom.) ’Aslak’ Sö 26,
bohnta (ack. sg.) ’bonde’ Sö 195.
I Öpers ristningar finns det veterligen inga dylika bevisande fall av
h-runa för a-runa. Därtill kommer, a tt h-runan i hu str osökt låter sig för­
klaras på annat sätt. E n fram trädande egenhet för Öper som runristare
är tillägg och bortfall av h i ord, som börjar på vokal resp. h ,14 en före­
teelse som uppträder även hos andra ristare om ock i mindre utsträckning,
likaså i vissa forns venska handskrifter15 och i svenska dialekter.16 Säkra
exempel på h-tillägg i ristningar signerade av Öper är: h u t ’u t ’ U 104,
U 922, e tt ganska säkert är h u ta (ack.) ’U dde’ U 229 och i osignerade men
till Öper allm änt attribuerade ristningar: h ulfr (nom.) ’U lv’ U 252, U 560,
jfr några säkra exempel på h-bortfall i signerade Öper-ristningar: em ink
(ack.) ’Häm ing’ U 118, a k u a ’hugga’ U 168, U 1159, iþinui (nom.) ’Hedenvi’ U 210, alfn tan (ack.) ’H alvdan’ U 462 etc., men härom och om tilllägg resp. bortfall av h-runa också i andra ställningar mera nedan.
E t t fall av h-tillägg k an föreligga även i runföljden h u str ’ö ste ru t’, d å
a t t u p p fa tta < < h ))u str, p å U 898, en signerad Ö per-ristning. Så u p p fa tta s
run fö ljd en av E rik B rate, som fö rteck n ar h u str som. exempel p å a tt
»runan h stu n d o m ä r obefogat tillsatt».17 E n sådan u p p fa ttn in g går väl
sam m an m ed m onoftongisk beteckning för au i bindeordet uk (3 ggr) p å
U 898.
F rå g a n m åste dock läm nas öppen: runföljden h u str k an u p p fa tta s
a u str m ed h -ru n a felak tig t för a-runa, m en den k an också m ed hän sy n till
ö p e rs ristareg en h eter u p p fa tta s som < < h ))u s tr m ed o rik tig t tillägg av
h -ru n a. Likaså b ö r frågan om Öpers skrivform för öster(ut) läm nas öppen.
D en k a n h a v a rit au str m ed diftong, m en den k an också h a v a rit u str m ed
m onoftong, och den h ar bevisligen en gång (U 898) v a rit hustr, ja, den
14 E. B rate, Svenska runristare, s. 107.
15 A. N oreen, A ltschw edische G ram m atik, H alle 1904, § 327 (s. 257) resp. § 312 (s.
241) m ed litt, anvisn.
18 B l.a. G. A. Tiselius, Ljud- och form lära för F asternam ålet i Roslagen (Sv. lm.
X V III: 5), S thlm 1902— 03, s. 100 f.; B. H esselm an, Sveam ålen etc., U ppsala 1905,
s. 38, 57; A. Schagerström , G ram m atik över G räsöm ålet, U ppsala 1945— 49, s. 65 f.
17 E . B rate, Svenska runristare, s. 107; jfr även O. von Friesen, Om de upplän d sk a
ru n sten a rn as och U pplandslagens språk, i: U ppland, skildring af land och folk, I I ,
S thlm 1908, s. 497.
48
E v ert Salberger
[5
kan m ycket väl ha varit alla tre och kanske ytterligare någon, dvs.varierat
från inskrift till inskrift, jfr ovan om diftongisk och monoftongisk be­
teckning. Avsikten har endast varit a tt visa, a tt även själva grunden, på
vilken Wessén bygger sin hypotetiska förklaring av h u a str på Sö 308, är
osäker.
Men v ik tig are ä r de in vändningar som k an göras m ot själva hypotesen.
Om Ö per p å Sö 308 först ris ta t h u str m ed h felak tig t i stället för a, såsom
W essén an tag it, skulle h an egentligen i n t e h a b eh ö v t r ä tta d e tta , e fte r­
som h u str p å U 898, o av se tt om d et i enlighet m ed W essén skall u p p fa tta s
au str eller m ed B rate(?) < < h ))u str, u ta n tv e k a n är en skrivning för ’ö ster­
u t ’. Och om Öper först ris ta t h u str och b e tra k ta t d e tta som e tt ristningsfel, vilket h an a n se tt sig behöva korrigera, borde h an k n a p p a st h a g jo rt
d e tta genom a tt p å s-runan anbringa en b istav för a m ed den d u n k la
skrivningen h u astr för ’ö ste ru t’ som re su lta t u ta n i stället genom a t t a n ­
b rin g a en b istav för a p å u-runan, vilket till re su lta t g ivit en något k lara re
skrivning h a u str för ’ö s te ru t’, jfr au str ’ö ste ru t’ m ed b in d ru n an au p å Sö
216. — Dessa in v än d n in g ar torde förvandla W esséns k o rrek tu rh y p o tes
till en verklighetsfräm m ande skrivbordsprodukt och elim inera hans
tydningsförslag h u astr ’ö s te ru t’.
Även den Erik Brate tillskrivna förklaringen, också den en korrektur­
uppfattning, vilken enligt Wessén laborerar med en korrigering av au str
’österut’ till h u a str vestr ’v ästerut’, eftersom ristaren råk at förväxla de
tv å väderstrecksorden, förefaller föga sannolik. E n enklare och mindre
konstruerad förklaring är i varje fall a tt föredraga.
Det kan vara skäl a tt i m otsats till Brate(?) och Wessén, vilka med olika
tydningsförslag antagit h u a str vara en korrigering av austr resp. h u str =
austr, hävda a tt h u a str är en okorrigerad, något individuell Öper-skrivning. En förklaring torde i så fall närm are behöva belysa tre saker: i första
hand h-runan, sedan a-runan och bindrunan as.
I Öpers ristn in g ar m öter stundom , som vi ovan s e tt exem pel på, i ord
som b ö rjar p å vokal en »obefogat tillsatt» h -runa. D y lik t tillägg av h -ru n a
i u d d lju d u p p trä d e r även i ord, som b ö rjar m ed konsonantisk u-runa.
S äk ra fall i signerade Ö per-inskrifter är: huaru (3 pers. p ret. piur.) ’voro’
U 104, jfr hut ’u t ’ i sam m a inskrift, och huikaiR (ack.) ’V iger’ U 984.18
I U 311, en signaturlös ristning som m ed säkerhet u tfö rts av Ö per,19 före­
kom m er tillägg av ud d lju d an d e h fram för konsonantisk u -ru n a i efte r18 Till d e tta nam n, som Elias W essén i ru n v erk et ty d e r ’H olm ger’ (?), ä r d et m in a v ­
sikt a tt återkom m a.
19 E . B rate, Svenska runristare, s. 109; E . W essén i U pplands ru ninskrifter, 2: 1
(1943), s. 24.
H u ä str och ku
6]
49
leden av m an sn am n et inkihualtr (nom.) ’ln g e v a ld ’, jfr inkihualt (ack.)
’ln g e v a ld ’ i U 183, e tt inskriftsfragm ent som d et inte förefaller om öjligt
a tt a ttrib u e ra till Ö per.20
Y tterlig are e tt p a r exem pel p å tillägg av h -ru n a i u d d lju d fram för
konsonantisk u -ru n a i efterled m öter i U 1036, en osignerad inskrift som ,
vad språkform en beträffar, stå r Öpers ristn in g ar nära. E fterleden i h u ita |
huaþum (dat. piur. fem.) ’v ita kläder, dop k läd er’ skrives m ed o rik tig t h i
huaþum, jfr hoitauaþum U 243, lioita + uaþum U 613, tv å osignerade
V isäte-inskrifter, huitauaþum U 364, huita I uaþum U 699, en signerad
insk rift av Balle, och fita -f- faþum U 896, en signerad in sk rift av Öper;
tro ts olika ursp ru n g skrives u d d lju d et i både förled och efterled m ed
f-runa i U 896 p å sam m a s ä tt som i U 1036 m ed hu. H -runan i nam nform en
anhuit (ack.) ’A n d v ä tt’ i U 1036, jfr form en antuita (gen.) i sam m a in ­
skrift, b ö r näppeligen m ed E lias W essén i ru n v e rk et u p p fa tta s som en fel­
ristn in g för t u ta n som e tt o rik tig t tillägg av u d dljudande h i efterled.21
F örleden i anhuit (ack.) är an- m ed b ortfall av t-ru n a i trekonsonantism en
nt + kons., jfr anuitr (nom.) U 644, anuit (ack.) U 173, en osignerad in ­
skrift som to rd e v a ra rista d av Ö per,22 och efterleden ä r -huit m ed o rik tig t
tillägg av h-runa.
A nförda säk ra fall av o rik tig t tillagd h -ru n a i ud d lju d fram för konso­
n an tisk u -ru n a särsk ilt i signerade Ö per-ristningar gör d e t u ta n vidare
m öjligt a t t u p p fa tta h -ru n an i huastr p å Sö 308 som o rik tig t tillag d och
run fö ljd en som << h))uastr = uastr. Men därm ed är ty d n in g en ’ö ste ru t’
(Wessén) u teslu ten och tydningen ’v ä s te ru t’ (B rate) den enda tä n k b a ra .
Väder strecksordet väster skrives, vad vokalen beträffar, med olika
runor: i, e, a, R — E och digrafen ai. E n excerpering av runverket har
givit följande beläggsamling:
u istr ’västeru t’ Sö 196; U 504, jfr uistarla ’v ästeru t’ Sö 164,
u isitaula ’id.’ Sö 106, uistar- Sm 51, uisbi (dat.) ’V äs(t)by’
U 203
uestr ’v ä s te ru t’ Sö 14, Sö 319, U 668, Vg 197, uestþr ’id .’ Sö 260,
uester ’id .’ Ög 68, jfr uestarla ’v ä s te ru t’ Sö 137
20 E. Salberger, H ont och A n h u it, NoB, årg. 60 (1972), s. 125. — H . G ustavson,
R u n fy n d 1971, F o rnvännen årg. 1972, s. 271 och 275 rappo rterar, a t t frag m en tet
återfan n s i sam band m ed restaureringsarbeten p å össeby k y rkoruin å r 1971. I n ­
skriften läses av G ustavson:
. . . rki • eftir • inkihualt • sun »sin . . . - kun
N ågot attributionsförsök göres inte.
21 E. Salberger, a.a., s. 123 ff., särsk. s. 125 f.
22 E. W essén i U pplands runinskrifter, 1: 1 (1940), s. 268.
50
E v ert Salberger
[7
uastr ’v ä s te ru t’ Sö 53, Sö 62, Sö 166, Ög, K u llerstad ,23 Sm 104,24 jfr
uastr : uak<u>m (dat. pl.) ’v äste rv ä g a r’ Vg 61
uRstr = uEstr ’v ä s te ru t’ Ög 83
uaistr ’v ä s te ru t’ Sö 159
A v beläggen m ed a-runa, som n u m e rä rt h ä v d a r sig väl b lan d övriga
skrivningar, ä r tre från Söderm anland, e tt från Ö stergötland, e tt frå n
S m åland och e tt — i förled — från V ästergötland. De sörm ländska uastrbeläggen gör diskussion av a-ru n an i huastr = uastr ’v ä s te ru t’ p å Sö 308
överflödig.
B in d ru n o r är y tte rlig t sällsy n ta i Öpers ristn in g ar. Men fö ru to m as i
huastr i Sö 308 finns d e t i varje fall en säker, m ärk lig t nog också as, i
k v in n o n am n et inkifast (nom.) ’ln g e fa st’ p å U 485, en ru n sten vid M arm a
i L agga sn, vars in sk rift signerats av Öper. Y tterlig are en b in d ru n a, ul i
m an sn am n et hulmstin (ack.) ’H o lm sten ’ m öter enligt B au til (nr 222) p å
U 168, en signerad, nu m era förkom m en Ö per-ristning p å e tt stenblock vid
B jö rk eb y i Ö. R y d s sn. — H u ru v id a dessa bind ru n o r hos Ö per ä r a t t
b e tra k ta som ursprungliga eller som tillkom na genom k o rre k tu r k a n i
d e tta sam m anhang läm nas d ärh än , m en i den m ån exem plen blir flera,
stiger sannolikheten för a t t de ä r ursprungliga. B indrunan i huastr s tå r i
v ilk et fall som helst in te alldeles ensam i Öpers ristningar.
I fråga om färder i österled och västerled kunde m an kanske m ed ta n k e
p å W esséns tydningsförslag huastr ’ö ste ru t’ ty ck a, a t t d et vore n atu rlig are,
om d e t p å Sö 308 liksom p å flera a n d ra sörm ländska ru n ste n a r vore ta l
om en färd i österled. Men även färd er i västerled om talas, och fördel­
ningen av de anförda ru n s venska beläggen p å ’v ä s te ru t’ p å olika landskap
är ganska överraskande: S öderm anland 12, Ö stergötland 3, U p p lan d 2,
V ästerg ö tlan d 2, Sm åland 1.
V äderstrecksordet huastr p å Sö 308 ä r m ed all säkerhet a t t u p p fa tta
<<h))uastr och ty d a ’v ä s te ru t’.
2. E tt om kastn in g sfel?
In sk rifte n p å U 618, en ru n sten i B ro ky rk as vapenhus, läses av E lias
W essen m ed suppleringar efter äldre läsningar inom [ ] :
[in]riþr | uk | kyriþ | lito i rita | st [a] in • a f[t]ie | [k] 1[em] it |
fa[þur • si] n ku | inkik[h]r[» bo] an [ta sin]
och tydes:
23 E . Svärdström , R unfynd 1969, F ornvännen, årg. 1970, s. 310.
24 Sm = Sm ålands runinskrifter granskade och tolkade av R a g n ar K in an d er
(Sveriges runinskrifter, 4), Sthlm 1935— 1961.
8]
H u a str och ku
51
»Ingrid och G yrid läto resa stenen efter K lem et, sin fader, och
In g egärd (?) efter sin man».1
S.k. v ariatio n föreligger m ellan de b åd a d ö ttra rn a s nam n: [in jriþ r och
kyriþ m ed sam m a efterled: -riþr och -riþ, sannolikt också m ellan m oderns
nam n: in k ik [h ]r och den en a d o ttern s nam n: [in jriþ r m ed sam m a förled:
inki- och [in] v ars [n] -runa W essen kom m enterar: »Av den an d ra
[runan] finns n ästan hela h st, svagt; ingen b st k an fastställas, n förefaller
osannolikt; m öjligen k.»2 N am n et p å fadern är osäkert. Ä r klem it den
rik tig a läsningen, b ör d et h a v a rit Klemet eller Klement, e tt k riste t helgon­
nam n , som annars in te är b elag t i v å ra runinskrifter.
U 618 ä r en re la tiv t sen inskrift. E n lig t W essén (1949) är den »möjligen
u tfö rd av Öpir och i v arje fall i hans stil»;3 redan A nders G rape (1911) h ar
v elat a ttrib u e ra den till Öpir(?).4 D e tta m otsäges in te av O rnam entiken
och stäm m er m ed b ru k e t av ordskillnadstecken: en växling m ellan e tt
k o rt lo d rä tt streck I och en p u n k t •, i n ågot fall kanske, om m an får döm a
av P l. 6 i ru n v erk et, e tt k o rt snedstreck: u k / kyriþ ochkyriþ \ lito, vilket
spo rad isk t m öter i Öpers inskrifter. U teläm ning av e tt ord, i d e tta fall
prep. a t i satsen: in k ik [h ]r [ • bo] an [ta sin ], ä r e tt a n n a t drag, som g år väl
sam m an m ed Öpers ristnings vanor. E t t o r d för prep. ’e fte r’ ä r p å sam m a
s ä tt u teläm n at fram för bryþr (ack. plur.) i en signerad Ö per-inskrift p å en
ru n sten vid Alsike kyrka:
sibi • uk • ikriþ • litu • raisa • stain • iftin • g -ha • uk • a t • h a rþ •
suni • sina • sihim untr • uk • sihikfastr • bryþr • sina / / ybir risti5
och fram för bont- i en osignerad Ö per-inskrift p å U 1162, en ru n ste n vid
B u sk a i A ltu n a sn:
biarn \ uk | h altin / litu - . . . isa l stin i a t / osur | faþur l uk /
þorun / bont-,
som dessutom h a r u teläm ning av poss. pron. sin efter faþ u r och efter
bont-.
R unföljden 46— 47 ku m åste v a ra e tt ristningsfel för uk, h äv d a r W es­
sen6 m ed hänvisning till Sophus Bugge (1891 ).7 D enna u p p fa ttn in g m öter,
U pplands runinskrifter, 3: 1 (1949), s. 40.
Ibid.
A .a., s. 41.
A. Grape, Studier över de i fornsvenskan inlånade personnam nen etc., I, U p p sala
1911, s. 81.
5 S. B. F . Jansson, N yfunnen ru n sten vid Alsike kyrka, F ornvännen, årg. 1948, s.
168.
8 U pplands runinskrifter, 3: 1 , s. 41.
7 (E. B rate och) S. Bugge, R unverser, Sthlm 1891, s. 258.
1
2
3
4
E v ert Salberger
52
[9
såsom Bugge p åp ek at, red an i Liljegrens R u n -u rk u n d e r (1833), som efter
runföljden ku i n r 313 h a r tillägget: (o: uk),8 och h a r sedan u p p re p ats i
U F T (1873): ku (d. å. uk).9 E fte r W essén (1949), jfr även hans O rdför­
teck n in g (1951), kom d e t m ed vid m in excerpering (1957) av om kastnings fel i u p p län d sk a ru n in sk rifter.10
M öjligheten a t t ku stå r för uk, den form bindeordet i regel h a r i Öpers
in sk rifter och även p å U 618, k an in te förnekas, m en tv å saker inger b e ­
tän k lig h eter. D et finns bland de h u n d ra ta ls beläggen p å b indeordet ’o ch ’
i u p p län d sk a ru n in sk rifter inte någon m o tsvarighet till skrivningen ku,
och n åg ra om kastningsfel m öter in te hos Öper m ed u n d a n ta g för ihar för
hiar ’h ä r ’ p å U 559, en ru n sten vid M alsta k y rk a, jfr iar m ed h-bortfall p å
U 541, en ru n sten vid H u sb y -L y h u n d ra k y rk a, m en fallet ihar h a r a t t
göra m ed behandlingen av h, vilket är e tt kapitel för sig hos en rista re som
Öper.
B indeordet kan, som fram går av följande in skrifter, u n d v aras m ellan
tv å satser:
U 210.
U 462
U 908.
U 1035.
U 1044.
U 1074.
U 1095.
finuiþr | auk | hu lm k aiu I litu | kera I m erki - at hulmkut i faþur \ sin \ iþinui | at | bonta sin | ybiR I iak
A. [tierfr • u k kunar • a] uk i kulhu [i] litu l risa | stain •
uk • bru I eftÍR | alfntan x faþur sin
B. [hujlmfriþ | at i bonta l uk | ybiR l ris [ti run]
þorÍR x lit hakua stain at • binu fiþur sin x ketilu[i x
at x b ]on tasin x
. .. kiat auk . .. u rita stin þinaftÍR kuih faþur sin si[kr]iþr
at buanta s i . ..
[kitil • lit raisa s t ...] þur sin k[ulhat bonta sin]
asfriþ — hakua x stan x at x tierf • sun • sin • nasi • at •
broþur • sin likbiarn hiak -f merki
bel -f let + hakua + at x ystain x íaþur + sin x
kilauk x at x bonta sin x likbiarn x hiak x
T v å av de anförda inskrifterna: U 210 och U 462 är signerade av Öper,
och enligt W essén är d e t ingalunda osannolikt, a t t U 1044 ä r e tt v erk av
Ö per.11
Men vad är runföljden ku, om den inte är en om kastning av bindeordet
8 J . G. Liljegren, R un-U rkunder, Sthlm 1833, s. 32.
9 U F T = U pplands fornm innesförenings tidskrift, h. 3 (1873), s. 21.
10 E . Salberger, O rtnam net p å Fålebro-stenen, N am n och Bygd, årg. 47 (1959), s.
126.
11 U pplands runinskrifter, 4: 1 (1953), s. 303.
10]
H u a str och ku
53
uk ’och’, vilket alltså kan undvaras mellan tv å satser i en inskrift av t.ex.
Öper? Och hör denna runföljd till den föregående eller efterföljande satsen?
O rdgruppen: prep. -f- m ansnam n -f- släktskapsord -f- poss. pron., som
är m ycket vanlig i ru n sten arn as dedikationer, utökas ofta, särsk ilt efter
faþur sin m ed a ttrib u te t kuþan. F rå n u p pländska in skrifter k an bl.a.
följande exempel anföras: fajm r : sin : koþan U 79, faþur • sin • k uþan
U 160, faþ u r sin k u þ an U 186, faþ u r x sin x ku þ an U 508, fa þ u r : sin :
k uþ an U 530, faþ u r • sin • k uþan U 634, faþur • sin • koþan U 723, fa þ u r+
sin k u þ an U 828, faþ u r : sin : ku þ an U 1033, sun • sin • k u þ an U 171, sun
sin . koþan U 265, sun sin x ku þ an U 324, sun : sin : k u þ an U 585,
sun • sen koþan U 703, sun : sin : k u þ an U 733, m ak • sin • k u þ an U 161,
[b jro þ u r | • sin • koþan U 740, boanta • sin • koþan U 753. — Öper, som är
sparsam i fråga om utsm yckande ord och in te sällan u teläm n ar poss. pron.
sin i ordgruppen fa þ u r sin, an vänder u ttry c k sty p e n p å den signerade in ­
skriften p å U 926, en sedan länge försvunnen ru n sten i U ppsala dom kyrka:
tub . .. k • k u n i . .. itn • sira • sun • sin • ku þ an • ubin • risti • runa.
I n åg ra fall förkortas a d jek tiv et kuþan (ack.) p å olika s ä tt till ku, kuþ,
gu och goþ. P å U 79, en ru n sten vid Skesta, S pånga sn, n u vid H ässelby,
slu tar B -inskriften: ernfastr : iuk : stain : at : bersu : botba : uikerþan :
sun : þorkerþaR : goþ •, »Ärnfast högg stenen efter B ärsa, Vigärds m ake,
T orgärds gode son» (W essén) m ed runföljden goþ, som in te k an v a ra något
a n n a t än en förkortning av goþ<an> och en bestäm ning till sun, jfr
A -inskriftens slut: a t : birsu : faþur : sin : koþan. O säkrare ä r fallet p å
U 21, e tt nu försv u n n et ru nstensfragm ent i F ä re n tu n a , m ed inskriften:
auk / brik • faþur sin gu. Sörm ländska inskrifter ger tv å exempel: Sö 220
på en bergvägg vid B lista i S orunda sn m ed inskriften: x kuikR • auk X
ailafR x þaÍR x litu x ahkua x mirki + iftin -f- roþkain x faþ-r x
sin X ku, »Kvick och E lev de läto hugga m ärke efter R odger, sin gode
fader» (Wessén) och Sö 252, en länge försvunnen m en num era återfu n n en 12
ru n sten vid Säby i Ösmo sn m ed inskriften: + u[i] . .. isa x auk x
raisa -f stain x iftiR + toka + broþur + sin + ku, »... denna och resa
sten efter Toke, sin [gode] broder» (W essén), jfr x u . . . isa x auk (x)
raisa x stain x iftin x toka x broþur x sin • ku, »... (lät göra denna
bro) och resa stenen efter Toke, sin gode broder» (Sven B. F. Jansson).13
Ö stgötska in sk rifter h a r likaså tv å exempel: Ög 17, en runsten i K u d d b y
12 S. B. F. Jansson, Sörm ländska runstensfynd, F ornvänncn, årg. 1948, s. 310 f.
13 A.a., s. 310 f. — E nlig t Jansson visar en undersökning av den återfu n n a ru n ­
stenen, a tt det inte finns några, runor u tanför slingan, och a t t 1600-talstecknaren
Helgonius inte gjort sig skyldig till något förbiseende, jfr W essén i Söderm anlands
runinskrifter (1936) s. 220.
54
E v e rt Salberger
[H
k y rk a, m ed inskriften: ufraþr • kuþulfn auk : i - / eftiR : sig : biarn :
faþur : sin : kuþ, »Ovrad, G udulv och N. N. (reste denna sten) efter Sigbjörn, sin fader god» (B rate), och Ög 119, en försvunnen ru n ste n vid S laka
k y rkogårdsport, m ed inskriften: sikton : riti stin • þoi • iftir • ufata • faþur • sin buta • kuþ, »Sigdan reste denna sten efter O väte, sin fader, en
bonde god» (Brate).
P å samma sätt förkortas adj. nutan (ack.) ’duglig, duktig’ till nu p å Ög
21, en runsten vid Ingelstad i K uddby sn, med inskriften: sin : r i t i : itin :
þina : iftn : brun : sun : sinnu, »Sven(?) reste denna sten efter Brun, sin
hurtige son» (Brate). Runföljden sinnu är a tt läsa: sin nu = sin nu<tan>,
jfr ... þur sinuta = sinwnuta<n> p å Sm 157, faþur x sin x m anutan =
m an^nutan p å U 56, miuk • nutan • trik p å U 166, fa þ u r: sin : nytan p å Sö
7 och sun sin : nutan : p å en runsten vid N asta, Rinkaby sn i N ärke.14
L iknande fö rk o rtn in g ar m öter ganska ofta i Öpers ristningar. Ändeisen
-an i gen. sing, saknas i följande fall: þorbiarn för þorbiarn<aR> T o r ­
b jö rn s’ i kontexten: at I huta I faþur | sin | sun . þorbiarn p å U 229, en
ru n sten m ed signerad Ö per-ristning vid G ällsta i V allentuna sn, sin för
sin<aR> i tex ten: fr ant I kilaua I totur | sin, »för sin d o tte r Gillögs själ»
(W essén) p å U 489, en signerad Ö per-sten från M orby i L agga sn, n u i
U niv ersitetsp lanteringen i U ppsala, askiarþ för askiarþ<an) ’Å sgårds’ i
ordgruppen: at I tuba . faþur / askiarþ / , »efter Tobbe, Å sgärds fader»
(Sven B. F . Jansson) p å U 1177, en signerad Ö per-sten vid H ässelby i
H arb o sn, och kulaug för kulaug<an> ’Gullögs’ i texten: an uar sun
stufials uk systr sun kulaug p å U 985, en signerad Ö per-ristning p å en ru n ­
sten vid H äm ringe i G am la U ppsala sn. Ä ndeisen -an i ack. plur. fem.
saknas i o rd et run för run<an) ’ru n o r’ i ristarsignaturen: in I ubin |
risti I run p å U 181, en ru n sten vid Össeby-G arns kyrka, och: uk I ybiR I
ris [ti run] p å U 462, en ru n sten vid P rästg ård en i V assunda.
Ä nnu stark a re och d irek t jäm fö rb ar m ed ku för ku<þan> och nu för
för nu<tan> är förkortningen ru för ru<nan) ’ru n o r’ (ack. plur. fem .) i
ristarsig n atu ren: en ybin . risti ru p å U 262, e tt ru nstensfragm ent i F re s ta
k y rk a, och: ubiR . risti I ru p å U 687, e tt ru n ris ta t stenblock i S ju sta,
Skoklosters sn. I förkortningen ru för ru<nan), ku för ku<þan> och nu
för nu<tan> saknas in te b a ra ändeisen -an (ack. plur. fem.) resp. -an
(ack. sing, m ask.) u ta n också en rotkonsonant: n, þ, t.
D et k an tilläggas, a t t förkortningar, som inskränker sig till en ru n a , är
vanliga i Öpers ristningar. V okalruna saknas bl.a. i sin för sin<a> ’sin ’
14 S. B. F . Jansson, R uninskrifterna i N ärke, i: F rå n bergslag och bondebygd 1952,
s. 30 f.
12]
H u ä str och ku
(ack. piur. m ask.) p å U 687, i rist för rist<i> ’rista d e ’ p å U 179, i fr för
f<u)r ’fö r’ p å U 489 (se ovan), ftiR (2 ggr) för (i)ftin ’e fte r’ p å U 104.
K o n so n an tru n a saknas i ihulkai (ack.) för ihulkai<R> p å U 938, ioruna
(gen.) för ioruna<R> ’J o ru n n s’ p å U 142, kilaua (gen.) för kilaua<R>
’Gillögs’ p å U 489 (se ovan), runa (ack. piur. fem.) för runa<R> ’ru n o r’ p å
U 544, 566, 880, 926, 1022, 1063, þisa (ack. piur. fem.) för þisa<R> ’dessa’
p å U 544, ubi (nom.) för ubi<R> eller ubi<r> ’Ö per’, ristaren s nam n, p å
U 566.
A v släktskapsorden m öter sporadiskt i vissa ristningar, dock inte i
Öpers, m ed ku och kuþ för ku<þan> och kuþ<an> jäm fö rb a ra fö rk o rt­
nin g ar. O rdet fader skrives faþ (ack. sing.) för faþ<ur> i ordgruppen:
eftiR hybiarn faþ I sin I p å U 1047, en ru n sten vid B jörklinge k y rk a som
E rik B ra te 15 velat a ttrib u e ra till ristare n L ikbjörn m en E lias W essen16
hellre till Ingulv, och i ordgruppen: Rfti + iylburn - f faþ p å U 1160, en
ru n ste n från Ä ndersta, S im tuna sn, nu i Ashm olean M useum, O xford som
E rik B ra te 17 p å goda g runder och m ed instäm m ande av S. B. F. Jan sso n 18
a ttrib u e ra t till ristaren L ivsten. O rdet moder skrives mu (ack. sing.) för
mu<þur> i frasen: iftiR x ragnui x mu sina, jfr också bru eller bruþ
(ack. sing.) för bru(þ)<ur> i frasen: af t] ir x i[ku-] + bru(þ) + sin,
»efter Igul, sin broder» (Wessen) p å U 341, en ru n sten i Söderby, O rkesta
sn som B ra te 19 a ttrib u e ra t till ristare n G unnar.
O rdet broder skrives bru (ack. sing.) för bru<þur> i ordgruppen: uk x
kunar x bru, »och G unnar, sin broder» (Wessén) p å U 506, en num era för­
svu n n en ru n sten vid B roby, K å rsta sn, buru (ack. sing.) m ed sv a ra b h a k ti­
vokal i ordgruppen: auk • asbun : buru / • sin, »och A sbjörn, sin broder»
(B rate) p å Ög 47, en ru n ste n i S tröbo äng, sedan H errstaberg, K villinge
sn, vid are bruþ (ack. sing.) i en inskrift m ed flera förkortningar: -f tuki x
rist • stin X af t • bruþ sin • iust •, »Toke reste stenen efter sin broder
Josten» (B rate) p å Ög 189, en ru n sten vid Bo i V ikingstads sn, och likaså
bruþ i ordgruppen: aftiR bruþ sin I þurot, »efter sin broder Trond» (Sven
B. F. Jansson) p å U 1127, en ru n sten vid A lunda kyrka. I denna senare
in sk rift m öter också an d ra förkortningar: þiltu för þi<R> l< i)tu ’de lä to ’
och ristin för ris<a) stin ’resa sten en ’.
A nförda fö rk o rtn in g ar i ristn in g ar av Öper och an d ra gör d e t sannolikt,
a t t runföljden ku stå r för ku<þan> (ack. sing, m ask.) p å U 618, o av sett om
15
18
17
18
19
E. B rate, Svenska runristare, Sthlm 1925, s. 116.
U pplands runinskrifter, 4: 1, s. 309.
E. B rate, a.a., s. 43.
U pplands runinskrifter, 4: 3 (1958), s. 610.
E. B rate, a.a., s. 22.
56
E v ert Salberger
[13
Öper eller någon an n a n huggit inskriften, och a t t ordgruppen: af[t]ÍR I
[k ]l[em ]it I fa[þur* si]n ku I = ku<þan> ä r a t t ty d a: »efter K lem et, sin
gode fader».
N ågot om kastningsfel finns alltså in te längre p å U 618, och den h ä v d v u n ­
n a up p fattn in g en: ku för uk ’och’, o m fa tta d av forskare som Jo h a n L ilje­
gren, Sophus Bugge och Elias W essen, u tg å r som tydning.
F ram u r d e t förgångna stiger i stället en an n a n forskare. R ich ard D y ­
beck h ar näm ligen, som jag först i efterhand se tt, vid läsningen av o rd ­
gruppen: aftiR • klimit • faþur • sin • ku i själva tran slitte rerin g e n fö r­
slaget: ku (? þan).20 D äru tö v er ingenting, inte e tt ord till kom m entar, m en
tan k en , förslaget finns där, e tt förslag som h elt fö rb ig åtts av E lias W essén
i ru n v e rk et, d är dock under L itte ra tu r till U 618 upptages D 1: 2, dvs.
R . D ybeck, Sverikes ru n u rk u n d er, I (1860), n r 2.
20 R . D ybeck, Sverikes runurkunder, I, Sthlm 1860, s. 3 (nr 2).
CAROL J. CLOVER
Scene in Saga Composition
R ecent years have seen a re tu rn to trad itio n alism in saga studies as well
as oth er areas of m ediaeval lite ra tu re — a re tu rn given fu rth e r im petus b y
the signal successes of th e folklore form alists in th e p a st several decades
in judging th e n atu re of tra d itio n a l oral n a rra tiv e .1 An im p o rta n t course
recent scholarship h as followed is a shift of in tere st aw ay from th e role of
verbal form ulas in th e com position of trad itio n al p o etry to other, larger
units of n arrativ e. As early as th e 1930’s, F rings an d B rau n began to explore th e relatio n betw een verbal form ulas an d larger m nem onic u n its of
com position in th e Serbo-C roatian songs.2 The com positional fun ctio n of
the laisse in Old F rench p o etry has been adm irab ly analyzed b y J . R yehner, an d th ere are sim ilar studies of th e fit or “episode” in Old E nglish
p o etry .3 I t is in this co n tex t of “s tru c tu ra l” trad itio n alism — th e stu d y of
larger n arrativ e u n its an d th e p a rt th e y p lay in th e com position process—
th a t th e sagas m ay be reconsidered. A com positional th eo ry t h a t has as its
generative p a r t a stru c tu ra l u n it seems fa r b e tte r suited to a prose n a r­
ra tiv e whose a r t is a p a te n tly arch itectu ral one, distinguished above all b y
1 The p ath of saga scholarship in this respect has m ost closely paralleled th a t of th e
chanson de geste. B édier’s view th a t th e poem s were com posed no earlier th a n th e
eleventh Century by m ore or less “literary ” an d conscious poets has been challenged
by a new generation of traditionalists who have reinstated trad itio n alist notions of
origin and transm ission. The m anifesto of neotraditionalism is R am ón M enéndez
P id al’s L a Chanson de R oland y el neotradicionalismo; orlgenes de la épica rom ånica
(Madrid: 1959). French translation: L a Chanson de Roland et la tradition épique des
francs, 2. edition, revue e t mise å jour p ar l ’a u teu r avec le concours de R ené Louis
et trad u ite de l’espagnol p ar Irénée Marcel Cluzel (Paris, 1960).
2 See especially th eir Brautwerbung, B erichte über die V erhandlungen der
sächsischen Akadem ie der W issenschaften zu Leipzig, phil.-hist. Klasse, X CV I, 2
(1947).
3 J . R ychner, L a chanson de geste; essai sur Vart épique des jongleurs (Geneva, 1955);
see especially C hapter F our. F o r a survey of recent views on th e subject, see Michael
Curschm ann, “O ral P o etry in M ediaeval English, French, an d G erm an L iteratu re:
Some N otes on R ecent R esearch”, Speculum , X L II (1967), pp. 36— 52.
58
Carol J . Clover
[2
th e recurrence of form s. R ecen t saga scholarship has been driftin g to w ard
such an approach (see p artic u la rly th e w ork of T. M. A ndersson, R . Allen,
an d v a n den Toorn); y e t while certain stru c tu ra l categories have been
suggested, th eir com positional role has n o t been sufficiently explored.
T he episodic n a tu re of saga prose has alw ays been recognized as one of
its signal features. B y “episodic n a rra tiv e ” we m ean t h a t th e sto ry is
ad v an ced in a series of relatively independent u n its following each o th er
in p a ra ta c tic sequence. K e r’s im age, “a series of pictures rising in th e m ind,
succeeding, displacing an d correcting one a n o th e r” , is p a rtic u la rly a p t, for
in fa et th e m ost com m on n a rra tiv e u n it is a kind of m in iatu re, visual
d ram a w hich m ost com m entators call a scene.* F rom tim e to tim e o th er
stru c tu ra l u n its have been suggested (m otifs, episodes, episode clusters,
ch a p te r blocks, etc.), b u t only “scene” has earned w ide an d consistent
scholarly currency, recognized and so nam ed b y K er, H eusler, A ndersson,
v an den Toorn, Liestøl, B ååth , an d Allen, am ong others. T he general an d
longstanding recognition of th e scenic u n it is n o t accidental, an d it points
up th e key fu nction of scenes in saga n arrativ e.
As a p article of story, th e scene has been defined as “th e level of sustain ed individual or social action, as a com pact u n it of significant action
w hich has a beginning, m iddle, an d end.”5 I t is a u n it of n a rra tiv e arranged aro u n d an “ev e n t” , following a ground-action-consequence p ro ­
gression an d advancing th e p lo t one idea-step forw ard. B u t “significant
actio n ” an d “p lot increm ents” are necessarily ra th e r vague notions. W h a t
in faet m akes scenes readily distinguishable is n o t so m uch th e ir function
in th e sto ry b u t th eir com m on n arra tiv e stru ctu re. B e rtra n d R ussell noted
t h a t u n its have th e sam e stru c tu re w hen th e sam e m ap will do for b o th —
or, w h at comes to th e sam e thing, w here either can be a m ap for th e other.
A ccordingly, saga scenes have th e sam e stru ctu re , for th e y are all fashioned
according to th e sam e “m ap ”, a rem ark ab ly fixed trip a rtite scheme w hich
em erges in th e earliest sagas an d reappears, in more or less like form , in
n early all successive tex ts. “Schon der ‘vorsagahaften S tu fe’ w ird m an
geschaute Szenen Zutrauen; A ugenblicksbilder, die sich aus irgendeiner
U rsache eingruben. D as W erk der S agam änner aber m ag bew usst das
H erausm odeln solcher A u ftritte gewesen sein .. .”6
4 W. P. K er, E p ic and Romance (Oxford, 1908; D over reprint: New Y ork, 1957),
p. 237 (my italics).
5 R ichard Allen, F ire and Iro n : C ritical A pproaches to Njåls saga (P ittsburgh: 1971),
p. 65.
8 A ndreas H eusler, D ie altgermanische D ichtung, 2nd ed. (Potsdam : 1941), p. 226.
3]
Scene in Saga C om position
59
In distinguishing th e form al properties of th e trip a rtite scene it is useful
to use W ayne B o o th ’s distinction betw een th e sto ry as told an d th e story
as show n.7 H eusler m akes a sim ilar distinction betw een dünner Bericht and
geschaute A uftritte, an d he recognizes th a t th e in terp lay betw een th em is
one of th e ch aracteristic elem ents of saga prose.8 Thus: th e scene opens
w ith a preface (executed in “telling” n arratio n ; H eusler’s dünner Bericht)',
m oves to th e d ra m a tic exchange or encounter (“showing” narration;
geschaute Auftritte)', an d ends w ith a conclusion (again in “telling” n a rra ­
tion; dünner Bericht).
preface
d ra m a tic
enco u n ter
ó lá fr k o n ungr v a r n ú kom inn til haugs
nokkurs um m orguninn a t undurni ok bað
m enn sina til sk rifta ganga. E n skam m t
í frá h onum sá tu þ rír tig ir m anna ok
lögðu eigi v áp n sin. K onungrinn læ tr
eftir sp y r ja, h v erir þeir væri, ok v a r
honum sagt, a t A frafasti v a r ok G autaÞ ó rir. K o n ungr fré ttir, h v a t þeir vilja,
þeir segja, a t þeir vilja ganga í lið
með honum . H a n n spyrr, h v á rt þeir eru
skírðir, en þeir k v áð u st eigi skírðir.
N ú segir k onungr enn sem fyrr: “Eigi
hirðum vér a t hafa yðr við v á rt lið, en
víst viljum v ér hafa yðr, ef þér vilið
skírn hafa, ok farið þ á í friði.” Þ e ir
k v áð u st því efter honum fara, a t þeir vildu
honum lið veita, kveðast ok v erit hafa i
no k k u ru m m an n h æ ttu m , “en þ a t sýnist oss,
herra, a t sá siðr sé beztr, er þér boðið,
ok þess biðjum vér yðr, a t J:>ér ábyrgizt
oss, fy rir því a t vér ku n n u m eigi þan n
sið, er þér bjóðið oss.” K onungr já ta r
þeim því, a t h an n skal þeim 1 trú n að i
7 W ayne Booth, The Rhetoric oj F iction (Chicago and London: 1961).
8 H e visler w rites in D ie altgermanische D ichtung:
Seinen Stoff bew ältigt der E rzähler auf zwei A rten. N ennen wir es dünnen
Bericht und geschaute A u ftritte.
D er dünne B ericht (die B erichterstattung) g ibt n u r den gedanklichen I n ­
h alt, das Ergebnis; w ir fühlen uns nicht als Augenzeugen: ein M ittelsm ann
e rs ta tte t uns Meldung. Bezeichnend: das Fehlen gerader R e d e __
K eine Saga k a n n dünnen B ericht entbehren; sonst käm e sie m it ihrem
Pensum nich t zu R ande. K u n st kan n sich auch im dünnen B ericht zeigen:
d urch klare Abfolge, geschickte A uswahl u n d G ruppierung. A uch hierin m erk t
m an die lange Schulung des Sagam anns.
60
conclusion
preface
d ram atic
encounter
Carol J . Clover
[4
vera. N ú kveðast þeir vilja fyrir
h v e tv e tn a fram ber ja s t við konunginum ,
eru n ú skírðir ok byskupaðir ok hafa
dregla um höfuð.
Legendary Saga of St. Óláfr
C hapter 879
Þ a t v a r siðvenja þeira G unnars ok N jáls,
a t sinn v e tr þ á h v á rr heim boð a t QÖrum
ok vetrgrið fyrir v in á ttu sakir. N ú á tti
G unnarr a t þiggja vetrgrið a t N jáli, ok
fóru þ au H allgerðr til B ergþórshváls.
Þ á v á ru þ au Helgi eigi heim a. N jáll tó k
vel við þeim G unnari, ok þ á er þ a u h^fðu
v erit þ a r n g kkura hríð, þ á kom Helgi
heim ok Þ ó rh alla, kona hans. Þ á gekk
B ergþóra a t pallinum ok Þ ó rh alla með henni,
ok m æ lti B ergþóra til H allgerðar: ‘í>ú
sk alt þoka fy rir konu þessi.’ H allgerðr
mælti: ‘H vergi m un ek þoka, því a t engi
hornkerling vil ek v e ra .’ ‘E k skal hér
rá ð a ,’ sagði B ergþóra. Síðan settisk
Þ ó rh alla niðr. B ergþóra gekk með h a n d ­
laugar a t borðinu. H allgerðr tó k hgndina
B ergþóru ok m ælti: ‘E kki er þó k o sta
m unr með y k k r N jáli: þ ú hefir k artn a g l
á hv erju m fingri, en h an n er skegglauss.’
‘S a tt er þ a t,’ sagði B ergþóra, ‘en hvárki
o k k art gefr þ e tta qðru a t s<jk; en eigi v ar
skegglauss Þ o rv ald r, bóndi þinn, ok r é tt þú
Sein w ahres K önnen aber w eist der E rzähler in dem zweiten: den ge­
schauten, herausgew ölbten A u ftritten . D a wo er uns auf den T a to rt fü h rt,
uns zuschauen u n d zuhören lässt. D a verschw indet der B erich terstatter;
nichts tre n n t uns von dem H ergang. D a kom m t das U npersönliche des Saga­
vortrags zur Geltung, (pp. 225— 6)
9 The recent populär edition of Legendary Saga is used herc. Guðni Jónsson, ed.,
K onunga sögur (Reykjavik: íslendingasagnaútgáfan, 1957), vol. I.
I have followed th e policy here an d in all quotations from saga te x ts of ignoring
p aragraphing divisions. P aragraphs are seldom suggested in th e m anuscripts, which
(except for chap ter divisions, w hich m ay or m ay n o t be rendered faithfully in
m odern editions) generally consist of an undifferentiated, continuous te x t. P a ra ­
graphing evokes a sense of rh y th m s and p a tte rn s which is essentially m odern and
w hich obscures the internal n arrativ e structures. Too, th e criteria for paragraphing
are inconsistent from te x t to te x t— and even w ithin th e sam e te x t, so th e reader is
in one instance invited to group and in an o th er to separate incidents w hich m ay or
m ay n o t be related.
Scene in Saga Com position
5]
d ram atic
encounter
conclusion
61
honum þó b a n a .’ ‘F y rir litit kem r m é r/
segir H allgerðr, ‘a t eiga þ an n m ann, er
v ask a str er á Islandi, ef þ ú hefnir eigi
þessa, G u n n a rr.’ H an n s p ra tt upp ok sté
fram y fir borðit ok m ælti: ‘H eim m un ek
fara. ok er þ a t m akligast, a t þú sennir
við heim am enn þína, en eigi i an n a rra m anna
híbýlum , enda á ek N jáli m arga sœm ð a t
launa, ok m un ek ekki vera eggjanarfifl
þ i t t.’ Síðan fóru þ au G u n n arr heim . ‘Mun
þ ú þ a t, B ergþóra,’ sagði H allgerðr,
‘a t v it skulum eigi skilðar.’ B ergþóra
sagði, a t ekki skyldi h en n ar h lu tr b a tn a
við þ a t. G unnarr lagði ekki til ok
fór heim til H líðarenda ok v a r heim a
all an v etrin n í gegnum . Líðr nú á
su m arit ok allt til þings fram an.
N jáls saga, Ch. 3510
preface
d ram atic
encounter
conclusion
N ú er þ a t einn dag, a t konungr spyrr, hversu
V elent vill leysa veðjan hans eða næ r han n
vill efna til sm íðar. V elent svaraði: “H erra,
svá sem þér leggið ráð til. E n ek vilda, konungr,
a t þér létið gera m ér sm iðjuhús, er ek skal
sm íða í.” Ok svá er gert sem h an n m æ lti. N ú
er sm iðjan er búin, þ á gengr V elent þingat, sem
h ann h irti tól sín ok fé.
Þiðreks saga af Bern, Ch. 6511
D espite th e differences in “ty p e ” an d length, th e th ree passages clearly
follow th e sam e “m ap .” The w eight of each scene lies in its center p a rt,
w hich consists of th e playing o u t of a m iniature dram a. T he d ra m a m ay
consist of direct or in d irect discourse or, com m only, a com bination of th e
tw o (som etim es effected by anacoluthon). In th e dram atic encounter th e
n a rra to r provides ex actly, no m ore an d no less, th e ingredients for stage
dram a: m ainly dialogue, interspersed w ith kann svaradi, kann segir svå,
etc., to g eth er w ith concise and concrete stage directions of necessary accom panying m ovem ents an d gestures. S um m ary an d general statem en ts
(ab o u t tim e, situ atio n , etc.) are relegated to th e preface or conclusion; th e
center section stan d s alone as dram a. I t is th e key role played b y th e
10 The íslen zk F ornrit edition has been used for all sagas appearing in th e series.
11 G uðni Jónsson, ed., Þ iðreks saga af B ern (R eykjavik: íslendingasagnaútgáfan,
1954).
5
A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
62
Carol J . Clo ver
[6
d ra m a tic encounter th a t led H eusler to re m a rk of saga prose th a t “ Die
G rundeinstellung ist dram atisch, n ich t au g en h aft.”12
F ram in g th e d ram atic center are th e preface an d th e conclusion. In th e
preface th e scene is set and th e conditions for th e ensuing action are laid
down. Persons, tim e, place, an d situ atio n are nam ed. The opening lines of
th e scene fill or assist in this function, and th e y te n d to be of a few stan d ard
types. M adr hét or M adr er nefndr are com m on scene openers. T he m ost
usual w ay of opening a scene is to announce tim e, an d it is significant th a t
m ost of th e saga form ulas are those w hich indicate tim e-occasion. T hey
m ay be specific: Þ á um sum arit, Um haustit var þat, etc. O ther tim es th e y
indicate relativ e tim e: L itlu sidar, N g kku ru sidar, í þenna tim a, etc. O ther
tim e-phrases seem neith er to refer to specific nor to relativ e tim e, b u t
in stead, like th e fo lk tale’s “once upon a tim e” , draw th e n a rra tiv e from th e
historical-general to th e p a rtic u la r tim e p o in t of a single event: P at var
einn hvern dag, E in u sin n i var pat, etc. Som etim es tim e-phrases refer to
th e n a rra to r’s tim e, th e tim e of th e telling, ra th e r th a n th e tim e of th e
sto ry events: N ú er pat til måls at taka, N ú er at segja frå, etc. (These exam ples are p artic u la rly ubiquitous form ula system s which serve b o th to
shift scene and to signal tem poral backtracking.) W hatev er th eir type,
these form ulas all serve as m arkers in th e linguistic sense, signalling “a
new phase of action w ithin a c h a p te r” .13 T he functional in terre latio n of
saga form ulas an d scene is clear.
T he function of th e conclusion of a scene is to close it off an d leave th e
actio n a t a p o in t of tem p o ra ry re st so th a t a new scene or action m ay be
in itiated . Like scenic openings, th e conclusions te n d to be of a few s ta n d ­
ard types. O ften scenes end on a n o te of tim e passing
(S itr
Gunna
heima um hrid, ok er kyrrt; L idr n ú vårit, etc.). A sim ilar technique, equally
ty pical, is th a t of leaving one stra n d of th e sto ry in a sta te of suspended
continued action while tak in g up an o th er stran d . This can eith er refer to
m atters in general (Ferr svå fram lengi) or to a p artic u la r continuing ac­
tio n , e.g., w hen characters are left engaged in conversation (N jala has a
p a rtic u la r fondness for secret no ctu rn al discussions):
... ok tpluðu þeir lengi leynliga.
E p tir þ a t ta la þeir lengi h ljó tt,
allir feðgar ok K ari.
(Ch. 92)
(Ch.
91)
12 H eusler, D ie altgermanische Dichtung, p. 227.
13 Theodore M. Andersson, “The T extual Evidence for an Oral F am ily Saga,” A rk iv
för N ordisk Filologi, 81 (1966), 1— 23.
Scene in Saga Com position
7]
63
Þ e ir Mprðr ok Flosi riðu báðir
sam an til þings ok tpluðu alla daga. (Ch. 117)
H o n settisk niðr h jå Flosa, ok
tgluðu þ a u lengi h ljó tt.
(Ch. 116)
O th er scenes conclude w ith th e note th a t conversations b reak off (Síðan
hættu peir talinu). Still o thers conclude b y noting th a t th e preceding events
or conversations were d u ly reported; an d others are brought to re st w ith a
sta te m e n t of public ju d gm ent, a sort of social sum m ing-up, often w ith a
stro n g ly prophetic to n e (M álatilbúnaðr pessi spurdisk um qII herud, ok var
sú orðrœða á, at róstm ikit m yndi verda pingit). T he m ost com m on device b y
w hich scenes are closed is th e d ep a rtu re of th e p artic ip a n ts. Scenes ending
w ith a v ariatio n on th e phrases Skildu peir at p vi, H ann reid på heim,
Sid a n gekk hann i braut, etc., ru n to th e h undreds in N jals saga alone.
M any sagas have a p a rtic u la r fondness for in tern al sym m etry. N ote th e
arran g em en t of discourse in an indirect-direct-indirect p a tte rn in th e
folio wing sh o rt scene from Laxdæla saga :
preface
[indirect
j direct
(indirect
conclusion
Snim m a um v á rit bjuggu þeir brœ ðr skip s itt ok
fóru a u str með landi. Tóksk þeim g re itt ferðin,
ok kóm u a u str til S arpsborgar ok fóru þegar á
fund ó láfs konungs; fagnar konungr vel Þorleiki,
hirðm anni sinum , ok hans fgrunautum . Síðan spurði
konungr, h v err sá væri inn vQrpuligi m aðr, er i
gqngu v a r með Þorleiki; en h an n svarar: “Sá er
bróðir m inn ok h eitir Bolli.” “A t visu er h an n skqruligr
m aðr,” segir konungr. E p tir þ a t bauð konungr þeim
brœ ðrum a t vera með sér; ta k a þeir þ a t með þgkkum , ok
eru þeir með konungi um v árit.
L ax d æ la saga, Ch. 73
T here is a sim ilar sym m etrical balance in th e longer scene from N jåla
q u o ted above on p. 60. H ere th e preface opens w ith a general sta te m e n t of
h a b it (Þ at var sidvenja peira Gunnars ok N jals, at sinn vetr på hvårr heimbod
at gdrum ok vetrgrid fyrir vinåttu sakir) an d proceeds to th e specific occasion
(N ú åtti Gunnarr at piggja vetrgrid at N jå li, ok fóru pau Hallgerdr til Bergpórshvdls). T he conclusion, then, is an analogue of th e preface in reverse
order: first comes th e specific re p o rt (Gunnarr lagdi ekki til ok fór heim til
Hlidarenda ...) an d th e n th e tak in g of distance from th e incident b y
re v ertin g to th e general n o te (... ok var heima allan vetrinn i gegnum. Lidr
64
Carol J . Clo ver
[8
n ú sum arit ...). Seen as a whole, th e scene tak es on a kind of hysteronp ro tero n arran g e m e n t.14
A v aria tio n on th e triad ic m odel is th e “apo p h th eg m atic” scene (a term
borrow ed from th e Biblical form alists). In these scenes th e th ird stage is
m issing, so th a t in stead of concluding w ith th e usual sum m ary report,
th e y close in stead on a spoken line. A pophthegm atic scenes are conspicuous
in th e te x t b o th because th e y m ark a stru c tu ra l d ep artu re from th e scenic
norm , an d because th e u ttera n ces w hich close them are so often th e
w eighty an d “signifieant” phrases w hich resonate th ro u g h o u t th e work.
J u s t as th e re is a clear tendency for th e m em orable u tteran ces of th e saga
to fall in final or near-final position in scenes, th ere is a clear tendency for
th em to be p u t in th e m ouths of th e g ran d er figures of th e sagas (K arlam agnús, S ain t ó lá fr, N jáll, etc.).
Saga prose is a n a rra tiv e of paratax is, consisting of “verbal blocks loosely
ju x tap o sed .”15 In th e p u re st form of scenic n a rratio n , these “verbal blocks”
are trip a rtite scenes, each succeeding th e n e x t in sequence w ith o u t connective n a rra tiv e of an y kind. T here are, of course, exceptions to scenic
n arratio n ; in genealogies, ch aracter “p o rtra its ” , and h an d -to -h an d comb ats, for exam ple, th e n arra to rs tu rn to an o th er set of form al conventions
(which are, in m any respects, even m ore stylized an d fixed th a n those
governing scene). T here m ay be, in addition, a certain am o u n t of in ter stitial n a rra tiv e in w hich action is sim ply re p o rted non-scenically (dünner
Bericht). T he am o u n t an d kind of in te rstitia l n a rra tiv e can v a ry considerably from saga to saga an d even w ithin th e sam e work. T here is, for
exam ple, a relatively liberal use of in te rstitia l re p o rt n a rra tiv e in th e
14 Cf. M. C. v an den Toorn, “Z ur S tru k tu r der Saga,” A rk iv för N ordisk Filologi, 73
(1958), 140— 168.
Als Beispiel führen wir das sechste K apitel der Gislasaga an. A m Anfang
heisst es: Oestr hét madr ok var Oddleifsson; hann var kominn til pin g s ok var í
búð hjá Þ orkeli auöga. Dies ist ein reiner B ericht, der aber sofort im nächsten
Satz schon von einer szenischen D arstellung abgewechselt w ird: N ú sitja
þeir vid drykkju . H aukdæ lir, en adrir m enn våru at dómum , p v i at sóknarþing
var. D er zweite Teil diese Satzes ist w ieder berichtend, aber d an n folgt eine
längere Szene: Þ á komr madr in n i búd peira H aukdæ la, gassi m ik ill, er
A rn orr hét, ok mœlti: liA llm ik it er um ydr H aukdæ la . . .” usw. E s folgen dann
ein Dialog u n d anschliessend die E rzählun g vom Schliessen der B lu tb ru d er­
schaft. In der A usgabe der A ltnordischen Sagabibliothek zeigt sich, dass in
diesem K ap itel n u r e i n P arag rap h B ericht, dagegen vierzehn Szene e n t­
halten. Diese V erteilung ist gleichsam bezeichnend für das V erfahren der
Saga. (p. 158)
15 E rich A uerbach, M im esis: the representation of reality in western liter ature, trans.
W illard T rask (Garden City: D oubleday, 1957), p. 102.
9]
Scene in Saga C om position
65
B rján episode in N já ls saga, while th e feud sections and in p a rtic u la r th e
long p o rtion of th e saga leading up to an d down from th e burning are a l­
m ost exclusively scenic. W ith th e possible exception of Grettis saga, th e
classical or fam ily sagas all conform to th e sam e m ode of scenic n arratio n .
T he early Heiðarviga Saga is very scenic (it is interesting to note th a t J ó n
Ó láfsson’s “m em ory” section is presen ted in well-form ed trip a rtite scenes).
The m ost extrem e exam ple of scenic n a rratio n , w ith th e sp arest use of
in te rstitia l n arrativ e, is perhaps V íga-Glúms saga, w here “th e episodes
crowd onto one an o th er w ith o u t clear dem arcations or stage directions” ,
resulting in a peculiar o pacity of p lo t.16 The force of th e scenic m ode is
clearly felt in “o th e r” sagas, as well. T he p a te n tly hagiographic early sagas
of S ain t ó lá fr are highly scenic an d replete w ith saga form ulas, as are th e
Å rn a saga byskups (Þorláks saga, on th e other hand, yields fewer scenes,
fewer form ulas, an d a larger p ro p o rtio n of in te rstitia l n arrativ e), th e
K arlam agnús saga, Þiðreks saga of Bern, and th e bulk of th e Riddara
sQgur.
J u s t as th ere is v a ria tio n in th e degree an d k ind of scenic n a rra tio n from
saga to saga, th ere is likewise a ce rtain v aria tio n in th e “shape” of th e
scenes them selves, often reflecting th e com plexion of th e individual works.
Laxdæ la saga’s slow, m easured dialogues resu lt in long scenes; in eomparison, N jå ls saga’s scenes are terse an d d ram atically explosive. Legendary Saga, in keeping w ith its hagiographic intention, has a preponderance
of ap o p h th eg m atic scenes as does, for exam ple, Benedictus saga; N jåla too
is d o tte d here an d th ere w ith d ra m a tic apophthegm s. Fóstbrœðra saga as
well has a ta s te for ap o phthegm atic scenes an d for eliding chains of
scenes. Because of th e difficulty in casting m etrical rom ances into saga
prose, th e N orse “tra n sla tio n s” of these w orks often re su lt in aw kw ard,
center-heavy scenes (m ore on th is below). N evertheless, th e m ost conspicuous featu re of th e scenic m ode is n o t th e idiosyncratic v ariations in
scenic “shape,” b u t th e rem arkable consistency an d uniform ity of th a t
scenic m ode th ro u g h a bro ad range of saga types. N o t all sagas are equally
scenic, nor are th e y scenic in th e sam e way. B u t th e degree or kind of
“scenicness” is em p h atically not re la ted to genre as it is conventionally
distinguished. N arratively speaking, N jåls saga has m ore in com m on
w ith Å rn a saga byskups, an d Laxdæ la saga w ith Karlam agnús saga, th a n
N jå la or Laxdæ la h as w ith Grettis saga, though these th ree are com m only
grouped in th e sam e class.
16 Theodore M. A ndersson, The Icelandic F a m ily Saga. A n A n a lytic R eading (Cam­
bridge, M assachusetts: H a rv a rd U. P., 1967), p. 244.
66
Carol J . Clover
[10
If we were to judge solely on th e basis of m an u scrip t evidence, we should
h av e to concede th a t th e tra d itio n of tran slatio n is older th a n th e tra d itio n
of original com position in Old Norse letters. Am ong th e earliest fragm ents
in th e Norse corpus are tran slatio n s of religious w ritings: th e rules of the
B enedictines, an d th e lives of M atthew , Blaise, an d Placidus. F rom the
th irte e n th Century, p a rtly under th e im petus of K ing H ák o n H åkonarson
(1217— 73) an d his co-regent an d successor, H åk o n (the younger), come
th e first tran slatio n s of courtly literatu re. A bbot R o b e rt’s tran slatio n of
Tristram s saga d ates from 1226. F ro m 1250 comes th e U ppsala de la
G ardie 4— 7 m anuscript, containing th e incom plete P am philus saga, the
Strengleikar, an d E lis saga ok Rósam undu. This la st is th e first tran slatio n
of a chanson de geste of w hich we have record. In th e years t h a t followed,
some tw en ty w orks were tra n sla te d into N orse from L atin , French,
E nglish, an d probably, in one case (Þiðreks saga af Bern), from Germ an.
T ranslation, th en , h a d an am pie h isto ry b y th e tim e th e whole Karlamagnús saga appeared in th e la te r years of th e Century (1270— 80).17
T horkil D am sgaard Olsen stresses th e co n tin u ity betw een th e first
tra n sla te d works, w hich were religious, and th e la te r courtly tran slatio n s.18
T he earliest tran slato rs established a stylistic precedent w hich later becam e a k ind of tra n s la to r’s stan d ard , serving secular efforts as well as
clerical. The religious tran slatio n s were into prose from prose. The later
co u rtly tran slatio n s, however, were into prose from verse. The Norse
ap p aren tly lacked b o th th e w ord an d th e concept for “tra n sla tio n ” as it is
usually defined. C ertainly th e tra n sla to r stan d s in a curious relatio n to his
sources, which he inevitably renders in prose, regardless of th eir original
form . W hen he chooses a prose style, he does so n o t o u t of an y consideratio n of th e form or style of th e original, b u t ra th e r according to which
prose style was in vogue in N orw ay/Iceland a t th e m om ent (H alvorsen
distinguishes th ree styles: C ourt, T ra n sla to r’s, an d L a te ).19 F o r exam ple,
th e romans courtois, in th e ir original form a relatively hom ogeneous genre,
were rendered into Norse in all th ree styles: those earlier in th e Century
17 If P eter F o o te’s dating of the P seudo-T u rp in Chronicle tran slatio n is correct, we
m ay suppose th a t th e Carolingian m a tte r h ad found its w ay to N orse vellum a t a
very early stage indeed (1190— 1220). P e te r Foote, The P seu d o -T u rp in Chronicle in
Iceland (London: L ondon M edieval Studies, M onograph No. 4, 1959).
18 H ans Bekker-Nielsen, Thorkil D am sgaard Olsen, an d Ole W idding, N orrøn
Fortællekunst (Copenhagen: A kadem isk F orlag, 1965). See esp. pp. 108 ff.
19 E . F. H alvorsen, The N orse Version of the Chanson de R oland in Bibliotheca
A rnam agnæ ana, Vol. X IX (Copenhagen: M unksgaard, 1959), pp. 9— 11. See also
D am sgaard Olsen’s rem arks on this. N orrøn Fortællekunst, pp. 108 ff.
11]
Scene in Saga C om position
67
were done in C ourt or T ra n sla to r’s Prose, while those from th e la te r
period (e.g., Bevers saga) are in L ate Style. W e cannot d o u b t th a t th e
poetically sophisticated N orw egians an d Icelanders were cognizant of th e
m etrical form s of th e original sources. In Clårus saga we are to ld th a t J ó n
H alldórsson found his sto ry skri f ada med lat inn i Franz i pat form er peir
kalla rith m o s20 Y et only one of th e tw en ty -o d d tran slatio n s, Percevals saga,
m akes a concession to its poetic original—b y attem p tin g , curiously, to
close each ch ap ter w ith a rhym ed couplet.21 On th e whole, form al generic
distinctions are levelled in th e translations, and th u s fabliaux, chansons de
geste, legends, quasi-historical works, romans courtois, an d lyric poem s are
all tu rn e d o u t as prose accounts whose stylistic variatio n , in light of th e
original diversity, scarcely seems significant. Snara is perhaps a descriptive word after all for th is converting, rendering, or recom posing process.
We m ay conclude th a t form al considerations held, for all in te n ts an d
purposes, little or no in terest for th e Norse tran slato rs. S to ry in tere st was
th e single criterion in th e choice of m aterial to be tran slate d , ju s t as it was
th e guiding principle for w hatever em endations th e tra n sla to r m ight
introduce. The choice to forego th e undeniably difficult ta sk of try in g to
render into a G erm anic language R om ance versification p a tte rn s has often
been called sound an d wise, y e t we m ay w onder how an d w hy th e Con­
tem p o rary G erm ans m anaged to do ex actly this w ith considerable success.
There would seem to be only tw o vi able reasons, n o t related , for th e Norse
preference for prose: first, th a t it w as th e long-established tra n s la to r’s
mode, d atin g back to th e early religious tran slatio n s from prose originals,
and second, it feil conveniently into th e p a tte rn s of th e em erging p opulär
style of th e “saga” .
The R unzivals þáttr is, of course, th a t branch of th e K arlam agnús saga
tran slate d from th e Old F rench Chanson de Roland 22 T he þáttr is preserved in th ree of th e four K m s m anuscripts an d in an early N orw egian
fragm ent. I t is agreed th a t th e þáttr is based on a lost version of th e Roland.
20 G ustaf Cedersehiöld, ed., Clårus saga (Halle: in Altnordische Saga-B ibliothek 12,
1907).
21 Eugen K ölbing, ed., Riddarasögur (Strassburg: 1872).
22 See G ustav Storm , Sagnkredsene om K a r l den store og D id rik af B ern (K ristiania:
P . T. Mailing, 1874). Also P au l Aebischer, Recherches sur les traditions épiques
antérieures å la Chanson de R oland d'apr es les données de la prem iere branche de la
K arlam agnús saga, vol. I of Textes norrois et littérature franyaise du moyen åge (Geneva: Droz, 1954); an d “Les différents e ta ts de la K arlam agnús saga,” Deutsche
A kadem ie der W issenschaften zu B erlin, Veröffentlichungen des In stitu ts für deutsche
Sprache und L iteratur, vol. 8: Fragen und Forschungen, Festgabe für Theodor F rings
(Berlin: 1956).
Carol J. Clover
68
[12
F o r our purposes, th e lack of an original is only a m inor inconvenience,
how ever, for on th e stru c tu ra l level th e differences betw een th e Oxford
MS an d our lost original cannot (to judge from th e tran slatio n ) have been
v ery great.
S tru ctu rally th e saga and th e chanson are a t odds w ith each other. T he
Roland is w ritte n in decasyllabic lines, grouped to g eth er in laisses of
irregulär length. The end syllables of each line in a laisse are assonanced
together; a laisse will use eith er m asculine or fem inine asso n an tal p a tte rn s
th ro u g h o u t.23 W hile th ere is a tendency for each laisse to contain one
“in cid en t” or “ev e n t,” th ere are also laisses sim ilaires w here th e p o et
relätes in tw o or m ore sim ilar stanzas, b u t w ith slightly different w ording
an d assonance, th e sam e “in cid en t”, and conversely, th ere are nonsim ilaires, where th e p o et uses different strophes to com plete th e n arratio n of
an “in cident” . Laisses th u s v a ry considerably b o th in length an d in w h at
th e y relate, an d th ere does n o t appear to be an y regulär single stru ctu ra l
p a tte rn com parable to th e scenic p a tte rn of th e saga governing “laisse”
as a single u n it. The lack of a recurring form al u n ity t h a t follows fixed
p a tte rn s, th e u pw ard em otional curve of th e laisse, th e poetic repetition
of th e sam e phrases an d th e sam e incidents— all these ru n counter to th e
saga m an ’s m ethod of com posing his sto ry .24 The question is how th e
tra n sla to r handles th is generic collision.
5
N ú verðr a t rœ ða um þ á er fy rir eru staddir.
Oliver stóð á hæð einni ok leit á hœ gri hlið
sér ok sá ofrfjölda heiðinna m anna, ok m ælti
við R o llan t lagsm ann sinn: E k sé, R ollant
lagsm aðr, m arga drengi fa ra frá S panialandi
með blám b ry n ju m ok h v ítu m skjöldum ok rauðum
m erkjum , ok er þ a t ep tir því sem G uinelum jarl
hefir fy riræ tlat. E n R o llan t stöðvaði h an n ok
23 R em nants of th e assonances m ay be traced in tho prose of th e R u n zivals þáttr,
supporting tb e view th a t th e version th a t stood as model for th e þ áttr was, like th e
O xford version, assonanced and n o t a version rimée. See H alvorsen, op. eit., pp.
100 — 2 .
24 A n excellent and detailed analysis of th e form al characteristics of th e laisse m ay
be found in R ychner, op. cit., expecially pp. 68— 125. See also T. A tkinson Jenkins,
L a Chanson de R oland (Boston: D. C. H eath, 1924), pp. xxxviii ff.; Stephen G.
Nichols, jr., “F orm ulaic D iction and T hem atic Composition in th e Chanson de
R oland ”, Studies in the Romance Languages and L iteratur es, No. 36 (1962), pp. 1— 56;
W illiam S. W oods, “The Symbolic S tru ctu re of ‘L a Chanson de R o lan d ’.” P M L A
Vol. XV, No. 6 (1950); and F ern F arn h am , “Rom anesque Design in th e Chanson
de R oland ,” Romance Philology, Vol. X V III, No. 2 (1964).
13]
10
15
20
25
30
35
40
Scene in Saga Com position
69
lézt eigi v ilja h ey ra slik orð. Ok enn m æ lti
Oliver: H eiðnir m enn hafa m ikinn sty rk , en ver
höfum litin n her í m óti þeim . N ú blás þ ú horni
þínu, ok m un K arlam agnús konungr h ey ra ok snúa
a p tr her sínum . Þ á sv arar R ollant: Þ á gerða ek
sem fól, ef F rak k lan d h it góða skyldi tý n a lofi
sínu fy rir m ínar sakir, heldr skal ek v eita stór
högg með D ý ru m dala sverði m ínu ok gera blóðugt
a lt frá oddinum ok til h jaltan n a, ok skulu
heiðingjar falla með sköm m ok m ikla úsœ m d, því
a t þeir eru allir d œ m dir til dauða. Ok enn
m æ lti Oliver: Lagsm aðr, blás horni þínu, er
O livant heitir, ok m un K arlam agnús konungr
sn ú a a p tr her sínum ok v eita oss lið. R o llan t
svarar: Aldri skal fræ ndi m inn vera ám æ ltr fyrir
m inar sakir, né engi m aðr a n n a r á F rak k lan d i,
h eldr skal ek v eita sto r högg ok þiggja, fyrir
þ v í a t þeir eru allir til dauða dæ m dir. E n n
m æ lti Oliver í þ riðja sinni: R o lla n t blås horni
þínu, ok m un K arlam agnús konungr snúa a p tr her
sinum ok m æ ta oss á ú k u n n u landi. E n R o llan t
svarar: Vill eigi guð þ a t né san c ta M aria móðir
h ans, a t ek skula svá h ræ ddr vera fy rir heiðnum
m önnum , a t F rak k lan d skuli tý n a lofi sinu fyrir
yðrum sökum . Þ á sv arar Oliver: Eigi er þ a t
ám ælis v ert, a t m aðr æ tli sér hóf ok liði sínu,
því a t ek sé svá m ikinn fjölda heiðinna m anna,
a t fjöll öll ok dalir eru þökt, ok allir dalir
fullir. Af því vilda ek a t þú blésir horni þínu
oss till liðveizlu a t K arlam agnúsi konungi.
R o lla n t er h ra u str, en Oliver er v itr, báðir eru
þ eir œ rit góðir rid d arar, ok eigi fyrir dauða
sak ir v ilja þeir flýja orrostu.
Ch. 2125
T his passage contains all th e elem ents of saga scene as it was presented
earlier. The preface (lines 1— 3) presents th e settin g an d th e characters in
re p o rt n arrativ e. T he long d ra m a tic exchange consists entirely of dialogue
p u n c tu a te d only b y such phrases as “he says”. The conclusion (lines 39—
41) is a brief d ep artin g statem en t, again executed in re p o rt n arrativ e.
E x c e p t for accounts of d irect com bat, th e R unzivals þáttr is com posed
en tire ly of scenes like this one. C asting th e n a rra tiv e of th e Roland into
trip a rtite scenic fram es is th e tra n s la to r’s modus operandi, an d it accounts
25 C. R . Unger, ed., K arlam agnús saga ok kappa hans (Christiania: H . J . Jensen,
1 8 6 0 ).
70
Carol J. Clover
[14
for th e m ajo rity of changes introduced by th e saga m a n into th e basic
te x t. These changes have been listed in detail by E . F. H alvorsen who,
following Meissner, groups th em into categories of additions, omissions,
an d differences.26 T he following analysis will show how these changes are
re la ted to th e re stru ctu rin g process.
T he scene above consitntes a com plete “ch a p te r” in th e þáttr m an u scrip t
I t com prises som ething over seven laisses in th e O xford version of th e
Roland (vv. 1018— 1097).27 Scene opening corresponds w ith th e laisse
opening (laisse 80); b u t th e end of th e chapter-scene comes a t m id-laisse
in th e Oxford Roland (after th e fo u rth verse of laisse 87). T here is some
question w hether th e O xford version agrees w ith our lost original w ith
respect to laisse division; b u t it seems clear in an y case th a t th e tra n sla to r’s willingness to group laisses an d p robably to in te rru p t th em indicates a certain lack of concern for laisse in teg rity . F o r him th e Roland is
ev idently p u re story, a length of n arra tiv e w hich he m ay press in to his
own designs. The obvious question is on w h at basis th e tra n s la to r divides
th e n arrativ e: w h at determ ines w here a scene begins an d leaves off? A
survey of scenes in th e þáttr and th e corresponding portions of th e Roland
suggests th a t th e guiding principle is d ra m a tic unity. T he tra n sla to r tak es
26 As additions, H alvorsen lists 1) saga phrases, 2) phrases like “says he” etc.,
3) explanations, 4) recapitulations, 5) various phrases, usually elaborations, and
6) facts th a t cannot be inferred from th e context. As omissions he lists 1) elab o ra­
tions and am plifications, usually in the form of a v aria n t or a rep etitio n of a preceding verse, 2) anticipations, 3) repetitions of details an d phrases used earlier in
th e poem, 4) u n im p o rtan t facts, n o t related to th e m ain them e, 5) descriptions,
epithets, stock phrases, 6) recapitulations, an d 7) various speeches, soliloquies,
em pty boasting, exaggerations, etc. As differences he lists 1) shortening of verses
by leaving o u t repetitions, epithets, etc., 2) sum m aries in w hich relatively sm all
points are left out, 3) verses w here th e m eaning of th e French te x t is render ed in
slightly different words, or one stock phrase is used for another, 4) sm all changes in
detail, e.g., th e order of the verses, 5) m isunderstandings, an d 6) differences of
faet, m ostly im portant.
Using th e conventional m ethodology of te x tu al com parison, H alvorsen in his
book tries to determ ine w hich changes are a rem anieur's an d w hich are th e tra n s la to r’s. U ltim ately his concern is w ith “translatorsh ip ” : who was th e Norse tr a n s ­
lator, w here m ight he have learnt French, and w hat was th e ex ten t of his know ledge
of th e language and th e culture? H e proceeds, th a t is to say, on a lexical level, w ith
translation per se. Because he does n o t consider th e R u n zivals þá ttr as a literary
p roduct w ith its peculiar design and governed b y its own set of literary rules,
H alvorsen tends to regard th e “changes” as random , gratuitous, an d often unintelligible, based often on error, ignorance, or laziness.
27 All citations from th e Chanson de R oland are from R aoul M ortier, L es Textes de la
Chanson de R oland, Vol. I: L a Version d ’Oxford (Paris: “L a Geste F ran co r”, 1940).
15]
Scene in Saga C om position
71
those p o rtio n s of th e account where tim e, place, and action are m ore or
less c o n sta n t an d shapes th em in to scenes. The R ollant-O liver episode
tak es place a t one tim e and in one location, describes a single, n ea tly
d elineated incident, an d has (in th e þáttr, a t an y rate) only tw o characters
th ro u g h o u t. The Roland does n o t alw ays offer such n e a t n a rra tiv e packages, a n d often th e tra n sla to r m anipulates th e m aterial to force it into a
k ind of u n ity . This he does in several ways. H e ignores or m inim izes movem ents from one location to an o th er w ithin th e scene. H e drops o u t extran eo u s persons who have no p a rt in th e action; and, conversely, he
scrupulously introduces in advance those who will p a rtic ip a te in th e
d ra m a tic encounter. (N ote th a t in th e above scene, th e Roland has a th ird
p a rty , th e F rench troops. The þáttr prefers to expel them , since th e ir role
in th e scene is m inor, an d to concentrate in stead on th e essential confro n ta tio n betw een R o lla n t an d O liver.) The sense of c h a rac te r an d action
u n ity is fu rth e r reinforced b y having th e scene open w ith th e arriv al of th e
p a rtic ip a n ts an d close w ith th e ir d ep a rtu re (in th e Roland th is journeying
in an d o u t m ay or m ay n o t be m entioned; see below). T he tra n s la to r’s
m ost conspicuous m ethod of unifying his m aterial is evident in his tre a tm en t of tim e. Pauses are com m only ignored an d tim e is telescoped. Timew ords an d tim e-phrases are inserted liberally in th e scene, giving th e
app earance of a n e a tly artic u la te d sequence of action to w h a t m ay be, in
th e Roland, a relativ ely discontinuous an d “tim eless” passage. E ven in
th e R ollant-O liver episode, where th e u n ity of action is already clearly
secured, we see how lines of logical sequence are draw n up even m ore
tig h tly b y th e rep eated interposition of þá, nú, enn, an d þriðja sin n i (the
F ren ch has none of these). Elsew here we find þ ví næst, þegar, nun
m orguninn eptir, etc.; sídan, litlu sídar, eptir þat, etc.; and ja fn skjó tt, í p ví
bili, á þeirri sömu stundu, etc. I t is significant th a t th e N orse w hich proves
w ord-poor in so m an y instances should have a t h an d such a rieh a rra y of
tim e expressions—p artic u la rly when th ey are seldom called for in th e
original.
Thus th e tra n sla to r divides th e n a rra tiv e according to th e principle of
d ra m a tic u n ity an d reinforces th e sense of u n ity by devices of his own.
H ow ever th e fashioning of trip a rtite scenes o u t of essentially non-scenic
m aterial calls for fu rth e r an d m ore significant stru c tu ra l changes, which
we shall analyze brief ly here.
Preface. If th e n a rra tiv e does n o t yield a fact-laying preface, th e tra n s ­
lato r supplies one him self, usually distilling it from th e Roland’s account.
To th is he often af fixes an in tro d u cto ry saga form ula. T he opening phrase
of th e R ollant-O liver passage (N ú verdr at ræda um þá er fyrir e m staddir) is
72
Carol J. Clover
[16
th e tra n s la to r’s addition, for th e laisse opens directly w ith Oliver est desur
un p u i haut m untet (O liver’s clim bed upon a hilly crest). In th e passages
below th e italicized portions have been inserted by th e tran slato r.
N ú verdr at rœda um þá er fyrir
eru staddir, Oliver stóð á hæð
einni ...
Ch. 21
Oliver est desur u n pui h a u t
niuntez.
v. 1017
N ú er at segja frá heiðingja þeim
er E sto rg a n t h eitir ...
Ch. 20
/ annan stad er par til at taka,
a t M arsilius konungr inn
heiðni sam n ar sinum her ...
Ch. 18
D ’altre p a r t est uns paiens,
E sturganz.
v. 940
Marsilies m ad et d ’Espaigne
les baruns ...
v. 848
Frá þ ví er n ú at segja, a t
sendim enn hins heiðna
konungs v á ru u n d ir olifutré
einu ...
Ch. 8
Guenes chevalchet suz
une oli ve halte,
A ssem blet s ’est as sarrazins
messag[es]
v. 336
N ú verdr at rœda um på at
Runzival. R o llan t m æ lti ...
Ch. 31
R o llan t re g u ard et es m unz e
es lariz;
De cels de F rance i veit
tan z m orz gesir!
E il les p iu ret cum
chevaler gentill ...
v. 1853
Frá pvi er at segja, a t einn
heiðingi lá i valnum , h an n
sá á R o lla n t ...
Ch. 36
Sur l’erbe v erte li
quesn R o llan t se p asm et
U ns S arrazins tu te veie
l ’esgardet
v. 2274
The pdttr is rieh in such form ulas, and th eir function as scene-openers is
clear. T he laisses of th e Roland too often have form ulaic first lines, b u t
these are only picked up b y th e tra n s la to r if an d w hen th e y are p e rtin e n t
to th e sto ry itself; lyric burdens, w hich often open successive laisses, are
never tra n s la te d m ore th a n once, if a t all, in th e påttr.29,
28 Som etim es th e tran slato r goes o u t of his w ay to invest lyric burdens w ith sto ry
function. A fetching exam ple of this is th e tre a tm e n t of th e line H a lt sunt li p u i e li
val tenebrus (v. 814) which occurs variously as H alt sunt li p u i e tenebrus e grant (v.
17]
Scene in Saga Com position
73
Dram atic exchange. The Roland n a rra tiv e is rieh in dialogue th ro u g h o u t,
so th e tra n s la to r rarely finds it necessary to supply m aterial. H is problem
is ra th e r to trim it to scenic proportions. The dialogue encounters in th e
chanson te n d to be p ro tra cted , som etim es lyrical or reflective, filled w ith
detailed plans and strategem s, an d replete w ith re p etitio n an d re sta te m ent. The dialogue is discontinuous, increm ental, an d episodic, in terspersed w ith n a rra tiv e com m entary an d p u n c tu a te d b y m ark ed pauses
betw een laisses. In th e Roland th e encounter betw een Oliver an d R o lla n t
exten d s for m ore th a n se ven laisses, each laisse form ing a re la tiv e ly
ind ep en d en t u n it ending in a clim ax an d followed by a pause; tw o of th e
laisses are laisses similaires, opening w ith essentially th e sam e line an d
describing essentially th e sam e action. In th e þáttr all these stru c tu ra l
rh y th m s are levelled into a ty p ically prosaic, continuous dialogue. R ep e­
titio n s (including th e sim ilaires), pauses, an d in te rstitia l re p o rt n a rra tiv e
are system atically o b literated. T he re su lt is a stream lined dialogue,
fu rth e r unified by th e insertion of a num ber of w ords establishing relativ e
tim e (see above). T he peculiar lyricism of th e Roland, so highly regarded
by R ychner, falls alm ost w holly aw ay in th e Norse tra n sla tio n . E v en
p ared to its m inim al elem ents, how ever, th e d ram atic encounter is long
by saga stan d ard s. This holds tru e th ro u g h o u t th e påttr: scenes are consisten tly center-heavy. I t seems evident th a t th is is th e sag a’s w ay of
accom odating th e Roland’s more lugubrious dialogue pace.
Conclusion. T he stru c tu ra l in com patibility of laisse and scene is p articu larly obvious in th e endings. Laisses te n d to end on spoken phrases,
while saga scenes generally prefer to close w ith a line or tw o of concluding
re p o rt n arrativ e. To supply this conclusion, th e tra n s la to r ty p ically a)
distills it from th e Roland account, b) tak es a suitable passage from elsew here an d inserts it, or c) adds phrases of his own m aking. T h a t th e
tra n sla to r is regularly obliged to in sert his own conclusions is clear from
1330), H alt sunt li p u i e m ult halt les arbres (v. 2271), and H alt sunt li p u i e la v o iz
est m ult lunge (v. 1755). In th e þ áttr it is recorded only once:
E n K arlam agnús konungr reið heim til F rakklands
m eð her sínum h á fjöll ok m yrkva dali ok furðuliga
þröngva, svá a t 15 m ilur valskar m å tti heyra
vápnagný af liði þeirra.
Ch. 17
As if by w ay of justifying his inclusion of this resonating form ula, th e tra n sla to r
m akes note of the acoustic advantages of such a topographical arrangem ent. T hus
th e form ula which in th e R oland is a jerem iad w ith no explicit sto ry fu nction becomes a typical elem ent of staging, alm ost pedantically linked w ith th e action, in
th e R un zivals påttr.
74
Carol J . Clover
[18
th e passages below. Italics indicate eith er a drastic rew orking of
th e original or a sim ple insertion on th e p a r t of th e tran slato r. The first
passage, for exam ple, contains one sentence of distilled re p o rt an d an
in serted saga form ula. All th e exam ples are im m ediately preceded by
dialogue (the end of th e d ram atic encounter) in th e te x t.
N ú er Rollant ok Oliver ok 12
ja fn in g ja r at R unzival oh lid
þeirra, ok m an peim skam t til
bardaga. Ok er eigi lengra
frå at segja , en þ ví næst fór
Karlam agnús konungr heim til
F rakklands.
Ch. 16
S v å m æ lir Oliver h it sam a, ok
vid pessi ord gledjast m jok
F rankism enn, ok ridr hverr sem
mest må til bardaga.
Ch. 22
(O liver’s speech is given in full
as direct discourse in th e
Roland. See H alvorsen, 190 ff.)
N ú er orro sta hörð ok áköf, ok
ý m sir höggva ok ým sir verja,
svå ok ávalt eru peir framast
Rollant ok Oliver ok T u rp in
erkibyskup, ok allir 12
ja fn in g ja r fylgdu peim, svå
engum parf at åmæla. Ch. 25
(The first line is a form ula
from elsewhere in th e Roland,
inserted o u t of place here.)
Ok lau k svá þeirri stefnu.
Ch. 2
(H ere a long passage in th e
F rench is reduced to a typical
saga phrase.)
Síðan v áru u p p tek in lan d tj öld
ok h erb ú ð ir K arlam agnús
konungs. Sidan fóru peir leid
sinnar ok léttu eigi fyrr en peir
kóm u til R unzivals ok tóku peir
ndttstad.
Ch. 14
(The first line is a v ery free and
reduced p arap h rase of a
sententious passage in th e
Roland.)
Ok snerist på hverr frå ödrum
ok kóm ust vid mjök.
Ch. 30
(Typical distilled su m m ary of
preceding action)
N ú eru h ér ta ld ir 12 jafn in g jar
heiðinna m an n a í m óti 12
jafn in g ju m k ristin n a m anna.
A lt þ a t lið er þ a r v a r herklæ ddi
sik með allskonar v ap n u m , ok
(Each sentence is a distilled
re p o rt from a different place in
Roland tex t.)
19]
Scene in Saga Com position
75
þ ey stu ú vígan her ú t af Spanie
á h e n d r R o lla n t ok hans liði.
Ch. 75
N ote th e saga preference for a final exeunt. These dep artu res, nam ed explicitly in th e þáttr, are som etim es m entioned, som etim es only im plied,
and som etim es n o t even suggested in th e Roland.
Sigurður N ordal w rote th a t tra n sla te d sagas are n o t “real” sagas (“N a ­
turligvis er disse oversæ ttelser ikke virkelige sagaer, lige saa lid t som deres
frem m ede originaler.”29). A nd indeed, th e tra n sla te d sagas contain aspects
of sto ry and rh eto ric w hich do n o t fit w ith th e usual im age of unem otional
o b jectiv ity , th e conerete a ttitu d e , th e ex tern al stance of “re al” sagas. In
these m atters th e tra n s la to r of th e Chanson de Roland is indeed a tra n s lato r, faithful (albeit in an ab b rev iated w ay) to th e stuff of th e original. I t
is th e restru ctu rin g , or recasting, of his m aterial in to scenic n arra tiv e th a t
accounts for m ost of th e tra n s la to r’s changes in th e N orse version. To
provide a preface, he is often obliged to insert a sum m ary statem en t
(either distilled from th e n arrativ e or created from whole cloth) in which
details of setting are m entioned. To this is typically affixed a saga form ula,
signalling a new scenic action. Sim ilarly, he fashions a re cap itu latio n or
sum m ary sta te m e n t (again often w ith a form ula) in order to supply a
conclusion. In th e cen ter p a r t of th e scene, his m ethod is to “p u rify ” th e
dialogue by elim inating all n a rra tiv e b u t discourse an d th e requisite sh o rt
statem en ts “he said ” , etc. (In apophthegm atic scenes th e conclusion is
reduced or o m itted alto gether in fa vor of a final sententious spoken line.)
F inally, th e trip a rtite stru ctu rin g of th e scene regularly occasions th e
rearran g em en t of certain m aterial. This reordering is highly predictable,
and it is in evitably w ithin th e scene.
T he analysis of R unzivals þáttr is intended to clarify th e relation of th e
N orse tran slato r to his m aterial. H e did n o t m erely tra n sla te (in th e
m odern sense), nor d id he actually rew rite or a d a p t (again in th e m odern
sense); he sim ply recom posed it, in prose, into trip a rtite scenes. In short,
n early every “change” H alvorsen lists m ay be viewed as a predictable
s tru c tu ra l side effect, so to speak, of th e “scenification” process th a t
underlies th e m aking of a saga. To w h at e x te n t this process is typical of
tra n sla te d sagas can only be determ ined in a te x t-b y -te x t com parison
w ith originals; certain ly th e evidence of th e m assive K arlam agnús saga is
im pressive in itself.
28 Sigurður N ordal, “S agalitteratu ren ”, N ordisk K u ltu r V III: B (Stockholm —
Oslo— Copenhagen: 1953), p. 182.
76
Carol J . Clover
[20
T he earliest sagas of w hich we have record are those dealing w ith th e life
of N orw ay’s n atio n al saint, ó lá fr H araldsson. A round his life th ere quickly
grew up a com m em orative trad itio n . One supposes th a t th e first accounts
of his d ea th a t S tik lastað ir were th e tales an d rep o rts th a t circulated
am ong w itnesses an d p artic ip a n ts shortly afte r th e b attle. J u s t how m uch
of th e tra d itio n to ascribe to oral sources is, of course, conjectural. B y th e
end of th e eleventh Century skaldic tra d itio n was in full cycle. Skalds h a d
begun to com pose verses tre a tin g of Ó láfr’s life and san c tity shortly a fte r
(even before, if we are to believe S norri’s account) his death. The tw elfth
Century yields, in addition to m ore skaldic production, a succession of
m ore or less ru d im e n ta ry L atin prose biographies. The first frag m en t in
th e v ern acu lar comes from ca. 1155— 1165 (provenance u n certain ).30
F ro m aro u n d th e tu rn of th e Century an unknow n biographer com piled a
v ern acu lar life of ó láfr. This work, th e F irst Saga of Sa in t Óláfr (óláfssaga
hin elzta, Æ ldste Saga, etc.) is th e first w ork of w hich we have record th a t
can p ro p erly be called a saga. I t is clear even from th e fragm ents of th e
earliest vulgarized account or accounts th a t scenic n a rra tio n was firm ly
an d fully established as a n arratio n al mode.
preface
dram atic
encounter
conclusion
ó lá fr konungr lét efla m jök k au p stað in n í
Þ rán d h eim i. Svá b a r a t e itt sinni, a t þ a r v ar
kom inn m ikill fj öldi m anna til kaupstaðarins,
ok v åru nekkverir m enn gengnir upp i G aulardal
af þeim , er til kom nir våru. H a t v a r påskam orgun,
E n sva b a r til, a t m aðr einn gekk h já þeim
k aupm önnunum . Þ e ir v á ru tv e ir sam an í göngu.
Þessi m aðr, er ek g a t áðr, v a r herðim ikill ok
þ an n veg búinn, a t h a n n v a r í k áp u ok í
hosum hvítum . A n n arr þ eira spurði: “H v err
ertu, félagi?” sagði han n . E n sá kápum aðrinn
þagði við ok sv arar engu. “E k svá heill” ,
kvað sá, er sp u rt hafði, “a t ek skal m aka
honum h áðung,” h leypr eftir honum síðan
k ápum anninum ok læ tr er ja skóinn of legginn
ofan, er þ a r v a r b lau tlen d i ok leirugt, er
þeir fóru, ok sér á m jök, þ ars hinn hafði h v íta r
hosur, en þó læ tr han n sem h an n viti þ e tta
eigi, ok skilja þeir n ú við svá búit.
30 A recent reevaluation of these fragm ents m ay be found in Jo n n a L ouis-Jensen,
“Syvende og ottende b ru d sty k k e,” [Opuscula, IV] (Copenhagen: Bibliotheca A rn am agnœana, X X X , 1970), pp. 31— 60.
Scene in Saga Com position
21]
(preface)
77
A nnan dag p ásk an n a þ á er þ a t sagt, a t konungsm enn kom a inn í herbergi þess —
F rag m en t II, Ch. 631
The earliest com plete m anuscript of th e ó lá fr history is th e so-called
Legendary Saga (Helgisagan, Legendariske Sagan, etc.), w ritte n in N o r­
wegian (Trondish) around 1250. The Legendary Saga is a rich source for
th e stu d e n t of saga origins. As a biography it is notoriously confused and
inconsistent, y e t it is precisely th e obvious conflationary difficulties
w hich m ake th e co n stitu en t sources so easily identifiable: A grip, Theod oricus’ history, th e earlier L atin accounts, an d various skaldic poem s
(am ong th em S ig v a tr’s Víkingavísur). Im posed on th is p atchw ork of
sources are all th e trap p ings of th e m ediaeval hagiography. The Legendary
Saga is, as its title suggests, a generic Crossing in C urtius’ m eaning:32 in
sub ject m atter, p o in t of view, in ten tio n , an d broad fo rm at (vita-m orsm iracula) it is y e t an o th er of th e sain ts’ lives th a t dom inated populär
lite ra tu re in Europe; on th e other hand, its strictly scenic com position is
pure “saga.”
scene
1
10
scene 15
2
20
N ú æ þ v í m eir er konungrinn só tti á leiðina,
þ á spurði h an n því m eira sa m a n d rá tt liðsins.
K o n u n g rin n reið h v ítu m hesti um daginn. E n
þ á v arð sá atb u rð r, a t h estrin n hleypr í jarðfall e itt u n d ir honum , ok b ro tn a fæ trn ir allir á
hestinum . K onungrinn hleypr af fram ok sakar
h an n ekki ok mælti: “B ýsna skal til b a tn a ð r.”
N ú b ý ð r h v err honum sinn hest. K onungrinn
bindr um fæ tr hesti sinum . N ú biðr konungrinn
sku tils vein sinn gefa sér af v a tn i a t drekka. H a n n
gerði svá. K o nungr blessar k erit, ok þ á er h an n
kenndi, þ á m æ lti hann: “Eigi vil ek m u n g åt d rek k a.’
S kutilsveinninn svarar: “V atn fekk ek yðr, h e rra ,”
ok læ tr i a n n a t sinni ok gefr konunginum . K o n u n g r­
inn m ælti: “E r þ e tta m jöðr; eigi vil ek han n
drekka; gef m ér v a tn it.” S kutilsveinninn fekk
honum þrið ja sinni. K onungr m ælti: “Vin gefr
þú m ér nú; eigi vil ek þ a t d rek k a.” B yskup
m ælti: “ D rekkið, herra; heim ilt á så, er gefr yðr
ok þessum d ry k k hefir snúit, ok eru slíkt ágæ tlig
tá k n ok fagrlig.” N ú sjá konungsm enn skip þ a t,
31 These fragm ents are conveniently included in G uðni Jónsson, ed., K onunga
sögur. All q uotations from Legendary Saga are from this edition.
32 E rn st R o b ert C urtius, E uropean Literature and the L a tin M id d le A ges (New York:
H arp er an d Row, 1963), p. 260. C urtius writes: “The persecutions of th e Christians
6 — A R K IV FÖ R N O R D IS K FILO LO G I L X X X I X
Carol J. Clover
78
25
scene
3
30
35
[22
er á tti H rú tr á Vigg ju Loðinsson. Sigurðr ullstrengr v ar sonr hans, er stað in n setti í
Niðarósi. “M an ek þ a t,” segir konungr, “a t H rú tr
v ar m eiri v in r várr. N ú ferr h an n til K álfs með
liði ok váp n u m í m óti oss.” K o n u n g r m æ lti til
G izurar sv arta: “E r þ a t t i t t á íslan d i, a t verkm enn h eim ta slagár um h au stu m , er þeir hafa u n n it?’
“J á , h erra,” segir hann, “þ a t er þ a r m jök t í t t . ”
K onungrinn sagði: “Æ em ek þ v í m eiri m aðr en
bæ ndr á íslan d i, a t ek skal stórfengiligari
til ráð a slagánna. T ak þ ú h rú tin n ok alla þá,
er honum fylgja, ok drep þ á alla.” E igi v a r
h an n tra u ð r þess, d rap þ á H rú t ok h undrað m anna
með honum .
Chs. 84— 5
This passage contains th ree discrete scenes: th e “stum ble” (lines 1— 9),
th e ale-m ead-w ine incident (lines 9— 21) an d th e H rú tr episode (lines
21-—35). The th ree scenes stan d in p a ra ta c tic relation to one another,
only ten u o u sly (and n o t entirely logically) connected b y th e w ord nú. In
th e m an u scrip t th e passage is a continuous an d undifferentiated “ch a p te r”
u n it (m arked off a t eith er end b y large letters). The observance of scenic
in te g rity is sta n d a rd practice n o t only in Legendary Saga, b u t in th e saga
m an u scrip ts in general. W hether th ere is a one-to-one correspondence
betw een scene an d ch a p te r or w hether scenes are grouped in a chapter,
th e scenic boundaries rem ain in ta c t in th e m anuscript, indicating ta c it
recognition a t least on th e scribal level of scene as an inviolable n arrativ e
u n it. In s ta n ces w here scenes are in te rru p te d b y chapters are extrem ely
ra re.33
Legendary Saga is (again excepting accounts of d irect com bat an d some
in te rstitia l n arrativ e) com posed of scenes like th e ones above. Loosely
ju x tap o sed , and dressed in typical saga form ulas, th e y account for th e
bulk of n a rra tiv e in th e te x t. Y e t “generic Crossing” is evident even on th e
scenic level in th e above passage an d th ro u g h o u t th e saga. On one han d
th e scenes conform to th e classical model, b u t on th e o th er h a n d th e y have
produced th e acta an d passiones of th e m arty rs. The vitæ of th e saints followed upon
these. These new genres could be p u t into th e system of form s of p ag an literature.
T hus, Biblical poems and sa in ts’ lives app ear in th e form of th e L a tin epic. W e have
a lr e a d y o b s e r v e d t h e p h e n o m e n o n o f m e d ie v a l s t y lis t ic C r o s s in g
B ut th e g en res
t o o a re c r o s s e d , a n d t h i s a t t h e s a m e t im e s ig n ifie s : C rossin g o f t h e p a g a n a n d C h r is­
t i a n c a n o n s .”
33 L axdæ la saga's C hapter 42 is an exam ple. A large “chapter” le tte r divides th e
dram atic encounter and th e conclusion.
23]
Scene in Saga C om position
79
a d istin c tly Biblical flavor. The in tere st or “ev en t” lies n o t in an y external
actio n , b u t in the figure of th e king. All th ree of th e above scenes reflect
the ap o p h th eg m atic ten d en cy of scenes in Legendary Saga to tu rn on
w eighty u tteran ces w hich rarely serve to advance th e plot, b u t instead
focus atte n tio n on th e fa te d saint. The u ltim ate model for sain ts’ lives is,
of course, th e life of C hrist; and like m any other aspects of th e hagiography,
the ap o p h th eg m atic scene im itates th e B iblical p o rtra it of Christ. In his
stu d y of th e synoptic tra d itio n , R udolf B u ltm an n defines th e apophthegm
as a n a rra tiv e u n it consisting of a saying of Jesu s set in brief context. “The
in tere st of th e ap o p h th egm is entirely confined to th e sayings of Jesus.
The saying is given as concise a form as possible, an d this is proper to th e
apo p h th eg m atic sty le.”34 F u rth e r, in th e biographical apophthegm ,
“Je s u s ’ saying, w hich is th e p o in t of th e apophthegm , comes a t th e end.”35
The com positional im p o rt of th e apophthegm , B u ltm an n suggests, lies
in its generative power. The apophthegm m ay be said to be a form ulaic
stru ctu re , a form al fram e into w hich n arra tiv e m aterial is fitte d and
shaped. B u ltm an n and other form alists have accum ulated an enorm ous
w eight of evidence for apophthegm atic com position in th e gospels,
claim ing th a t apophthegm s “developed in a tra d itio n where independent
sayings were joined to an already existing situ atio n .”36 I n th e gospels
th ere is case after case of situ atio n al co n tex t com posed for an d around
th e dom inical saying, w hich in tu rn can be tra c e d back to an o th er (often
H ellenistic) trad itio n . Conversely, th ere are situations to which a saying
is affixed. The re su lt in eith er case is an apophthegm .
A sim ilar process m ay be assum ed for th e apophthegm atic scenes in
Legendary Saga. Scene afte r scene rests on a tendentious phrase: Gott væri
at snúa m anni frå illvirki, fyrir þ ví at hann m un pat henda\ Oft kemr par
nidr fyrir nesjum ; M argir menn eru peir i lidi K ålfs, norrænir, er peim væri
hetra falla med mér en berjast i m óti mér, etc. C ertainly m any of th e u t ­
terances are axiom atic, some proverbial an d others probably borrow ed
com m onplaces of hagiographic trad itio n , all dressed in a brief context and
given an ap p ro p riate place in th e n arrativ e. A celebrated exam ple of a
w andering b it of dialogue th a t form s th e scenic core of tw o different acco u n ts is th e exchange “W h a t broke?” “N orw ay, king, from thine han d s”
re p o rted b o th of Óláfr Tryggvason a t Svoldr an d ó lá fr H araldsson a t th e
34 R udolf B ultm ann, H isto ry of the S yn optic T radition , tran s. Jo h n M arsh, from
3rd ed. (New York: 1963), pp. 62— 63.
35 Ib id ., p. 56.
36 Ibid.
80
Carol J . Clover
[24
N esjar b a ttle .37 T he apophthegm atic tra d itio n lingers, though fain te r in
its Biblical resonance, th rough th e la te r redactions of th e ó lá fr m ateria l
(S tyrm ir an d Snorri) an d even into th e classical sagas. Fóstbrœðra saga
in p a rtic u la r has a p en c h an t for th e apophthegm atic. A well-know n exam ple of a d em onstrably older saying given situ atio n a l co n tex t in th e
n a rra tiv e is N jáll’s med Iggum skal land vårt byggja, en med ólggum eyda,
from th e laws. The apophthegm atic scene m u st h av e come as an easy an d
pleasingly d ram atic v aria tio n on th e trip a rtite m odel, and it is one w ith
am ple preced ent in th e earliest religious sagas.
T he e x ta n t te x ts of th e ó lá fr cycle (the fragm ents of F irst Saga, th e
Legendary Saga, S tyrm ir's Saga, an d S n o rri’s tw o rew orkings, of w hich
th e second cam e to form th e center th ird of H eim skringla) offer an invaluable insight into how scenic n arra tio n served th e needs of th e em erging
saga form. The p a ra ta c tic disposition of scenes required a m inim um of
au th o rial effort, th u s allowing th e bricoleur of Legendary Saga to ta k e his
m an y b its of inform ation, east th em in to scenes, an d th e n artic u la te th em
loosely into som ething resem bling chronological sequence. F o r an au th o r
whose first ta s k it was to assem ble an d coordinate w idely d isp ara te sources
(poetry an d prose, L a tin and vernacular, learned an d populär), th e m ethod
was a d istin ct p ractical advantage. The larger possibilities of p a ra ta c tic
co n struction were seized upon as an h isto ria n ’s boon b y Snorri, who m u st
h av e recognized from th e o u tset th e prag m atic ad v an tag es of such a n a r­
ra tiv e m ode in constructing a p o p u lär encyclopedic history. F reed from
th e syndetic requirem ents of learned historiography, Snorri could w ith
ease conflate his various accounts b y inserting, deleting, an d reordering
scenes and groups of scenes. P a ra ta x is was f u rth e r exploited as a lite rary
device w ith th e stran d in g of th e n a rra tiv e an d th e shifting of scene back
an d fo rth betw een th e tw o accounts— a technique we see first in S ty rin ir’s
version of th e ó lá fr biography. S ty rm ir’s skilful arran g em en t of th e verbal
blocks to effect sim ultaneous n a rra tio n (N ú ferr tvennum sggum fram , er
frå var sagt ...) rivals th a t of the m u lti-stran d ed fam ily sagas, an d Snorri
follows his technique closely.
S im ultaneous n a rra tio n is th e final, and in m any respects th e m ost
artificial, ex p loitation of p a ra ta x is in th e sagas. W hile it is n o t correct to
say th a t n a rra tiv e p a ra ta x is caused th e technique of sim ultaneous n a rra ­
tion, th e line of developm ent is perfectly clear. C ertainly n a rra tiv e p ara37 L ars L önnroth has com m ented on th e confusion of th e tw o Óláfrs in his article
“Studier i Olaf Tryggvasons saga,” Sam laren (1963), an d concludes th a t th e Saint
Óláfr version m u st be th e older. See also E . Saltnessand, “Svolder eller N esjar?”
(Norsk) H istorisk T id ssk rift, 42 (1963).
25 ]
Scene in Saga Com position
81
tax is an d sim ultaneous m ethod go han d in glove: in no place in th e sagas
is p a ra ta c tic episodism m ore evident th a n in “sim ultaneous” passages,
w here all th e a tte n d a n t rhetorical deviees of scene-shifting, pivotal
phrases, backtracking, etc., cast into clear relief th e individual verbal
blocks. P ara ta x is is th e com positional axis along w hich are aligned structu ra l developm ents w ithin th e saga form. I t p erm itted th e easy assim ila­
tio n of v aried sources, th e expansion of th e form , an d th e com bination of
scenes w ithin th e form to produce n arra tiv e innovations an d stru c tu ra l
configurations which, a t th e classical stage, give its saga its peculiar
com plexion.
Scene is by no m eans th e only p a r t of th e “g ram m ar” of th e saga. Motifs,
them es, scenic gro upings, action p a tte rn s all com bine to give saga n a rra ­
tiv e its trad itio n al stam p. Com positionally, however, these p a rts are best
seen as secondary n a rra tiv e characteristics, w hereas scene m ay be viewed
as p rim ary b o th because of its nearly universal occurrence over a broad
rang e of saga ty pes an d because of its sem inal n a tu re in th e com position of
ind iv id u al works. Scenic n a rra tio n is clearly th e saga m a n ’s modus
operandi, an d th e trip a rtite scene is clearly a norm ative im age, a m ental
tem p late, o p erating in his m ind. The force of this n o rm ative im age is
revealed in action, so to speak, in th e tra n sla tio n process, exem plified
here in th e Runzivals påttr, w here th e saga m an recom posed a poetic and
strophic original in to level saga n arra tiv e b y fabricating or otherw ise
gen erating th e m issing p a rts of th e predeterm ined fram e. T he m odel m ay
be ex ten d ed to saga n arra tiv e in general: if th e “ev e n t” of th e scene lies in
a sto ry action, th e scene m ay generate a suitable b it of d ra m a tic dialogue;
conversely, if th e “ev e n t” lies in th e n a tu re of th e dialogue, th e scene m ay
gen erate a situ atio n al context. Legendary Saga offers am pie evidence of
th e la tte r. Indeed, whole scenes m ay be generated as tran sitio n al, unifying, elaborative, or ex p lan a to ry in th e saga. The building block qu ality
of scenic u n its is seen m ost clearly when, as in th e Óláfr sagas, th e y are
deleted, inserted, an d tran sferre d from one place to another.
This is n o t to say th a t th e scenic fram e is rigid. F ix ed in its general
contours, th e trip a rtite scene is pliable enough to be ad a p te d to th e special
needs or esthetic tastes of individual n arra to rs or tran slato rs. T hus
scenes m ay be short, long, proleptic, apophthegm atic, explosive, reflective,
etc.; som etim es th e v aria tio n is one of em phasis or nuance. (The flow an d
ju x tap o sitio n of d ifferent kinds of scenes is one of th e artfu l refinem ents
of th e classical n arrativ es.) Y e t beyond th e variatio n s of scenic “shape”
82
Carol J . Clover
[26
lies th e sam e tem plate. To borrow an o th er form ulation: all is tra d itio n a l
on th e generative level, all unique on th e level of perform ance.38
T he sag a’s indebtedness, on some prehistoric level, to th e p a tte rn s of
oral folk n arrativ e is safely, if vaguely, assum ed b y bookprosaists an d
freeprosaists alike. This analysis has tried to define th e tra d itio n a lly
N orse sto ry telling m ode m ore precisely as a n a rra tio n of trip a rtite scenes
arran g ed p a ra ta c tic a lly in sequence. One supposes th a t th e scene functio n ed as a kind of m nem onic u n it in oral tra d itio n , a predeterm ined fram e
in w hich a p lo t ev en t could be encapsulated. T h a t scene should be a fully conceived and integral featu re of th e earliest te x ts recom m ends th e n o tio n
th a t i t is scene w hich is a fu n d am en tal p o in t of co n tac t w ith oral tale-telling. T h a t th e sag a’s “oral” form ulas are clustered around scene confirm s
th is n o tio n .39 This is n o t to say th a t th e form ulas as th e y are used in th e
sagas signal “oralness”, of course. T hey are b e tte r considered features of
an earlier oral tra d itio n w hich becam e, eith er p a rtia lly or w holly before
th e saga period, p a r t of th e lite ra ry convention of saga m aking. I t seems
likely t h a t th e “s ta n d a rd ” phrases h ad an a n tiq u a te d or folksy ring to
th e ir th irte e n th -c e n tu ry audience. W h a t is clear is th a t form ulas are from
th e beginning inseparable from scene: th e y serve a clear function in scenic
com position b y introducing th e action an d closing it off. N or is it correct
to re g ard these form ulas as having becom e ossified as soon as th e y becam e
lite rary , for sta n d a rd saga form ulas cam e to be p u t to increasingly sophistic a te d an d artfu l use in classical n a rra tiv e —to subordinate action, signal
tem p o ral overlapping an d backtracking, etc.
T his com bination of tra d itio n a l com position an d conscious a rtis try is
one of th e sag a’s m ost intriguing aspects. A t th is p o in t it is convenient to
d istinguish th ree n arratio n al levels on w hich a given te x t can be a p ­
proached. The highest is th e individual level, in w hich th e skilis an d
proclivities of a p a rtic u la r n a rra to r are m ost clearly evident. H ence
Laxdæ la saga’s deliberate, elaborately detailed, generously folded n a r ra ­
tiv e.40 T he second level is th e generic level. H ere th e w ork draw s on th e
p a tte rn s an d broad design of a group of sim ilar n arrativ es. T hus Laxdæ la
38 Michael Nagler, “Tow ards a G enerative View of th e Oral F orm ula” , Transactions
andP roceedings of the A m erican P h ilological A ssociation, 98 (1967), p. 311.
39 See in particu lar K n u t Liestøl, Origin of the Icelandic F a m ily Sagas, tran s. A. G.
Ja y n e (Oslo: Aschehoug, 1930) esp. pp. 29 ff. Cf. T. M. Andersson, “T ex tu al Evidence” .
40 The distinctive features of individual sagas have often been rem arked. In general,
th e prefaces of th e ísle n zk F ornrit editions contain com m entary of th is n atu re . See
also T heodore A ndersson’s com m ents on individual sagas in F a m ily Saga.
27]
Scene in Saga Com position
83
saga conform s to th e norm ative stru c tu re of th e Icelandic or fam ily
sagas.41 T he p rim ary level, w hich has been th e subject of this essay, is the
general or universal level. Crossing generic boundaries, scenic n arratio n
as we h av e defined it is a k ind of com positional bedrock, a t once th e m ost
anonym ous an d m ost trad itio n al layer of saga w riting.
41 Theodore A ndersson’s six-part stru ctu ra l scheme for th e Icelandic fam ily saga is
well know n (see F a m ily Saga). Joseph H arris has extended th e m ethod, an d clarified
th e problem s surrounding th e question of genre, in his “Genre an d N arrativ e S tru c­
tu re in Some íslen din ga þœ ttir ”, Scandinavian Studies 44/1 (1972), pp. 1— 27. H arris
ta k es exception to L ars L ö n n ro th ’s contention th a t th e m ediaeval Icelanders h ad
no sense of genre w ithin th e saga tradition. Lars L önnroth, “Tesen om de tv å k u l­
tu re rn a ,” S cripta Islan dica, 15 (1965).
ROLF H EL LE R
Laxdæla saga und Landnámabók
i
In dem M aterial, das der Verfasser der L ax d æ la saga (Laxd.) zum A ufbau
seines W erkes verw endet h a t, spielen —- wie in allen Sagas — genealo­
gische A ngaben eine bedeutende Rolle. E s ist gerechtfertigt, im H inblick
auf das W erden der Saga sogar erforderlich, diese A ngaben besonders
eingehend zu untersuchen, bilden sie doch im w esentlichen das G erüst
der Saga. Sie m uß der Verfasser zuerst zurechtgelegt haben; erst dan n
k o n n te er an das A usarbeiten der H andlung gehen. Vergleichende U n te r­
suchungen zwischen der L axd. u n d einer R eihe von Isländer- u n d K önigs­
sagas h ab en interessante Einblicke in die A rbeitsw eise des L axd.-V er­
fassers g ew äh rt u n d verschiedene A rten der V erarbeitung übernom m enen
Stoffes, sog. literarischen L ehngutes, sich tb ar w erden lassen. D abei sind
ebenso wie beim E rk en n en von W iderspiegelungen zeitgenössischer E reig ­
nisse in d er Saga in vielen F ällen gesicherte A ussagen m öglich. D em ­
gegenüber w ird m an bei der U ntersuchung des genealogischen M aterials
der S aga an m anchen Stellen über V erm utungen k au m hinauskom m en.
D aß w ir ü b erh au p t in der Lage sind, die L an d nám abók (Lnb.), die
H au p tq u e lle für die Genealogien isländischer L andnehm er u n d ihrer
N achkom m en, m it einer gewissen E rfolgsaussicht zu vergleichenden
S tudien heranzuziehen, danken w ir der A ufhellung der Zusam m enhänge
zwischen den verschiedenen erhaltenen (und erschließbaren) R edaktionen,
die u n tre n n b a r verbunden ist m it den N am en B jö rn M agnússon Ólsen,
Jó n Jo h an n esson u n d Ja k o b B enediktsson1. W enn tro tz ihrer bedeutenden
w issenschaftlichen L eistungen auf einzelne F ragen keine befriedigende
1 Vgl. die E inzeluntersuchungen von B jörn Magnússon Olsen in den Aarboger,
K jøbenhavn 1904 ff., von denen hier vor allem die ü ber „L an d n åm a og L ax d æ la
Saga“, 1908, S. 151— 232, interessiert; Jó n Jóhannesson, G erðir L andnám abókar,
R eykjavik 1941; Ja k o b Benediktsson, E inleitung zur A usgabe der S karðsárbók,
R eykjavik 1958; ders., E inleitung zur A usgabe der L andnám abók, in: íslen zk fornrit I, 1, R eykjavik 1968.
2]
L axdæ la saga und Landnám abók
85
A n tw o rt gegeben w erden kann, so liegt das in erster Linie an der M angel­
h aftig k eit der Ü berlieferung. Dies im Einzelnen noch einm al darzulegen,
ist n ich t nötig; es sei n u r auf drei der w esentlichsten P u n k te hingewiesen:
Über die A bfassung der ursprünglichen L andnám abók, auf die le tzten
E ndes alle erh alten en R edaktionen zurückgehen, h errsch t keine völlige
K larh eit, w enn es auch sicher scheint, daß sie in irgendeiner F orm an die
P erso n Ari Thorgilssohns geknüpft ist. — Von den auf uns gekom m enen
R ed ak tio n en ist einzig die S turlubók (Stb.) im großen u n d ganzen voll­
stän d ig erhalten. — Die S turlubók liegt jedoch n u r in einer A bschrift des
17. J a h rh u n d e rts vor, deren Vorlage nach A nsicht der F ach leu te n ich t
älter als ca. 1400 gewesen sein kann, und die F rag m en te der M elabók
(Mb.) gehören g ar erst dem 15. J a h rh u n d e rt an. Das älteste in unserer
H a n d befindliche S tück sind d ah er die in H a u k Erlendssohns eigener
N iederschrift bew ah rten Teile seiner B earbeitung (H b.) aus dem frühen
14. J a h rh u n d e rt. U n te r diesen U m ständen können im L aufe der Ü b e r­
lieferung vorgenom m ene T extänderungen n ich t ausgeschlossen werden,
selbst w enn m an die Zahl der n ich t b ek an n ten Zw ischenstufen sehr niedrig
ein sch ätzt u n d d avon ausgeht, daß die späteren A bschreiber ihre A ufgabe
vor allem anderen in der B ew ahrung des Ü berlieferten gesehen haben.
Die B eurteilung des V erhältnisses des in der L axd. verw erteten genea­
logischen M aterials zu den A ngaben der L nb.-R edaktionen b ereitet
d arü b er hinaus noch besondere Schwierigkeiten. D er H a u p tg ru n d d afü r
ist, d aß an den entscheidenden Stellen, bei dem Ü berblick über die
Besiedlung des Tälergebietes, sowohl die Mb. als auch die H b. größere
L ücken aufweisen, so daß allein die A ngaben der Stb. zur V erfügung
stehen.
In den folgenden A b schnitten w ird es in erster Linie d arau f ankom m en,
die S tich h altig k eit einiger w esentlicher der herrschenden A nsicht zu ­
gru n d e liegender A rgum ente zu prüfen, neue F rag en aufzuw erfen und,
w enn m öglich, V orschläge zu deren B eantw ortung zu u n terb reiten . V oll­
stän d ig k eit in d er B ehandlung des durch die L axd. dargebotenen genea­
logischen Stoffes k an n n ich t an g estreb t werden. A ußerordentlich w ichtig
ab er ist es, die E rk en n tn isse über die A rbeit des L a x d .-Verfassers m it ihm
bereits vorliegendem oder von ihm erst gesuchtem E rzählrohstoff auch
fü r die B eurteilung seines U m gangs m it genealogischen Quellen n u tz b a r zu
m achen. Auf keinem anderen G ebiet ist der Begriff d er „m ündlichen
Ü berlieferung“ so sehr strap a ziert w orden wie hier. So sieht beispiels­
weise noch vor n ich t langer Zeit A ndersson bei A bw eichungen der S ag aan ­
gaben von denen der Lnb. fa st ausnahm slos die E rk läru n g in der V er­
w endung m ündlicher Ü berlieferungen („oral tra d itio n s“ ) du rch den Saga-
86
Rolf H eller
[3
Verfasser2. Ganz ohne Zweifel h a t es m ündliche fam iliengeschichtliche
Ü berlieferungen gegeben; ohne sie besäßen w ir keine L nb. E ine besondere
F rag e aber ist es, ob sie n ach der Sam m lung u n d schriftlichen F ixierung
d erartig en M aterials im 12. J a h rh u n d e rt (in d er wohl von allen F orschern
vorausgesetzten U r-L nb. oder auch in selbständigen A ufzeichnungen
einzelner Geschlechter) noch eine größere Rolle gespielt haben, u n d eine
ganz andere F rage ist es, ob der V erfasser einer Saga es fü r nötig befunden
h a t, au f derartige Quellen zurückzugreifen. E s fällt auf, daß in den b ish eri­
gen U n tersuchungen ü b er die Beziehungen d er L axd. zur L nb. die M ög­
lichkeit, daß der Sagaverfasser das ihm schriftlich vorliegende genealo­
gische M aterial von sich aus v erän d ert h a t, entw eder ü b erh au p t n ic h t in
E rw ägung gezogen oder n u r am R an d e b eh an d elt w orden ist. D as h ä n g t
u n te r anderem d am it zusam m en, daß m an ein solches Vorgehen k a u m
fü r m öglich hielt, weil sich der V erfasser d a m it in einen fü r jederm ann
erk en n b aren G egensatz zur Lnb. gesetzt h ä tte und angeblich beim P u ­
blik u m m it einem P ro te st gegen die „F älschung“ ih rer A ngaben zu rechnen
gewesen wäre. N un ist aber zu bedenken, d aß die V erw endung von d er
L nb. abw eichender m ündlich tra d ie rte r G enealogien zu dem selben E r ­
gebnis h ä tte führen m üssen, d a diese zweifellos n u r in einem m enschlich
wie räu m lich begrenzten U m kreis b ek a n n t gewesen sein könnten, für das
übrige P u b lik u m aber ebenso als falsch h ä tte n erscheinen m üssen. U n d
vor allem bleibt eben die K ernfrage, ob das den V erfasser einer S aga
ü b e rh a u p t beunruhigen konnte. E s ist wenig w ahrscheinlich, d aß es ihm
besonders am H erzen lag, historisch getreue Genealogien darzu b ieten —
sein eigentliches Ziel w ar es doch, ausgehend von solchen G enealogien
eine u n terh a lte n d e E rzählung zu schaffen (und das P ublikum des 13.
J a h rh u n d e rts wollte eine solche E rzählung hören). D abei m u ß te der
G edanke naheliegen, das genealogische M aterial um zuform en, w enn
d ad u rch neue Erzählbereiche zu erschließen w aren. N ordal g eh t in seiner
U ntersu ch u n g zur H rafnkels saga auf die A nsicht ein, daß zwischen ih r u n d
der L nb. kein Z usam m enhang bestünde, weil beträchtliche A bw eichungen
in den genealogischen A ngaben vorliegen. E r w eist d arau f hin, daß diese
A uffassung n u r dan n rich tig ist, w enn es das H auptanliegen des V erfassers
gewesen wäre, „að fa ra sem ré tta s t með fornan fróðleik“ . E in ganz a n ­
deres B ild ergibt sich aber, „ef h ö fundurinn hefur fram ar öllu h a ft i huga
að sem ja skáldsögu og tekið ú r L an d n ám u það eitt, sem h an n þ u rfti á að
2 The problem of Icelandic saga origins. A historical survey (Yale G erm anic Studies,
I), New H aven—L ondon 1964, S. 83 ff.
4]
L axd æ la saga und Landnám abók
87
h ald a til þess að k o m ast á skrið, en b re y tt því eftir g eð þ ó tta“3. Diese
Ü berlegung trifft genau so au f den Verfasser der L axd. zu, u n d m eines
E ra ch ten s w ird sie am ehesten der A rbeit eines D ichters von seinem
R ange gerecht. F ü r sein freies S chalten u n d W alten m it genealogischem
M aterial kennen w ir bereits ein Beispiel in der G estalt des Irenkönigs
M y rk jarta n , d a der seine E xistenz in der L axd. einzig einer auf dem
N am en K ja rta n auf g eb au ten K o n stru k tio n des V erfassers v e rd a n k t4. E s
ist also gru n d sätzlich verfehlt, bei A bw eichungen genealogischer A n­
gab en der L axd. von denen der L n b .-R edaktionen sofort auf das V or­
handensein einander w idersprechender F am ilienüberlieferungen
zu
schließen. D er L a x d .-Verfasser k a n n selbstverständlich in einzelnen
F ällen auf uns n ich t b ek a n n te genealogische Ü berlieferungen zurückge­
griffen haben, die zu den in der L nb. festgehaltenen in W iderspruch
stan d en , es k önnen ihm auch Irrtü m e r und Verw echslungen un terlau fen
sein, in viel stärk erem M aße als bisher m uß m an aber m it bew ußten V er­
änd eru n g en von seiner Seite rechnen u n d sich bem ühen, sein V orgehen
aus den E rfordernissen seines W erkes heraus zu erklären.
2
D er A ufbau d er L axd. legt es nahe, zuerst den B ericht über den W eg der
U n n K e tilsto ch ter nach Isla n d u n d ihre L andnahm e im T älergebiet (am
A nfang der Saga, besonders in den cc. 2 bis 7) zu b etra ch ten . Ü ber die
m eisten der in ihm au ftreten d en P ersonen sowie über ihre B eziehungen zu
U n n (bzw. Aud, wie diese F ra u außerhalb der L axd. g e n a n n t w ird) e r­
h a lte n w ir auch in d er S tb. (cc. 95 bis 1105) A uskunft, die —- wie bereits
erw äh n t — als einzige L n b .-R ed ak tio n an dieser Stelle vollständig e r­
h a lte n ist. Schon ein oberflächlicher Vergleich der entsprechenden A n­
gaben m ach t deutlich, daß sie in enger B eziehung zueinander stehen. Am
k la rste n geht das aus den B em erkungen über die A nsiedlung der F reigelas­
senen hervor. D arau f ist schon oft hingewiesen w orden, so daß es hier
n ich t noch einm al b eg ründet zu werden b rau ch t. N eben den zahlreichen
(z.T. sogar den W o rtla u t einschließenden) Ü bereinstim m ungen in fam ilien­
geschichtlichen A ngaben tre te n n u n aber auch auffällige U nterschiede
zw ischen Stb. u n d L axd. auf, U nterschiede, die n ich t aus N am enverw echs3 H rafn k atla, in d. R n.: S tudia Islandica, H eft 7, R eykjavik 1940, S. 35 f.
4 S. H eller, Literarisches Schaffen in der L axd æ la saga, in d. R h.: Saga, H eft 3,
H alle 1960, S. 20 ff.
5 Die L nb.-R edaktionen H b., S tb., Mb. w erden zitiert nach der A usgabe von F in n ­
u r Jonsson, K øbenhavn 1900.
88
Rolf H eller
[5
lungen oder A bschreibefehlern e rk lä rt w erden können, die sich vor allem
auch auf S achangaben erstrecken. Dieser U m stan d h a t zu der v erb reiteten
A uffassung geführt, daß die A ngaben der Stb. und der L axd. über die
B esiedlung des Tälergebietes zw ar auf eine gem einsam e Quelle zurückge­
hen, daß diese Quelle aber in unterschiedlicher W eise g en u tzt w orden ist.
Auf die F rage, welche Quelle das gewesen ist, g ib t es keine einheitliche
A ntw ort; in B e tra c h t gezogen w orden sind die U r-L nb., Aris (verlorene)
ältere Islendingabók und die genealogischen A ufzeichnungen des P riors
B ran d , von denen einm al in der H b. (c. 81) die R ede ist6. B ekanntlich
stim m t die L axd. in einzelnen P u n k te n m it der Mb. überein (gegen die
Stb.). E s g ilt seit langem als sicher, daß ihre Quelle der Mb. — die nach
allgem einer Ü berzeugung die verlorene S tyrm isbók aus der ersten H älfte
des 13. J a h rh u n d e rts am besten re p räsen tiert — ähnlich gewesen ist,
obgleich auch deren Aussehen noch keine genaue V orstellung von der
Vorlage v erm itteln könne. Die G ründe dafür h a t J o n Johannesson an g e­
geben, u n d es erscheint m ir notw endig, sie in voller Länge zu zitieren:
„V íst m á telja, að höf. L axd.s. hafi ekki þ ek k t Styrm isbók. H a n n virðist
e k k ert h afa v itað um sam band Ólafs h v íta, A uðar (U nnar) og Þ o rstein s
rauðs við írla n d og S uðreyjar, ek k ert um ferð K etils flatnefs til S uðreyja
né u m ferðir og dvöl H elga m agra, H elga bjólu og Bj a rn a r au stræ n a fy rir
v estan haf. E k k i verður heldur af neinu séð, að honum hafi verið k u n n u g t
um k ristn i þ eirra fræ nda, en milli h en n ar og d v alarin n ar á Irla n d i og i
Suðreyjum er náið sam band. E ins og áður er b e n t á, hefur verið sagt mikils
til hið sam a frá H elga m agra i Mb. og Stb., og i Mb. hefur verið sk ý rt frá
ferð K etils til Suðreyja. M un h v o rt tv eg g ja úr S tyrm isbók. Sennilegt er og,
að h ú n hafi verið sam saga Stb. (14. kap.) um H elga bjólu ... H öf. L axd.s.
gerir ráð fyrir, að A uður hafi gifzt í N oregi og k an n ek k ert frá Ólafi h v íta
að segja annað en nafnið. H an n læ tu r H elga m agra, H elga bjólu og B jö rn
au stræ n a fa ra ú r Noregi til Islands, en K etil til Skotlands og an d a st þar.
M un það einber skáldskapur hans, sp ro ttin n af því, að hann hafði heim ild
um v eru A uðar og Þ o rstein s rauðs á S kotlandi. E ngin leið er til að skýra
þ e tta ö n n u r en sú, að heim ild hans hafi verið m un fáskrúðugri en Styrm isbók. Þ ó er alls ekki loku fyrir það skotið, að h ú n hafi verið L andn. eftir
Ara. S jálfsagt er að gera ráð fyrir því, að S ty rm ir hafi b æ tt m iklu efni við,
ekki hvað sízt um hina k ristn u landnåm sm enn. B. M. Ó. hefur b e n t á,
að í frásögninni um Ólaf h v íta eru atriði, sem ólíklegt er, að séu forn:
nafnið D yflinnarskíri og sam blöndun þeirra nafna, Ólafs h v íta Ingjalds8 E inen kurzen Ü berblick über die älteren A uffassungen en th alten E in ar 01.
Sveinssons B em erkungen in íslenzk fornrit V, R ey k jav ik 1934, S. X X X IX f.
6]
L axdæ la saga und L andnám abók
89
sonar og ólafs konungs í Dyflinni ... Um það er ég honum sammála, og
líklegast er, að hvort tveggja sé runnið frá Styrmi. Þ á má ætla, að hinar
frásagnirnar, sem höf. Laxd.s. hefur ekki þekkt, séu einnig frá honum.
Þ ó tt heimild höf. Laxd.s. hafi verið m un fáskrúðugri en Styrmisbók,
livað þá heldur Stb., hefur hún verið meira en nöfnin tóm .. .“7
In dieser A rg u m en tation w ird die bislang in der F orschung v o rh err­
schende ablehnende H altu n g gegenüber der F rage freien G estaltens durch
den Sagaverfasser besonders deutlich. Ih r zufolge soll der M ann, der nach
der M itte des 13. J a h rh u n d e rts die F eder auf das P ergam ent setzte, um
den A nfang d er L axd. niederzuschreiben, w eder etw as von den Bezie­
h ungen der Fam ilie K etils zu Irla n d u n d den H ebriden, noch etw as von
dem Ü b e rtritt verschiedener A ngehöriger dieser Fam ilie zum C hristentum
gew ußt haben. Ih r zufolge ist es denkbar, daß dieser Verfasser, der m it
der L ite ra tu r seiner Zeit wie kaum ein zw eiter v e rtra u t w ar, weder die
S ty rm isb ó k noch eine erzählerisch ausgearbeitete D arstellung über das
L eben d er U nn in einer Saga gek an n t h a t. D aß es vor der L axd. derartige
S agastücke gegeben h a t, ist näm lich k aum zu bezweifeln. B ek an n te r­
m aßen fin d et sich in Stb. c. 97 im Zusam m enhang m it einer A ngabe über
A uds christliche L ebensführung und einen Vorfall im Leben ihres
U renkels T hord gellir ein Hinw eis auf eine Saga über diesen M ann. In
ih r w ird n ich t n u r von seinem V ater Olaf feilan, sondern auch von dessen
G ro ß m u tter A ud, ih rer V erbindung m it Olaf dem W eißen, ihrer L a n d ­
nah m e u n d der F ürsorge für Olaf feilan bis zu seiner V olljährigkeit die
R ede gewesen sein, u n d es ist daher berechtigt anzunehm en, daß sich
S tu rla n ich t n u r in c. 97, sondern auch in den cc. 95, 96 und 110 (eventuell
auch in c. 109) auf diese (leider n ich t erhaltene) Saga g estü tzt h a t 8. N ach
ihrer H a u p tg e sta lt zu schließen, d ü rfte sie im H vam m sfjordgebiet e n t­
sta n d e n sein, d o rt, wo der L axd.-V erfasser zu H ause w ar. E r h a t nach
seinen eigenen W o rten die ebenfalls verlorene Þ orgils saga H gllusonar
g ek a n n t, und es d e u te t m anches d arau f hin, daß ihm auch eine D a rstel­
lung m it T h o rstein K uggissohn als H a u p tfig u r n ich t frem d gewesen ist.
D an ach ist es m eines E rach ten s im höchsten G rade unw ahrscheinlich,
d aß er die * Þ ó rð ar saga gellis n ich t gek an n t haben sollte und daß ihm
7 A .a.O . S. 213 f. J a k o b B enediktsson h a t sich dieser A uffassung in den G ru n d ­
zügen angeschlossen; vgl. íslenzk fornrit I, 1, S. CX.
8 Vgl. J ó n Johannesson, a.a.O . S. 99, u n d Ja k o b B enediktsson, a.a.O. S. 140,
A nm . 2. — D aß die Geschichte A uds zu ihrem In h a lt gehört h at, d ü rfte auch d aran
abzulesen sein, daß das E nde von c. 97 der Stb. von ihr auf T hord gellir überspringt,
ohne daß m an an dieser Stelle schon weiß, in welchem Zusam m enhang sie m itein an ­
der stehen. Thord w ird erst in c. 109 als Sohn Olaf feilans vorgestellt.
90
Rolf H eller
[7
überh au p t keine der von Unn/Aud handelnden Quellen zu Gesicht gekom­
m en wäre und er hinsichtlich ihres Aufenthaltes in den Ländern des
W estens weitgehend im Dunkeln getappt hätte. W enn aber beim Laxd.Verfasser das Wissen um Unns Vorgeschichte vorauszusetzen ist, dann
kann es für sein Bild von dieser Vorgeschichte nur eine Erklärung geben:
E r ist bewußt von den älteren Darstellungen abgewichen.
In diesem Zusammenhang ist eine Überlegung bedeutsam: W as in der
Stb. über das Christentum Auds gesagt wird, steht in den K apiteln, die
verm utlich Auszüge aus der *Þórðar saga gellis sind. Es besteht die
Möglichkeit, daß in ihr diese Them atik, verknüpft m it dem Leben der
berühm ten Landnehmerin, besonders betont worden ist9 und daß der
Laxd.-Verfasser diese Darstellung abgelehnt und ihr gewissermaßen
widersprochen hat. Wir sind ja ziemlich sicher, daß er sich im Schluß teil
seines Werkes bei der Gestalt des Thorgils, des Sohnes der Halla, gegen­
über einem älteren W erk ebenso verhalten h a t10.
W enn in dem Schweigen des L axd.-Verfassers über Unns christlichen
Glauben Absicht gesehen werden kann, dann darf m an auch erwägen, ob
er in dem Bericht über K etils Ausreise aus Norwegen und die folgenden
Ereignisse bis zu Unns Landnahm e nicht einfach einem eigenen Konzept
gefolgt ist, so daß seine Angaben keinerlei Rückschlüsse auf sein Wissen
oder Nichtwissen zulassen. Auf jeden Fall p aß t eine solche Annahme weit
besser zu dem Bild, das wir vom Schöpfer der Laxd. haben, als die völlige
Ahnungslosigkeit, die ihm verschiedentlich zugeschrieben worden ist.
N atürlich erhielte eine solche Erwägung erst größeres Gewicht, wenn wir
die Gründe für die H altung des Laxd.-Verfassers angeben könnten, und
das ist begreiflicherweise nicht möglich. Im m erhin lassen sich einige
9 W enn A ud auch im S chlußkapitel der Stb. (c. 399) u n te r den christlichen L an d ­
n ehm ern erscheint, k önnte das eine Folge der K en n tn is der *Þ ó rð ar saga gellis
durch S turla sein; denn daß dieses K ap itel erst von ihm zusam m engestellt w orden
ist (als Ü bergang zur K ristn i saga), ist als sicher anzusehen (vgl. Jó n Johannesson,
a.a.O . S. 70 f.). — M it dieser A nnahm e können alle früheren Spekulationen darüber,
ob S ty rm ir oder G unnlaug (m it seinem sog. K ristn iþ á ttr) fü r die H inweise auf Auds
christliche H altu n g verantw ortlich seien, an B edeutung verlieren.
i° V gl. E in a r Ól. Sveinsson, íslenzk fornrit V, S. X X X V III. — Vielleicht sollte
h ie r auch d arauf hingewiesen w erden, daß der Laxd.-V erfasser gegen alle bekan n ten
Q uellen die K etilstochter U nn n en n t u n d nich t A ud. W ir können den G rund dafür
n ic h t angeben, aber daß ihn U nkenntnis dazu gebracht habe, d ü rfte niem and
e rn sth a ft b ehaupten wollen. Ähnliches lä ß t sich zu ihrem B einam en sagen, den
E y rb y g g ja saga u n d (vielleicht nach ihrem Vorbild) Stb. als ,,in d jú p au ð g a“ ange­
ben, w ährend der Laxd.-V erfasser (nach der H an d sch rift E zu urteilen) ,,in djúpú ð g a“ vorgezogen h a t u n d darin z.B. m it der H eim skringla übereinstim m t.
8]
L axd æ la saga und L andnám abók
91
diesbezügliche Ü berlegungen anstellen: E s w eist alles d a ra u f hin, daß
K e til flatn efr N orw egen bereits geraum e Zeit vor dem A ufstieg von
H a ra ld h árfag ri verlassen h at. Die A ngaben, die uns beispielsweise die
E y rb y g g ja saga (c. 1) u n d — ih r teilweise folgend11 — die Stb. (c. 13)
ü b er K etils W estfah rt m achen, sind bereits als sagagem äße U m form ung
zu b etra ch ten . D er L axd.-V erfasser ist dieser E ntw icklung offensichtlich
gefolgt u nd noch einen S ch ritt w eitergegangen. E r h a t (nach dem Vorbild
eines um die M itte des 13. Ja h rh u n d e rts in der S ag alitera tu r geläufigen
Schem as) K etil als einen der aufrechten M änner darstellen wollen, die
n ich t b ereit w aren, sich dem w achsenden M achtanspruch des norw egischen
H errschers zu beugen, u n d eher ihre angestam m te H eim at verließen als
ihre F reih eit aufgaben12. Aus einer solchen K onzeption h erau s w erden
m anche der A bw eichungen der L axd. von den übrigen D arstellungen
verständlich. D aß der Verfasser K etil d an n ebenso wie seine F am ilien an ­
gehörigen n ich t in den irisch-hebridischen R au m kom m en lä ß t u n d den
Ü b e rtritt zum C h risten tum verschw eigt, k an n d am it freilich n ich t e rk lä rt
w erden. M an k ö n n te sich aber vorstellen, daß der Laxd.-V erfasser den
irischen R au m fü r seine M yrkjartan-M elkorka-E rzählung, und d a vor
allem fü r die R eise Olaf Pfaus, gleichsam reservieren13 u n d in ähnlicher
W eise die T h em atik des Ü b e rtritts zum christlichen G lauben n u r m it
seinem H elden K ja rta n verbinden w ollte14. U m die ihn vor allen anderen
interessierenden G estalten m it dem H au ch des B esonderen zu um geben,
kö n n te er m it deren V orfahren verk n ü p fte A ngaben u n te rd rü c k t h aben
— aufbautechnische, d.h. künstlerische G esichtspunkte können som it der
G ru n d sein fü r die auffallenden Züge in den einleitenden K a p iteln der
L a x d .15 D am it ab er w ird den älteren Ü berlegungen ü b er das Aussehen
11 Vgl. Jó n Johannesson, a.a.O . S. 125.
12 Vgl. die Ü berlegungen von E in a r Ól. Sveinsson, íslenzk fo rn rit V, S. LX V f.
13 D am it könnte Zusam menhängen, daß er nichts N äheres ü ber U nns M ann Olaf
den W eißen m itteilt. In Stb. c. 95 w ird er ja als K önig über „D yflinn“ bezeichnet.
Die anachronistische A ngabe, er habe auch „D yflinnarsklöi“ bzw. ,,-sklri“ erobert
(vgl. Ólsen, a.a.O . S. 172 f.; Jö n Johannesson, a.a.O . S. 213 f.), k önnte wie andere
Züge aus U nns Lebensbild und dem ihrer U m gebung über die *Þ órðar saga gellis
in die L n b.-R edaktion gelangt sein.
14 D am it würde auch U nns Begräbnis in einem Schiff — w odurch sie übrigens m it
K önigen auf einer S tufe ste h t — erklärt. Die A ngabe der Stb. (c. 110), sie h abe „i
flæ dar m aali“ begraben sein wollen, weil sie nich t „i ovigdri m olldu“ liegen wollte,
d ü rfte aus der * Þ órðar saga gellis stam m en.
15 W enn Jó n Johannesson (a.a.O. S. 130) sagt: „Þ að kem ur ekki til m ála, að höf.,
sem hefur verið m jög kristilega sinnaður m að u r (was übrigens n ich t aus allen
Teilen der H andlung spricht, z.B. nich t aus den vom G edanken der R ache b e­
herrschten; R. H .), hefði sleppt að geta um kristni A uðar og fræ nda hennar, ef h an n
92
Rolf H eller
[9
der Quelle des Laxd.-Verfassers („... að heimild hans hafi verið m un
fáskrúðugri en Styrm isbók“) zum Teil der Boden entzogen.
U m seine A rbeit an den A bschnitten über die Besiedlung des T älerge­
bietes richtig einschätzen zu können, ist es nötig, sich noch näher m it der
K apitelfolge 95 bis 110 der Stb. zu beschäftigen. Die A nnahm e, d a ß die
diesen A b schnitt um schließenden cc. 95 bis 97 und 110 als Auszüge aus
einem größeren erzählerischen Zusam m enhang zu b etra ch ten sind, w ird
außer durch den H inw eis auf eine Saga d ad u rch g estü tzt, daß in ihnen
neben bloßen genealogischen N am enreihen auch E rzählelem ente e n t­
h alten sind. D as b ed eu tet nun aber keineswegs, daß n u r eine Quelle, die
genannte *Þ órðar saga gellis, h in ter diesen A ngaben gestanden h a t. So ist
m an seit langem davon überzeugt, daß die M itteilung über das B ündnis
Thorsteins des B o ten m it J a r l Sigurd von den O rkaden u n d beider E r ­
oberungen in S chottland (in c. 95) auf die O rkneyinga saga zu rü ck g eh t16.
U nd auch noch ein anderer B ericht lä ß t an eine besondere Quelle denken.
In c. 96 wird das Schicksal E rps und seiner M u tter M yrgjöl (oder Myrgjol17) geschildert. D as S tück gibt sich selbst als Auszug zu erkennen, denn
es en th ä lt in seinem K e rn A ngaben, die in der vorliegenden F orm u n v e r­
ständlich sind, also eigentlich n u r als die m ißglückte Zusam m enfassung
einer ausführlichen D arstellung b e tra c h te t w erden können. N un ist es
zw ar so, daß M yrgjöl als Sklavin von A ud gekauft w ird, d am it sie —
gegen das V ersprechen ihrer späteren Freilassung — der F ra u T horsteins
des B o ten diene, u n d daß M u tter und Sohn A ud nach Islan d folgen,
gleichwohl ist die innere B eziehung der M yrgjöl-H andlung zum
Lebensweg der A ud u n d ihres E nkels Olaf feilan n ich t allzu groß. E s ist
demzufolge n ich t sicher, daß M yrgjöl in der *Þ órðar saga gellis aufgetre te n ist. Dagegen ist zu beachten, daß M yrgjöl u n d E rp zu den V or­
fahren des Thorgils H allasohn gehören u n d d aher in der einst vorhandenen
Saga über diesen M ann eine Bolle gespielt haben dürften. Sie k ö nnte som it
die Quelle fü r S turlas Auszug gewesen sein.
Ü berblicken w ir die D arstellung der L axd. über die zur L andnahm e
führenden Ereignisse, so finden w ir (in c. 4) T horsteins H eerzüge in
S ch o ttlan d erw äh n t und außerdem — übereinstim m end m it der S tb. —
die F eststellung, daß er sich zum K önig über das eroberte G ebiet m achte,
hefði þ ekkt einhverjar heim ildir um h an a . . . “, so läß t er künstlerische G esichts­
pun k te dabei völlig außer acht.
16 Vgl. Jó n Johannesson, a.a.O . S. 123.
17 Zur Form des N am ens vgl. E in a r 01. Sveinsson, Sam tiningur. H u g d e ttu r og
ábendingar, in: Skírnir C X X X IV , R eykjavik 1960, S. 192.
10]
Laxdcela saga und Landnám abók
93
nach einiger Zeit jedoch einem V errat von seiten der Schotten zum Opfer
fiel. Im Zusammenhang m it seinem Tode verweist die Laxd. dabei auf
Ari Thorgilssohn als Gewährsmann („Svá segir Ari Þorgilsson enn fróði
um líflát Þorsteins‘')18. Ist dieser Hinweis buchstäblich zu nehmen, dann
hat Ari — sei es im Rahm en eines größeren Werkes, etwa der ursprüng­
lichen Landnám abók, sei es in Form einer selbständigen Aufzeichnung —
M itteilungen über das Leben Thorsteins und wohl zugleich auch über das
seiner E ltern und seiner K inder zusammengetragen, und die uns erhalte­
nen Quellen (Eyrbyggja saga19, Stb. und Laxd.) ebenso wie die erschließ­
baren (z.B. die *Þórðar saga gellis) können in verschiedenen Punkten auf
seinen Angaben auf gebaut haben. Interessant ist nun, daß der Laxd.Verfasser zwar, seinen Quellen folgend, das Nötigste über Thorsteins
Kriegerdasein und seinen Tod m itteilt, daß er aber kein W ort über den
Bundesgenossen Ja rl Sigurd von den Orkaden verliert. Aus seinen W orten
m üßte m an schließen, daß Thorstein weite Gebiete Schottlands allein
erobert habe. Man muß fragen, was den Verfasser zu dieser Darstellung
bewegen haben kann. Daß es nur das Bemühen war, Thorstein herauszu­
streichen, erscheint angesichts der geringen Bedeutung seines Auftretens
für die Saga nicht überzeugend. Es m üßte noch einen anderen Grund
gegeben haben.
Der Verfasser läßt Unn bei der Verteilung von Land an die Freigelas­
senen sagen (c. 6): „En yðr er þ a t kunnigt, a t ek hefi frelsi gefit þeim
m anni, er E rpr heitir, syni Melduns jarls; fór þ a t fjarri um svá stóræ ttaðan
m ann, a t ek vilda, a t hann bæri þræls nafn.“ E rp tau ch t hier zum ersten
und einzigen Male in der Laxd. auf; die Saga gibt also keine Auskunft
darüber, wie ein Mann aus so vornehmer Abstammung überhaupt zum
Sklaven werden konnte. Das deutet darauf hin, daß der Verfasser mehr
wußte, als er sagt, daß er eine andere Quelle gekannt hat, absichtlich aber
nicht näher auf ihren Inhalt eingegangen ist. Ganz deutlich wird das,
wenn m an berücksichtigt, daß E rp in der m ütterlichen Linie von noch
edlerer H erkunft ist als in der väterlichen. Die Stb. unterrichtet uns d ar­
über, daß seine M utter Myrgjöl eine irische Königstochter war. Sie und
18 Die u m stritten e F rage, ob die anschließenden W orte: „at h an n felli á K atan esi“
in der Saga ursprünglich (und d am it Ari zuzuschreiben) sind oder nicht, b erü h rt die
vorliegenden Ü berlegungen kaum . Vgl. dazu zuletzt Ja k o b Benediktsson, a.a.O.
S. CX ff.
19 Die E y rb y g g ja saga bem erkt in c. 7 im Zusam m enhang m it einer angeblichen
T ochter T horsteins des R oten, daß Ari sie nicht m it u n te r seinen K indern aufzähle.
E s liegt nahe anzunehm en, daß es sich hierbei um dieselbe Quelle handelt, auf die
der L axd.-V erfasser angespielt hat.
7 A R K IV FÖ R N O R D IS K FILO LO G I L X X X I X
94
Rolf H eller
[11
ihr Sohn gerieten nach der Tötung des Jarls Meldun durch Ja rl Sigurd
von den Orkaden in dessen Gewalt und m ußten ihr bisheriges Leben m it
dem bitteren Los der Sklaverei vertauschen. Der B ericht der Stb. ist, wie
wir gesehen haben, ein Auszug aus einer älteren Saga; von seinem In h a lt
dürfte also kaum etwas in der ursprünglichen Lnb. gestanden haben.
Gleichwohl kann es keinem Zweifel unterliegen, daß der Laxd.-Verfasser
über Myrgjöl und ihr Schicksal Bescheid wußte. W enn ihm keine der
späteren Lnb.-Redaktionen Aufschluß darüber gegeben hat, so w ar die
Saga, in der ausführlich davon erzählt wurde, die V erm ittlerin dieses
Wissens. Es muß also mehr als Zufall sein, wenn Myrgjöl in der Laxd. m it
Schweigen übergangen wird. An anderer Stelle habe ich darauf aufm erk­
sam gem acht, daß ihr (in der Stb. skizziertes) Schicksal eine auffallende
Ähnlichkeit m it dem der Melkorka h a t20. Es spricht alles dafür, daß der
Laxd.-Verfasser für die wichtigsten Punkte der Rolle der Melkorka —
A bkunft von einem Irenkönig; Gefangennahme und Versklavung; Dienen
bei der F ra u des Herrn; K auf zu einem hohen Preis; Erlangen der Freiheit
— die Angaben über Myrgjöl als Vorbild verw endet hat. Um diese „ E n t­
lehnung“ nicht für jederm ann erkennbar werden zu lassen, h a t er dann
Myrgjöl in seinem W erk überhaupt nicht genannt. Hier können wir m it
einem sehr hohen Grad von W ahrscheinlichkeit eine Ü bertragung von
Eigenschaften und Vorgängen auf eine für den L axd.-Verfasser bedeut­
same Person feststellen, vergleichbar der, die ich im Zusammenhang m it
Ketil und U nn für möglich gehalten habe. Und noch eines ist zu erwähnen:
Derjenige, der Jarl Meldun im Kam pf gefällt und seine F rau m it dem
Sohn in die Sklaverei geführt hat, ist Ja rl Sigurd von den Orkaden. E r
ist m it dem Lebensweg Myrgjöls untrennbar verbunden. Sollte das
nicht den L axd.-Verfasser dazu bewogen haben, ihn von der Seite Tliorsteins des R oten wegzunehmen, um auf diese Weise jeden Bezug auf die
Myrgj öl-Geschichte auszuschalten ?
Diese Beobachtungen liefern weitere Hinweise darauf, daß der Laxd.Verfasser m it den ihm vorliegenden Berichten über die Landnahm e Unns
und über die dazu führenden Ereignisse sehr frei verfahren ist. E r h a t sich
durch die älteren Angaben offensichtlich nicht gebunden gefühlt, sondern
h a t Auswahl und Zuordnung des Stoffes unter dem G esichtspunkt der
N ützlichkeit für das eigene W erk vorgenommen, ja er h a t in diesen An­
gaben zum Teil sogar nur Rohstoff für die Schaffung neuer Erzählele­
m ente gesehen.
Eingeschlossen in die Abschnitte des Aud-Berichtes der Stb., die als
20 L iterarisches Schaffen in der L axd æ la saga, S. 34 ff.
12]
L axdæ la saga und L andnám abók
95
größere Sagaauszüge anzusprechen sind, sind die cc. 98 bis 109, deren
I n h a lt hau p tsäch lich aus genealogischen A ngaben besteh t, u n d u n ter
ih n en sind m it 104 u n d 105 die beiden, in denen fa st alle P ersonen des
H a u p tte ile s der L axd. gen an n t w erden. A uch hier g ib t es Anzeichen
dafü r, d aß die S tb. die ursprüngliche L andnahm equelle n ich t u n v erän d ert
w iedergibt. J ó n Johan n esson h a t die A ngaben zusam m engestellt, in denen
verm u tlich andere Quellen zu W o rt kom m en21: Die K in d er Olaf P faus
w erden (c. 105) in d er gleichen W eise vorgestellt wie in der E gils saga
Skallagrim ssonar; d as Geschlecht des Skalden T hord K olbeinssohn (c.
107) is t entsp rech en d den A ngaben der B ja rn a r saga H ítd œ la k a p p a au f­
geb au t; die N ennung von M ar H allvardssohn (c. 109) d ü rfte auf die
E y rb y g g ja saga zurückgehen, u n d d aß H erstein als Sohn B lund-K etils
ersch ein t (ebd.), setzt die E rzählung der H œ nsa-Þ óris saga voraus.
W äh ren d bei der E gils saga noch die M öglichkeit zu berücksichtigen ist,
daß S tb. u n d Saga eine gem einsam e Quelle zugrunde liegt, scheidet dies
bei d er B ja rn a r saga aus, d a die H b. (c. 57) allem A nschein n ach die u r­
sprüngliche V aterschaftsangabe fü r T hord b ew ah rt h a t. D er besprochene
A b sch n itt der S tb. b irg t aber d arü b er hinaus auch noch eine sehr junge
A ngabe. W enn in c. 105 der Satz erscheint: „H auskulldr k ey p ti M elkorku
d o ttu r M y rk iartan s I B a konungs“ , so setzt dies die Schöpfung d er L axd.
voraus, weil erst ihr V erfasser M y rk jarta n L eben eingehaucht h a t. D a alle
übrig en genealogischen A ngaben dieser K ap itel d afü r sprechen, daß
S tu rla die L axd. n ich t als Quelle ausgew ertet h a t (so stim m t beispiels­
weise die A ufzählung der K in d er Olafs in der Saga n ich t m it der von
S tb ./E gils saga überein), m uß es sich bei dem zitierten S atz um eine
nach träg lich e Ä nderung des von S tu rla hinterlassenen T extes handeln.
Die lü ck en h afte U berlieferungsgeschichte der R ed ak tio n S turlas lä ß t für
d erartig e spätere E ingriffe durchaus R a u m 22.
21 A .a.O . S. 127.
22 Ä hnliches kön n te auch für die m it der H œ nsa-Þóris saga übereinstim m ende
A ngabe gelten. E s fällt ja auf, daß die Stb. zw ar H erstein (offenkundig fälschlich)
als Sohn B lund-K etils bezeichnet u n d sich d am it neben die Saga stellt, im übrigen
ab er seine F ra u wie die Islendingabók Aris u n d die L axd. (die H erstein richtig als
Sohn Thorkels angeben) T horun nennt, w ährend in der H œ nsa-Þóris saga dieselbe
F ra u als Thurid auf tr itt. — W enn in diesem F all eine nachträgliche Ä nderung
vorliegt, die in c. 109 m it der bloßen H erausnahm e Thorkels ziemlich einfach zu
bew erkstelligen w ar, m ü ß te derselbe M ann allerdings auch an anderen Stellen kleine
Ä nderungen vorgenom m en haben, so in den cc. 37 u n d 46, wo von der „brenna“ an
B lu n d -K etil die R ede ist. Im m erhin sollte m an diese M öglichkeit nich t g ru n d sätz­
lich verneinen u n d Ü berlegungen zur D atierung der Stb. n ich t allein von ihrer
96
Rolf H eller
[13
W ir m üssen also feststellen, daß sich auch aus den cc. 98 bis 109 das
A ussehen d er Vorlage S turlas n ich t m ehr m it Sicherheit rek o n stru ieren
lä ß t. Die S tb. erw eist sich hier wie an zahlreichen anderen Stellen als das
P ro d u k t einer Z usam m enarbeitung aller für S tu rla erreichbaren Quellen.
D as b ed e u te t aber zugleich, daß w ir über die Quelle des Laxd.-V erfassers
fü r die L an d n ahm e im T älergebiet n ich t m ehr sagen können, als d aß sie
m it der d er Stb. v erw an d t w ar. Is t es die Vorlage der Stb. gewesen, d an n
h a t der V erfasser daneben ebenfalls selbständige Sagas eingesehen. B is­
lang sp rich t aber auch noch nichts E ntscheidendes dagegen, d aß der
Laxd.-V erfasser sich auf die Stb. selbst g estü tzt h a t. D as einzige, was
fe ststeh t, ist, daß S tu rla die L axd. n ich t für seine Zwecke g e n u tz t h at;
den n in diesem F all d ü rfte n seine genealogischen A ngaben n ich t an so
vielen Stellen von denen der L axd. ab weichen. D araus ergibt sich jedoch
n ich t, daß das U m gekehrte, die B enutzung der S tb. durch den L axd.V erfasser, ausgeschlossen ist. E r k ö n n te das genealogische M aterial im
Sinne seiner Sagakonzeption b earb eitet und dabei viele der A bw eichungen
h erb eig efü h rt haben. M indestens in einem F all h a t m an in der F orschung
schon seit langem m it einer solchen Arbeitsw eise gerechnet, bei den zwei
unehelichen Söhnen H öskulds, von denen Helgi in der Laxd. n ich t a u ftritt.
W enn m an dem L a x d .-Verfasser hierbei z u tra u t, im Interesse seines
Sagaplanes den einen B ruder u n te rd rü c k t zu haben, um den an deren
m eh r ins L ich t zu bringen, ist n ich t einzusehen, weshalb er in anderen
F ällen n ich t ähnlich verfahren sein sollte.
B etrac h ten w ir d arau fh in einige der Abw eichungen zwischen der L axd.
u n d der S tb . (cc. 104 u n d 10523), die zu der These beigetragen haben, die
beiden W erke seien unabhängig voneinander.
Beziehung zur H œ nsa-Þóris saga abhängig m achen. Z ur D atierung vgl. Jak o b
Benediktsson, a.a.O . S. LX X V .
23 E rw ä h n t w erden m uß auch die oft zitierte D iskrepanz in der V orfahrenkette
Olafs des W eißen. Sie ist in der T at auffällig, und m an d en k t wohl in erster Linie an
eine Verwechslung zweier Geschlechter in der L axd., die durch die u n m ittelb ar v o r­
ausgehende N ennung Helgis des Mageren verursacht worden sein könnte. E s ist
jedoch möglich, daß schon früh über Olafs V orfahren U nklarheit b estan d (vgl.
Ja k o b B enediktsson, a.a.O . S. 136, Anm. 2) und daß auch hier der Laxd.-V erfasser
bew ußt anders form uliert h a t. Im m erhin h a t seine A ngabe in der F ó stb rœ ð ra saga
(c. 2) ein Gegenstück. Jó n as K ristjánsson neigt auf G rund seiner auf um fangreichen
S tudien basierenden N eudatierung der F ó stb rœ ð ra saga zu der A nnahm e, d aß diese
dabei der L axd. folgt (Um Fóstbræ ðrasögu, R eyk jav ik 1972 (Stofnun Á rnaM agnússonar á íslan d i. R it 1), S. 228). E in endgültiges U rteil d arüber läß t sich jedoch noch
n ic h t abgeben, da die L axd. zweifellos ebenfalls jünger ist, als m an bislang ange­
nom m en h a t.
14]
L axdæ la saga und L andnám abók
97
I n c. 104 w erden zehn K inder der G udrun O svifrstochter erw äh n t
(zwei aus ihrer zw eiten, sechs aus der d ritte n und zwei aus d er vierten
Ehe), von denen in der Laxd. n u r T hord T hordssohn, T horleik u n d Bolli
Bollissohn sowie Gellir Thorkelssohn erscheinen. Zahl u n d N am en der
Söhne in der L axd. stim m en w iederum m it denen überein, die G u drun in
c. 84 d er Stb. zugeschrieben werden. N un ist es abwegig anzunehm en,
S tu rla h ab e in c. 104 von sich aus N am en hinzugefügt; es ist ab er auch
wenig w ahrscheinlich, daß eine besondere (nicht bekannte) genealogische
Quelle bei drei E h em ännern der G udrun fälschlicherweise m ehr K inder
angegeben habe, als sie in W irklichkeit geh ab t h a t24. E h er d arf m an davon
ausgehen, daß die A ngaben in c. 104 den geschichtlichen T atsac h en e n t­
sprechen u n d d aß in c. 84 aus u n b ek an n ten G ründen n u r einige (vielleicht
die b ed eu ten d sten ) ih rer K inder g en an n t w orden sind25. D an n ab e r h ä tte
der L axd.-V erfasser n u r in gleicher Weise eine A uswahl getroffen, wozu
ihn u n te r anderem sein S agaplan m it dem aus dem Z eitp u n k t d er H e irat
G u d ru n s u n d Bollis erw achsenden chronologischen P roblem v e ran laß t
h ab en k ö n n te26. D as bew ußte Auslassen einer P erson aus poetischen G rün­
den ist genau so m öglich bei dem zw eiten Sohn K ja rta n s u n d der H refna
(in c. 105), ü b er den die L axd. schweigt, wie bei dem schon g en an n ten
H elgi, dem B ru d er Olaf P faus (ebd.). M it ihm h a t es vielleicht sogar noch
eine besondere B ew andtnis. Als K in d er Olaf P faus u n d d er T horgerd
w erden in c. 105 angeführt: K ja rta n , H alldor, S teinthor, T horberg,
T hu rid , T h orbjörg u n d B ergthora, u n d w ir haben schon festgestellt, daß
diese A ufzählung m it der der Egils saga übereinstim m t u n d aus ih r e n t­
leh n t ist oder auf derselben Quelle basiert. In der L axd. entspringen dieser
E he (c. 28) die Söhne K ja rta n , H alldor, S teinthor, Helgi und H öskuld
sowie die T ö ch ter T h u rid (schon in c. 24 eingeführt), B ergthora u n d T h o r­
björg. D ie N ennung von T horberg auf d er einen, Helgi u n d H öskuld auf
d er an d eren Seite scheint die U nabhängigkeit der zugrunde liegenden
Genealogien vorauszusetzen. W er gleich A ndersson einem Sagaverfasser
die freie U m g estaltu n g genealogischen M aterials nicht zugestehen m öchte,
24 F ü r c. 104 ist von verschiedenen Forschern die B enutzung einer besonderen
genealogischen Quelle (neben der H auptvorlage) durch S turla angenom m en worden.
Vgl. Jó n Johannesson, a.a.O . S. 128. B jörn M agnússon Olsen w ollte in ihm ü b e r­
h a u p t einen späteren E inschub sehen; a.a.O . S. 163 ff.
25 E s fällt auf, daß die vier Söhne in um gekehrter Reihenfolge ihrer G eb u rt aufg ezählt w erden, also m it Gellir Thorkelssohn als erstem . Sollte das auf eine Quelle
hinw eisen, deren V erfasser besonderes Interesse an seiner Person h a tte ? D ann
w ürde m a n an Ari, den E nkel Gellirs, denken können.
26 Vgl. u.a. E in ar Ól. Sveinsson, íslenzk fornrit V, S. LV I f.
98
Rolf H eller
[15
h a t auch k aum eine andere M öglichkeit der E rk läru n g 27. D em gegenüber
ist frü h er schon die V erm utung g eäußert w orden, daß H elgi Olafssohn
gew isserm aßen an Stelle von Olafs B ruder Helgi, fü r den in der L axd. kein
P la tz w ar, aufgenom m en w orden sein könnte. Z ieht m an diesen A ustausch
in E rw ägung, darf m an auch den Einger d arau f legen, daß jener H elgi ein
HösJculdssoim w ar. Bei ihm finden w ir som it die beiden N am en nebenein­
an der, m it denen die Saga von der S tb. ab w eicht. Die beiden Olafssöhne
k ö n n ten ein N achhall des absichtlich verschw iegenen V aterb ru d ers sein.
U n b e an tw o rtet bliebe d an n n u r noch die F rage, w arum T horberg aus
der L iste der K ja rta n -B rü d e r e n tfe rn t w orden ist. Sollte den L axd.-V er­
fasser die Ä hnlichkeit der N am en „D orbergr“ und „DorbjQrg“ zu r S tre i­
chung des einen v e ra n la ß t haben? T horbjörg kam dabei n ich t in B etrac h t;
sie w ar die S ta m m u tte r b edeutender G eschlechter — von T horberg h in ­
gegen ist au ß erhalb der S tb. nichts b ek an n t.
Auf jeden Fall zeigen diese Überlegungen, daß auch äußerlich u n ­
vereinbare genealogische Angaben in Stb. und Saga nicht notwendiger­
weise auf voneinander unabhängige Überlieferungen zurückgehen m üs­
sen.
3
N u n ist allerdings bisher die P erson noch n ich t zur Sprache gekom m en, die
in d er D iskussion ü b er das V erhältnis der L axd. zu den verschiedenen
R ed ak tio n en der Lnb. einen entscheidenden P la tz eingenom m en h a t, die
F ra u H öskulds, des Sohnes von D ala-K oll. S tu rla h a t ihm in den cc. 104
27 Vgl. a.a.O . S. 86, Anm. 8: „ ... th e discrepancies in th e list of Óláfr p á ’s children
are difficult to explain from a com bination of a w ritte n p ro to ty p e an d invention.
L axdæ la saga has tw o sons, H pskuldr and Helgi, in excess of L andnám abók. T here
is no reason for S tyrm ir or S turla to have dropped these nam es. T hey m u st th ere fore be the responsibility of th e au th o r of L axd æ la saga, an d why should he in v en t
tw o nam es out of th in air? T h a t they are n o t inventions is show n b y th e fac t th a t
th e y particip ate in th e vengeance against Bolli, a ch ap ter of th e saga likely to have
sup p o rt in tradition. I t is unreasonable to suppose th a t th e saga w riter in vented
tw o people in chapter 28 in order to have them available for nonessential roles in
c h ap ter 54. This genealogical discrepancy m u st therefore be anchored in sep arate
trad itio n s.“ U nabhängig von der F rage der Olafssöhne ist hierzu zu bem erken, daß
es eine sehr fragwürdige A nnahm e ist, daß das K ap itel ü ber die R ache a n Bolli
„support in trad itio n “ habe. Die Teilnahm e von H elgi H ardbeinssohn a n diesem
U nternehm en und seine Rolle bei der T ötung Bollis weisen vielm ehr eindeutig auf
dichterische E rfindung hin, u n d danach m uß es als völlig ungewiß bezeichnet w er­
den, w er von den V erw andten und F reunden K j arta n s den R acheschlag gegen Bolli
geführt h a t.
16]
L axdæ la saga und L andnám abók
99
und 105 eine H allfrid T h orbjörnstochter an die Seite gestellt. D a m it s te h t
er im W iderspruch zur Saga, in der Jo ru n B jö rn sto ch ter als seine F ra u
auf t r i t t u n d eine n ich t unbedeutende R olle spielt. H b. u n d v o r allem Mb.
geben u n s an der den cc. 104 und 105 d er S tb. entsprechenden Stelle in ­
folge einer Ü berlieferungslücke keine A uskunft; die letztere spricht aber
im Z usam m enhang m it einer anderen Fam ilie ebenfalls von einer Jo ru n
B jö rn sto ch ter als F ra u H öskulds. Diesem A bsch nitt der Mb. (c. 35)
k o m m t d am it in dem F ü r u n d W ider um die M u tter der ehelich geborenen
K in d er H öskulds große B edeutung zu. In der F orschung h errsch t in
diesem P u n k t eine seltene Ü bereinstim m ung. D a die Mb. allgem ein als
die R ed ak tio n gilt, die S tyrm irs B earbeitung am getreuesten w iedergibt
u n d d a m it der ursprünglichen Lnb. am n ächsten steh t, sieht m an in ih rer
A ngabe den Beweis dafür, daß die L axd. zu R ech t Jo ru n m it H öskuld
v erb u n d en h a t28. D ie d avon abw eichende A ngabe S turlas gehört zu den
w esentlichsten S tü tzen für die These, daß er in den cc. 104 u n d 105 neben
seiner H au p tv o rlag e noch eine andere genealogische Quelle herangezogen
u n d ih r zum Teil den Vorzug gegeben h a t29. W enn m an die F rag e ‘Jo ru n
oder H a llfrid ’ einer erneuten P rü fu n g unterziehen will, m uß m an nach
L age d er Ü berlieferung von c. 35 der Mb. ausgehen.
E s k a n n in der T a t kein Zweifel d a ra n bestehen, daß die Mb. gegenüber
der nachw eislich du rch eine große Zahl von Z usätzen u n d A uszügen e r­
w e iterten bzw. v erän d erten Stb. einen ursprünglicheren Z u stan d der
L andnahm e-Ü berlieferungen v e rtritt. Ih r im H inblick auf genealogische
A ngaben im P rinzip größeres V ertrauen entgegenzubringen als der Stb.
(oder d er H b.), ist dem nach durchaus gerechtfertigt. D araus sollte m an
jedoch n ich t den Schluß ziehen, daß sie bei A bw eichungen in N am en und
V erw andtschaftsbeziehungen in jedem F all das R ichtige b ew ah rt h aben
m uß. S eit langem ist b ek an n t, daß d er V erfasser der M elabók g en an n ten
R ed ak tio n n ich t allein zahlreiche die V orfahren der Fam ilie von M elar
betreffen d e Genealogien bis in die Zeit um 1300 fo rtg efü h rt h a t (diesem
U m sta n d v e rd a n k t diese R ed ak tio n ja ihren N am en), sondern daß von
ihm au ch Auszüge aus der V atn sd æ la saga und einer (nicht erhaltenen)
*E sphæ linga saga eingearbeitet w orden sind30. D arüber hinaus lä ß t sich
n ach weisen, daß die erhaltenen F rag m en te dieser R edaktion, w ahrschein­
28 D as klingt noch jü n g st in den Bem erkungen Magerøys zur F rage des V erhältnis­
ses von L axd. und L nb. an (H ar S turla Þ órðarson skrivi L ax d æ la saga?, in: Maal og
m inne 1971, S. 28).
29 Vgl. S. 97, Anm. 24.
30 Vgl. zusam m enfassend Jó n Johannesson, a.a.O . S. 63 ff.; ebs. Ja k o b B enediktsson, a.a.O . S. L X X X V I ff.
100
R olf H eller
[17
lieh infolge zu flüchtigen Arbeitens, zahlreiche Fehler und Textauslas­
sungen enthalten. Dies alles muß Anlaß sein, auch bei der Prüfung der
Angaben der Mb. strengste Maßstäbe anzulegen.
D as c. 35 der Mb. h an d elt von Ulf inn skjälgi, dem M ann, der die
H albinsel R eykjanes in B esitz nahm , und seinen N achkom m en, der
b erü h m ten Fam ilie der R eyknesinger. Z uerst w ird die G eschlechtslinie
seines Sohnes A tli (m it dem B einam en der R ote) über M ar u n d Ari, den
S ta m m v a te r der R eyknesinger im engeren Sinne, bis zu H allbera und
ihrem M ann M arkus Thordssohn, den E lte rn des m utm aßlichen Verfassers
der Mb., verfolgt. D ann h eiß t es w eiter: „ Io ru n d r v ar a n n a rr son Vlfs.
h an n a a tti Þ orbiörgv k n a rra r bringu. þeira d o ttir v a r Þ iodhilldr ær a a tti
E irek r h in n rau d i ær nam G ræ nland. S ijdar a tti Þ orbiórgv Þ o rb io rn hinn
haukdæ lski brodir Io ru n n a r B iarn ar d o ttv r ær a tti H öskollr i L ax a ar d al.“
Von diesen Personen sind an der entsprechenden Stelle der Stb. (c. 122)
die Eheleute Jörund und Thorbjörg zu finden sowie deren Tochter Thjodhild m it ihrem Mann Eirik, und es folgen (abweichend von der Mb.) die
Worte: „þeira son Leifr eN hepni aa Grænlandi.“ D am it schließt die zu
Jörund gehörige Angabenreihe31.
Aus diesem Nebeneinander ergeben sich die beiden Möglichkeiten, daß
der für uns wichtige Satz „Síðar ... Laxärdal“ der Mb. entweder zum
ursprünglichen Bestand der Lnb. gehört h a t und von Sturla ausgelassen
worden ist oder daß er als ein jüngerer N achtrag zu betrachten ist. Nun
ist nicht zu leugnen, daß das Auftreten der Jo ru n B jörnstochter in diesem
Zusammenhang etwas seltsam anm utet. Das K apitel ist dem Landnehmer
Ulf gewidmet. Daß in ihm von seinem Sohn Jörund und dessen Nachfahren
die Rede ist, entspricht dem Stil der Lnb. Und dasselbe läßt sich sagen,
wenn ein so bedeutendes Ereignis im Leben des Mannes der Tochter
Jörunds genannt wird wie die Besiedlung Grönlands. Indirekt wird das­
selbe ja auch in der Stb. ausgedrückt durch den Hinweis „á Grænlandi“.
D am it sind eigentlich die Angaben erschöpft, die sich auf die Familie
Ulfs beziehen, d.h. an der Stelle, an der diese Geschlechtslinie in der Stb.
endet. Es ist jedoch verständlich, wenn die zweite Ehe der Witwe Jörunds
erw ähnt wird, da sie offenbar bereits an der Seite Thorbjörns lebte, als die
Verheiratung ihrer Tochter Thjodhild stattfan d 32. F ü r die Nennung der
Schwester Thorbjörns im Kreise dieser Familie läßt sich hingegen kein
triftiger Grund anführen (denn um Thorbjörn als einen Björnssohn er­
31 Die H b. (c. 94) h a t Jö ru n d Ulfssohn u n d seine Fam ilie ausgelassen.
32 D as m üssen wir auf jeden F all aus allem, was w ir über E iriks H eira t wissen,
schließen. Vgl. u.a. Stb. c. 89.
18J
L axdæ la saga und Landnám abók
101
kennen zu lassen, h ä tte es nicht der E inführung seiner Schw ester bedurft),
und erst re ch t ist das der F all bei ihrem M ann H öskuld. M it diesen A nga­
ben w ird ganz eindeutig der R ahm en dieser Fam iliengeschichte gesprengt.
U nd w enn m an die erhaltenen F rag m en te der Mb. durchsieht, findet m an,
daß an keiner an deren Stelle außerhalb des genealogischen Them as
stehende P ersonen in einer derartigen R eihentechnik auf geführt werden.
Die W orte „bróðir J ó ru n n a r B ja rn a rd ó ttu r, er á tti H gskollr í L ax árd al“
w irken wie ein unorganisches Anhängsel.
D as c. 35 der Mb. zeigt aber noch w eitere M erkw ürdigkeiten.
Die Mb. b erich tet in c. 34 von Gisl (in den anderen R edaktionen m eist
Gils genannt) skeiöarnef und schreibt ihm das G ebiet vom Gilsfjord nach
N ordw esten bis an die O stgrenze von Ulfs B esitz zu. D am it um schließt es
auch die Gegenden, in denen sich nach der Stb. (zwischen Gils, c. 119, und
Ulf, c. 122) T h o rarin krókr (c. 120) und K etil ilbreiðr (c. 121) niedergelas­
sen haben. E s ist möglich, daß die Mb. hierbei den älteren Z ustand der
L andnahm e-Ü berlieferungen w iderspiegelt. D er In h a lt von c. 120 der
Stb. k an n zum g rößten Teil auf die in c. 114 genannte Þ orskfirðinga saga
zurückgehen u n d erst von S tu rla zusam m engestellt w orden sein33. T h o ra­
rin ist sonst nirgends b ekannt. H insichtlich K etils (in c. 121 der Stb.)
liegt der F all anders. E r t r i t t uns in Mb. c. 46 entgegen: „K etill ilbreidr
son T alk na n am D ali alla fyri nord an K o p a nes inn til D ufuans dals.
han n nam sidan B erv fiord hia R eykia nesi.“ Die S tb. stim m t an jener
Stelle d am it überein, g ib t aber noch eine E rk läru n g fü r den W echsel des
W ohnsitzes (c. 133): „hann gaf D orornu d o ttu r sina Hergilsi H napprazz.
red zt h an n þ a sudr i B reidafiord ok nam B erufiord hia R eykianesi.“
K etil ist also erst sp äter aus dem A rnarfjord in die N achbarschaft von
Ulf gezogen u n d h a t sich in dem G ebiet niedergelassen, das die Mb. Gils
zuschreibt. D a er d o rt n icht als L andnehm er im engeren Sinne des W ortes
a u ftritt, ist es möglich, daß die ursprüngliche L nb. ihn n u r an der Stelle
seiner ersten N iederlassung g enannt h a t (Mb. c. 46—Stb. c. 133). T rotz
allem k an n es als ziemlich sicher bezeichnet w erden, daß die cc. 34 und 35
der Mb. die ursprüngliche L andnahm e-A ufzeichnung für dieses G ebiet
nich t genau wiedergeben. Es fällt näm lich auf, daß T horbjörg k n a rra r bringa, die F rau , die in das berühm te Geschlecht der R eyknesinger ein­
h eiratet, (entgegen dem üblichen V erfahren des M b.-R edaktors bei der
N ennung an g eh eirateter F rauen) ohne V atersnam en erscheint. Aus der
Mb. ist som it n ich t zu erfahren, daß T horbjörg eine T ochter Gils’ war,
denn in einem anderen Z usam m enhang als in der U m gebung der Fam ilien
33 Jó n Johannesson, a.a.O . S. 104 f.
102
R olf H eller
[19
Giis’, ihres V aters, und Ulfs, ihres Schw iegervaters, k an n eine d erartig e
A ngabe n ich t gestanden haben. In der S tb. w ird T horbjörg in dem A b­
sch n itt ü b e r K etil ilbreiðr (c. 121), in dem schon von einer T ochter Gils’
die R ede ist, als zweite T ochter dieses M annes vorgestellt. Ganz u n a b ­
hängig v o n der F rage, ob in der ursprünglichen Lnb. zwischen Gils u n d
Ulf doch noch ein A bschnitt gestanden h a t, in dem u n te r anderem von
K etil die R ede w ar, können w ir feststellen, daß in der Mb. zum indest
hinsichtlich T horbjörgs etw as ausgelassen sein m uß. In te re ssa n t ist nun,
daß bei dieser für die N achkom m enschaft des L andnehm ers Ulf w ichtigen
F ra u d er V atersnam e fehlt, w ährend er im gleichen K a p itel bei der fü r
diese Fam ilie völlig unw esentlichen Jo ru n angegeben ist. Dieser U m stan d
ist n ich t geeignet, den G lauben an die „U rsprünglichkeit“ des c. 35 der Mb.
zu stärk en .
U n d noch etw as ist anzum erken. D as c. 37 der Mb. spricht von T h o r­
b jörn, dem L andnehm er im D jupafjord, u n d seinen N achkom m en. D a r­
u n te r ist ein Thorgils „ær a a tti O ddkotlo Io ru n d a r d o ttv r A tla sonar hins
rau d a. Io ru n d r a a tti Þ ordisi Þ orgeirs d o ttv r.“ Dieser Jö ru n d ist also ein
E nkel Ulfs, u n d m an w ürde erw arten, d aß er in dem dieser F am ilie g e­
w idm eten K ap itel (c. 35) erw äh n t w ird, selbst wenn er an B ed eu tu n g
h in ter seinem B ruder M ar zurückgestanden haben und vielleicht n ich t in
dem von seinem G roßvater erw orbenen L an d strich gelebt h aben sollte.
D as ist jedoch n ich t der F all. Im G egensatz dazu spricht die Stb. in c. 122,
nachdem sie Ulf und seine Söhne A tli u n d Jö ru n d gen an n t u n d je einen
Zweig von deren N achkom m en verfolgt h a t, abschließend auch von A tlis
zw eitem Sohn Jö ru n d , erw äh n t seine F ra u und die T ochter O d d k atla m it
ihrem M ann. In c. 124 w ird d an n die E h e O ddkatlas noch einm al erw ähnt,
ausgehend von der Fam ilie ihres M annes. E ine solche W iederholung, die
F eststellu n g einer Fam ilien Verknüpfung durch H e irat der K inder, ist
etw as ganz Geläufiges in der L nb., und daß die Stb. hier die bessere A n ­
ordnung h a t, scheint m ir d arau s hervorzugehen, daß sie Jö ru n d s F ra u
Thordis im R ah m en der Fam ilie des M annes, also u n te r dem G eschlecht
der R eyknesinger vorstellt, w ährend sie sam t ihrem M ann in der Mb. erst
im G eschlecht des Schwiegersohnes E rw ähnung findet. N un s te h t J ö ru n d
A tlissohn m it seiner Fam ilie in c. 122 d er S tb. h in ter der A ngabe ü b er die
B eziehung T hjodhilds bzw. E iriks zu G rönland, d.h. an der Stelle, an der
in der Mb. der von der Fam ilie Ulfs w egführende Satz über T horb jö rn ,
J o ru n u n d H öskuld erscheint. D as legt den G edanken nahe, d aß dieser
Satz vom M b .-R edaktor (oder gar e rst von einem Schreiber) n ach träg lich
in die V orlage eingefügt w orden ist u n d dabei die ursprünglich d o rt a n ­
schließenden B em erkungen über Jö ru n d A tlissohn v e rd rän g t h a t.
20]
L axdæ la saga und L andnám abók
103
D aß der M b.-R edaktor in diesem K ap itel eine Ä nderung gegenüber
seiner Vorlage vorgenom m en h at, zeigt sich ja in der F o rtfü h ru n g des
einen Fam ilienzweiges bis auf die M elar-Leute. Die besprochenen A b­
weichungen von der „N orm “ beim A ufbau eines L andnehm er-A bschnittes
weisen alle in die R ich tung, daß jener E ingriff n ich t der einzige gewesen
ist. Vor allem erw eckt eben der S atz über J o ru n als F ra u H öskulds V er­
dach t. E r sieht aus wie ein späterer E inschub, und es kom m t d an n eigent­
lich n u r ein auf der D arstellung der L axd. basierender N ach trag in F rag e34.
N ach m einer A nsicht h a t m an dieser A ngabe der Mb. zu U n rech t so
großen Zeugnisw ert beigelegt. Sie k an n n ich t als S tütze dienen fü r die
A ngabe der L axd., daß H öskulds F ra u Jo ru n B jö rn sto ch ter gewesen ist.
N ach allem sind wir, d a uns Mb. u n d H b. an der den cc. 104 u n d 105
der S tb. entsprechenden Stelle (an der diese F ra u auf g etre ten sein m uß)
n ich t vorliegen, zur B eantw ortung der F rage nach der „richtigen“ F ra u
H öskulds n u r auf die unterschiedlichen Aussagen von S tb. und Laxd.
angewiesen.
B isher h a t m an auf G rund des V ertrauens in die M b.-Stelle die „V er­
fälschung“ ste ts S tu rla zugeschoben. M an h a t angenom m en, daß er als
Folge dessen in c. 122 u n d vor allem in c. 162, in dem von dem L a n d ­
nehm er B jö rn u n d seiner F ra u L jufa — nach d er L axd. (c. 9) den Schwie­
gereltern H öskulds — die R ede ist35, J o ru n (und ihren B ru d er T horbjörn)
bew ußt u n g en an n t gelassen habe36. E s ist zw ar richtig, daß S tu rla bei der
N iederschrift der S tb. o ft in ähnlicher W eise verfahren ist, w enn er es m it
einander w idersprechenden Quellen zu tu n h atte ; Jo n Johannesson h a t
d afü r zahlreiche Beispiele beigebracht. Im F alle der J o ru n w irk t jedoch
eine solche A nnahm e wenig überzeugend. In c. 162 gibt S tu rla Svan als
Sohn B jörns u n d d er L jufa an. E s h ä tte dem W erke n ich t geschadet, w enn
er daneben die Geschw ister T horbjörn u n d Jo ru n aufgezählt h ätte ; er
b rau ch te ja n ich t au f die V erbindung zu H öskuld einzugehen. U nd in c.
34 K ålund h a t im H inblick auf die in Mb. c. 42 von Bolli Bollissohn zu den MelarL euten führende Geschlechtslinie auch die Möglichkeit an g ed eu tet, daß die b e ­
sonderen Ü bereinstim m ungen zwischen Mb. u n d L axd. auf E ntlehnungen aus der
Saga beruhen. Vgl. E inleitung zur A usgabe der L axd., K øbenhavn 1889—-91 (udg.
for Sam fund til udg. af gam m el nord. litt., X IX ), S. X L IV , Anm.
35 Bedauerlicherweise ist die entsprechende M b.-Stelle n ich t erhalten, u n d die
H andschrift w ar in diesem U m kreis bereits im 17. Ja h rh u n d e rt defekt, so daß wir
auch aus der Þ ó rð arb ó k keine Rückschlüsse ziehen können.
36 Vgl. z.B. Jö n Johannesson, a.a.O. S. 128: „ Þ ó tt Jó ru n n a r og Þ o rb jarn ar hefði
verið getið m eðal b arn a B jarn ar og L júfu í x, er ekkert sennilegra en S turla hefði
sleppt þeim, þ ar eð hann trú ð i b etu r annarri heim ild um n afn og æ tt konu
H öskulds.“
104
R olf Heller
[21
122 h a tte er zum indest keinen G rund, T horbjörn inn haukdcelski zu v e r­
schweigen, denn er h a tte ihn bereits in c. 89 als zw eiten M ann der Thorbjörg genannt. Som it ist auch diesen Ü berlegungen nichts zu entnehm en,
was m ehr für Jo ru n B jö rn sto ch ter als für H allfrid T h o rbjörnstochter an
der Seite H öskulds spräche37, und wir m üssen feststellen, daß auf den
bisher von der F orschung eingeschlagenen W egen n ich t w eiter v o ran zu ­
kom m en ist.
An dieser Stelle ist eine F rage aufzuwerfen, auf die m an ü b erh au p t n ich t
verfallen konnte, solange die Jo ru n der L axd. durch die A ngabe der Mb.
als F ra u H öskulds gesichert schien:
H a t es m ehr W ahrscheinlichkeit für sich, daß S tu rla eine in seiner
Vorlage au ftreten d e Jo ru n durch H allfrid ersetzt h a t, oder ist es eher
v o rstellb ar, daß der L axd.-V erfasser — aus welchen G ründen auch im ­
m er — an Stelle H allfrids eine J o ru n eingeführt hat? W enn m an d avon
au sgeht, daß S tu rla bei dem N am en d er F ra u H öskulds ebenso wie bei den
an d eren A bw eichungen der cc. 104 und 105 von den A ngaben der L axd.
neben seiner H a u p t Vorlage eine zweite genealogische Quelle b en u tzt h a t,
m ü ß te er dieser Quelle viel größeres G ew icht beigemessen haben als der
Lnb.-Ü berlieferung. W as aber sollte ihn dazu v e ran laß t haben? D aß sich
bei g etren n ten A ufzeichnungen N am envertauschungen ergeben haben,
ist selbstverständlich; daß sich jedoch zwei N iederschriften der genea­
logischen Ü berlieferungen einer F am ilie gleichzeitig in einer ganzen R eihe
w esentlicher P u n k te , wie den N am en (und der H erkunft) von F rau en und
den Zahlen und N am en von K indern, unterschieden haben sollen, ist
n ich t re ch t glaubw ürdig. U nd nach welchen G esichtspunkten sollte ein
37 Die B ehauptung der H b. (c. 98), H öskulds F ra u sei eine H allfrid B jö rn sto ch ter
gewesen, w ird zu R ech t als reine K om pilation angesehen, wobei hinsichtlich der
A ngaben über ihren Schw iegervater K olli/K oll zusätzlich ein grober Irrtu m vorliegt.
Vgl. Jö n Johannesson, a.a.O . S. 149 ff. Ich bin n u r nich t davon überzeugt, daß
H au k dabei außer der Stb. und der L axd. auch die Styrm isbök herangezogen h at.
Jö n Johannesson schließt das daraus, daß die Mb. (c. 39) von Kolli sagt: „ ... selldi
land n am sitt. ym issvm m onnvm . þa færdi h an n bygd sina ær hann kuongadiz“. Der
letzte Satz, der in der Stb. fehlt, soll H au k den A nstoß zur V ermengung von Kolli
und K oll gegeben haben. W arum h a t H au k aber d an n diesen Satz n ich t m it ü b e r­
nom m en? M.E. konnte schon die auch in der Stb. vorhandene Bem erkung ü ber den
V erkauf des Landes H auks G edankengang auslösen, denn die falsche K om bination
liegt ja n u r bei ihm. D er H inweis auf den U m zug in der Mb. (der aus der Styrm isbök
stam m en könnte), h ä tte ihm keinen Fingerzeig geben können, w ohin sich Kolli
gew endet h at. — In der Þ órð arb ó k ist dann der Gipfel des D urcheinanders erreicht:
N eben H öskuld erscheinen H allfrid T horbjörnstochter (entsprechend Stb. cc. 104,
105), Jo ru n B jörnstochter (nach Mb. c. 35) und H allfrid B jörnstochter (nach H b.
c. 98).
22]
L axdæ la saga und Landnám abók
105
M ann des 13. Ja h rh u n d e rts entschieden haben, welche A ngaben den
V orzug verdienten? E s soll d am it n ich t m ehr gesagt sein, als daß n u r
schw er einzusehen ist, w arum S tu rla eine J o ru n seiner L nb.-V orlage durch
eine an d ere F rau , von der er auch n ich t m ehr als den V atersnam en b e­
ric h te t, ersetzt hab en sollte. Inzw ischen haben w ir ja gesehen, daß sich
die ü brigen A bw eichungen der S tb. von der L axd. auch anders erklären
lassen als d u rch die B enutzung einer unb ek an n ten genealogischen Quelle
du rch S tu rla. So wie sich in jenen F ällen bei der A nnahm e einer freien
schöpferischen T ätig k eit des Laxd.-V erfassers für zahlreiche Problem e
eine L ösung an b ietet, k ö nnte diese T ätig k eit auch im Falle von H allfridJo ru n der entscheidende F a k to r für den eigenen Weg der Saga gewesen
sein. M it dieser M öglichkeit vor Augen sind noch einige Ü berlegungen in
die U n tersu ch u n g einzubeziehen, die m an in der bisherigen F orschung
verm iß t.
Die L ax d . sp rich t davon, daß B jörn seiner H e rk u n ft nach ein v o r­
neh m er M ann w ar u n d Verm ögen besaß („B jgrn v a r stó ræ tta ð r m aðr ok
auðigr a t fé“, c. 9), u n d lä ß t H öskuld erfahren, daß B jörn „v ar b eztr
bóndi á Qllum S trg n d u m “ (ebd.). N icht zuletzt deshalb k an n die Saga
J o ru n als beste P a rtie in den W estfjorden bezeichnen („Sá þ ó tti þ á k o str
b e z tr i Qllum VestfjQröum “ ). E s ist sicher, daß einem M ann aus dem
G eschlecht der U n n n ich t jede B au ern to ch ter als geeigneter L ebenspartner
erscheinen kon n te. E in wenig auffällig ist nur, daß w ir nirgendw o einen
H inw eis finden, d er die edle A bstam m ung B jörns b estätig te. Sie ste h t als
B eh au p tu n g des Laxd.-V erfassers im leeren R aum , und die L andnahm e
B jö rn s im B jarn arfjo rd ist nach Größe und Lage von sich aus nicht
geeignet, als Zeugnis fü r die B edeutung des L andnehm ers und für seinen
R eich tu m zu dienen. M an k an n sich des E indrucks n ich t erw ehren, daß
d er L axd.-V erfasser B jörn und J o ru n etw as hochgespielt h a t, um die V er­
b ind u n g m it H öskuld glaubw ürdiger zu m achen. N un gibt es ein Gebiet,
au f dem sich zuweilen der Stolz über die vornehm e H e rk u n ft indirekt
A usd ru ck verschafft: die N am engebung bei den K indern. Gäbe der
L axd.-V erfasser m it seiner D arstellung von H öskulds H e irat den h isto ­
rischen S ach v erh alt wieder, dan n wrnrden wTir aus der Fam ilie der F ra u die
N am en B jörn, L ju fa u n d Svan kennen. W erfen w ir n u n einen Blick auf
die N am en d er ehelich geborenen K in d er H öskulds. Bei den Söhnen finden
w ir „B ärö r“ u n d „D orleikr“, bei den T öchtern „H allgerör“, „Þ u ríð r“ und
„D orgerör“ (die n u r in der Stb. g en an n t wird). Fraglos ist „Þ orgerðr“ nach
H öskulds M utter, der T ochter T horsteins des R oten, b e n a n n t w orden, und
der N am ensteil „Þ o r-“ in „Þ orleikr“ u n d „Þ u ríð r“ (einem N am en, der
verm u tlich ehem als „Þ or-(f)ríðr“ g elau tet h at) d ü rfte ebenso aus dem
106
R olf H eller
[23
Nam en dieser G roßm utter herzuleiten sein wie das zweite Glied des
Nam ens „Hall-gerör“. Ein Anknüpfen an den Namen Jorun oder an die
ihrer Familie ist in keinem Falle möglich. Wohl aber könnte der Name
„Hall-friör“ seine Spuren hinterlassen haben, einerseits bei „Hall-gerðr“38,
andererseits bei „Þuríðr = Þor-fríðr“39. Die Nam en der K inder Höskulds
stützen also in keiner Weise die These, daß ihre M utter Jorun geheißen
hat; demgegenüber könnte eine Hallfrid zur Erklärung des Auftretens
zweier Namen beitragen, von denen der eine, Hallgerd, im Geschlecht der
Unn sonst nicht erscheint40. Weitreichende Schlüsse lassen sich aus diesem
Sachverhalt nicht ziehen. Gleichwohl kann m an darin einen Hinweis
sehen, daß die Hallfrid der Stb. zu Recht neben Höskuld gestellt ist.
W er sich m it der F rau Höskulds beschäftigt, muß sich auch über
Thorbjörn aus dem H aukatal Gedanken machen. Die Lnb.-Redaktionen
stellen zwischen ihm und Höskuld eine verwandtschaftliche Beziehung
her, von der überraschenderweise in der Laxd. nicht die Rede ist; Thor­
björn tritt in ihr gar nicht auf. Das ist um so erstaunlicher, als er seinen
W ohnsitz nicht weit von Höskulds Hof im N achbartal h a tte und in­
folgedessen ohne weiteres verschiedentlich in die Handlung h ä tte einbe­
zogen werden können. Thorbjörn m uß in der Saga absichtlich übergangen
worden sein; denn nach Lage der Dinge kann die Ursache für das Schwei­
gen des Laxd.-Verfassers nicht mangelndes Wissen gewesen sein. Es ist
von vornherein klar, daß der Versuch, dieser Ursache auf die Spur zu
kommen, bei der geringen Zahl und der Lückenhaftigkeit der zur Ver­
fügung stehenden Quellen kaum Aussicht auf Erfolg hat. W ir wollen
dennoch einige Schritte auf dieses Ziel hin gehen. Dazu müssen wir uns
nochmals vergegenwärtigen, was über Thorbjörn bekannt ist.
Aus Stb. c. 89 (H b. c. 77) und — unabhängig davon — Mb. c. 35 ergibt
sich, d aß T h orbjörn „inn haukdoelski“ der zweite M ann der T horbjörg
k n a rra rb rin g a gewesen ist, die zuvor in das G eschlecht der R eyknesinger
eing eh eiratet h a tte . D araus m öchte m an schließen, daß T ho rb jö rn kein
u n b ed eu ten d er M ann gewesen ist. D urch die H e irat m it T horbjörg w ird
38 A n einen Zusam m enhang der beiden N am en h a t auch K eil gedacht (A ltislän­
dische N am enw ahl, in: P ala estra 176, Leipzig 1931, S. 19 f.).
39 D en N am en „B árðr“ h a t m an z.T. auf „B adu-fríðr“ zurückführen wollen. D an e­
b en stehen aber E rklärungen, die im zw eiten N am englied von einem „i“ oder „o“
ausgehen. Dieser U nsicherheit wegen u n d vor allem, weil der U rsprung des N am ens
k au m noch b ek an n t gewesen sein dürfte, ist es geraten, ihn nicht in diese Ü b er­
legungen einzubeziehen.
40 Bei „Þ u ríð r“ könnte natürlich auch der N am e der F ra u T horsteins des R oten,
also der einer U rgroßm utter, das Vorbild abgegeben haben.
24]
L axd æ la saga und Landnám abók
107
er der Stiefvater ihrer Tochter Thjodhild, die m it Eirik, dem späteren
E ntdecker Grönlands die Ehe eingeht. Dieser Verbindung wegen ist
E irik von der Nordwesthalbinsel in das H aukatal gezogen und h at sich
neben Thorbjörn niedergelassen. Aus diesen von der Laxd. unabhängigen
Angaben ergibt sich die Frage, wie Thorbjörn überhaupt in das H aukatal
gekommen ist. E r sitzt m itten in dem von Unn in Besitz genommenen
Gebiet, ohne daß irgend etwas darauf hindeutet, daß er zu ihrem Ge­
schlecht oder auch nur zu ihrem Gefolge gehört hat. Nun ist dieser Thor­
björn „inn haukdcelski“ zweifellos derselbe Mann wie der Thorbjörn „er
bió a t V atni i H aukadal“, von dem die Stb. (in c. 104) als V ater der Hallfrid, die Höskuld zur F rau hatte, spricht (was in c. 105 noch einmal auf­
gegriffen wird).
W ie w ir gesehen haben, stellt auch die Mb. (c. 35) T horbjörn in die N ähe
von H öskuld, indem sie ihn als B ru d er seiner F ra u (hier m it dem N am en
Jo ru n ) bezeichnet. Auf G rund unserer U ntersuchung können wir der
M b.-Stelle zw ar keinen Z eugnisw ert zusprechen, aber auch sie lä ß t er­
kennen, d aß n ach A nsicht der L n b .-R ed ak to ren T horbjörn m it H öskuld in
verw an d tsch aftlich er Beziehung gestanden h a t.
D araus kann m an ableiten, daß zwischen dieser Beziehung und der
Anwesenheit Thorbjörns im H aukatal ein direkter Zusammenhang be­
steht. Der Zusammenhang läßt sich vor allem in zwei Spielarten denken.
Thorbjörn könnte auf Grund einer eigenen Bindung (zeitlich vor der m it
Thorbjörg knarrarbringa liegend) im H aukatal ansässig geworden sein
und dadurch seine Tochter (oder Schwester — wenn m an der Angabe der
Mb. vertrauen will) Höskuld kennengelernt haben. E r könnte jedoch
ebenso g u t erst bei der H eirat seiner Tochter m it Höskuld in die N ach­
barschaft ihres neuen Heims gezogen sein41. Daß ein Mann bei seiner
H eirat den W ohnsitz wechselte und zu der Familie der F rau übersiedelte,
ist sicherlich nicht selten gewesen. Auf diesem Wege ist beispielsweise
Eystein m einfretr aus dem H rutafjord ins Tälergebiet gekommen, und
Eirik w ar sogar noch weiter nördlich zu Hause, ehe er aus gleichem Anlaß
im H aukatal Fuß faßte. W ir haben aber m it K etil ilbreiðr auch schon
einen Mann kennengelernt, der seiner Tochter nach deren H eirat folgte
und sich in ihrer Nähe niederließ. Eine Entscheidung zwischen diesen
beiden Möglichkeiten kann bei Thorbjörn nicht gefällt werden, unter
anderem deshalb, weil die Stb. (c. 104) den Nam en seiner F rau ausgelassen
hat. W ir können deshalb nur sagen, daß aller W ahrscheinlichkeit nach
41 E inen U m zug in V erbindung m it der H eira t einer Schwester h alte ich für w enig
w ahrscheinlich.
108
R olf H eller
[25
eine F ra u die U rsache d afü r gewesen ist, daß T horbjörn im T älergebiet
heim isch w urde u n d den B einam en „inn haukdœ lski1' erhielt. W oher er
gekom m en ist u n d aus w elcher Fam ilie er stam m te, wissen w ir d a m it
jedoch n ich t. D en einzigen Hinweis w ürde die Mb. liefern m it ihrer A n ­
gabe, d aß er ein B ruder von Jo ru n B jö rn sto ch ter gewesen ist. E rg ä n zt
m an sie d u rch das, w as die L axd. in c. 9 über Jo ru n s H e rk u n ft erzählt,
d an n m ü ß te T horbjörn ein Sohn des L andnehm ers B jörn aus dem B jarn arfjo rd gewesen sein. N atü rlich ist eine solche E rgänzung angesichts des
C h arak ters der M b.-Stelle von zw eifelhaftem W ert. D er U m stan d , d aß
T h o rb jö rn in der L axd. n ich t gen an n t w ird, lä ß t sie erst re ch t fragw ürdig
erscheinen. Dieser U m stan d m ach t aber andererseits die indirekte A us­
sage der M b., daß T horbjörn ein B jörnssohn gewesen ist42, interessant.
D er M b .-R ed aktor k an n sich in diesem P u n k t n ich t auf die L axd. g estü tzt
haben. E n tw ed er liegt eine K om bination von seiner Seite vor, oder er h a t
— das is t n ich t auszuschließen — über diese V aterschaft m ehr gew ußt,
als uns h eu te zugänglich ist.
E in T h o rb jö rn B jörnssohn m uß n u n allerdings n ich t das K in d des
L andnehm ers aus dem südlichen B jarn arfjo rd gewesen sein. E in F jo rd
gleichen N am ens liegt an derselben K ü stenstrecke der N o rd w esth alb ­
insel, n u r bedeutend w eiter nördlich. D o rt h a tte S kjalda-B jörn L an d
genom m en. In diesem M ann h a t B jö rn M agnússon ó lsen den V a te r
T ho rb jö rn s sehen wollen, vor allem, weil ihm die S tb. (c. 156) einen Sohn
T h o rb jö rn zu schreibt43. N ach ólsens A nsicht sind die A ngaben in c. 9
der L axd. d u rch die Verwechslung der beiden gleichnam igen L andnehm er
u n d der n ach ihnen b en a n n te n F jo rd e en tstan d en . Ólsen w ollte allerdings
m it dieser H y pothese den Nachweis erbringen, daß die Mb. die u rsp rü n g ­
liche L andnahm e-Ü berlieferung b ew ah rt habe und zusam m en m it der
L axd. zu R ech t J o ru n als F ra u H öskulds bezeichne. D arin k an n ich ihm
n ich t folgen; ich bin jedoch auf G rund verschiedener E rw ägungen eben­
falls geneigt, in jenem Sohn S kjalda-B jörns denselben M ann zu sehen,
der uns im H a u k a ta l an der Seite von T horbjörg k n a rrarb rin g a entgegentr itt.
So w ar Skjalda-Björns Sohn nach c. 117 und c. 156 der Stb. der Vater
der Arngerd, die Thjodrek, der Sohn Slettu-Björns (oder wohl richtiger:
Sleitu-Björns), zur Frau nahm. Thjodrek war in Saurboer, im inneren
Teil des Breitfjordes, zu Hause. Thorbjörn h a t also durch seine Tochter
42 D enkbar w äre im m erhin nach dem W o rtlau t der Mb. auch noch, daß der R e d a k ­
to r zwar T horb jö rn m it derselben M utter wie Jo ru n verknüpfte, n ich t aber m it
dem selben V ater, in ihm also n u r einen H albbrud er der Jo ru n sehen wollte.
43 A.a.O. S. 163— 166.
26]
L axd æ la saga und L andnám abók
109
eine V erbindung vom höchsten N orden der Insel zum T älergebiet (im
w eiten Sinne) hergestellt. Auf diese W eise h a t er sowohl m it den L euten
von R ey k jan es als auch m it denen in der U m gebung des H vam m fjordes
b e k a n n t w erden können, und die fam iliären B indungen T horbjörns aus
dem H a u k a ta l w ären vor diesem H in terg ru n d ohne w eiteres v erstä n d ­
lich44.
N ach d em T h o rb jö rn inn haukdœ lski durch die H e irat m it Thorbjörg
zum S tiefv ater der T hjodhild gew orden w ar, ist er es, bei dem E irik seine
W erbung Vorbringen m uß. E iriks V ater T horvald h a tte sich wie SkjaldaB jö rn im nördlichen S trandir-G ebiet angesiedelt; beider L ändereien
gren zten aneinander. Die T atsache, daß sich E irik seine F ra u im H a u k atal
gesu ch t u n d in d er N achbarschaft ihres S tiefvaters einen H of geb au t h at,
erh ielte durch die A nnahm e, daß T horbjörn S kjalda-B jörns Sohn ge­
wesen ist, eine tiefere B edeutung: E irik w äre gew isserm aßen den Spuren
T h o rb jö rn s nach dem Süden gefolgt45.
V ielleicht k a n n auch ein B lick auf die Fam ilie jenes T horbjörn
S kjalda-B jörnssohn einen Fingerzeig geben. S kjalda-B jörn (oder
H ella-B jörn, wie nach S tb. c. 156 sein ursprünglicher N am e gewesen
sein soll) w ar der Sohn H erfinns u n d der H a lla46, und jene H alla w iederum
w ar (wie Stb. c. 205 m itteilt) die T ochter von H edin und A rndis. E s ist
w ahrscheinlich, d aß der N am e der T ochter T horbjörns, A rngerd, an den
N am en jener V orfahrin angelehnt w orden ist. Das N am englied „A rn-“
h a t in diesem G eschlecht ü b erh au p t eine große Rolle gespielt. Die E n k el­
k in d e r Groas, der Schw ester S kjalda-B jörns (die folglich der gleichen
G eneration ang eh ö rten wie A rngerd), tru g en die N am en Örnolf, Arnb jö rn , A rnodd u n d A rnfrid47. W enn H allfrid ebenfalls eine T ochter des
44 D e r U m stand, daß er im Zusam m enhang m it A rngerds V erheiratung n u r SkjaldaB jö rn s Sohn genannt w ird (während er sonst stets als der M ann aus dem H au k atal
bezeichnet wird), k önnte darin begründet sein, daß er zu jenem Z eitp u n k t noch
n ic h t im H au k a tal w ohnte. Allerdings m uß m an sich hüten, aus derartigen U n te r­
schieden zu viel herauslesen zu wollen. Zweifellos gäbe es auch andere E rk läru n g s­
m öglichkeiten.
45 A uf diese M öglichkeit h a t auch Olsen hingewiesen; a.a.O . S. 166, Anm. 1.
46 V erschiedentlich ist die V erm utung ausgesprochen w orden, daß H ella-B jörn
eine V erfälschung von H öllu-B jörn sei, daß B jörn also den N am en seiner M utter
getragen habe. D er Schreiber der Þ ó rðarbók h a t an der entsprechenden Stelle die
F o rm „H ollu B iorn“ eingesetzt.
47 I h r V ater, der Sohn Groas, hieß Slettu- bzw. Sleitu-B jörn wie der V ater
T hjodreks. M ehrere Forscher haben die A nsicht geäußert, daß es sich um ein und
denselben M ann han d elt, andere haben dies bestritten . Z uletzt h a t sich Ja k o b
B enediktsson gegen die Id e n titä t ausgesprochen (Islenzk fornrit I, 1, S. 158, Anm.
8 — A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
110
R olf H eller
[27
Sohnes von Skjalda-Björn gewesen ist, bietet sich für ihren Namen eine
einleuchtende Zuordnung an. In ihm könnte der Name ihrer U rgroßm ut­
ter H alla anklingen.
Trotz dieser Beobachtungen bleibt das Rätsel um Thorbjörn letztlich
ungelöst. Sicher sein dürfte nur, daß er erst nach der eigentlichen L and­
nahme Unns in das Tälergebiet gekommen ist und daß seine Ansiedlung
und die familiäre Beziehung zu Höskuld nicht voneinander zu trennen
sind. W enn m an in ihm den Sohn Skjalda-Björns sieht, lassen sich
manche der Angaben der Lnb. in einen größeren Zusammenhang einordnen. Auch im R ahm en dieser Überlegungen spricht nichts für eine
Schwester Thorbjörns (namens Jorun) als Frau Höskulds. W enn in
ihnen überhaupt ein Hinweis auf diese F rau enthalten ist, dann zielt er
auf Hallfrid Thorbjörnstochter, gibt also der Stb. recht.
Im Ergebnis aller Erwägungen erscheint es mir gerechtfertigt, davon
auszugehen, daß der Laxd.-Verfasser Hallfrid durch Jorun ersetzt und die
Verbindung der F rau Höskulds zu Thorbjörn im H aukatal m it voller
Absicht abgeschnitten hat. Beides muß sicherlich zusammen gesehen
werden. Vielleicht wollte es der Laxd.-Verfasser einfach vermeiden, einen
größeren ihn nicht interessierenden Personenkreis an die Saga heranzu­
ziehen. Thorbjörn w ar kein unbedeutender Mann; seine Eheschließung
m it Thorbjörg und vor allem die daraus resultierende Beziehung zu Eirik
(die zur Zeit der Entstehung der Laxd. ohne Zweifel schon in einer Saga
ihren Niederschlag gefunden hatte) h ätten bei der Einführung Thorbjörns
kaum übergangen werden können. Dieser Erklärungsversuch mag wenig
4, und I , 2, S. 237, A nm . 11); seine A rgum ente erscheinen m ir jedoch n ic h t au s­
reichend. N ach der Mb. (c. 32) zu schließen, ist Thjodrek in Saurbœ r als selbständi­
ger L andnehm er aufgetreten. E r m uß also bereits als E rw achsener (wenngleich
noch jung an Jah ren ) nach Island gekom m en sein u n d k ö nnte einer früheren V er­
bindung Sleitu-B jörns entstam m en als der, aus der die Geschwister m it den ArnN am en hervorgegangen sind. Sleitu-B jörn könnte sich erst im Skagafjord nieder­
gelassen haben, später aber (aus uns nich t b ekan n ten G ründen) zu seinem Sohn
n ach S aurbœ r übergesiedelt sein. E in A nzeichen dafür k ö nnte die B em erkung der
S tb. (c. 205) sein, daß Sleitu-B jörn L and nahm „fyst aa milli G riótáar ok D eilldaraar
a d r þeir H iallti ok K olbeiN kvom u v t“ u n d daß für die beiden G enannten danach
dieselben Besitzgrenzen angegeben w erden. I n den Mb. c. 32 entsprechenden A b­
sc h n itt der Stb. über die L andnahm e in Saurbcer (c. 117) ist Sleitu-B jörn m öglicher­
weise erst durch S turla eingefügt w orden, wobei wahrscheinlich auch die A ngaben
über die Fam ilie seiner F ra u v erändert w orden sind. — G eht m an davon aus, daß
es sich bei Sleitu-B jörn in c. 117 u n d c. 205 n u r u m einen M ann handelt, d an n e r­
w eist sich die V erbindung zwischen T hjodrek und A rngerd als nicht zufällig. Beider
V äter w ären in diesem F all V ettern.
28]
L axd æ la saga und L andnám abók
111
b eg rü n d et erscheinen, d a der L axd.-V erfasser im E ingangsteil seines
W erkes ganze P ersonengruppen auf tre te n läß t, die auch n u r in d irek t m it
dem G eschlecht der U n n verbunden sind; w ir dürfen aber au f die au f­
fällige T atsach e hinweisen, daß der Verfasser das dem L a x a rta l benach­
b a rte H a u k a ta l fast vollständig ignoriert h a t48, obwohl sein Blick sonst
w eith in ü b er das T älergebiet geht.
W enn dem A usklam m ern T horbjörns aus der L axd. n ich t n u r au fb au ­
technische Ü berlegungen zugrunde gelegen haben — u n d das ist selbst­
verstän d lich m öglich — , so können w ir jene anderen Ü berlegungen des
V erfassers n ich t m ehr nachvollziehen, d a sie die K en n tn is personenge­
schichtlicher F a k te n voraussetzen, zu denen wir keinen Z ugang haben.
M it d er A nnahm e, daß H allfrid vom L axd.-V erfasser gegen J o ru n
au sg etau sch t w orden ist, ta u c h t n atü rlich die F rage auf, w as ihn v eran ­
la ß t h a b e n kann, den N am en J o ru n zu w ählen. A uch hier können wir
seinen G edankengängen n ich t auf die S pur kom m en. E s sei aber d aran
erin n ert, daß das K e rn stü ck der Rolle Jo ru n s, die V ersöhnung verfein­
d eter V erw andter, als N achbildung eines M otivs der V ápnfirðinga saga
b e tra c h te t w erden k a n n 49. Die F riedensstifterin dieser Saga h eiß t Jo ru n ,
und sie w ird als S ta m m u tte r bedeutender isländischer M änner des 12. und
13. J a h rh u n d e rts hervorgehoben. E s ist dem L a x d .-Verfasser durchaus
zu zu trau en , daß er m it der F u n k tio n auch den N am en dieser (bekannten)
F rau e n g estalt übernom m en h at. E r m uß freilich außerdem auch noch die
A nk nüpfung Jo ru n s an das E h ep a ar B jörn u n d L jufa, über das ihm die
L nb. A u sk u n ft geben konnte, vorgenom m en hab en 50. Auf den ersten
B lick scheint wenig fü r die H ypothese zu sprechen, der L axd.-V erfasser
habe m it N am en u n d Fam ilienbeziehungen ein so willkürliches Spiel
getrieben. E s d e u te t jedoch vieles d arau f hin, daß in einem anderen F all
ein solches Spiel vorliegt, u n d wir wollen deshalb diesen F all betrach ten .
48 E s w ird n u r in c. 37 bei der Verfolgung der K otkel-Fam ilie erw ähnt und bildet
auch d a n ich t den eigentlichen Schauplatz der Vorgänge.
49 S. H eller, D roplaugarsona saga — V ápnfirðinga saga ■— L ax d æ la saga, in: A rkiv
för nord. fil. 78, L und 1963, S. 163 ff.
50 Auffällig, wenn auch n ic h t ohne Seitenstücke in der Saga, ist das Ü bergehen von
S van B jörnssohn (der in der Stb. erw ähnt w ird). Vielleicht ist es im Zusam m enhang
m it der gesam ten M anipulation von Personen durch den Sagaverfasser zu sehen.
D er V erfasser der B rennu-N jäls saga dagegen h a t Svan eine Rolle in V erbindung
m it H allgerd H öskuldstochter zugeteilt (cc. 10, 12 u n d 14); bei ihm erscheinen aber
w eder Jo ru n , noch B jörn oder L jufa. E r m uß also die A ngaben von L axd. u n d Stb.
verw oben haben.
112
R olf H eller
[29
4
M it c. 40 setzt ein neuer H andlungsstrang innerhalb der H a u p th a n d ­
lung d er L axd. ein, erk en n b ar wie stets an der E inführung neuer P e r­
sonen. D er V erfasser stellt A udun, den L andnehm er im V idital, u n d
seine beiden Söhne Asgeir u n d Thorgrim , insbesondere aber die K in d er
A sgeirs vor. Von ihnen spielen K alf und H refna eine bedeutende Rolle in
dem G eschehen um K ja rta n , G udrun und Bolli. Die genealogischen A n ­
g ab en dieses K ap itels haben schon zu zahlreichen K om m en taren A nlaß
gegeben, denn sie weichen in entscheidenden P u n k te n von denen der
L nb. ab. Am ausführlichsten h a t sich ó lsen m it ihnen b eschäftigt51, u n d
w ir k ö n n en seinen A rgum enten auf eine lange Strecke hin folgen.
Als K in d er von Asgeir A udunssohn, der in Asgeirsa im V idital wmhnte,
z ä h lt die L axd. auf: A udun, T horvald und K alf sowie T hurid und H refna.
Von diesen w erden in der Stb. c. 177 (und gleichlaufend in der H b. c. 143)
n u r A u d u n u n d T horvald dem selben V ater zugeschrieben. N eben ihnen
s te h t d a noch eine Schw ester Thorbjörg, ü b er die w iederum die Saga
schw eigt. K alf, T h u rid u n d H refna jedoch finden w ir in einer an ganz
an d erer Stelle ansässigen Fam ilie, näm lich u n te r den N achkom m en von
Ö nund tré fó tr im S trandir-G ebiet (Stb. c. IG 1; H b. c. 130)52. Allerdings
h ab e n sie auch d a einen V ater nam ens Asgeir, einen Sohn jenes Ö nund.
O ffensichtlich liegt in dem N am en Asgeir der Schlüssel zum V erständnis
der unterschiedlichen A ngaben von L axd. und S tb. Das c. 40 der Saga
b eg in n t m it den W orten: „Asgeirr h é t m aðr ok v a r kallaðr æðikollr.
H a n n bjó a t Ásgeirsá í Víðidal. H a n n v a r son A uðunar skQkuls . . . “
D iesen „Á sgeirr œ ðikollr A uðunarson a t Ásgeirsá í Víðidal“ k en n t die
Stb. n ich t. D o rt haben (der V ater K alfs und seiner beiden Schw estern)
„Á sgeirr œðikollr Q nundarson“ u n d (der V ater A uduns u n d Thorvalds)
„A sgeirr a t Ásgeirsá A uðunarson“ keinerlei B eziehung zueinander. Aus
ih nen beiden aber m uß der in der L axd. beschriebene M ann erw achsen
sein. E s h a t n ichts für sich anzunehm en, daß in der L nb.-Ü berlieferung
aus einem M ann (wenn m an die in der L axd. vorliegende Angabe zugrunde
legte) zwei gem acht u n d auf verschiedene F am ilien v erteilt w orden seien;
51 A.a.O. S. 211 ff.
52 D ie Mb. ist an beiden Stellen nicht erhalten. D a der größte Teil der B erichte
ü ber die L andnahm e auf der N ordw esthalbinsel schon vor dem 17. Ja h rh u n d e rt
verlorengegangen war, lä ß t auch die Þ ó rðarbók keine Rückschlüsse auf ihre A n ­
gaben zu. D er A bschnitt über A udun im V idital hingegen en th ält einige Zusätze
gegenüber d er Stb. (und H b.), die auf die Mb. zurückzuführen sein könnten. Mit
aller gebotenen V orsicht lä ß t sich erschließen, daß das K apitel der Mb. in den
w esentlichsten P u n k ten m it dem der anderen R edaktionen übereinstim m te.
30]
L axdæ la saga und Landnám abók
113
dem gegenüber ist es möglich, daß zwei P ersonen gleichen N am ens in einen
zusam m enfließen, wenngleich auch d a noch besondere die V erschm elzung
begünstigende U m stände vorausgesetzt w erden m üssen. E in A nzeichen
d afü r, d aß in der Saga der Asgeir vom S trandir-G ebiet m it seinen K in ­
d ern in das V idital v erp flanzt w orden ist, ist der B einam e „œ ðikollr“ für
den B ew ohner von Asgeirsa. E r ist ohne Zweifel zusam m enzustellen m it
dem B einam en eines anderen Sohnes Ö nunds, dem von T horgrim „hærukollr“ (der in Stb. c. 161 im Anschluß an Asgeir gen an n t wird), u n d dieser
M ann ist in der Saga ebenfalls an die andere Fam ilie angegliedert w orden.
M einer A nsicht n ach h a t Ólsen völlig recht, w enn er die U rsache fü r die
A bw eichung der L axd. von den A ngaben der Lnb. in der Id e n tifik a tio n
von Asgeir „œ ðikollr“ u nd Asgeir „at Ásgeirsá“ durch den Sagaverfasser
sieht. D ie fü r uns wichtige F rage ist nun, was den L axd.-V erfasser zu
dieser Gleichsetzung v eran laß t h at. Ólsens A n tw o rt auf diese F rag e la u te t
folgenderm aßen: „D ette er å b e n b a rt en indröm m else til den m undtlige
tra d itio n , som ved siden af L an d n åm a v a r sagaens hovedkilde. I følge
disse m undtlige sagn stam m ede så vel K ja rta n s h u stru H refn a som hendes
b ro d er K ålfr, K ja rta n s gode ven, fra V íðidalsbygden p å N o rd lan d et, hvor
deres fad er Asgeirr boede p å gården Asgeirsa“53. D er Zug, daß K ja rta n s
Schw ester T h u rid die H e ira t zustande b rach te w ährend eines B esuches
des B ru d ers auf ihrem Gehöft, das n ich t w eit von Asgeirsa e n tfe rn t w ar,
sta m m t nach Ólsens M einung „sikkert fra den m undtlige tra d itio n “ . N u n
k a n n te d er L ax d .-Verfasser aus der Lnb. aber zwei M änner m it dem N a ­
m en Asgeir, deren nähere B estim m ung jeweils zum Teil m it dieser m ü n d ­
lichen Ü berlieferung übereinstim m te, zum Teil von ih r abw ich. „ I følge
hele sin stilling til de m undtlige sagn m å tte fo rfatteren kom m e til d et
re su lta t, a t L andn. her havde g jo rt sig skyldig i en dobbelt fejl, dels ved a t
tillæ gge Ásgeirr Ö nundarson börnene K ålfr og H refna, dels ved ikke a t
opføre disse på listen over Ásgeirr A uðunarsons börn, hvor de i følge
sagnene h ø rte hjem m e som k n y tte d e til V íðidalsbygden“ — u n d er b e­
seitig te diese „F ehler“ in der in c. 40 vorliegenden Weise. Ólsen g e h t also
von einer bis in die E inzelheiten ausgebildeten m ündlichen T ra d itio n aus
(was die B em erkung ü b er K ja rta n s B esuch bei seiner Schw ester bew eist,
ein M otiv, das m an sich jederzeit durch andere ersetzt denken könnte),
u n d er h ä lt es für sicher, daß der Sagaverfasser um dieser T ra d itio n willen
die k lare n A ussagen der Lnb. beiseiteschob. Diese A uffassung m uß im
L ich te d er Forschungsergebnisse der letzten J a h rz e h n te als u n h a ltb a r
bezeichnet w erden. Geblieben ist die M öglichkeit eines Eingriffes in das
53 A .a.O . S. 220.
114
R olf H eller
[31
von der L nb. überlieferte M aterial; als auslösendes M om ent ist dabei
jedoch n ich t die viel berufene m ündliche T rad itio n anzusehen, sondern der
künstlerische W ille des Verfassers. In te re ssa n t ist, daß ó lsen bereits auf
die fü r die E rk läru n g des P ersonentausches w ichtigste Sagafigur hinge­
wiesen h a t, auf K ja rta n s Schw ester T hurid. Von ih r m üssen w ir ausgehen,
w enn w ir die G estaltung der H refna-Szenen in der Saga verstehen wollen.
N ach ih rer m ißglückten E he m it G eirm und (über die au ß erh alb der
L axd. übrigens nichts b ek a n n t ist) h e ira te t T h u rid G udm und Sölm undssohn u n d zieht auf sein G ehöft A sbjarnarnes ins V idital. U ber diese V er­
bindung sowie ü ber die aus ihr entspringenden K in d er w ird in c. 31 in
kurzen sachlichen W orten B ericht e rs ta tte t; danach verschw indet T h u rid
fü r lange Z eit aus dem Blickfeld. W ir treffen sie erst wieder, als K ja r ta n
zusam m en m it K a lf, m it dem er vor der Ausreise eine Schiffsgem einschaft
eingegangen w ar, aus N orw egen zu rü ck k eh rt (c. 44). Z ur B egrüßung der
im B orgarfjord an L an d G egangenen treffen nacheinander K ja rta n s V ater
Olaf, seine Schw ester T h u rid m it ihrem M ann, sowie K alfs V a te r Asgeir in
B egleitung seiner T ochter H refna ein. H ier am Schiff kom m t es zur ersten
Begegnung von K ja r ta n u n d H refna, u n d er m ach t eine (wenig tak tv o ll
vorgebrachte) A ndeutung darüber, d aß sie seine F ra u w erden könne.
Beim A bschied w ird er von seinem Schwager u n d seiner Schw ester zu
einem B esuch im V idital auf gef ordert. N ach J u l folgt er dieser E inladung
u n d re ite t n ach A sbjarnarnes. D o rt finden sich viele junge L eute der
U m gebung zu Spielen ein, an denen sich K ja rta n auf W unsch seiner N ef­
fen beteiligt und dabei P roben seiner außergew öhnlichen K ra ft u n d
Geschicklichkeit g ib t (c. 45). K alf u n d H refna sind auch u n te r den G ästen,
u n d am R an d e des frohen Treibens spricht T h u rid m it K ja rta n u n d d rin g t
in ihn, G udrun n ich t m ehr n ach zu trau ern , sondern sich en tsprechend
seinen eigenen W orten um H refna zu bem ühen. H auptsächlich auf G rund
dieses R atschlages w idm et er H refna seine A ufm erksam keit, u n d es kom m t
schließlich zu V erlobung u n d H ochzeit.
D er Ü berblick zeigt, daß der L axd.-V erfasser T h u rid eine, ja sogar die
entscheidende Rolle für das Z ustandekom m en der E he K ja rta n s zugeteilt
h a t. W ichtig ist dabei, daß sie diese Rolle n u r spielen k an n , weil ihr
W ohnsitz n ich t w eit e n tfe rn t ist von dem Asgeirs, des V aters der H refna.
W äre Asgeir im S trandir-G ebiet zu H ause, h ä tte n seine K in d er k au m an
den Spielen von A sbjarnarnes teilnehm en können. Die aus der räum lichen
N ähe hervorgegangene B ek an n tsch aft zwischen T h u rid und H re fn a ist die
V oraussetzung für den von der Saga geschilderten A blauf der Ereignisse;
m it einer E nkelin von Ö nund tré fó tr w äre er in der vorliegenden F orm
n ich t möglich. D arin liegt die U rsache für die V erpflanzung Asgeirs vom
32]
L axd æ la saga und L andnám abók
115
S tran d ir-G eb iet in das V idital. D er L axd.-V erfasser m ußte Asgeirs K inder
im In teresse seiner K onzeption m it T h u rid O lafstochter zusam m en­
bringen, u n d er t a t dies, indem er sie über seinen N am en an das bed eu ten ­
de G eschlecht A uduns im V idital anschloß. U n te r dieser B etrac h tu n g s­
weise lä ß t sich auch die Szene am Schiff im B orgarfjord besser verstehen.
D aß K alfs V ater d o rt erscheint u n d H refna m it ihm kom m t, h a t tro tz der
E n tfern u n g vom V idital h er vielleicht nichts Auffälliges an sich; auf jeden
F all w äre ein R i tt vom S trandir-G ebiet noch um einiges beschw erlicher
u n d d ah er unw ahrscheinlicher. N ich t re ch t verständlich ist dagegen
T h u rid s A uftauchen am Schiff. E s ist nirgend zuvor von einer besonders
engen B indung an den B ruder die R ede, u n d es fällt kein W o rt darüber,
daß K jarta n s viel n äh er sitzende B rüder es für nötig befunden h ä tte n ,
ih n d a zu begrüßen. D er V erfasser d ü rfte n u r deshalb auf den G edanken
gekom m en sein, G udm und u n d T hurid auf diesen R itt zu schicken, d am it
er die (die spätere H e ira t vorbereitende) Szene m it T hurid, H refna und
dem K o p ftu ch g estalten konnte. N u r durch H refnas A ufbruch zum
B o rgarfjord gew innt der T hurids die nötige G laubw ürdigkeit u n d zugleich
seine B edeutung fü r die Saga.
E s k a n n deshalb m eines E rach ten s kein Zweifel d a ra n bestehen, daß
allein der L axd.-V erfasser für die im Z usam m enhang m it Asgeir auftre te n d e n A bw eichungen der L axd. von der L nb. veran tw o rtlich is t54.
A us kom positorischen G ründen h a t er H refn a und ihre G eschw ister aus
der Fam ilie u n d d am it aus dem L andnahm ebereich von Ö nund tré fó tr
(Stb. c. 161) verschw inden lassen55. D agegen lä ß t er H öskuld aus dem im
S üden an Ö nunds G ebiet angrenzenden B jarn arfjo rd (Stb. c. 162) eine
L an d n eh m erto ch ter J o ru n holen, von der die L nb.-Ü berlieferung an
dieser Stelle n ich ts weiß. N achdem sich gezeigt h a t, d aß Jo ru n aller
W ahrscheinlichkeit nach erst in der Saga den P la tz von H allfrid eingenom ­
54 D er genealogische A nknüpfungspunkt w ar durch T hurids W ohnsitz u n d den
N am en Asgeir gegeben. D er Laxd.-V erfasser h a t es aber b estim m t n ich t als n a c h ­
teilig em pfunden, daß K alf u n d H refna auf diese Weise einem G eschlecht zugeordnet
w urden, das einen so bedeutenden N achkom m en wie Bischof Gizur hervorgebracht
h at. E r h a t jedenfalls eine diesbezügliche A ngabe der Lnb. (vgl. S tb. c. 177) m it
aufgenom m en. — Ob ihm auch eine genealogische B esonderheit der beiden AsgeirF am ilien bew ußt gew orden ist, m uß dahingestellt bleiben; ö n u n d tréfó tr w ar der
B ru d er G udbjörgs, der M utter G udbrands, des V aters der A sta, der M utter K önig
Olafs des H eiligen (Stb. c. 161) — A udun sk^kull w ar der V ater Thora3, der M u tter
U lfhilds, der M utter der A sta, der M utter des Königs (Stb. c. 177).
86 W elchen Schw ierigkeiten sich der Verfasser der G rettis saga, der L nb. u n d L axd.
k an n te, dadurch gegenüber sah und wie er durch selbständige K o m b in atio n eine
L ösung fand, h a t schon Ólsen nachgewiesen; a.a.O . S. 212 ff.
116
Rolf H eller
[33
m en h a t, ist zu überlegen, ob zwischen beidem nich t ein Z usam m enhang
besteh t. Als der L axd.-V erfasser das genealogische G erüst für seine
E rzäh lu n g en zurechtlegte u n d sich dabei auch m it H refna, ihrem eig en t­
lichen Zuhause u n d ihrer für die Sagarolle notw endigen „U m siedlung“
beschäftigte, k an n er in seiner Lnb.-V orlage auf B jö rn und L ju fa a u f­
m erksam gew orden sein u n d sie, gerade weil bei ihnen keinerlei V er­
flechtung m it anderen F am ilien überliefert w ar, zu E lte rn seiner J o ru n
erkoren h ab en 56. D er W erb u n g sritt in das S trandir-G ebiet, den K ja rta n
nach der K onzeption des Laxd.-V erfassers n ich t m ehr zu un tern eh m en
b rau ch te, ist in der Saga n ich t verloren gegangen; er ist, w enn n ich t alles
täu sch t, auf H öskuld ü b ertrag en w orden.
5
W ir haben früher davon gesprochen, daß der L a x d .-Verfasser die irische
K ö n igstochter M yrgjöl in seinem W erk m it Stillschweigen übergangen h a t,
weil er die U m risse ihres Lebensbildes, wie er es aus einer Quelle ü b er die
L andnahm e oder aus einer Saga k an n te, zum A usbau der Rolle M elkorkas
b en u tzt h a t. W ir h aben ebenfalls schon d arau f hingewiesen, daß d er V er­
fasser — sicherlich tro tz besserem W issen — nichts über Olafs des W eißen
H eerzüge u n d H errschaft in Irla n d m itteilt, was d am it in Z usam m enhang
zu bringen ist, daß die L axd. gegen alle übrigen Quellen U nns Fam ilie
ü b erh au p t n ich t in das G ebiet w estlich von S chottland kom m en läß t. A uf­
schlußreich ist noch eine w eitere B eobachtung. In c. 32 w ird Osvifr m it
seiner Sippe eingeführt. D a heiß t es: „Ósvífr h é t m aðr ok v a r H elgason,
Ó ttarsso n ar, B jarn arso n ar ens au strœ n a, K etilssonar flatnefs, Bj arn arsonar b u nu. Móðir Ósvífrs h ét NiðbjQrg; h en n ar m óðir K aðlín, d ó ttir
G ^ngu-H rölfs, O xna-Þ órissonar . . . “ (und sp äter w erden noch Osvifrs
F ra u und seine Söhne erw ähnt). A uch w enn zuzugeben ist, daß es kein
festes Schem a d afü r gab, wer in einer derartigen V orstellung g en a n n t
w erden m u ß te, ist es auffällig, daß Osvifrs V orfahren auf der V atersseite
in m ännlicher Linie aufgereiht w erden, w ährend m ütterlicherseits die
G ro ß m u tter als B indeglied in der Geschlechterfolge erscheint. M an k ö nnte
glauben, die E rk läru n g sei einfach d arin zu suchen, daß es dem V erfasser
um die N ennung Göngu-H rolfs, jener b erühm ten halb geschichtlichen,
56 Bei der E inführung Osvifrs u n d seiner Fam ilie (in c. 32) w ird auch seine F ra u
genannt, obwohl sie in der Saga nie wieder au ftau ch t. Sollte es bloßer Zufall sein,
daß Asgeirs F ra u in c. 40 nicht erw ähnt w ird — diese F ra u heißt Jo ru n Ingim undstochter (Stb. c. 177) — , oder h än g t das Schweigen etw a auch m it dem Spiel um
N am en u nd Fam ilien zusam m en, in das eine Jo ru n einbezogen war?
34]
L axdæ la saga und Landnám abók
117
halb sagenhaften G estalt, ging57. D am it ist aber zweifellos nicht die ganze
W ah rh eit erfaß t. N idbjörgs V ater w ar nach c. 84 der Stb. (Hb. c. 72)
K önig B jolan, dessen N am e unm ißverständlich nach Irla n d weist. D aß
der L ax d .-Verf asser N idbjörg u n d K adlin, n ich t aber B jolan gek an n t h a t,
ist wenig w ahrscheinlich; er w ird auch hier m it V orsatz geschwiegen
haben. Die Folge davon ist, daß die Saga n ich t zu erkennen gibt, daß
G udrun, ihre weibliche H auptfigur, königlichen G eblütes ist. G udrun
ste h t nach jen er A ngabe der Stb. als U renkelin eines (irischen) K önigs auf
derselben Stufe wie K ja rta n als U renkel M yrkjartans. W enn das vom
Verfasser n ich t ausgesprochen w orden ist, obgleich G udrun doch auf
langer Strecke dem Sagageschehen den Stem pel au fdrückt, m üssen ge­
w ichtige Ü berlegungen im H in terg ru n d gestanden haben. N ach m einer
Auffassung k reisten sie alle um M elkorka, die irische K önigstochter. Sie
sollte königlichen Glanz werfen auf Olaf P fau und auf seine Söhne, und
besonders K j a rta n s Stellung in der Saga sollte durch diese A bkunft e r­
h öh t werden. Dieses Ziel w ar am ehesten zu erreichen, wenn M elkorka als
einzige u n te r den in der Saga au ftreten d en P ersonen eine so vornehm e
H e rk u n ft aufw ies58. In der konsequenten Verfolgung der A bsicht, n u r in
V erbindung m it M elkorka und ihrem Sohn von Irla n d und von könig­
licher A bstam m ung zu sprechen, h a t der Verfasser auch den hochgestell­
ten A hn der G u d ru n übergangen.
N u n ist es ab er keineswegs so, daß die F äden, die in der Saga Islan d
und Irla n d verbinden, vom L ax d .-D ich ter allein um einer künstlerischen
Idee willen gesponnen w orden sind. E r h a tte vielm ehr ausreichenden
G rund, sein A ugenm erk auf Irla n d zu richten. H öskulds Sohn h a t den
B einam en „päi“ , „P fau “, getragen. Die Saga erzählt (c. 16), daß sein
V ater ihn noch als Ju n g en so gen an n t habe und daß der N am e d an n an
ihm h aften geblieben sei. Sie gibt in d irek t zu verstehen, daß H öskuld
diesen B einam en im H inblick auf Olafs Sorgfalt in der Auswahl von
K leidung und A u srüstung gew ählt habe (,,... þ ó tti m qnnum þ a t m ikit
erendi ór qðrum sveitum a t undrask, hversu h an n v ar ágæ tliga skapaðr.
Þ a r ep tir helt ó lá fr sik a t vápnabúnaði ok klæðum; v ar han n því auðkendr
frá qllum m qnnum “ ). Das w ürde — n ich t n u r bei H öskuld, sondern eig en t­
lich auch bei denen, die den N am en sp äter als A nrede verw endeten —eine gewisse V e rtra u th e it m it jenem Tier voraussetzen. Die darf m an
57 Als V ater G öngu-H rolfs w ird im allgem einen J a rl R ögnvald bezeichnet, so z.B.
auch in der H eim skringla. N ur die Þ orsteins saga h v lta folgt der eigenwilligen A n ­
gabe der Laxd.
58 In c. 1 w ird zw ar R a fa rta, die T ochter des Irenkönigs K jarv al, als M utter Helgis
des Mageren genannt; das h a t aber für die S agahandlung keinerlei Bedeutung.
118
Rolf H eller
[35
jedoch in Islan d um die M itte des 10. J a h rh u n d e rts n ich t ohne w eiteres als
gegeben ansehen. P fauen h a t es in dieser Zeit nach allem , was wir wissen,
auf der Insel n ich t gegeben; wohl aber w aren sie seit langem in den L ä n ­
d ern w estlich der N ordsee, besonders in Irla n d , zu finden. D aß Olaf in
irgendeiner F orm B eziehungen zu Irla n d oder zu Ire n g eh ab t h a t, erg ib t
sich eindeutig daraus, daß er seinem ältesten Sohn einen bis d ah in in
Islan d n ich t gebräuchlichen N am en irischen U rsprungs gegeben h at:
K ja rta n . Die V erm utung liegt nahe, daß sein B einam e „päi“ in denselben
Z usam m enhang zu stellen ist. D abei ist es durchaus n ich t nötig, von einer
irischen A b k unft Olafs, wie sie die L axd. schildert, auszugehen. B ei­
spielsweise k ö n n ten schon die B ek an n tsch aft m it Ire n oder H andelsreisen
n ach Irla n d fü r beides eine ausreichende E rk läru n g liefern. W ir sehen uns
ja der T atsach e gegenüber, daß der L axd.-V erfasser frei — und wie w ir
heu te wissen: falsch — kom biniert h a t, w enn er den N am en des h isto ri­
schen K ja r ta n aus dem seines angeblichen U rgroßvaters ab leitet59. D er
N am e M y rk jarta n für einen Irenkönig h a t vor dem 13. Ja h rh u n d e rt
höchstw ahrscheinlich g ar n ich t existiert, und die F ig u r des so b en a n n te n
königlichen V orfahren in der L axd. m uß als E rfindung des Sagaverfassers
b e tra c h te t werden, eine E rfindung, die (im Gegensatz zu den W orten der
Saga) den N am en u n d die Person K ja rta n s zur V oraussetzung h a t60.
D am it ab e r reduziert sich das irische E lem ent in der V orfahrenkette des
H elden d er Saga auf M elkorka, die N ebenfrau H öskulds u n d M u tter Olaf
Pfaus. D aß ih r zu U n rech t ein K önig zum V ater gegeben w orden ist,
b ra u ch t an sich noch n ich t zu bedeuten, daß auch den anderen A ngaben
ü ber sie m it M ißtrauen zu begegnen ist. Vergleichende U ntersuchungen
h aben allerdings erkennen lassen, daß der Laxd.-V erfasser ihre Rolle fast
vollständig aus literarischem L eh n g u t aufgebaut h a t61. W ir m üssen uns
69 Vgl. H eller, Literarisches Schaffen in der L axd æ la saga, S. 20 ff.
80 Dem N am en „ K ja rta n “ m uß ein irisches „C ertan“ zugrunde liegen.
61 H eller, L iterarisches Schaffen in der L axdæ la saga, S. 28 ff.; Olaf vor d er K ü ste
Irlands. (Leg.) Óláfs saga hins helga u n d L axdæ la saga, in: A rkiv för nord. fil. 83,
L und 1968, S. 23 ff.; ‘Flagð þ a t, er þeir kölluðu Selkollu’, ebda. S. 35 ff.; s. auch
D roplaugarsona saga — V ápnfirðinga saga — L ax d æ la saga, S. 155 f. — Die V er­
suche, in dieser Rolle Anklänge an M otive aus E lfenerzählungen zu finden, haben
nach m einer Auffassung tro tz des rom antischen C harakters einzelner Szenen wenig
Ü berzeugendes, gleichgültig, ob m an dabei wie H . Reuschel a n eine F o rm des
Melusinen-M ärchens d en k t (vgl. M elkorka (Zu L axdæ las. c. 12, 13 u n d G uðrúnark viða I , 9, 10.), in: Zeitschrift für deutsches A ltertum , L X X V . B d., B erlin 1938, S.
301 ff.) oder wie H erm ann Pálsson an irische Sagen (vgl. H ið irsk a m an, in: T im arit
Måls og m enningar, 24. Jg ., 1963, S. 254 ff.).
36]
L axd æ la saga und L andnám abók
119
deshalb fragen, was er überhaupt über sie gewußt haben kann, als er an
die A rbeit ging.
Sow eit sich das an H a n d der verfügbaren Quellen beurteilen läß t, k an n
sein W issen k au m m ehr als ihren N am en u m faß t haben. M elkorka w ird
zw ar au ß e r in der L axd. noch in d er Egils saga Skallagrím ssonar (c. 78)
u n d in der S tb . (c. 105) als F ra u an d er Seite H öskulds und M u tter Olaf
P fau s erw äh n t. I n beiden F ällen w ird sie aber als T ochter des Irenkönigs
M y rk ja rta n bezeichnet, u n d d araus ergibt sich zweifelsfrei, daß die A n­
gaben in der vorliegenden F orm erst n ach der Schöpfung der L axd. in jene
W erke aufgenom m en w orden sind, d aß es sich also um jüngere Zusätze
h a n d e lt62.
In d er E rzäh lu n g d er L axd. ist n atü rlich der N am e des Gehöftes in teres­
san t, d as H öskuld M elkorka nach ihrem Zusam m enstoß m it Jo ru n als
W ohnsitz anw eist (c. 13): „M elkorkustaöir“ . In dieser A ngabe haben viele
F orsch er den Beweis d afü r sehen wollen, daß M elkorka ex istiert h a t. So
h eiß t es noch in jü n g erer Zeit bei de Vries, der N am e M elkorkustadir
„bew eist an sich schon, daß sie tatsäch lich gelebt h a t“63. D em gegenüber
82 F ü r die Egils saga w ird das gestützt durch eine für die N ennung der E lte rn einer
Sagaperson ungew öhnliche Form ulierung. Aus dem folgenden kurzen sachlichen
B ericht ü b er Olafs W erbung um Thorgerd E gilstochter u n d ihre Eheschließung ist
d an n au ch nichts zu entnehm en, was der D arstellung der L axd. über die königliche
Sklavin u n d Olafs A u fen th alt beim Irenkönig entspräche (vgl. H eller, Literarisches
Schaffen in der L ax d æ la saga, S. 29 ff.). — D er Satz der Stb.: „H auskulldr keypti
M elkorku d o ttu r M yrkiartans I R a konungs“ , m it seiner nich t zur D arstellung der
L axd. passenden F ortsetzung: „þeira son var Olafr p aa ok H elgi“, ste h t an u n ­
glücklicher Stelle. E r u n te rb ric h t die A ufzählung der K inder, die H öskuld m it seiner
E h efrau gezeugt h a t. A us dem c. 105 w äre (ohne K enntnis der Laxd.) n ich t m it
Sicherheit zu erschließen, daß die T öchter T hurid, Thorgerd u n d H allgerd dieselbe
M u tter haben wie der vor dem M elkorka-Einschub genannte Thorleik. A n die V or­
stellung der (ehelichen) T öchter H öskulds schließen sich w iederum die Angaben ü ber
Olafs H e ira t u n d die au s der Ehe hervorgehenden K inder an. Dieses Springen
zwischen den beiden durch H öskuld verbundenen Personengruppen k an n ein
zusätzlicher H inw eis d arauf sein, daß die Angabe über M elkorka nicht zum u r ­
sprünglichen T ex t der S tb. gehört h a t (während die N ennung Helgis als B ruder
Olaf P fau s wohl der ursprünglichen Ü berlieferung en tsta m m t u n d erst infolge des
jüngeren Zusatzes a n jene unpassende Stelle gelangt ist). — Bei früherer B espre­
chung d er Stb.-Stelle habe ich von der Möglichkeit gesprochen, daß S turla selbst
nach E n tste h u n g der L axd. den Einschub vorgenom m en habe (a.a.O. S. 31 f.). Im
G egensatz dazu neige ich h eute zu der Auffassung, daß S tu rla die L axd. n ich t ge­
k a n n t h a t, als er a n der S tb. arbeitete (vgl. S. 95 u n d u n te n S. 143), und auch sp äter
n ic h t den Satz ü b er M elkorka eingeschoben h a t, sondern daß der von einem jüngeren
A bschreiber eingefügt w orden ist.
83 A ltnordische L iteraturgeschichte, I I 2, Berlin 1967, S. 365, Anm. 69.
120
R olf H eller
[37
k an n ich in der E rzählung von der Ü bersiedlung der von J o ru n geh aß ten
N ebenbuhlerin nach jenem Gehöft durchaus n ich t eine so stark e S tütze
für die H isto rizität M elkorkas sehen. N iem andem ist es gelungen, etw as
ü b er d as angebliche M elkorkustadir zu erm itteln oder gar Anzeichen fü r
eine einstige W o h n stätte festzustellen64. U nd der L axd.-V erfasser selbst
h a t sich n ich t gerade um klare A ngaben über die Lage des Gehöftes
b em ü h t. E r g ibt n u r an, daß es „uppi i L ax ä rd al“ und „fyrir sunnan L ax ä“
gelegen habe, fü g t aber sogleich hinzu: ,,þar er nú auön“ . Im 13. J a h r ­
h u n d e rt w äre also das G ehöft schon längst w ieder auf gegeben gewesen.
N u n ließe sich das vielleicht d am it erklären, daß es sich n u r um ein
kleines Anwesen gehandelt habe, das M elkorka ja bereits bei ih rer
E heschließung m it T horbjörn sk rjú p r w ieder verließ und das d anach von
niem andem b e n u tz t w orden sei. T rotz allem erh eb t sich der V erdacht, daß
der L axd.-V erfasser dieses G ehöft für seine D arstellung erst erfunden h a t,
u n d m an d ü rfte in jedem F all g u t d aran tu n , von seinem N am en n ich t
auf eine historische M elkorka zu schließen65.
E s h ilft auch n ich t w eiter, w enn m an ein zweites „M elkorkustaöir“ in
die Ü berlegungen einbezieht. In der Jarð a b ó k von Á rni M agnússon und
P áll V ídalín, also in einer um über 400 J a h re jüngeren Quelle, ist im
M yrar-G ebiet von einer Stelle, an der M auerreste zu erkennen sind, die
R ede, die die L eute „M elkorkustader“ nennen66. A ußer dem N am en haben
die V erfasser nichts von den B ew ohnern der U m gebung erfahren können.
So seltsam das V orhandensein dieses N am ens um 1700 im B orgarfjord ist,
so wenig können w ir m it ihm anfangen. E s g ib t keinen A n h a ltsp u n k t d a ­
für, d aß er J a h rh u n d e rte zuvor schon vorhanden w ar. Dies n im m t dem
von H erm an n Pälsson m it V orsicht geäußerten G edanken, jenes „Mel­
k o rk u staö ir“ im M yrar-G ebiet k önnte den L axd.-V erfasser zu seiner Geh ö ftb en en n u n g v eran laß t h aben67, jeglichen W e rt68.
64 Vgl. K ålund, Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island, I, K jøbenhav n 1877, S. 469; Sigurður Vigfússon, R annsókn í B reiðafjarðardölum og í Þorsnesþingi og um hina n yrðri strönd 1881, in: Á rbók hins íslenzka fornleifafélags 1882,
R eykjavik 1882, S. 88 f.; Þ orleifur Jónsson, örnefn i nokkur í B reiðafjarðardölum ,
in d. R h.: Safn til sögu Islands, Bd. I I , K aupm ann ah . 1886, S. 569.
65 F ü r die H rafnkels saga F reysgoða h a t N ordal gezeigt, wie unsicher es ist, aus
den in einer Saga genannten Orts- und G ehöftnam en Rückschlüsse auf deren U r­
sprung zu ziehen (H rafnkatla, S. 21 ff.).
66 D em gegenüber w ird „M elkorkustaöir“ im L ax artal in der Jarð a b ó k erw artu n g s­
gem äß n ic h t genannt.
67 U m írsk atrið i i L axdæ la sögu, in: T im arit Måls og m enningar, 25. Jg ., 1964, S.
395.
68 M.E. schlösse ein solcher G edanke ein, daß der N am e M elkorka für die L axd.
38]
L axd æ la saga und Landnánm bók
121
A uch diese E rw ägungen führen also zu dem N am en der „Irin Melk o rk a “ selbst zurück, u nd wir m üssen prüfen, ob wir aus ihm etw as über
die P erson erschließen können. D aß wir das hier tu n , obgleich die Lnb.
dabei keine H ilfe geben kann, ist insofern berechtigt, als w ir durch sie
w ichtige E rk en n tn isse über die A rbeit des Laxd.-V erfassers an der Rolle
M elkorkas gew onnen haben.
Die L au tfo rm des N am ens legt irischen U rsprung nahe. Bei dem B e­
m ü h en , den zugrunde liegenden irischen N am en zu erm itteln, haben sich
jedoch Schw ierigkeiten ergeben. Jah rzeh n telan g glaubte m an, in einem
irischen „M ael-Curcaigh“ (m it der B edeutung „D ienerin des Heiligen
C urcach“) das V orbild sehen zu dürfen69. N achdem frü h er schon van
H am ei B edenken gegen diese D eutung angem eldet h a tte 70, ist sie vor
einigen Ja h re n von H erm an n P álsson gänzlich verw orfen w orden71. E r
w eist d arau f hin, daß es sich bei der heiligen Person, auf die m an sich
bezogen h a t, n ich t um einen M ann, sondern um eine F ra u handelt. I n ­
folgedessen m ü ß te die m it ihrem N am en gebildete Zusam m ensetzung im
Irisch en *„M ael-Curcaighe“ gelau tet haben, und von dieser F orm fü h rt
kein W eg zu isländisch „M elkorka“ . H erm an n Pälssons eigener V or­
schlag, „M elkorka“ aus „M ael-Corerae“ (m it einem adjektivischen zw eiten
Glied in der B ed eutung „p u rp u rfarb en “ ) abzuleiten, erscheint m ir aller­
dings auch n ich t überzeugend. So lä ß t sich n u r feststellen, daß es bisher
n ich t gelungen ist, ein eindeutiges irisches Vorbild für den von der Laxd.
angegebenen N am en der M utter Olaf P faus zu finden. Bei allen d erartigen
Ü berlegungen m uß berücksichtigt w erden, daß irisches „m ael“ (m it v er­
schiedenen B edeutungen) zw ar sehr häufig zu r B ildung von E igennam en
verw endet w orden ist, daß die T räger dieser N am en aber vornehm lich
m ännlichen Geschlechts gewesen sind. Im Isländischen t r i t t meines
W issens außer „M elkorka“ auch kein w eiblicher N am e m it dem A nfangs­
glied „Mel-“ auf.
D er Sagaverfasser h a t nachweislich andere N am en dieses B ildungstyps
g ek an n t. E r selbst n en n t in c. 6 als V ater E rp s den J a r l M eldun, dessen
vom V erfasser aus jenem O rtsnam en abgeleitet sei; denn wenn er diesen P ersonen­
nam en bereits k an n te, b rauchte er zur B enennung eines Gehöftes (in einer Z usam ­
m ensetzung m it ,,-staðir“) durchaus kein Vorbild.
89 Als erster h a t m eines W issens Stokes diese A nsicht geäußert (On th e Gaelic
N am es in the L andnam abok and R unic Inscriptions, in: R evue Celtique I I I , P aris—
London, 1876— 78, S. 189).
70 De Iersche reis v a n Olaf de Pauw , in: Neopliilologus 20, G roningen—B atav ia
1935, S. 42, Anm. 1.
71 A.a.O. S. 396.
122
R olf H eller
[39
N am e einem keltischen „M ael-duin“ entsp richt. D er S tb. ist zu en tn e h ­
m en, d aß der J a r l in S chottland beh eim atet w ar, u n d an seiner Seite
ersch ein t d a bek an n tlich eine irische K önigstochter, in deren N am en
M yrgjöl sich irisches „M uir-geal“ verbirgt. Seine irische K önigsgestalt h a t
d er Laxd.-V erfasser nach der M orkinskinna m odelliert72. H in te r M yrkjarta n s te h t letztlich der V erbündete von M agnus b erfœ ttr. M agnus h a tte
ab er bei seinen H eerzügen im W esten auch V erhandlungen m it einem
S chottenkönig gepflogen, u n d die M orkinskinna n en n t diesen K önig (in
Ü b erein stim m ung m it den anderen isländischen historischen Sagas)
M elkolm (cc. 43 und 44). Sie m ach t diesen M ann sogar fälschlicherweise
zum Schw iegervater des Sohnes von M agnus b erfce ttr73, u n d seine zw eite
N ennung folgt u n m itte lb a r auf die D arstellung vom letzten K a m p f des
norw egischen H errschers, die in der L axd. so deutliche S puren h in te rla s­
sen h a t. Es k an n deshalb kein Zweifel d arü b er bestehen, daß dem L axd.V erfasser auch dieser N am e vor Augen gekom m en ist. E r h a t also m inde­
stens zwei N am en m it dem Anfangsglied „Mel-“ g e k a n n t74, u n d in beider
U m gebung h a t ein zw eiter m it „M yr-“ beginnender keltischer N am e
gestanden. D as ist wegen des N ebeneinanders von M elkorka u n d M yrkja r­
ta n in der L axd. von Interesse. D er S agadichter h a t einen irischen K önig
als G ro ß v ater Olaf P faus erfunden u n d ihm den N am en M y rk jarta n gege­
ben. D er A nstoß dazu kam von dem N am en K ja rta n . I s t es n ich t denkbar,
daß d er V erfasser ü b er die F igur der irischen M u tter hinaus auch ihren
N am en M elkorka selbst geschaffen hat? W enn er n u r w ußte, d aß Olaf ein
unehelicher Sproß H öskulds w ar, u n d beschlossen h a tte , diesen „M akel“
du rch einen königlich-irischen G roßvater vergessen zu m achen, m u ß te der
näch ste S ch ritt m it N otw endigkeit zu einer E ra u m it einem an das Irische
anklingenden N am en führen. D aß in M y rk jarta n eines der in Isla n d b e­
k a n n te n E rstg lieder zusam m engesetzter keltischer N am en vorlag, k ö nnte
seinen G edanken den W eg zu dem noch häufigeren „Mel-“ fü r den ge­
such ten F rau en n am en gewiesen haben. W as aber k önnte ihn d azu ge­
b ra c h t haben, als zw eiten N am ensteil ,,-korka“ einzusetzen?
D er w eibliche U nhold, dem Bischof G udm und seine B einkleider um
die O hren schlägt, w ird „Selkolla“ genannt. K lin g t dieser N am e n u r zu ­
72 S. H eller, Literarisches Schaffen in der L axdæ la saga, S. 25 ff.
73 Vgl. H eller, M agnús berfcettr — M yrkjartan írak o n u n g r — M elkólmr Skotakonungr, in: A rkiv för nord. fil. 77, L und 1962, S. 96 ff.
74 Sicherlich h a t er auch von dem N am en M elpatrek gehört, der in der L nb. g en an n t
wird, aber dafür haben w ir keinen Beweis in der H and.
40]
L axd æ la saga und Landnám abók
123
fällig an „Melkorka“ an, deren Rolle wahrscheinlich m it einem Motiv aus
dem Selkollu þ á ttr ausgestattet worden ist?75
K annte der Laxd.-Verfasser die irische S tadt Cork, oder kannte er das
irische W ort „coirce“, „corce“, das „Hafer“ bedeutet, und h a t daraus den
Nam en gebildet, der irisch aussehen sollte76?
75 Vgl. H eller, ‘Flagð þ at, er þeir kölluðu Selkollu’.
78 W ie sich gezeigt h a t, h än g t das w iederholte Schweigen des Laxd.-V erfassers
über P ersonen u n d Vorgänge im R aum w estlich von Schottland offensichtlich m it
seinem P lan zusam m en, das A nsehen Olaf P faus u n d K ja rta n s durch vornehm e
irische V orfahren zu erhöhen. I n diesem L icht m uß sicherlich auch gesehen w erden,
daß in c. 7 Olaf feilans F ra u n u r als Alfdis vorgestellt w ird. W eder ihre Fam ilienzu­
gehörigkeit noch ihr Beinam e w erden angeführt, obgleich schon c. 1 zahlreiche B ei­
n am en von F rauen en th ält. E s ist ausgeschlossen, daß der V erfasser Alfdis n ich t
n äh e r g ek annt h at; auch in diesem F all steck t h in ter seinem Schweigen M ethode.
Aus der Stb. (cc. 109 u n d 379) wissen wir, daß Alfdis (oder Aldis, Asdis, wie ihr
N am e in den H andschriften auch wiedergegeben wird) den B einam en „in b arrey sk a“
tru g , der von dem N am en einer zu den H ebriden gehörenden Insel, „B arrey “ (heute
B arra) abzuleiten ist. W ohl die M ehrzahl der Forscher nim m t an, daß die Insel
n ach St. F in d b arr b en an n t worden ist, einem irischen Heiligen, der aus Cork
sta m m te. Dem Sagaverfasser dürfte das nicht b ekannt gewesen sein. W enn er sich
G edanken über den N am en der Insel gem acht h a t, k an n er ihn als „G ersteninsel“
g ed eu tet haben, wobei ihm b ekannt gewesen sein m ag, daß G erste neben H afer die
häufigste F eldfrucht auf den H ebriden w ar. D as W ort „b arr“ sta m m t verm utlich —
in dieser speziellen B edeutung — aus dem englischen oder schottischen R au m (vgl.
altengl. bere), und es ist erst sp ä t neben das einheim ische „bygg“ g etreten (s. Cleasb y — Vigfusson, D iet., S. 53 a). E inen indirekten H inweis auf die F rem d artig k eit
des W ortes im Isländischen dürften die Alvíssmál enthalten , wo es in Strophe 32
heißt: „Bygg heitir m eð marm orn,/enn b arr m eð goöom “, dennoch w ird es literarisch
In teressierten im 13. Ja h rh u n d e rt geläufig gewesen sein, da es auch in den Þ u lu r
erscheint. — N un m üssen wir noch einm al zu dem N am enpaar M y rk jarta n -K ja rtan
in der L axd. zurückgehen. W enn Olaf seinen Sohn nach dem U rg ro ß v ater b en an n t
h ab en soll, m uß er das erste Glied des N am ens als eine A rt Beinam en beiseitege­
schoben haben. Zur P erson Olafs, dem die Saga K enntnis des Irischen zuschreibt
u n d der m it der A ufnahm e des N am ens das A ndenken seines G roßvaters ehren
wollte, p a ß t ein solches V erfahren kaum . D em Sagapublikum des 13. Ja h rh u n d e rts
k o n n te es jedoch möglich erscheinen, w enn es das erste Glied „M ýr-“ m it dem S u b ­
s ta n tiv „rnyrr“ („Moor“, „Sum pf“) zusam m enstellte (vgl. E in ar 01. Sveinsson,
íslen zk fornrit V, S. 75, Anm. 2). W enn von verschiedenen F orschern ein solches
E tym ologisieren für möglich gehalten w ird, d an n m uß m an auch in E rw ägung
ziehen, d aß im 13. Ja h rh u n d e rt das verhältnism äßig häufig au ftreten d e N am englied
„Mel-“ m it „m elr“ („Strandroggen“) in V erbindung gebracht w orden ist. W ar der
Laxd.-V erfasser auf der Suche nach einem irisch klingenden N am en m it „Mel-“ als
erstem Glied, so könnte ihm der Einfall gekom m en sein, einen irischen P flanzen­
nam en, der — wie „barr“ — auch nach Island gew andert w ar, an die zweite Stelle
zu setzen: „coirce“, „corce“ („H afer“) — altisl. „korki“. I n den wohl aus dem frühen
13. Ja h rh u n d e rt stam m enden Þ u lu r finden w ir u n te r den „sáðs h eiti“ (in AM 748,
124
R olf H eller
[41
G ew ißheit w erden wir in diesem P u n k t nie erlangen; u n d das bedeutet,
daß auch die F rage, ob dem L axd.-V erfasser der N am e M elkorka fü r die
M u tter Olaf P faus Vorgelegen h a t oder ob dieser N am e erst seinem K opfe
en tsprungen ist, fü r im m er offen bleiben wird. W ir wissen aber, daß er in
A nlehnung an den Schw ertnam en „L eggbitr“ für sein W erk einen „F ótb itr“ geschaffen h a t. W aru m sollte er es n ich t auch unternom m en haben,
m it H ilfe des W ortes „Mel-“ einen pseudokeltischen N am en fü r die F ra u
zu form en, deren Rolle er aus zahlreichen en tleh n ten E inzelteilen zusam ­
m engesetzt hat?
W ir dürfen nach allem sagen, d aß es keineswegs sicher ist, daß in der
m ütterlich en Linie Olaf P faus vor seinen L ebzeiten eine B eziehung zu
Irla n d bestan den h a t. D a Olafs A bstam m ung aus einem K önigshause
freie E rfin d u n g ist, k an n auch seine E he m it T horgerd E gilstochter n ich t
als S tü tze fü r die R ich tig k eit der A ngaben der Saga ang efü h rt werden.
Olafs Zugehörigkeit zum K reise d er N achkom m en von U nn K etilsto ch ter
sowie eigene T üchtigkeit w aren F ak to ren , die eine so vornehm e H e ira t
erm öglichten, auch w enn die H e rk u n ft m ütterlicherseits n ich t die gleiche
gesellschaftliche H öhe ausgewiesen h at.
D as D unkel, das ü b er den F rau e n um H öskuld K ollssohn liegt, können
wir n ich t durchdringen. Aller W ahrscheinlichkeit nach ist er m it H allfrid
T h o rb jö rn sto chter v erh eiratet gewesen. W er aber die zw eite F ra u an
seiner Seite war, wissen wir nicht. D aß selbständige K om binationen des
Verfassers eine w ichtige, w enn n ich t die entscheidende Rolle beim A ufbau
seiner M elk o rka-Jorun-P artien gespielt haben, ste h t außer F rage. M an
m öchte glauben, daß h in te r ihnen n ich t allein künstlerische V orstellungen
gestanden haben — die vorhandenen Quellen bleiben aber in dieser H in ­
sicht stum m .
6
a
Am E n d e von c. 9 sehen w ir H öskuld K ollssohn als angesehenen M ann auf
seinem V atererbe. E r h a t eine g u te P a rtie gem acht, und der E he sind
hoffnungsvolle K in d er entsprossen. D as Interesse h a t sich endgültig auf
d as L ax a rtal konzentriert. Vom folgenden K ap itel ab w erden die anderen
B ew ohner des Tales vorgestellt, die in späteren A bschnitten eine Rolle
4t0) in einer Strophe vereint die W örter „barr“, „bygg“ u n d „korki“. D er L ax d .Verfasser h a t „in barr-eyska“ ausgelassen; er b ietet m it „M el-korka“ einen N am en,
für den kein echtes keltisches V orbild zu finden ist — F reude am W ortspiel ist
nicht auszuschließen.
42]
L axd æ la saga und Landnám abók
125
spielen. D er erste ist V iga-H rapp, von dem die Saga berichtet: „H rap p r
h é t m aðr, er bjó í L ax árdal fyrir norðan án a gegnt H pskuldsstgðum . Sá
bœ r h é t síðan á HrappsstQÖum; þ a r er n ú auðn. H ra p p r v a r Sum arliðason
ok k allað r V íga-H rappr; h an n v a r skozkr a t fgðuræ tt, en m óðurkyn
hans v a r a lt í Suðreyjum , ok þ a r v ar h an n fœðingi ... flýði h an n vestan
um haf ok k ey p ti sér þ á ]Qrð, er h an n bjó á. K o n a hans h é t Vigdis ok v ar
H allsteins d ó ttir; son þeira h ét Sum arliði. B róðir h en n ar h é t Þ o rstein n
s u rtr . . . “ Obgleich die V orstellung sehr ausführlich ist, g ib t ih r In h a lt kein
so klares Bild, wie m an sich w ünschen m öchte. Einige A ngaben, die die
P erso n festzulegen scheinen, w erden m it den folgenden W orten gleichsam
w ieder aufgehoben bzw. in ihrem A ussagew ert eingeschränkt. So w ird
zw ar H ra p p als Sohn eines Sum arlidi bezeichnet; dadurch aber, daß das
väterliche G eschlecht aus dem schottischen R au m stam m en soll und
m ütterlich erseits hebridische H e rk u n ft angegeben w ird, ist für ihn keine
B eziehung zu Islan d u n d den von d o rt b ek a n n te n F am ilien herzustellen.
Die S aga trä g t dem wohl R echnung, indem sie sagt, H ra p p sei „von
W esten“ gekom m en u n d habe sich im L a x a rta l einen W ohnsitz gekauft;
sie u n te rlä ß t ab er zu erklären, von wem er etw as gekauft habe. M an w ird
an H öskuld zu denken haben, der als E rb e D ala-K olls im L a x a rta l saß
und von dem zuvor die R ede war; sicher ist das jedoch nicht, d a der Z eit­
p u n k t von H rap p s A n k unft n ich t b estim m t w ird. Die w ichtigste B eob­
ach tu n g ist jedoch, daß dieser H ra p p außerhalb der L axd. n ich t b e k a n n t
ist. Die fehlende B indung an Islan d h a t der Verfasser du rch seine F ra u
beizubringen gesucht. D a m it ihrem V ater H allstein, wie der A ngabe über
den B ru d er T horstein s u rtr zu entnehm en ist, der Gode aus dem Thorskafjord gem eint sein m uß (vgl. Stb. cc. 108 u n d 123), m üßte es sich um eine
verhältnism äßig vornehm e H e irat gehandelt haben, die erst auf Islan d
stattg efu n d e n h ab en könnte. M an d ü rfte d aher eine N otiz d arü b er in der
Lnb. erw arten; d o rt w ird jedoch nichts dergleichen erw ähnt, ja Vigdis ist
in ihr — wie in anderen Isländersagas — ü b erh au p t n ich t zu finden. D er
L a x d .-Verfasser ist hier re ch t seltsam vorgegangen. In c. 6 h a t er nach der
L an d v erteilu n g U nns an ihre B egleiter u n d Freigelassenen ihre bis dahin
noch n ich t eingeführten drei E nkelinnen aufgezählt. W ährend aber die
entsprechende L nb.-Ü berlieferung (vertreten durch S tb. cc. 107 u n d 108)
ang ib t, m it wem sie v erh eiratet w orden sind, begnügt sich der S agaver­
fasser m it der A ngabe (einiger) ihrer K inder. So sagt er bei Osk T horsteins­
tochter: „hon v a r m óðir Þ o rstein s surts ens spaka, er fann su m arau k a“ .
E rs t in c. 10 im Z usam m enhang m it der angeblichen Schw ester T horsteins
w ird k lar, daß Osk m it H allstein v erh eiratet w ar. D a aber w ird w iederum
nich t au f Osk u n d das Geschlecht der U nn eingegangen, u n d es fällt kein
9
A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
126
R o lf H eller
[43
W o rt ü b er H allsteins G odenwürde. So bleiben die genealogischen A ngaben
auffallend unscharf. M it H rap p s G ehöft s te h t es k au m besser als m it dem
der M elkorka. D er V erfasser h a t es zw ar genauer lokalisiert, beeilt sich
ab er auch h ier m itzuteilen, daß es zu seiner Z eit verödet w ar. D abei w ird
er allerdings m it im Auge geh ab t haben, was er im folgenden von H rap p ssta d ir zu erzählen gedachte. H rap p s H a u p ta u ftritte in der Saga kom m en
groteskerw eise nach seinem Tode. N ich t so sehr seine unangenehm e
N ach b arsch aft zu L ebzeiten ist fü r den F o rtg an g der S agahandlung
w ichtig als vielm ehr seine W iedergängerei. Zwischen ihr und dem
Schiffsunglück, dem T horstein s u rtr zum Opfer fällt bei dem V ersuch,
n ach H ra p p ssta d ir überzusiedeln (c. 18), b esteh t eine direkte V erbindung.
D ieser V orfall w iederum zieht den S treit um das E rb e T horsteins n ach
sich. D aß sich der L axd.-V erfasser in der A usform ung der auf diese
A useinandersetzung hinführenden Vorgänge von B erichten der S tu rlu
saga h a t inspirieren lassen, ist seit langem b e k a n n t77. Die T atsache des
E rb stre ite s an sich (ohne Hinw eis auf den rechtlichen A usgangspunkt)
d ü rfte er jedoch einer Lnb.-Q uelle h aben entnehm en können. In c. 123
der Stb. (und n u r in ihr — die entsprechenden K a p itel der H b. u n d d er
Mb. h ab en einen kürzeren T ext) ist davon die R ede. Auch w enn die d o rt
g en an n ten P ersonen zum Teil n ich t m it den in d er L axd. auf tre te n d e n
übereinstim m en, scheint m ir die A bhängigkeit des Sagaverfassers von
einer d erartig en A ngabe außer F rag e zu steh en 78. Jenes c. 123 der S tb. ist
n u n aber zu erst einm al (und dies in Ü bereinstim m ung m it den an deren
R ed ak tio n en ) dem L andnehm er im T horskafjord gew idm et: dem G oden
H allstein. D arin glaube ich den G rund d afü r sehen zu dürfen, daß H ra p p
in der L ax d . von vornherein in die N ähe dieses M annes gestellt w orden ist.
M it der E in fü h ru n g einer T ochter H allsteins w erden die späteren E re ig ­
nisse um T h o rstein s u rtr vorbereitet.
Abgesehen davon, daß die Rolle H ra p p s als U nheilstifter und W ieder­
gänger h au p tsächlich aus stereotypen M otiven zusam m engesetzt ist,
sp rich t som it auch nichts dafür, d aß sich der V erfasser hinsichtlich seiner
P erson selbst auf eine zuverlässige Quelle stü tzen konnte. Dennoch ist ein
A nlehnen des Verfassers an ihm b ek a n n te genealogische A ngaben sehr
w ahrscheinlich. Zu den in c. 103 der S tb. g enannten N achkom m en E rps,
des Sohnes von J a r l M eldun, gehört Asgeir. Dessen T ochter T h o rarn a ist
77 S. zuletzt H eller, L axdæ la saga u n d S turlunga saga, in: A rkiv för nord. fil. 76,
L und 1961, S. 119.
78 Einige der Abw eichungen lassen sich aus der A bsicht des Laxd.-V erfassers e r­
klären, T horkel trefill in dem E rb stre it die H auptrolle zuzuschieben.
44]
L axdæ la saga und L andnám abók
127
m it einem so n st völlig unb ek an n ten Sum arlidi H rappssohn verheiratet.
J e n e r A sgeir erscheint auch in c. 6 der L axd. u n te r den K in d ern E rps,
n ic h t ab er seine T ochter u n d ih r M ann, ó lsen d e u te t zw ar die M öglichkeit
d e r I d e n titä t des Sum arlidi der Stb. m it dem in c. 10 der Saga a n 79, h ä lt
sie ab e r wegen der zahlreichen eigenständigen A ngaben d er L axd., b e­
sonders hinsichtlich seines V aters H ra p p , fü r unw ahrscheinlich. M it R ech t
w eist er d arau f hin, daß m an nach der D arstellung der L axd. annehm en
m üsse, daß S um arlidi u n v erh eiratet gestorben is t80. E r folgert deshalb,
d aß die A ngaben der S tb. u n d der L axd. doch als unabhängig voneinan­
der zu b e tra c h te n seien u n d daß die Saga bei ihrer E rzählung aus m ü n d ­
licher Ü berlieferung geschöpft habe, die an das G ehöft H ra p p ssta d ir
g e k n ü p ft w ar. D em gegenüber m üssen w ir heu te viel m ehr m it der E r ­
find u n g sg ab e des Sagaverfassers rechnen. D aß die Saga im Zusam m en­
h an g m it E rp s Fam ilie ü b er Sum arlidi H rappssohn schweigt, ist sicher­
lich n ic h t ohne G rund so. E s sieht näm lich sehr danach aus, daß sich der
V erfasser die A nregung für die F ig u r des H ra p p von einem A ngehörigen
d er Sippe des K e til flatnefr geholt h at. Helgi K etilssohn „bióla“ 81 h a tte
einen Sohn „V iga-H rappr“ (Stb. c. 14). E r ist in der L nb. der einzige
T räg er dieses N am ens m it dem B einam en „Viga-“ , auf den der L axd.V erfasser bei seinem H ra p p ausdrücklich aufm erksam m acht. D aß er
d ab ei an d en H elgi-Sohn gedacht h a t, w ird noch w ahrscheinlicher d a ­
d u rc h , d aß es in dem genannten K a p itel d er Stb. von Helgi heißt: „(hann)
for til Islan d z or S udreyium “ . Das p a ß t zu den W orten der Saga über
H ra p p s A ufw achsen auf den H ebriden u n d seine F lu c h t von d o rt nach
Islan d . Ich glaube daher, daß der L ax d .-Verfasser die F iguren H ra p p und
S um arlid i in c. 10 aus den A ngaben seiner Lnb.-V orlage ü b er V iga-H rapp
H elgissohn u n d jenen n ich t genauer einzuordnenden Sum arlidi H ra p p s­
sohn, den M ann der T horarna, aufgebaut h a t, wobei dieser die N am en
fü r V a te r u n d Sohn, jener neben der H e rk u n ft den charakteristischen
B ein am en des V aters lieferte. H a tte er H ra p p auf diese W eise m it den
H eb rid en v erk n ü p ft, suchte er n u n einen in diese U m gebung passenden
V atersn am en . W as lag näher, als von dem N am en des Sohnes auszugehen
u n d seinen G ro ß v ater ebenfalls Sum arlidi zu nennen, d a dieser N am e
gerad e auf den W estinseln re ch t häufig gewesen zu sein sch ein t82.
W äh ren d d er L axd.-V erfasser bei den zum Geschlecht der U nn gehören78 A .a.O . S. 222 f.
80 I n c. 17 w ird gesagt, daß nach seinem Tode seine M utter das gesam te E rbe
ü b ern im m t.
81 Z um Teil auch wie in c. 1 der L axd. in der F orm „bjolan“ wiedergegeben.
82 Vgl. E in a r Ól. Sveinsson, íslenzk fornrit V, S. 19, Anm. 2.
128
R o lf H eller
[45
den oder m it ihm in V erbindung stehenden P ersonen n ich t von den
H ebriden spricht, h a t er sie also zur H eim at H rapps, einer zw eitrangigen,
wenn auch n icht unw ichtigen G estalt gem acht. D eren B edeutung für die
Vorgänge der Saga liegt, wie w ir gesehen haben, in erster Linie in ih rer
B ösartigkeit. D arin w ird sie n u r noch übertroffen von K otkel und seiner
Fam ilie. Ih r ureigenes E lem ent ist Zauberei, u n d zweimal bed eu tet ih r
T reiben den Tod für eine Person der Saga. In dem einen F all bew irken sie
das K e n te rn eines Schiffes (c. 35), wie ja auch (dem allerdings längst to ten )
H ra p p die Schuld am E rtrin k e n T horsteins zuzuschreiben ist. E s ist
d anach b estim m t kein Zufall, daß der Verfasser außer bei H rap p n u r bei
der K otkel-F am ilie von den H ebriden spricht. Als einzige nähere B estim ­
m ung fü r diese L eute finden w ir die Angabe, daß die Inseln ihre H eim at
gewesen seien (c. 35: „Þ essir m enn v á ru suöreyskir“ ). W enn es noch eines
Beweises bedürfte, daß der V erfasser die Rolle dieser Ü b e ltäte r m it einem
Seitenblick auf die H rap p s g estaltet h a t, w ird er du rch die W iederauf­
nahm e von M otiven und F orm ulierungen erbracht. N eben der schon
genannten V ernichtung eines Schiffes ste h t das R ingen m it einem W ieder­
gänger, dem sich dieser dad u rch entzieht, daß er in den B oden versin k t
(c. 24 u n d c. 38). Beide Male gelingt es tro tz seinem Verschwinden, seinem
T reiben ein fü r allem al ein E nde zu setzen („H eðan frá verðr engum m anni
m ein a t aptrgQ ngu H ra p p s“ — „E kki varð síðan m ein a t H allbirni“). A uf­
schlußreich ist, daß die offensichtlich selten gebrauchte W endung „e-m
verðr þ u n g b ý lt“ vom L axd.-V erfasser sowohl H ra p p als auch einem Sohn
K otkels in den M und gelegt w orden ist (c. 10 und c. 37)83.
Die E rk en n tn is, daß der L axd.-V erfasser die K o tk el-P artie n in m ehre­
ren P u n k te n bew ußt nach dem M uster der H rapp-S zenen geform t h a t,
lä ß t uns auch seine irritierenden A ngaben ü b er eine andere Person v erste­
hen. D ie K otkel-F am ilie siedelt sich am S kalm arfjord an. D er sie aufn im m t u n d ihnen den W ohnplatz anw eist, w ird „H allsteinn goöi“ ge­
n an n t; er w ohnt „ä H allsteinsnesi fy rir vestan Þ o rsk afj^rð “ (c. 34). Diese
A ngaben passen alle zu dem M ann, der nach c. 10 H rap p s Schw iegervater
gewesen sein soll; chronologische Ü berlegungen scheinen jedoch gegen
eine G leichsetzung zu sprechen. E in a r 01. Sveinsson sagt deshalb: „H all­
steinn goöi, sä er hér ræ ðir um , er ókun n u r af öllum öðrum heim ildum .
A tb u rð ir þessir g erast svo seint, að þ e tta g etu r ekki veriö H allsteinn
Þórólfsson, sä er nefndur v a r hér ä u n d an (10. k a p .)84.“ Vom historischen
83 Vgl. H eller, Studien zu A ufbau und Stil der L ax d æ la saga, in: A rkiv för nord. fil.
75, L und 1960, S. 137 und S. 145.
84 íslenzk fornrit V, S. 94, Anm. 5.
46]
L axdæ la saga und Landnám abók
129
S ta n d p u n k t aus ist dies durchaus richtig; es sieht sich aber anders an,
w enn m an dem Sagaverfasser freie schöpferische T ätig k eit zubilligt.
D aß es sich bei den beiden H allstein um zwei P ersönlichkeiten der frühen
isländischen G eschichte handelt, von denen die zweite, in der Saga näher
b estim m te, sonst nirgendw o erw äh n t wird, darf als ausgeschlossen b e­
tra c h te t w erden. G erade dieser H allstein t r i t t ja in der Saga n u r im Z u­
sam m enhang m it der jeglicher historischer B eglaubigung entbehrenden
K otk el-F am ilie auf. Schon die V erknüpfung des historischen H allstein,
des V aters von T h orstein su rtr, m it H ra p p geht aller W ahrscheinlichkeit
nach au f eine Idee des Saga verf assers zurück. Ih m ist es ohne Zweifel
auch zuzuschreiben, daß „H allsteinn goöi“ als B eschützer der zw eiten
G eneration von B ösew ichtern auf tr itt. E r h a t den N am en einfach aus der
H rapp-S zenerie übernom m en. W enn wir d aran denken, m it welcher
S elb stv erstän d lich k eit der L axd.-V erfasser E igennam en und V erw andt­
schaftsbeziehungen seinen künstlerischen Ideen d ien stb ar gem acht h a t,
d ü rfen w ir die V erm utung aussprechen, daß er bei dem H allstein in der
U m gebung H ra p p s absichtlich keine näheren A ngaben gem acht h a t (und
infolgedessen w eder die G odenw ürde noch der W ohnsitz erw äh n t ist).
D o rt ging es ihm n u r d arum , zwischen H ra p p und T horstein su rtr eine
B eziehung herzustellen; H allstein w ar n u r ein M ittel zum Zweck. In der
K o tk el-H an d lu n g dagegen spielte der S chauplatz eine w ichtige Rolle, so
d aß d er B eschützer der Z auberer örtlich festgelegt w erden m ußte, und
auß erd em k o n n te n u r ein m ächtiger M ann den Zuziehenden L and a n ­
weisen, eine V oraussetzung, die am ehesten bei einem G odenam t gegeben
w ar.
D er erste B eschützer K otkels ist also ein vom L axd.-V erfasser geschaf­
fener D oppelgänger von H rap p s Schw iegervater. H istorisches d ü rfte in
beiden R ollen n ich t e n th alten sein85. Die K en n tn is H allsteins aber d an k te
der L a x d .-V erfasser auf jeden F all der Lnb.
b
In c. 32 fä h rt d er Verfasser nach der V orstellung der Fam ilie von L augar
fort: „ I T u n g u bjó sá m aör, er Þ ó ra rin n hét, son Þ ó ris sælings; hann v ar
85 E inen literarischen Zusam m enhang zwischen der K otkel—H allstein-V erbindung
u n d der H rap p (— H allstein)—T horstein-P artie h a t auch A. C. K ersbergen für
m öglich gehalten. Sie glaubt aber dennoch, daß der Verfasser der L axd. aus einem
chronologischen I rrtu m heraus nach H allstein gegriffen h a t, u n d in der E rzählung
vom Tode von T horstein su rtr sieht sie — ihrer G esam tauffassung entsprechend —■
eine ursprünglich selbständige „frásögn“ (Frásagnir in de L ax d æ la Saga, in: Neophilologus 19, G roningen 1934, S. 63 f.).
130
R olf H eller
[47
góðr b ú an d i. Þ ó ra rin n v a r mikill m aðr ok sterkr. H a n n á tti lendur góðar,
en m in n a lausafé.“ D ieser N ach b ar Osvifrs w ird sp äter m ehrfach in das
Sagageschehen einbezogen. D er w ichtigste A u ftritt zeigt ihn an der Seite
K ja rta n s bei dessen B esuch in Saurboer (c. 47) u n d vor allem bei dem
H e im ritt du rch das S vinatal, wo sie in den H in te rh a lt der Osvifrssöhne
lau fen (c. 49). In dem folgenden K am p f erw ehrt er sich erfolgreich zw eier
A ngreifer, u n d d anach n en n t ihn der Sagaverfasser ein letztes Mal, als er
m it Bolli bei den G etöteten auf dem K am pfplatz zurückbleibt.
H in te r dieser Rolle scheint sich eine historische G estalt zu verbergen,
d en n in c. 114 der S tb. (H b. c. 86) finden w ir die Angabe: „Þ o rariN v a r
m ed K ia rta n i i Svinadal þ a er h an n feil.“ Auch w enn der H a u p tteil dieses
K ap itels — zu dem die Mb. kein G egenstück h a t — als Auszug aus d er am
Schluß g en an nten Þ orskfirðinga saga b e tra c h te t w erden k a n n 86, h aben
die W o rte selbständigen W ert, d a die P erson T horarins fü r jene S aga
ohne B ed eutung ist u n d seine A nw esenheit im S vinatal in ih rer ä lteren
F assu n g ebensowenig erw äh n t w orden sein d ü rfte wie in der erh alten en 87.
Die S tb. m ach t uns hier also offensichtlich m it dem M ann b ekannt, der im
K am p fe neben K ja rta n gestanden h a t, aber sie sp rich t doch von einem
an d eren T h o rarin als jenem B auern in T unga. In c. 114 der S tb. t r i t t H ergils m it seiner F ra u T h o rarn a auf. „Ingialldr v ar son þeira ... han n k e y p ti
H lid i Þ o skafirdi. Son hans v ar Þ o R a riN er a tti Þ orgerdi d o ttu r G lum s88.“
I n d er bisherigen F orschung w urden derartige unterschiedliche A ngaben
zum eist als Zeichen von U nabhängigkeit von Saga und Stb. gedeutet.
A uch Ólsen geht von dieser A nnahm e aus u n d h ä lt es für w ahrscheinlich,
d aß d er B ericht der L axd. zurückgeht „til m undtlige lokalsagn, id et
D órarins fad er Þ ó rir sœlingr åb e n b a rt er en eponym for SælingsåaXan,
h v o r h an s söns gård lå 89“ . Sicherlich b esteh t ein Zusam m enhang zw ischen
dem B einam en „sselingr“ u n d dem N am en des Tales; das erk lä rt aber nicht,
wie in einer lokalen m ündlichen Ü berlieferung an die Stelle eines In g ja ld
ein T h o rir (als V ater T horarins) tre te n konnte. W enn m an sich die W o rte
d er S aga üb er T ho rarin genauer ansieht, ergeben sich dagegen einige
H inw eise, d aß erst der L axd.-V erfasser die F ig u r T horirs geschaffen h a t.
Aus der L nb. w ußte er von jenem B egleiter K j a rta n s m it N am en T horarin.
O ffensichtlich h a t er diesen M ann, der in ihren A ngaben du rch seinen
86 Vgl. J ó n Johannesson, a.a.O . S. 104 f.
87 Ólsen w ollte das ganze K apitel als Auszug aus der älteren Þ orskfirðinga saga
b etra ch te n u n d m ußte ihr som it auch die B em erkung ü b er T horarin zuschreiben
(a.a.O. S. 228 f.). Das halte ich für ganz unw ahrscheinlich.
88 Ü bereinstim m ende A ngaben enth alten cc. 121 u n d 256 der Stb.
89 A .a.O . S. 229.
48]
L axdæ la saga und L andnám abók
131
V ater u n d seinen Schw iegervater m it den Gegenden um T horskafjord und
K ro k sfjo rd verk n ü p ft, dabei aber selbst n ich t auf einen b estim m ten P la tz
festgelegt w ar, n äh er an den S agaschauplatz herangeholt u n d ihm im
H inblick auf die ihm zugedachte Rolle in u n m ittelb a rer N ach b arsch aft
von O svifr angesiedelt. E r h a t ihn dabei zum H e rrn ü b er w eite von ihm
selbst n ic h t vollständig g enutzte L ändereien gem acht („H ann ä tti lendur
góðar“ ), so daß er Osvifr, der zur H a ltu n g seines großen V iehbestandes zu
wenig B oden besaß, W eideland verkaufen k o nnte (c. 32). Die A ngaben
über T ho rarin s großen L andbesitz u n d seinen W ohnsitz im „Sælingsd alr“ m üssen im Z usam m enhang gesehen werden. D er Sagaverfasser
w ollte dies von sich aus deutlich m achen u n d wollte gew isserm aßen in
einem Zuge sowohl den N am en des Tales als auch die gute w irtschaftliche
S tellung T h o rarins erklären. Je n e r w ar am ehesten von einem B einam en
„sæ lingr“ („w ohlhabender, m it G lücksgütern gesegneter M ann“ ) ab zu ­
leiten. U n d ein solcher B einam e w ar ihm , wenn auch aus einem ganz
an d eren L andesteil, aus der L nb. bek an n t. In den cc. 270 u n d 387 der S tb.
ist von einem T h o rarin sselingr, dem Sohn eines T horir, die Rede. Zw ar
w urde dem L axd.-V erfasser dadurch die V erbindung des N am ens T horarin
m it dem B einam en sælingr geradezu angeboten, er m u ß te sich jedoch
sagen, d aß es wenig glaubw ürdig erscheinen w ürde, w enn das Tal seinen
N am en erst d u rch T h orarin erh alten hab en sollte. E r entschied sich
deshalb dafür, den sprechenden B einam en seinem V ater beizulegen,
und er b e n u tzte fü r ihn auch gleich den V atersnam en jenes anderen T h o ra­
rin.
E in en H inw eis d arau f, daß der L axd.-V erfasser die L nb.-Ü berlieferung
über den v erm u tlich „echten“ B egleiter K jarta n s, T ho rarin Ingjaldssohn,
ebenfalls genau g ek an n t h a t, sehe ich darin, daß in c. 32 im A nschluß an
die E rzäh lu n g ü b er T horarins L an d v erk au f Thord, der Sohn Glums und
der In g u n , m it seinen Schw ägern eingeführt wird. Dieses N ebeneinander
k an n n ic h t als zufällig b e tra c h te t w erden, d a aus c. 256 der Stb. h e rv o r­
geht, d aß T hord u n d T horgerd, die m ehrfach genannte F ra u von T horarin
Ingjaldssohn, G eschw ister w aren. Obgleich der L axd.-V erfasser aus
T h o rarin einen ganz an deren M ann gem acht h a tte , h a t er T hord, ohne daß
das von d er S ag ahandlung nahegelegt oder g ar gefordert w ürde, in seiner
N ähe stehenlassen.
Ä hnlich wie V ig a-H rapp Sum arlidissohn d ü rfte som it auch der „Þ órarin n son Doris sselings“ der L axd. durch Verschmelzen zweier in der L nb.Ü berlieferung festg eh altener P ersonen e n tstan d e n sein. N icht m ündliche
Lokalsage, sondern n ü ch tern e Ü berlegungen eines Sagaverfassers h aben
ihm L eben gegeben. D as Beispiel zeigt erneut, daß der Laxd.-V erfasser
132
R olf H eller
[49
sich in großem U m fang auf N otizen der Lnb. g estü tz t h at; es bew eist
jedoch zugleich, wie frei er sich ihnen gegenüber gefühlt h a t und d a ß er
sich n ich t gescheut h a t, für seine Sagarollen neue P ersonen zu schaffen.
c
Bei H rap p , H allstein und T horarin w ar es möglich, etw as von den Ü b e r­
legungen des Laxd.-V erfassers, die der Schaffung der entsprechenden
Sagafiguren vorausgingen, aufzudecken. S elbstverständlich bleibt vieles
von dieser gedanklichen V orarbeit verborgen. W ir dürfen aber auf G rund
d er nachw eisbaren oder w ahrscheinlich zu m achenden K om binationen des
Verfassers auch die Fälle, in denen die erh alten en Quellen keine H inw eise
geben, u n te r ähnlichen G esichtspunkten betrach ten .
In c. 37 ta u c h t ein M ann nam ens E ldgrim auf. „H an n kvazk ... b ú a i
B orgarfirði á þeim bæ , er h eita E ldgrím sstaðir, — en sä b æ r er i dal þeim ,
er skersk v estr i fjgll milli M úla ok G risartungu; så er n ú kallaðr Grím sd alr.“ E r versu cht vergeblich, Thorleik H öskuldssohn ein kostbares G estü t
abzuhandeln, will sp äter die P ferde unrechtm äßig an sich bringen, w ird
dabei aber von H ru t erschlagen. Auf den größeren Z usam m enhang gesehen
ist sein A u ftreten insofern von B edeutung, als das g u t gem einte E in ­
greifen H ru ts bei Thorleik n ich t auf D a n k b ark eit stö ß t. Dieser stifte t im
Gegenteil seine Schutzbefohlenen, die K otkel-F am ilie, an, H ru t einen
em pfindlichen Schlag zuzufügen. Sie tu n es in der ihnen eigenen W eise,
indem sie einen von H ru ts Söhnen durch Z auber tö ten . Dieses V erbrechen
h a t ihre V ernichtung im Gefolge u n d w ird letzten E ndes auch zum A nlaß
fü r T horleiks A usw anderung. So ist E ldgrim s Rolle ein n ich t unw ichtiges
Glied in d er auf die H a u p th a n d lu n g der Saga zuführenden E reigniskette.
Allerdings ist sie nahezu als A nhängsel der infolge zu stark e r S chw arz­
m alerei w enig befriedigenden K otkel-H and lung zu b etrach ten , denn das
G estüt, u m dessentw illen E ldgrim sein Leben aufs Spiel setzt und verliert,
w ar T horleik von K otkel geschenkt worden.
Ü ber jen en E ldgrim ist außerhalb der Saga nichts b ek an n t. D as A uf­
fallendste an ihm ist sein N am e. U nd auffallend ist es auch, daß dieser
N am e in d er Lnb. u n te r H u n d e rten von P ersonen n u r ein einziges Mal
erscheint, bei einem B ew ohner des B orgarfjord-G ebietes. In c. 49 der Stb.
(Hb. c. 37) lernen w ir eine A rnbjörg kennen, deren einer Sohn ihn trä g t.
Die V erbindung des seltenen N am ens m it einem W ohnsitz im B orgarfjord
legt es n ahe, in ihm den in der L axd. au ftreten d en M ann zu sehen, in s­
50]
L axd æ la saga und L andnám abók
133
besondere da sein Gehöft ebenfalls Eldgrim sstadir genannt wird. Lnb. und
Saga weichen jedoch in der Lokalisierung dieses Gehöftes voneinander ab:
D er Eldgrim der Stb. wohnt „aa HalsiN vpp fra Arnbiargarlæk“ , also im
Thvera-Gebiet, während Thorleiks W idersacher das weiter nördlich
liegende Grimstal als sein Zuhause bezeichnet. Diese Angaben lassen sich
nicht vereinen, auch wenn die Entfernung zwischen beiden Plätzen nicht
allzu groß ist. So ist es verständlich, wenn in der Forschung zwar auf das
merkwürdige Nebeneinander hingewiesen, eine Gleichsetzung der Per­
sonen jedoch nicht gewagt worden ist90. W enn wir uns aber überlegen, daß
der L axd.-Verf asser selbst eine für die Saga so bedeutsame Person wie
H refna an eine ganz andere Stelle der Insel verpflanzt hat, kann ein solches
Verfahren bei einer Nebenperson kaum ausgeschlossen werden. Das
Bedauerliche ist nur, daß wir im Falle Eldgrims eine (aufbautechnische
oder allgemein künstlerische) Notwendigkeit der „Umsiedlung“ nicht
anzugeben vermögen. Der erste A uftritt des Mannes ist auf dem Allthing;
sein Zusammenstoß m it H ru t findet im Tälergebiet sta tt. Von der W ohn­
stä tte wird nur gesprochen; sie h a t keine Bedeutung für die Handlung.
Gerade das aber läßt es ungewöhnlich erscheinen, daß der Verfasser das
Gehöft so genau lokalisiert. Wollte er etwa den Anschein erwecken, der
Name des Tales, Grimstal („sä er n ú kallaðr Grimsdalr“), sei von dem des
Mannes, Eldgrim, abzuleiten? Auf jeden Fall beweist die Angabe „i dal
þeim, er skersk vestr í fjgll milli Múla ok Grisartungu“ gute Ortskenntnis
auf seiten des Verfassers. Verwunderlich ist das kaum, denn das Tal bildet
ein Stück des Hauptverbindungsweges zwischen dem Tälergebiet und der
Landschaft um den Borgarfjord. Die Sturlunga saga gibt m ehr als ein
Beispiel dafür, daß m an bei einem solchen R itt an G risartunga vorbeikam.
Aber auch der Laxd.-Verfasser h a t diese Strecke noch einmal vor Augen
gehabt, nämlich beim Zuge des Thorgils und der Söhne Gudruns gegen
Helgi Hardbeinssohn (c. 62): „... ríða þeir upp eptir H ^rðadal ... Þeir
ríða leið sína upp til Sópandaskarðs ok yfir Langavatnsdal ok svá yfir
Borgarfjprð þveran.“ Nach dem Passieren des Langavatnstales ist kaum
ein anderer Weg als der vorbei an Muli und G risartunga denkbar91. Der
Verfasser wußte also bei der Lokalisierung von Eldgrims Gehöft sehr
genau, was er schrieb. Sollte das nicht als indirekter Hinweis darauf
gedeutet werden können, daß er auch hier einen bestim m ten — für uns
nicht mehr erkennbaren — Grund für die besondere Ansiedlung seiner
90 Vgl. z.B. Ólsen, a.a.O . S. 229 f.
91 Vgl. Sigurður Vigfússon, R annsókn í B orgarfirði 1884, in: Á rbók hins íslenzka
fornleifafélags 1884— 1885, R eykjavik 1885, S. 80.
134
R olf H eller
[51
Sagaperson gehabt h a t92, daß aber hinter seiner Figur letztlich der in der
Stb. genannte Mann steht?93
d
N ach dem Tode H öskulds rich ten seine Söhne ein großes F est zu E h re n
ihres V aters („erfi“ ) aus. Die Saga b erich tet d arü b er ausführlich, weil
sich in seiner V orbereitung u n d D urchführung Olafs, des unehelichen
Sohnes, überragende Stellung abzeichnet (c. 27): „Ok er a t veizlu kem r, er
þ a t sagt, a t flestir virðingam enn kom a, þeir sem h e itit h^fðu. V ar þ a t svá
m ik it fjplm enni, a t þ a t er spgn m an n a flestra, a t eigi sk y rti n íu hundruð.
Þ essi h efir p n nur veizla fjplm ennust v erit á íslan d i, en sú pnm ir, er
H ja lta sy n ir gerðu erfi e p tir fgður sinn; þ a r v á ru tólf h u n d ru ð ... ó lá fr
gekk til m ó ts við báða brœ ðr sína um fégjafir; v a r ok gefit gllum virðingam pnnum .“
In c. 207 der S tb. (und in etw as erw eiterter F orm in H b. c. 174) h eiß t es
nach N ennung der Söhne H jaltis: „þat- hefir erbi v erit aa g æ ta zt aa Islan d i
er þeir erfdu fau d u r siN. ok v o rn þ a r MCC. bods m an n a ok voru aller
v ird ingam enn m ed giofum b r u tt leiddir.“ U nabhängig von der F rage,
w orauf sich diese M itteilung stü tz t, darf gesagt w erden, daß der L axd.V erfasser bei dem Vergleich m it dem „erfi“ der H jaltissöhne eine d erartig e
A ngabe v o r sich g eh ab t h a t. D as w ird n ich t n u r durch die ü bereinstim ­
m ende G ästezahl erwiesen, sondern wohl auch durch die A ufnahm e des
W ortes „viröingam enn“ . Beim großen Gelage der U nn (in c. 7) beispiels­
weise is t auch von der V erteilung von A bschiedsgaben die Rede; d a
b en u tz t d er V erfasser für die V ornehm sten folgende U m schreibung:
„ ... gefr ó lá fr (Unns Enkel) stórm annligar gjafir þeim m pnnum , er þ a r
92 Auch w enn das nicht als ausreichende E rklärun g angesehen w erden m ag, k ö n n te
(wie bei T horarin) an ein H eranrücken an den H au p tsch au p latz der Saga g ed ach t
werden. V ielleicht erschien es dem Verfasser unw ahrscheinlich, daß ein im inneren
B orgarfjord ansässiger M ann einiger P ferde wegen bis ins T älergebiet g eritten sei.
93 N icht w ahrscheinlich ist, daß der Laxd.-V erfasser ganz ohne äußeren A nstoß
darauf verfallen ist, dem W idersacher Thorleiks den ungew öhnlichen N am en zu
geben. A n m ündliche Ü berlieferung als Quelle zu denken, erscheint angesichts d er
geringen B edeutung seiner P erson — jeder beliebige Mensch k ö n n te in seiner R olle
au ftreten — kaum nötig. E h er ist an einen Orts- bzw. G eländenam en als A us­
gangspunkt zu denken. Die Saga erzählt, H ru t habe E ldgrim s Leiche bei E ldgrim sh olt zugedeckt. W enn dieser N am e vor der Schöpfung der Saga schon existierte,
könnte er dem Laxd.-V erfasser den W eg gewiesen haben. D aß vorhandene O rts­
nam en von den Sagaverfassern in derartiger W eise ausgedeutet u n d d am it zu
scheinbaren S tützen der E rzählung gem acht w orden sind, ist sicher.
52]
L axdæ la saga und Landnám abók
135
v á ru m est virðir, áðr á b ro tt fóru“ , u n d zuvor h a tte es geheißen: „hon lét
víða bjóða tig n u m mQnnum ór QÖrum sveitum ... Þ a r kom ... m a rt
a n n a t stó rm enni.“ E rs t in c. 69, am E nde des Gelages zur H ochzeit von
T horkel un d G udrun, w erden die bedeu ten d sten G äste auch als „virðingam enn“ bezeichnet.
Vielleicht ist es nicht unwichtig, daß in Stb. c. 205 von H erfinn und
H alla, den Großeltern Thorbjörns, des Sohnes von Skjalda-Björn, die
Rede ist und in c. 208 die Nachkommen von Thord von Höfdi aufgezählt
werden, zu denen auch seine Enkelin Gudlaug gehört, die Frau von
Thorleik Höskuldssohn. Alles zusammengenommen deutet an, daß sich
der Laxd.-Verfasser auch in der Überlieferung in diesem Landnahm ebe­
reich gut auskannte.
e
B ek an n tlich h a t d er L axd.-V erfasser des öfteren (besonders in den cc. 31
u n d 78) G enealogien w eit über den von der Saga übersp an n ten Z eitraum
h in au s verfolgt. A n ihrem E nde stehen in der Regel bedeutende P ersonen
des 12. oder des frü h en 13. Ja h rh u n d e rts, m it denen gleichsam eine B rücke
geschlagen w erden sollte zu den G eschlechtern, deren A ngehörige das
P u b lik u m des S agadichters bildeten. Die A uswahl der auf diese W eise
g en a n n te n P ersonen der S turlungenzeit ist sicherlich n ich t zufällig ge­
tro ffen w orden. F am iliengeschichtliche Interessen des Verfassers d ü rften
eine R olle gespielt haben. Bei der fa st undurchschaubaren V erflechtung
d er fü hrenden F am ilien des L andes lassen sich jedoch keine ex a k te n
Schlüsse aus diesen A ngaben ziehen, abgesehen davon, daß in einigen
F ällen auch bloße A chtung vor einem M ann oder einem Geschlecht den
V erfasser zu seiner N ennung v e ran laß t haben kann. Als Quellen fü r diese
A ngaben dürfen w ir zeitgenössische genealogische A ufzeichnungen, die
sich zum Teil in den in der S tu rlu n g a saga vereinten Sagas niederge­
schlagen haben, voraussetzen. V erschiedentlich w erden auch in der Lnb.
überlieferte G eschlechterreihen den A nstoß gegeben haben, so u n te r
and erem fü r die in c. 40 von A udun Asgeirssohn ausgehende Linie, deren
A bschluß „E yjólfr, er veginn v a r á alþingi“ bildet. Sie ste h t gleichlautend
auch in c. 177 d er S tb .94
94 D aß beide A ngaben auf die ursprüngliche L nb. zurückgehen, wie Jó n Jo h a n n es­
son anzunehm en geneigt ist (a.a.O. S. 215 f.), h alte ich für fraglich, d a solche (bis
ins 12. Ja h rh u n d e rt reichende) G enerationsreihen kaum dem C harakter dieser Urfassung entsprechen dürften.
136
R olf H eller
[53
W ahrscheinlich waren m it der Tötung Eyjolfs auf dem Allthing be­
sondere Ereignisse verknüpft, so daß seine Nennung, obgleich die Person
für die Saga ohne Bedeutung war, des allgemeinen Interesses sicher sein
konnte95.
D er L axd.-V erfasser w ird also beim Zusam m enstellen des genealo­
gischen M aterials für c. 40 diesen von Asgeir, den er zu K alfs u n d H refnas
V ater g em ach t h a tte , herkom m enden Zweig der Fam ilie auch aus seiner
Lnb.-V orlage übernom m en h ab e n 96.
D aß eine L nb.-R ed ak tio n auch einen E inblick in die A rbeitsw eise des
L axd.-V erfassers geben kann, wenn sie selbst vielleicht gar n ich t seine
Quelle gewesen ist, erw eist ein T ex tstü ck in c. 50 der Saga.
N achdem der V erfasser in c. 32 O spak zusam m en m it seinen B rüdern
als Sohn Osvifrs vorgestellt und in den cc. 47 bis 49 ausführlich von
seinem A nteil am Zuge gegen K ja rta n b eric h tet h a t, fü h rt er in c. 50
überraschenderw eise eine N achkom m enreihe über seinen Sohn Ulf bis auf
E rzbischof E y stein. E r te ilt d a m it, daß Olaf P fau gegen alle an dem
Ü berfall auf K ja rta n B eteiligten A nklage erhoben habe außer gegen
O spak — „hann v a r áðr sekr um konu þá, er Aldis h ét, hon v ar d ó ttir
H ólm gpngu-L jóts af Ingjaldssandi. D eira son v a r Ú lfr, er síðan v a r
stallari H arald s konungs Sigurðarsonar; h an n á tti Jó ru n n i Þ orbergsd ó ttu r. Þ e ira son v a r Jó n , faðir E rlends hím alda, fpður E ysteins erkibysk u p s“ . Von all diesen A ngaben ist fü r den Ereignisablauf, dessen D a r­
stellung sie — fü r unser Gefühl ungerechtfertigt — unterbrechen, einzig
die B em erkung über O spaks frühere S traffälligkeit w esentlich. Schon der
N am e der F ra u , um derentw illen er „sekr“ w urde, b rau ch te n ich t g en a n n t
zu w erden, d a sie in der Saga sonst n ich t a u ftritt. Aus den E rfordernissen
d er S agahandlung ist der genealogische E x k u rs also n ich t zu erklären.
E ine beab sich tigte H ervorhebung O spaks durch Hinweis auf den b e­
rü h m ten N achkom m en ist angesichts seiner Rolle u n d des sang- und
klanglosen V erschw indens nach der Ausreise der Osvifrssöhne unglaub95 K ålund h a t die V erm utung ausgesprochen (Ausgabe der L axd., in: A ltnordische
Saga-Bibliothek, H eft 4, H alle 1896, S. 118 Anm.), daß es sich dabei um den K am p f
auf dem A llthing im Ja h re 1163 gehandelt habe (vgl. P restssaga G uðm undar góða
c. 2).
96 I n der L axd. erscheint die abschließende B em erkung der Stb. ü b er diese Ge­
schlechtsreihe: „fadir Orms kapalins Þ orlak s byskups“, nicht. Ich wage zu b e­
zweifeln, daß m an daraus schließen kann, daß sie dem L axd.-V erfasser n ich t b e­
k a n n t war, er also eine ältere Stufe der Lnb.-Ü berlieferung b en u tzt h abe (so Jó n
Johannesson, a.a.O.). W ir haben schon des öfteren gesehen, daß Schweigen bei ihm
n icht U nw issenheit bedeuten m uß. D aran än d ert auch nichts, daß w ir h ier die
Ursache der A uslassung nicht zu erkennen vermögen.
54]
L axd æ la saga und L andnám abók
137
haft. So bleibt eigentlich nur die Annahme übrig, daß der Laxd.-Verf asser
hier wie in anderen Fällen sein umfassendes genealogisches Wissen d ar­
legen wollte, wobei er bei einem Teil seines Publikum s wohl eine ver­
gleichbare Sachkenntnis voraussetzen durfte.
A n an d erer Stelle bin ich der F rage nachgegangen, auf welche Quellen
sich d er L axd.-V erfasser dabei g estü tz t h a t 97. F ü r die von Ulf, dem
M arschall K önig H aralds, bis zu Erzbischof E y stein führende G enerations­
folge h a t er offenbar eine K önigssaga herangezogen, wobei am ehesten an
die ihm g u t b ek an n te M orkinskinna zu denken ist. U ber O spaks Liebes­
affäre, d u rch die dieser zw ar d er V ater des sp äter so tü ch tig en Ulf w urde,
die ih m ab er auch eine V eurteilung einbrachte, könnten wir nichts aussagen, w enn w ir n ich t S tu rlas B earbeitung der Lnb. besäßen. In c. 142
w erden d a die Vorgänge skizziert, durch die O spak „sekr“ w urde. Auch
w enn die personengeschichtlichen A ngaben in zwei P u n k te n von denen
der L axd. abw eichen, k ö nnte die S tb. wohl das Vorbild für die N otiz in
d er Saga abgegeben haben. W ahrscheinlicher ist jedoch, daß Stb. und
L axd. in diesem F all auf eine gem einsam e Quelle zurückgehen, auf die
Saga näm lich, aus der S tu rla einen Auszug gem acht und eben als c. 142
in seine R ed ak tio n eingesetzt h a t 98. D er C harakter dieses K apitels lä ß t
keinen an d eren Schluß zu, als daß ihm eine b re it ausm alende E rzählung
zugrunde gelegen h a t, und seine beiden letzten Sätze geben auch zu er­
kennen, um welches W erk es sich dabei gehandelt hat: um die H á v arð ar
saga Isfirðings, allerdings in ih rer ursprünglichen, n ich t m ehr erhaltenen
G estalt.
D er L a x d .-Verfasser h a t sich also in c. 50 verm utlich A ngaben jener
älteren Saga zun u tze gem acht. W ir aber danken unser W issen über den
U rsp ru n g dieser den B ereich der L axd.-E rzählung überschreitenden B e­
m erkungen allein S tu rlas redaktioneller T ätigkeit.
7
Der Vergleich zwischen genealogischen Angaben der Laxd. und den
entsprechenden der Lnb.-Redaktionen hat, wie vorausgesehen, gezeigt,
daß die Lückenhaftigkeit der Überlieferung in zahlreichen Fällen keine
sicheren Aussagen über das Verhältnis beider zuläßt. E r h a t aber deutlich
werden lassen, daß man sich m it einem zu starren Festhalten an älteren
97 D er Verfasser der L axd æ la saga und sein V erhältnis zur Sturlubók, in: A fm ælisrit
Jó n s H elgasonar. 30. júní 1969, R eykjavik 1969, S. 82 ff.
98 Vgl. Jó n Johannesson, a.a.O. S. 38 ff. und S. 105.
138
R olf H eller
[55
Auffassungen den Weg zu einer richtigen Beurteilung der Sagaaussagen
versperrt. Solange m an hinter jeder von der Lnb.-Überlieferung abwei­
chenden Angabe eine eigenständige mündliche Tradition verm utet, der
der Laxd.-Verfasser angeblich den Vorzug vor seiner Lnb.-Vorlage
gegeben hat, und solange m an jedes Schweigen des Verfassers als Aus­
druck von Unkenntnis betrachtet, ist für die realistischere Vorstellung
von einem selbständig denkenden und schaffenden Verfasser kein Raum .
Man h a t sich vielleicht manchmal die Konsequenzen einer solchen E in ­
stellung nicht richtig klar gemacht. B etrachten wir noch einmal die KetilUnn-Szenen der Saga. Aus ihrer Sonderstellung innerhalb der vorliegen­
den Überlieferung h a t m an den Schluß gezogen, daß dem Laxd.-Verfasser
nichts von dem bekannt war, was vor ihm über diese Personen und ihr
Schicksal den Weg auf das Pergam ent gefunden hatte. Auch ehe die
erstaunliche Breite der literarischen Kenntnisse dieses Verfassers offen­
kundig war, m ußte eine solche Annahme fragwürdig erscheinen, nicht
zuletzt deshalb, weil die vom In h alt her nahestehenden W erke in dem
Teil Islands verfaßt worden sind, der auch als H eim at der Laxd. anzu­
sprechen ist. Den Versuch, eine andere Lösung des Problems zu finden,
h a t jedoch niemand ernsthaft unternom men. Das beste wäre es noch
gewesen, wenn die Entstehungsfrage offen gelassen worden wäre. Be­
kanntlich haben aber die Besonderheit der Erzählung vom Weg der
Familie Ketils nach Island und das Schweigen der Saga über die Annahme
des christlichen Glaubens durch einige Mitglieder der Familie die H a u p t­
stützen der bislang gültigen Vorstellung vom Aussehen der Lnb.-Vorlage
des Laxd.-Verfassers abgegeben. Sie kann jedoch keinesfalls richtig sein
bei einem Mann m it seinem Wissen. W enn wir bedenken, wie eigenwillig
er literarische Erzählungen und sogar ihm zugekommenes historisches
Material über die Sagapersonen (beispielsweise Kj artans Zusam m en­
treffen m it König Olaf) beim Aufbau seines Werkes verw ertet hat, dann
dürfen wir nicht an der Möglichkeit vorbeisehen, daß er sich gegenüber
genealogischen Aufzeichnungen ebenso verhalten hat, ja wir müssen
diese Möglichkeit bei allen Überlegungen an den Anfang stellen. Um
einer einzigen Person willen die historische Chronologie eines bedeutenden
Teiles der Saga zu verschieben (wie es der Verfasser nach einhelliger
Auffassung der Forscher bei Bolli dem Jüngeren getan hat), kann kaum
als geringere „Fälschung“ betrachtet werden als das aus aufbautechni­
schen und künstlerischen Gründen vorgenommene Fernhalten K etils und
der Unn von dem Gebiet westlich Schottlands und die Verschmelzung
zweier in der Lnb.-Überlieferung getrennter Fam ilien (wie sie bei Kalf
und H refna vorliegt). In allen Punkten w ar wenigstens ein Teil des
56]
L axd æ la saga und L andnám abók
139
Publikum s in der Lage, die „Fälschung“ zu durchschauen. Wenn man
annim m t, daß das Publikum die eine widerspruchslos zur K enntnis
genommen hat, ist schwer einzusehen, warum das bei den anderen nicht
so gewesen sein sollte. Der Laxd.-Verf asser ist wegen seiner von anderen
Quellen abweichenden Angaben als schlechter Historiker bezeichnet
worden. Dieses U rteil ist ungerechtfertigt. Wie wenig er H istoriker im
strengen Sinne sein wollte, zeigt eine Gestalt wie „Hallsteinn goöi“. Nach
unseren Beobachtungen kann kaum ein Zweifel darüber bestehen, daß
der Beschützer der Kotkel-Fam ilie eine reine Erfindung des Verfassers ist.
E r h a t in Nachbildung einer früher (auch schon in einem erdichteten Zu­
sammenhang) genannten historischen Person eine für die Sagahandlung
notwendige Figur geschaffen, ohne sich im geringsten m it chronologischen
Fragen zu belasten. Der Zweck heiligte das Mittel; und der Zweck war in
jedem Fall der Aufbau einer spannenden Handlung. Der Verfasser ist den
ihm vorliegenden genealogischen Aufzeichnungen nur so weit gefolgt, wie
es m it seiner Konzeption vereinbar war, und er h at sich nicht gescheut,
neue Figuren zu schaffen und neue Verwandtschaftsbeziehungen herzu­
stellen.
Es sei noch einmal betont, daß sich der Verfasser in einzelnen Fällen
durchaus auf mündliche genealogische Überlieferungen oder auf nicht
erhaltene, von der Lnb. abweichende Aufzeichnungen gestützt haben
kann. Ganz ohne Zweifel sind diese Möglichkeiten in der älteren Forschung
aber wesentlich überschätzt worden. Die Untersuchungen haben in eini­
gen wichtigen Fragen den Beweis erbracht, daß die Abweichungen der
Laxd. von den M itteilungen der Lnb. aus den Erfordernissen der Saga­
handlung heraus zu erklären sind, und sicherlich haben sich die Änderun­
gen der Vorlage nicht auf die Fälle beschränkt, in denen wir die Ü ber­
legungen des Verfassers nach vollziehen können.
Am schwierigsten zu beantw orten ist nach wie vor die Frage, von
welcher genealogischen Quelle der Verfasser ausgegangen ist.
Die Prüfung der verschiedenen Aussagen über die F rau Höskulds hat
gezeigt, daß die Tatsache, daß die Mb. im allgemeinen einen ursprüng­
licheren Text bietet als die anderen Redaktionen der Lnb., nicht dazu
verführen darf, ihren Angaben in jedem Falle größeres Gewicht beizu­
messen. Die Jorun-N otiz gestattet jedenfalls keine Aussage über die
Lnb.-Vorlage des Laxd.-Verfassers. Nach meiner Auffassung läßt sich
über das Verhältnis der Laxd. zu der durch die Fragm ente der Mb.
repräsentierten Lnb.-Fassung überhaupt nichts Sicheres erm itteln. Außer
in der Jorun-Frage h a t ólsen die Mb. noch bei der Besprechung der
Landverteilung durch Unn und bei den Bemerkungen über die Leute von
140
R olf H eller
[57
E y r herangezogen99. E r g lau b t nachw eisen zu können, daß der L ax d .Verfasser in beiden F ällen von einer m it der Mb. übereinstim m enden
L andnahm equelle ausgegangen ist. Beide Thesen scheinen m ir jedoch
m it U n sicherheitsfaktoren belastet.
J ó n Jo h annesson h a t sich d afür ausgesprochen, daß das c. 98 der S tb.
ü b e r K etil, den südlichsten A nsiedler in U nns L andnahm egebiet, auf sehr
alte Quellen zurückgeht und nicht, wie ólsen angenom m en h a tte , ein
sp äterer E inschub is t100. D as Fehlen einer N otiz ü b er K etil an d er zu
erw arten d en Stelle der Mb. (hinter dem K a p itel über Vifil) spielt n u n
aber in ó lsen s Ü berlegungen zur ursprünglichen R eihenfolge der A ngaben
innerhalb von U nns L andnahm e eine R olle101. E rw eist sich dieses Glied in
seiner G ed an kenkette als unb rau ch b ar, dann können davon wohl k au m
die Schlußfolgerungen u n b e rü h rt bleiben, die er aus den A ngaben d er Mb.
über H ö rd (im S chlußstück von c. 26) u n d Vifil (c. 27) gezogen h a t 102.
D as ist um so m ehr der F all, als es auch seinem w ichtigsten A rgum ent,
der übereinstim m enden B ezeichnung Vifils als des vierten Freigelassenen
der U nn/A ud in L axd. (c. 6) und Mb. (c. 27)103, an Ü berzeugungskraft
gebricht. Die P arallele h ä tte n u r d an n eine w eiter reichende B edeutung,
wenn die E c h th e it der L axd.-Stelle über jeden Zweifel erhaben wäre; das
aber ist n ich t der F all. D er zur Mb. stim m ende Satz „Vifill h é t hinn
fjórði lausingi A uöar“ ist n u r in P ap ierh an d sch riften der sog. z-K lasse aus
dem 17. J a h rh u n d e rt überliefert (AM 123 und 124 fol.). In einer der nach
K älunds A nsicht besten H an d sch riften dieser G ruppe, AM 158 fol.104,
ste h t jedoch: „Vifill h é t þræll A uðar hinn fjórðL , u n d das W ort „þræ ll“
p a ß t n ich t zur A ngabe der Mb.; außerdem w ird es sachlich der S itu a tio n
n ich t gerecht, d a die L andvergabe die Freilassung voraussetzt. E s ist
ferner zu beachten, daß in diesen A ngaben von „A ud“ die R ede ist,
99 A.a.O. S. 152 ff. und S. 203 ff.
100 A.a.O. S. 215.
101 Zwar schweigt die L axd. über K etil, d a rin sollte m an aber vorsichtigerweise
keine S tütze für die A nnahm e sehen, daß e r in der ursprünglichen Lnb. nicht
genannt w orden sei.
102 E s ist zu beachten, daß die beiden K apitel der Mb., die als einzige von den zum
T älergebiet gehörenden A bschnitten erhalten sind, m it einer Geschlechtslinie bis
auf die L eute von Melar fortgeführt w erden, d.h. also vom R ed ak to r b earb eitet
worden sind. E s ließe sich denken, daß zwischen dem speziellen Interesse des
R edaktors für H örd und Vifil und ihrer B ehandlung am Schluß des A ud-K om plexes
ein Z usam m enhang besteht.
103 Die Stb. fü h rt Vifil dem gegenüber als ersten an u n d verzichtet ü b erh a u p t auf
eine Zahlangabe.
104 S. E inleitung zur A usgabe der L axd., K øbenhavn 1889— 91, S. X X V I.
58]
L axdæ la saga und L andnám abók
141
w äh ren d der L axd.-V erfasser doch offensichtlich den N am en „U nn“
verw en d et h a t. E s erscheint m ir dem zufolge n ich t sicher, d aß die A ngabe
auf d en L axd.-V erfasser zurückgeht, u n d w enn dies der F all sein sollte,
d an n ist zum indest ü b er ihren ursprünglichen W o rtla u t n ichts auszu­
m achen. W ir d ürfen danach die M öglichkeit n ich t außer ac h t lassen, daß
die Ü b ereinstim m ung m it der Mb. erst im L aufe der Ü berlieferung e n t­
sta n d e n ist u n d daß dabei obendrein U n ach tsam k eit im Spiel gewesen
sein k an n , h a tte n die A bschreiber doch in dem u n m ittelb a r folgenden
Satz v o n Osk, der vierten T ochter Thorsteins, zu berichten („Ósk h ét hin
fjórða d ó ttir Þ o rstein s rauðs‘:).
Die F rage n ach dem A ussehen der Quelle des L axd.-V erfassers für die
Besiedlung des Tälergebietes k an n som it von der Mb. h er k au m gelöst
w erden.
Bei der A ufnahm e der Genealogie der L eute von E y r (in c. 3) h a t der
L axd.-V erfasser zweifellos ein Glied ausgelassen und d ad u rch die von
allen an deren Quellen abw eichende Aussage über V estar als M ann der
H elga K jallak sto ch ter gem acht. N ach ólsens A nsicht h a t der V erfasser
in d er in h altlich m it der Mb. (c. 21) übereinstim m enden Vorlage ein S tück
übersprungen, so daß V estar n ich t n u r die Stelle seines Sohnes an der
Seite H elgas eingenom m en h a t, sondern obendrein auch (gegen die A n­
gabe d e r Mb.) als erster A nsiedler in E y r erscheint105. A uf diese W eise
ließe sich in d er T a t die E n tsteh u n g der falschen A ngabe des L axd.Verfassers erklären. Ü berraschen m uß es aber, daß er u n m itte lb a r a n ­
schließend als letztes Glied der G eschlechtslinie S tein th o r von E y r, den
Sohn T horlaks, n en n t, der in der Mb. n ich t u n te r den K in d ern dieses M an­
nes zu finden ist, dagegen in dem (von der E y r byggja saga beeinflußten)
c. 81 d er Stb. die erste Stelle einnim m t. So k an n Ólsens E rk läru n g sv er­
such letzten E n d es n ich t befriedigen. D aß der L a x d .-Verfasser hier für
eine falsche A ngabe verantw ortlich ist, ist sicher; daß er von einer m it der
Mb. gleichlautenden Vorlage ausgegangen ist, h alte ich n ich t für erwiesen.
In den voraufgegangenen U ntersuchungen haben die A ngaben der Stb.,
die als einzige einen G esam tvergleich m it dem in der Laxd. v erarb e itete n
genealogischen Stoff zuläßt, eine große Rolle gespielt. W ir haben n u n ­
m ehr zu prüfen, ob aus ihnen neue E rkenntnisse ü b er das V erhältnis der
L axd. zu dieser L n b .-R ed ak tio n zu gew innen sind. W ie früher gesagt, h a t
m an das auffällige N ebeneinander von Ü bereinstim m ung und Abw eichung
in den genealogischen A ngaben beider W erke d am it erklären wollen, daß
105 I n diesem P u n k t ist die L axd. dadurch, wie Olsen m eint, n u r scheinbar m it der
E y rb y g g ja saga u n d S tb.-H b. in Ü bereinstim m ung.
10 —
A R K IV FÖ R N O R D IS K FILO LO G I L X X X I X
142
R olf H eller
[59
ihnen eine gem einsam e Quelle zugrunde lag, die sie unabhängig von ein an ­
der b en u tzt u nd dabei teilweise v erän d ert haben, wobei sich S tu rla vor
allem in den für unsere F ragen entscheidenden cc. 104 und 105 auf eine
u n b ek an n te zweite genealogische Quelle g estü tzt haben soll. W ie aber soll
m an sich das „unabhängige“ N ebeneinander von Stb. und L axd. v o r­
stellen? V ersucht m an, diese Ü berlegungen in die W irklichkeit des 13.
Ja h rh u n d e rts zu ü b ertragen, d an n stö ß t m an auf verschiedene Schw ierig­
keiten: Beide W erke sind im B reitfjordgebiet en tstan d en . D er D ichter
der L axd. gehörte allen A nzeichen nach zum K reis der S turlungen106,
deren geistiger M ittelp u n k t um die M itte des 13. J a h rh u n d e rts S tu rla
T hordssohn gewesen sein dürfte, u n d beide w aren m it der L ite ra tu r ih rer
Zeit bestens v e rtra u t. U n te r diesen U m ständen ist es u ndenkbar, d aß der
Schöpfer des jüngeren W erkes nichts von der E xistenz des älteren gew ußt
h at. U nd selbst bei einem nahezu gleichzeitigen E n tsteh en m ü ß te ein
beiderseitiges W issen um die laufende A rbeit vorausgesetzt w erden. Die
herrschende M einung suchte den Z eitp u n k t d er N iederschrift der L axd. in
den J a h re n vor 1250. D am it w ürde sie als das ältere W erk zu gelten
h ab en 107, u n d S tu rla m ü ß te sie bei der B earbeitung der Vorlage m it voller
A bsicht ignoriert haben, denn die Stb. lä ß t keinen E influß der D a rstel­
lung der L axd. erkennen108. E ine solche H a ltu n g s te h t jedoch im W ider­
spruch zu allem , was w ir über S turlas R ed ak to r-T ätig k eit wissen. E r h a t
für seine L n b .-B earbeitung alle erreichbaren Quellen genutzt. W o im m er
es m öglich w ar, h a t er einen Auszug aus dem ihm b ek an n ten W erk h er­
gestellt u n d in die Vorlage eingefügt. D abei ergaben sich oft W idersprüche
zu deren genealogischen A ngaben. S tu rla h a t sie entw eder aufzuheben
gesucht, indem er die w iderstreitenden Aussagen aufeinander abstim m te,
oder er h a t, wo das n ich t zu erreichen w ar, den ursprünglichen L nb.-T ext
rigoros beiseitegeschoben u n d den Auszug an seine Stelle gesetzt. J ó n
Jo h annesson h a t d afü r auf G rund des Vergleiches m it den anderen Lnb.R ed ak tio n en , besonders m it der Mb., eine so große Zahl von Beispielen
beigebracht, daß dieses Vorgehen als G rundprinzip der A rbeit S turlas
angesprochen w erden kann. Die L axd. w äre der einzige b ek a n n te F all, wo
106 Die F rage nach der Person des L axd.-D ichters ist hier bew ußt ausgeklam m ert
worden, um die P roblem atik ganz aus sich heraus erfassen u n d behandeln zu k ö n ­
nen.
107 Ausgehend von Sturlas A lter und u n te r B erücksichtigung der zahlreichen von
ihm verarbeiteten Sagas, deren E ntstehungszeit sich zum Teil an n äh ern d festlegen
lä ß t, kann m an die A rbeit an der Stb. kaum vor der Ja h rh u n d e rtm itte ansetzen.
108 Die A ngaben über M elkorka-M yrkjartan m üssen besonders b e tra c h te t werden;
vgl. S. 95.
60]
L axd æ la saga und L andnám abók
143
er dieses P rin zip durchbrochen h ä tte . Selbst w enn m an annähm e, er habe
d er angeblich in den cc. 104 und 105 verw erteten genealogischen N eben­
quelle besonders hohen Zeugnisw ert beigem essen, spräche wenig dafür,
daß er sie ü b er die L axd. gestellt h ä tte . E r m u ß te sich sagen, daß die
A ngaben der Saga in kürzester Zeit w eithin b e k a n n t w ürden und in den
A ugen des P u b lik u m s einen nicht zu unterschätzenden W e rt erhalten
w ürden. D aß er ausgerechnet bei der B eschreibung der L andnahm e A uds
den H ö ch stg rad historischer Treue erreichen wollte und deshalb einer
n ü ch tern en genealogischen Quelle gegenüber einem Sagaauszug den
Vorzug gab — was m eines E rach ten s die einzige noch verbleibende E r ­
k läru n g fü r seine H a ltu n g sein k ö n n te — , ist unw ahrscheinlich. Im
ü b rig en haben die U n tersuchungen gezeigt, daß er für die cc. 95 bis 110
sehr wohl v o rhandene W erke herangezogen h a t u n d daß diese K ap itel
S tücke erzählenden C harakters en th alten , die n u r durch Sagaauszüge in
die S tb . gekom m en sein können.
Diese F ak to re n lassen nach m einer A nsicht n u r den Schluß zu, daß
S tu rla die L axd. nicht g ek an n t h a t, als er die S tb. (oder zum indest deren
die L ax d . b erü h ren d e Teile) zusam m enstellte. Das aber ist nach Lage der
D inge n u r möglich, w enn die L axd. d a noch g ar n ich t ex istierte109. Die
W iderspiegelung zeitgenössischer Vorgänge in der Saga h a t stark e I n ­
dizien d afü r erb rac h t, daß die L axd. jünger ist, als m an bisher angenom ­
m en h a t. Das u n te rs tü tz t die A nnahm e, daß die Saga erst nach der N ieder­
schrift d er Stb. geschaffen w orden ist, u n d m an d arf d an n auch beim
L axd.-V erfasser die K en n tn is dieser R ed ak tio n voraussetzen. Allerdings
legt Ja k o b B enediktsson den A bschluß der A rbeiten an der S tb. in die
letzten L ebensjahre S tu rlas110. E r h a t sich dabei hauptsächlich auf eine
U n tersu ch u n g B jö rn Sigfússons über die H œ nsa-Þ óris saga g estü tzt,
nach d er diese S aga erst zwischen 1275 und 1280 en tstan d e n sein soll111.
Dies w äre der frü h este Z eitp u n k t für die Vollendung der S tb., d a sie in
einigen P u n k te n in offensichtlichem W iderspruch zum ursprünglichen
T ex t d er L nb. zu r Saga stim m t112. So sp ä t aber k ö nnte die Schöpfung der
109 E ntsprechende Ü berlegungen h a t Jónas K ristjánsson hinsichtlich des V erh ält­
nisses v o n S tb. u n d E ó stb rœ ð ra saga angestellt (Um Fóstbræ ðrasögu, S. 307).
110 Islenzk fornrit I, 1, S. LX X V .
111 S tað a H æ nsa-Þ óris sögu í réttarþ ró u n 13. aldar, in: Saga. T ím arit Sögufélags,
Bd. I I I , R eykjavik 1960— 63, S. 345— 370.
112 D aß sich in der A ufnahm e der historisch unzuverlässigen A ngaben der H œ nsaÞ óris saga durch S tu rla ein altersbedingtes Fehlen einer sorgfältigen Q uellenkritik
k u n d tu e, wie es B jö rn Sigfússon sehen m öchte, halte ich für ebenso unw ahrschein­
lich wie die A nnahm e, er habe an die historische Zuverlässigkeit der Saga geglaubt.
144
Rolf H eller
[61
L axd. (wegen des A lters des H andschriftenfragm entes D 2113) kaum an g e­
se tz t werden. E s ist jedoch zu beachten, daß Ja k o b B enediktsson selbst
d avon spricht, daß sich die N iederschrift der S tb. ü b er einen längeren
Z eitraum erstreck t haben kann, daß S tu rla also m öglicherweise schon
bed eu ten d früher m it der A rbeit begonnen h a t. A ngaben, die den E influß
der H œ n sa-Þ óris saga verraten , stehen bereits in den cc. 36, 37, 45 u n d
46, also ziemlich am A nfang der S tb .114 D araus m üßte m an im H inblick
auf die vorgeschlagene D atierung der Saga folgern, daß S tu rla das gesam te
um fangreiche W erk erst in seinen letzten L ebensjahren geschaffen h a t
(was zw ar möglich, aber n ich t ohne w eiteres zu vereinen ist m it Ü b e r­
legungen ü b er die A bfassungszeit seiner großen zeitgeschichtlichen
W erke), oder m an m uß sich m it dem G edanken v e rtra u t m achen, daß
die N iederschrift der einzelnen A bschnitte der S tb. n ich t in einem Zuge
in der heu te vorliegenden Reihenfolge vorgenom m en w orden ist, sondern
d aß zu verschiedener Zeit b earb eitete Stücke erst am E n d e in diese
Reihenfolge gebracht w orden sind. D araus aber ergäben sich fü r schein­
b are chronologische W idersprüche in F rag en der A bhängigkeit zw ischen
Sagas und der Stb. verschiedene E rklärungsm öglichkeiten. Schließlich
lä ß t sich auch n ich t völlig ausschließen, daß es sich bei den m it der
H œ nsa-Þ óris saga übereinstim m enden A ngaben um nachträgliche
Ä nderungen — sei es von S tu rla selbst, sei es von einem A bschreiber —
h andelt.
W enngleich wir uns som it der geringen A n h altsp u n k te und der za h l­
reichen u n b ek an n ten F a k to re n wegen kein klares B ild über die E n tste h u n g
der Stb. m achen können, halte ich die für die zeitliche Reihenfolge S tb .—
L axd. sprechenden A rgum ente fü r so gew ichtig, daß m an bei w eiteren
U ntersuchungen davon ausgehen darf, daß die Saga das jüngere W erk ist.
D an n aber k an n m an die m eisten ihrer von den A ngaben der S tb. a b ­
w eichenden personengeschichtlichen B em erkungen als das P ro d u k t einer
von künstlerischen G esichtspunkten d ik tie rten U m gestaltung eben jener
A ngaben durch den Sagaverfasser b etra c h te n 115. D em gegenüber sind wir
D as m üßte ja dann auch auf zahlreiche andere von ihm verw ertete Sagas zutreffen,
u n d dam it w ürde S turla ein großes Maß an N aiv ität zugeschrieben. Ich glaube, daß
m a n m it derartigen (auch von anderen G elehrten geäußerten) Ü berlegungen der
H a ltu n g S turlas gegenüber seiner selbstgestellten A ufgabe n ich t gerecht wird.
113 S. u.a. E in a r Ól. Sveinsson, fslenzk fornrit V, S. L X X V II.
114 Vgl. Jó n Johannesson, a.a.O . S. 86 ff.
115 Gegen die A nnahm e, daß „dichterische F reih eit“ auf seiten des Laxd.-V erfassers
eine w esentliche Rolle gespielt h a t, h a t noch 1971 Mageroy die „Ü bereinstim ­
m u n g en “ von Laxd. u n d Mb. ins F eld geführt: „E in k an ikkje la ta vera å u n d ra seg
G2]
L axdæ la saga und L andnám abók
145
meines E rach ten s (auch w enn einzelne durch das genealogische M aterial
der L axd. aufgeworfene F ragen offen bleiben m üssen) n ich t zu der A n­
nahm e gezwungen, daß der Verfasser das für sein W erk notw endige
genealogische G erüst m it Hilfe einer vor der S tb. oder gar vor der Styrm isbók liegenden L andnahm equelle errich tet h a t.116
over a t H eller vil bortforklåra avvika i L axd. frå S turlubók som resu ltat av „dich­
terische F reiheit“ n år desse avvika gong e tte r gong viser seg å falla sam an m ed ein
an n an L andnám a-redaksjon, M elabók“ (H ar S turla Þ órðarson skrivi L ax d æ la
saga?, S. 28). D aß diesen „Ü bereinstim m ungen“ kein Zeugniswert zukom m t, habe
ich oben zu zeigen gesucht.
116 Ü ber die Ä ußerungen Þ ó rh allu r V ilm undarsons zur Frage der H e rk u n ft u n d
B edeutung isländischer Orts- und G eländenam en bin ich n u r unvollkom m en u n ­
te rric h tet. (Für die freundlichen, leider erfolglosen B em ühungen des isländischen
G elehrten, m ir seine A rbeiten zugänglich zu m achen, m öchte ich au frichtig D ank
sagen.) Mir ist b ek an n t, daß er den N am en „M elkorka“ aus einer G eländebezeich­
nung ableitet; ohne K enntnis seiner A rgum ente verm ag ich jedoch n ic h t zu b e u r­
teilen, wie überzeugend diese These ist. Meine D eutungsversuche b erü h ren sich
insofern m it Þ ó rh a llu r V ilm undarsons Auffassung, als sie u n te r V erzicht auf die
bislang übliche Suche nach einem irischen V orbild auf eine E rk läru n g des N am ens
aus isländischem W ortm aterial abzielen. F ü r den in m einen Ü berlegungen noch
möglichen indirekten Einfluß keltischer E lem ente ist allerdings bei ihm kein R aum .
DIETRICH HOFMANN
Zur Geschichte des Wortes iarteign
‘Wahrzeichen, Wunderzeichen’
D as W o rt iarteign (iartegn, iartein) ist in der B edeutung ‘W underzeichen,
W u n d e r’ in den christlichen W ortschatz aller nordischen Sprachen einge­
gangen. E ine so einheitliche E ntw icklung w ar n ich t selbstverständlich,
zum al n ich t bei einem speziell nordischen W ort, das in der Sprache der
englischen u n d deutschen M issionare, die im N orden w irkten, keine
d irek te E n tsp rechung und deshalb kein V orbild h a tte . D as ebenfalls n u r
nordische skira ‘ta u fe n ’ (in anderen S prachen n u r ‘reinigen, klären, e r­
k lä re n ’) h a t sich beispielsweise n u r im w estlichen Teil des nordischen
Sprachgebiets durchsetzen können, w ährend in D änem ark und Schweden
n ach südlichem V orbild døpa in G ebrauch kam .
Sicher w ar iarteign schon vor der C hristianisierung überall im N orden
b ek a n n t gewesen in einer B edeutung, die die V erw endung des W ortes in
der christlichen B edeutung ‘W underzeichen’ nahelegen konnte. Diese
ältere, weltliche B edeutung ist neben der christlichen erh alten geblieben
u n d g u t bezeugt, vor allem in der S ag aliteratu r, aber auch in anderen
m ittelalterlich en u n d noch späteren Quellen, d a ru n te r auch schw edischen
u n d dänischen. E s ist die B edeutung ‘W ahrzeichen’ im Sinne der B e s tä ti­
gung einer Aussage, m eist durch einen sichtbaren G egenstand, d er als
Beweis diente, gegebenenfalls auch durch den H inw eis auf einen b estim m ­
te n bew eiskräftigen T atb e sta n d . Iarteignir d ienten vor allem zurL egitim atio n eines B oten u n d zur B estätigung des In h a lts d er von ihm über b ra c h ­
ten B otschaft. Sie m üssen besonders w ichtig gewesen sein in einer Zeit,
als es n u r m ündliche B otschaften gab. N u r durch iarteignir w ar dem
A bsender u n d dem E m pfänger G ew ähr gegeben fü r die richtige Ü b e r­
m ittlu n g einer solchen B otschaft, w enn der B ote n ich t beiden als voll
vertrauensw ürdig b e k a n n t w ar. Selbst schriftliche B otschaften b ed u rften
lange Zeit h in durch einer B estätigung durch iarteignir, so lange näm lich,
wie es keine w irklich individuell g estalteten U nterschriften u n d keine
Briefversiegelung gab, vor allem also im w eltlichen Bereich. D eshalb
2]
Z ur Geschichte des W ortes iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichon’
147
erw ähnen die T ex te sowohl ord ok iartegnir (und ähnlich), als auch bréf ok
iartegnir1.
Als B estätig u n g für eine Aussage dienten G egenstände aus dem B esitz
des A bsenders, die der E m pfänger als solche identifizieren konnte, etw a
ein G oldring, eine W affe, ein besonderes K leidungsstück, oder ein anderer
W ertgegenstand, von dem der E m pfänger einer B otschaft annehm en
kon n te, daß d er B esitzer ihn n ich t ohne gezielte A bsicht aus der H a n d
gegeben h a tte . Als M elkorka nach der L ax d æ la saga ihren Sohn ó lá fr pái
nach Irla n d schickt, g ib t sie ihm für ihren V ater einen großen G oldring
m it, d en sie von diesem als tannfé erh alten h a tte , und für ihre Z ieh m u tter
Messer u n d G ürtel — „get ek, at hon dylisk eigi vid pessar iartegnir“ (K ap.
20). Als ó lá fr sp äter den R ing seinem G roßvater übergibt, h eiß t es:
K onungr tók vid ok leit á gullit ok gerdisk raudr mÍQk ásýndar. S id a n mælti
konungr: „Sannar eru iartegnir, en fyrir engan m un eru þær ómerkiligri, er
p ú hefir svå m ik it ættarbragd af m ódur p in n i, at vel m å p ik par af kenna . . . “
(K ap. 21). In d er Gisla saga S úrssonar findet sich der Sonderfall, daß
iartegnir schon im v oraus für eine m öglicherweise lebensw ichtige B o t­
sch aft v o rb e reitet w erden: Gisli fe rtig t eine zweiteilige M ünze an, deren
eine H ä lfte er seinem Schwager V ésteinn ü b erläß t, ok bidr på petta hafa til
iartegna, „ok sku lu vit petta p vi at eins sendask á m illi, at lif annars okkar
liggi vid . . . “ (K ap. 8). S p äter g ib t er den K nechten, die V ésteinn w arnen
sollen, seine eigene M ünzhälfte m it til iartegna, ef hann trýdi eigi sggu peira
ella (K ap. 11). E s d arf hier schon angem erkt w erden, was u n ten nochm als
zur Sprache kom m en w ird, daß das W o rt iarteign in solcher V erw endung
im m er in der P lu ralfo rm erscheint, auch w enn n u r von einem einzigen
W ahrzeichen die R ede ist, wie in den obigen Beispielen.
N a tü rlic h k o n n te das W ort auch in anderen S ituationen als denen der
B o tsch aftsü b erm ittlu n g gebraucht w erden, w enn es um die B estätigung
einer A ussage ging. N ach d er K onungs skuggsiá will D avid Sauls F e ld ­
flasche u n d Speer ebenfalls til iartægna m itnehm en, d am it Saul D avid
sp äter g lau b t, d aß dieser neben ihm gestanden h a tte , als er schlief: „N u
skolum vit taca sadul ker hans oc spiot til iartægna oc farum sidan til lids
vars“, sag t D av id zu seinem B egleiter A bisay (Ausgabe von L. H olm Olsen, 1945, S. 11418-19). D er V erfasser der S tiórn h a t den A usdruck ü b e r­
nom m en u n d d u rc h eine E rgänzung verdeutlicht: „ ... til iartegna at vid
höfvm her kom it . . . “ (Ausgabe von C. R . U nger, 1862, S. 4868). N ach der
1 Vgl. den A rtikel Jartegn von A slak Liestøl in K u lturhisto risk leksikon for nordisk
m iddelalder V II, 1962, Sp. 568 f.; dazu: Norges innskrifter m ed de yngre ru n er IV ,
1957, S. 257— 259, besonders S. 258.
148
D ietrich H ofm ann
[3
F ag rsk in n a vergibt J a r l V alþiófr vor seiner H in rich tu n g allen B eteiligten
diese T at, oc til iartegna gaf hann Riddara silk ik y rtil sin n peim er hoggva
sk ylld i hann (Ausgabe von F in n u r Jónsson, 1902— 03, S. 29914).
N ich t um ein konkretes W ahrzeichen, sondern um den H inw eis auf
einen T atb e sta n d geht es in Aris íslendingabók, K ap. 10: Þ at eru m iklar
iartegnir, hvat hlýðnir landsmenn váru þeim m anni, es hann kom p vi fra m ,
at fé allt vas virt med svardggum, pat es á ísla n d i vas, ok landit sialft ok
tiu n d ir af ggrvar ok Igg á Iggd, at svå skal vesa, medan Island es byggt.
(Von Bischof G izurr Isleifsson ist die Rede.)
Ganz fü r sich ste h t der G ebrauch von iartein im E rste n gram m atischen
T ra k ta t — hier im Singular — fü r ‘L au tw e rt (eines B u ch stab en )’. Z u ­
n äch st sieht es sogar so aus, als sei hier das V erhältnis um gekehrt: N a ch
unserem heutigen V erständnis ist der L a u t das P rim äre, der B u ch stab e
das Zeichen dafür. H rein n B enediktsson h a t jedoch gezeigt, daß d er is­
ländische V erfasser sich an die A uffassung der m ittelalterlichen la te in i­
schen G ram m atiker anschließt, und daß diese u n te r littera = aisl. stafr
‘B u ch stab e’ etw as anderes verstan d en als heutige Sprachw issenschaftler,
näm lich „an a b stra c t e n tity w ith th ree concrete (visible an d /o r audible)
a ttrib u te s, which, w ith a p a rtia l approxim ation to m odern term inology,
m ay be called th e NAM E, th e SYM BOL, an d th e V A LU E (or, m ore
precisely, th e SO U N D V A L U E )“2. D en lateinischen B ezeichnungen der
drei A ttrib u te , nomen , figura u nd potestas, entsprechen im T ra k ta t die
isländischen B ezeichnungen nafn, likneski u n d jartein. D as h eiß t, jartein
= potestas „designates th e sound or sound value as a concrete, articulato ry an d au d itory, m anifestation or representative, as it were, of th e
underlying e n tity (the littera)“ (B enediktsson, S. 58). So gesehen m ein t
das W o rt also doch so etw as wie ein Zeichen, freilich n ich t das sich tb are —
das ist likneskiIfigura, etw a unserem heutigen Buchstaben e n tsp re ch en d — ,
wohl aber das hörbare „Zeichen“ fü r die a b stra k te E in h eit stafr/littera.
T rotzdem ist diese gram m atische V erw endung schwer d irek t m it d er alten
V erw endung von iarteign zu verbinden. Die alten iarteignir dien ten zur
B estätigung der W ahrheit, der R ich tig k eit einer Aussage, ab er sie e n t­
sprachen n ic h t dem In h a lt der Aussage so, wie eine gram m atische iartein
ihrem stafr en tsp rich t.
V ielleicht ist diese B edeutung von iartein im E rsten gram m atischen
T ra k ta t b eeinflußt von der B edeutung des Verbs iarteigna (m eist iartegna,
iarteina) ‘bezeichnen, b ed e u te n ’. M it diesem Verb w ird anscheinend im ­
m er eine enge und direkte B eziehung hergestellt zwischen der — m eist
2 H reinn B enediktsson, The F irst G ram m atical Treatise, R eykjavik 1972, S. 44.
4]
Zur Geschichte des W ortes iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichen’
149
sich tb aren , aber eventuell auch hörb aren — E rscheinung u n d dem , was
sie b ed eu ten soll. So h eiß t es zum Beispiel im altnorw egischen H om ilien buch: Cloccan iartægnir trvmbu-liod pat er vér erom aller upp vacter med til
myccla moz er domadagr hœitir ... E n tre þat er cloccan er vid fæ f t. iart^gnir
crof alm ategf g u d f. E n ftrengirner er nidr hanga ór. iartægn[ a ] bodord guds.
en kirkia n ia rtæ g n irp a raditi (Ausgabe von G. Indrebø, 1931, S. 715ff-’19ff).
In diesem B ereich m ittelalterlicher christlicher Allegorese ist vielleicht
auch d er U rsp ru n g des von iarteign abgeleiteten V erbs zu sehen:
V orausgegangen w ar die W iedergabe von lat. signum ‘W underzeichen’
d u rch iarteign. S p äter könnte m an das Verb eingeführt h ab en als E n t­
sprechung zu significare. Die T atsache, daß iarteigna gelegentlich auch
in w eltlichem K o n te x t erscheint, sp rich t n ich t gegen eine solche V erm u­
tu n g , d en n es h an d e lt sich m eist ebenfalls um allegorische D eutungen etw a
von T räu m en oder Schildzeichen. E igenartig und schwer zu verstehen ist
n u r eine Stelle in der H eidarviga saga: par våru tveir hestar búnir fyrir
durum , er B ardi kom i gard, ok váru á gdrum vistir peira brœdra, ok ætladar
váru peim til nests, ok iarteindu pat pau hin n ý iu slátrin, er Bardi lét pangat
f æra (K ap. 23).
Bei d er w eiteren U n tersuchung der Geschichte des S u b stan tiv s iarteign
w ird m an auf jeden F all von dem abgeleiteten Verb absehen dürfen, eben­
so wie von der g ram m atikalischen S onderbedeutung ‘L a u tw e rt’. D as alte
S u b sta n tiv w urde p rim är gebraucht, w enn es um die B estätigung einer
A ussage ging, wobei die B o ten situ atio n besonders w ichtig u n d zen tral war.
Von solcher V erw endung ist offenbar d an n auch die christliche B edeutung
‘W underzeichen’ ausgegangen. Ih r U rsprung w ar also n ich t das unge­
w öhnliche Geschehen, das zu V erw underung A nlaß gab, wie bei lateinisch
m iraculum , deu tsch W under und anderen entsprechenden W ö rtern . Die
als iarteignir bezeichneten W under, die C hristus und die H eiligen voll­
bringen, sind vielm ehr v erstanden als deren L egitim ation u n d als Beweise
für die W ah rh eit ih rer von G ott stam m enden B otschaft. Diesen Sinn
h a tte auch lat. signum , das W ort der V ulgata für die W u n d e rtaten
C hristi, u n d d em entsprechend w urden auch ahochd. zeihhan, asächs.
tekan, aengl. täcen u n d andere W örter gebraucht. Sie w aren jedoch n ich t
so auf einen b estim m ten B edeutungsbereich spezialisiert wie iarteign und
k o n n ten ebensogut in anderen Z usam m enhängen verw endet w erden.
W enn im N o rden christliche W under m it w eltlichen iarteignir gleich­
gesetzt w urden, so liegt d arin ein S tü ck w ohldurchdachter christlicher
V erkündigung. V erm utlich ist die G leichsetzung schon in der M issionszeit
vollzogen w orden von M issionaren, die selbst nordischer H e rk u n ft w aren,
oder die jedenfalls m it nordischer Sprache und K u ltu r voll v e rtra u t w aren.
150
D ietrich H ofm ann
[5
Die n eu e V erw endung des W ortes setzte sich d an n im ganzen nordischen
Sprachgebiet durch. D as konkurrierende W o rt tákn, das aus dem E n g ­
lischen en tleh n t w orden w ar, kam n u r in Norw egen u n d vor allem in
Isla n d in G ebrauch, doch n a n n te n selbst die Islän d er die W under Bischof
Þ o rlák s, ihres ersten eigenen Heiligen, von A nfang an iartegnir, iarteinir,
wie die bald nach seinem Tod geschriebene H a n d sc h rift AM 645, 4°
zeigt3.
Die etym ologische E rk läru n g von iarteign lä ß t A ufschlüsse erw arte n
üb er die ältere Geschichte des W ortes. D a es offensichtlich aus zwei
B estan d teilen zusam m engesetzt ist, m üßte die E rk läru n g der beiden Teile
u n d ih rer V erbindung um so aufschlußreicher sein. B isher ist sie n ich t voll
u n d überzeugend gelungen. V or allem der erste Teil iar- m ach t Schw ierig­
k eiten . Den zw eiten Teil verbinden die m eisten F orscher m it teikn n.
‘Z eichen’. Im übrigen g ib t es drei Vorschläge: 1) H erleitung des ganzen
W ortes aus m niederd. warteken ‘W ahrzeichen’. 2) H erleitung von iar- aus
germ . *erha-, m it Hinweis auf die S an sk rit-W ö rter arká- ‘S tra h l’ u n d
arcati ‘strah len ’. 3) H erleitung von iar- aus *iarkn- — got. airkns,
ahochd. erchan ‘rein, e c h t’ (germ. *erkna-), dazu aisl. iarknasteinn ‘E d e l­
ste in ’4.
D er erste Vorschlag ist m it Sicherheit abzulehnen. E s ist nicht zu v e r­
stehen, w arum war- durch iar- w iedergegeben w orden sein sollte u n d
n ich t d u rch var-, wie es nahelag. Spätaisl. iurt ‘K r a u t’ ( < m niederd.
wurt'l) ist keine stützende Parallele. V or m w äre ein Ausweichen von wzu j- eher verständlich, weil die Lautfolge vu- im Isländischen n ich t
üblich w ar. Selbst hier ist diese E rk läru n g n ich t sicher. A ußerdem sta m m t
d er älteste Beleg für iarteignir schon aus dem zw eiten oder d ritte n J a h rzeh n t des 11. Ja h rh u n d e rts und aus Island. D a k a n n m an unm öglich
schon m it niederdeutschem E influß rechnen.
D er zw eite Vorschlag h a t nie viel A nhänger gefunden u n d scheint ganz
aufgegeben zu sein. In der T a t ist *erha- eine zu w eit hergeholte K o n stru k ­
tion. D er d ritte Vorschlag s tü tz t sich auf germ anische P arallelen, doch
sprechen zwei B edenken gegen ihn: das spurlose V erschw inden n ich t n u r
3 L. Larson, Isländska handskriften N° 645 4° i den A rnam agnæ anska sam lingen p å
U niversitetsbiblioteket i K øbenhavn i diplom atarisk t aftry ck , I , L u n d 1885, S. 17>8
u n d öfter. Übrigens ist artegn S. I 9 sicher n u r ein Schreibfehler.
4 Siehe die etymologischen W örterbücher der alt- u n d neunordischen Sprachen, vor
allem: H . F alk, A. T orp, Norwegisch-dänisches etymologisches W örterbuch, H eidel­
berg 1910, 1911, I, S. 473, I I , S. 1492; J . de Vries, A ltnordisches etymologisches
W örterbuch, 2. Auflage, Leiden 1962, S. 291.
6]
Z ur Geschichte des W ortes iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichen’
151
eines, sond ern gleich zweier K onsonanten und die m erkw ürdige Z usam ­
m en fügung von A d jek tiv u n d S u b stan tiv . S p ät belegte F orm en wie iargin Isla n d oder icern-, iern- in Schweden und D änem ark sind offensichtlich
sek u n d ä r u n d h ab en fü r die Etym ologie ebenso wenig B edeutung wie
iarð- oder Iniar-. E in K om positum , das etw a ‘E chtzeichen’ b ed e u te t haben
m ü ß te, is t m erkw ürdig, w enn auch n ich t unm öglich.
E s is t n ich t verw underlich, daß einige F orscher sich keinem dieser
V orschläge hab en anschließen können u n d die F rag e der H e rk u n ft von
iarteign lieber offengelassen haben. B evor n u n ein neuer V ersuch zur
E rk lä ru n g von iar- gem acht w ird, ist der zw eite Teil des W ortes neu zu
u n tersu ch en . Auch er ist n ich t unproblem atisch, und es ist sogar m ehr
ü b er ih n zu sagen als über den ersten Teil.
Z u n äc h st ist die m erkw ürdig variable F orm des zw eiten B estandteils
v on iarteign zu b e tra c h te n 5. D er schon kurz erw ähnte älteste Beleg des
W o rtes lä ß t die ursprünglich verw endete F orm n ich t erkennen, weil er
e rst in H a n d sc h riften des 14. J a h rh u n d e rts überliefert ist. E s ist der Vers
sliks eru iarteignir ‘d afü r (näm lich fü r die A ussage des D ichters, daß
sieben M änner au f Þ ó rsnes g etö tet w urden) g ib t es Beweise’. E r s te h t in
ein er S tro p h e d er H rafnsm ál, gedichtet zu E h ren u n d sicher zu L ebzeiten
des isländischen Goden Snorri Þ orgrím sson ( f 1031) von Þ o rm ó d r Trefilsson (E y rb y g g ia saga, K ap . 56, vgl. F in n u r Jönsson, D en norsk-islan d sk e sk jald ed ig tn in g A I, S. 206). Die F orm des W ortes ist n ich t durch
B in n en reim gesichert. Die Schreibung -teignir g eh t wohl auf die verlorene
H a n d sc h rift V a tn sh y rn a (E nde 14. Jh .) zurück. Die W olfenbütteier
H a n d sc h rift (M itte 14. Jh .) schreibt -teinir.
E tw a seit der M itte des 12. J a h rh u n d e rts sind die drei F orm en -teign,
-tegn u n d -tein ziem lich gleichzeitig bezeugt. D er Islän d er E in a rr Skúlason
verw en d ete -tegn in seinem G edicht Geisli, das er im J a h re 1153 zu E h ren
des H eiligen Olaf in N idaros vor K önigen und Erzbischof v ortrug. Geisli
5 Belege für aisl. anorw . iarteign usw.: 1) in der Skaldendichtung: F in n u r Jónsson,
L exicon poeticum , 2. udgave, K øbenhavn 1931, S. 328; 2) in den ältesten H a n d ­
schriften: L. Larsson, O rdförrådet i de ä lsta islänska handskrifterna, L und 1891, S.
177; A nne H oltsm ark, O rdforrådet i de eldste norske håndskrifter til ca. 1250, Oslo
1955, Sp. 308 f. Die W örterbücher von J . F ritzn er und R . Cleasby— G. Vigfusson
geben m eist nicht die handschriftlichen F orm en an. Die do rt verzeichneten B eleg­
stellen halfen jedoch, solche F orm en zu finden in n icht norm alisierten A usgaben, die
au ß erd em abw eichende Schreibungen anderer H andschriften registrieren. Einige
Spezialw örterbücher und -Untersuchungen verhalfen zu w eiteren Belegen. D arüberh in au s sind einige T exte der altisländischen u n d altnorw egischen L ite ra tu r voll­
stän d ig durchgesehen, andere teilweise.
152
D ietrich H of m ann
[7
ist erst viel sp äter überliefert, aber die F orm ist durch den R eim gesichert
in dem Vers fridgegns af iartegnum (Str. 672, S kjaldedigtning A I, S. 472).
E tw a gleich a lt und schriftlich gesichert sind die beiden anderen F orm en
durch drei Belege fü r iartæ inir (-ar) und einen Beleg für iartceignir in dem
ältesten norw egischen H andschriftenfragm ent, AM 655 IX , 4°. In dem
G edicht L eidarvisan, das in die zweite H älfte des 12. Ja h rh u n d e rts d a tie rt
w ird — ohne volle Sicherheit — , geb rau ch t der u n b ek an n te isländische
D ichter in entsprechenden R eim bindungen sowohl iartegnir (: allf regnar,
Str. 62), als auch iarteinir (: hreinn, S tr. 264, S kjaldedigtning A I, S. 619
u n d 623). In den beiden um 1200 geschriebenen H om ilienbüchern, dem
altnorw egischen und dem altisländischen, erscheinen ebenfalls beide
F orm en nebeneinander, selbst in einheitlichen u n d von dem selben Schrei­
b er geschriebenen T ex tp a rtie n , wie zum Beispiel im vierten der OlafsW under im altnorw egischen H om ilienbuch (Ausgabe von G. Indrebø,
1931): iartæ inum S. 1157, aber iartœgnir S. 11521 und iartægna S. 11524.
U ber die V erteilung der F orm en in jüngeren H andschriften lä ß t sich
ohne um fangreiche Belegsam m lungen nichts genaueres sagen. Soweit
Stichproben es erkennen lassen, h a t -tegn in isländischen u n d norw egischen
H an d sch riften des 13. Ja h rh u n d e rts u n d sp äter wohl einen gewissen V or­
rang. Die F orm findet sich zum Beispiel im Ágrip, in den alten H a n d ­
schriften von Snorri Sturlusons W erken, im Codex regius der LiederE d d a, in der M orkinskinna, F ag rsk in n a u n d der H a u p th a n d sch rift der
K onungs skuggsiá, um n u r einige zu nennen. A ndererseits verschw inden
die beiden anderen F orm en keineswegs. Sie können die einzige F orm einer
H an d sch rift sein, so wie -tein in den H eiligensagas der H a n d sch rift AM
623, 4° (vor oder um 1250), oder -teign (-tœ ign) in der legendarischen Óláfs
saga hins helga (um 1250). E s g ib t aber auch w eiterhin T exte, die jedenfalls
zwei Form en aufzuweisen haben, so die S trengleikar (2. H älfte des 13.
Jh .s, Ausgabe von R. K eyser und C. R . U nger, 1850): iartæigner S. 3833,
iartegnum S. 6326 (verschiedene Schreiber), oder die Þ id rek s saga (E nde
des 13. Jh .s, A usgabe von H . B ertelsen, 1905— 11): iarteinum I I , S. 1494,
aber kurz danach iartegnir II , S. 1509 (derselbe Schreiber). Im 13. J a h r ­
h u n d e rt ist -teign außerhalb der legendarischen Óláfs saga selten u n d vor
1300 vielleicht n u r in norw egischen H an d sch riften zu finden. Jedenfalls
ist außer den schon erw ähnten Stellen vorerst n u r noch ein Beleg zu n e n ­
nen: iarðtœignir in dem F rag m en t AM 237 b, fol. (vor oder um 1250)6.
Im — späteren? — 14. Ja h rh u n d e rt u n d d anach ist -teign auch in islän ­
8 Agnete L oth, E t gam m elnorsk apostelsagafragm ent, AM 237 b fol., in: A fm ælisrit
Jó n s H elgasonar 30. júní 1969, R eykjavik 1969 (S. 219— 234), S. 223 (B latt 2r 22).
8]
Zur Geschichte des W ortes iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichen’
153
dischen H andschriften zu finden, z.B. in der Flateyjarbök und der ihr
nahestehenden Vatnshyrna, in der Bergsbók und der Tómasskinna. Es
m uß dahingestellt bleiben, ob die Form in Island doch altheimisch oder
vielleicht norwegischer H erkunft war, oder ob sie möglicherweise als
Kom promiß aus -tegn und -tein neu gebildet worden war.
Auf jeden F all d ü rfte -teign zum indest in den norwegischen Quellen die
älte ste der drei F orm en gewesen sein, entw icklungsgeschichtlich gesehen.
Die beiden an deren lassen sich leicht aus ihr ableiten: Im schw ächer b e­
to n te n zw eiten K om positionsglied w irkte die Tendenz zur R eduzierung
entw ed er auf den D ip h thong — so e n tsta n d -tegn — oder auf die D oppel konsonanz — so e n tsta n d -tein. V ereinzelt w urden anscheinend sogar
beide betroffen in der seltenen F orm -ten. Die F orm jarteikn m it k — wie
im N euisländischen — ist sp ät bezeugt und offensichtlich in A nlehnung
an teikn n. n eu gebildet worden. Aus der altisländischen P eriode ist bis
je tz t n u r ein Beleg aus dem 14. Ja h rh u n d e rt bek an n t: petta jarteikn (B iskupa
sögur I, 1858, S. 61515, AM 657 c, 40)7.
E in möglicherweise früher Beleg für eine F o n n m it k ist ganz isoliert
u n d deshalb zw eifelhaft. In der um oder kurz vor 1200 d atierte n , v e r­
lorenen H an d sch rift der Islendingabök stan d nach dem Zeugnis der
beiden A bschriften von J ö n E rlendsson (nach 1650) iartecner in dem oben
S. 148 n o rm alisiert zitierten S a tz 8. Die F orm gehörte schwerlich in die Zeit,
als die H an d sch rift geschrieben w urde. E s ist aber auch nich t sehr w a h r­
scheinlich, daß es Aris F orm w ar, n u r 20 J a h re vor den ersten Zeugnissen
fü r -teign, -tegn u n d -tein. E in *-tekn k ö nnte die V orform höchstens von
-tegn gewesen sein, n icht aber von -teign und -tein. Vielleicht han d elte es
sich n u r um einen Schreib- oder Lesefehler. Die richtige F orm könnte
-teiner gewesen sein, u n d i wrar entw eder in der H an d sch rift w irklich in c
verschrieben, oder Slra J ö n h a t es fälschlich so gelesen, weil die Stelle
u n d eu tlich w ar. Beispielsweise k ö n n ten i und n d ich t nebeneinander ge­
stan d en haben u n d n links oben einen kleinen Bogen gehabt haben — wie
m an ih n in gewissen H andschriften findet — , der bis zum i hinüberreichte
u n d als zu ihm gehörig m ißverstanden w erden konnte. Oder das i w ar
verw ischt oder beschädigt w orden, w enn es möglicherweise schon in der
V orlage am Zeilenende gestanden h a tte , wie in der besonders sorgfältigen
zw eiten A bschrift, AM 113 b, fol. (Bl. 8r).
7 Siehe J . F ritzn er, F . H ødnebø, O rdbog over D et gam le norske Sprog IV , 1972, S.
186.
8 íslendingabók A ra fróða. AM 113 a and 113 b, fol. W ith an In tro d u ctio n by Jó n
Johannesson, R ey k jav ik 1956 (AM 113 a: B la tt 5v, letzte Zeile, 113 b: B la tt 8r,
d rittle tz te Zeile).
154
D ietrich H ofm ann
[9
Im A ltschw edischen scheinen die F orm en m it g — hier m it vorausge­
hendem i — ebenfalls ä lter zu sein als die F orm en m it k — u n d vorausge­
hendem e— : iartighni, iartighne, auch icertingni, iartinghne (m it der E n t­
w icklung -gn- > -ngn-) gegenüber iartek(e)n, icertekne (vereinzelt M isch­
form en wie -tegne, -teghen u n d -tikne)9. Selbst im A ltdänischen, wo in ­
lautendes k allgem ein zu g(h) abgeschw ächt w orden ist, w äre in den alten
H an d sch riften von Jy sk e Lov und V aldem ars sjæ llandske Lov eigentlich
noch die Schreibung m it k s ta tt g zu erw arten in iartœgn, iœrtœgn. Auch
hier k ö n n te also älteres g vorliegen, n ich t das altdänisch abgeschw ächte k,
obwohl m an das n ich t m it Sicherheit sagen kann. A llerdings g ib t es auch
k in der F o rm iœrtakn, iartak(æ)n, aber ihr m erkw ürdiges a k an n schw er­
lich a lt sein, und ihr k ist es d an n vielleicht ebenfalls n ic h t10.
D er Ü berblick ü b er den F orm en b estan d h a t gezeigt, daß die älteste uns
erreichbare F orm des zw eiten Teils von iarteign eben -teign ist. D eshalb
ist sie in der vorliegenden A bhandlung als N orm alform verw endet. Aus ihr
lassen sich auch die ostnordischen F orm en herleiten, die altschw edische
vielleicht ü b er die Zw ischenstufe *-teghn-: D as durch die norm ale Monop h th ongierung aus ei en tstan d en e é k o nnte in nebentoniger Stellung leicht
zu i v erk ü rzt w erden, ähnlich wie in H alstin (-sten) = aisl. Hallsteinn,
oder Holgir = Holmgeirrn . Die F o rm (til) jartighna in einer ostnorw e­
gischen U rk u n de von 1291 w äre wohl entsprechend zu erklären (D N I I ,
N r. 29). E in e F orm m it k, die unzw eifelhaft ä lter w äre als -teign, ist n ich t
zu erkennen. Ih r k m ü ß te wohl schon vor 1100 in g übergegangen sein,
denn um die M itte des 12. Ja h rh u n d e rts finden w ir neben -teign schon die
d arau s w eiterentw ickelten Form en, vor allem -tein m it völligem Schw unde
des G u ttu rals. E s g ib t jedoch keine P arallele fü r eine so frühe u n d w eitver­
b re ite te A bschw ächung des k in nebentoniger Silbe — anders als in
schw achtoniger Silbe, w eshalb die E ntw icklung des A djektivsuffixes
-lik- zu -lig-, -leg- n ich t vergleichbar ist.
A ngesichts dieser Schw ierigkeit d ach te O tto H öfler an dänische H e r­
k u n ft des W ortes und D idrik A rup Seip an eine V erbreitung von Südost9 Belege: Samling af Sweriges G am la L agar, utg. af D. H . S. Collin och D. C. J .
S chlyter, S tockholm /L und 1827-—1877 (G esam tw örterbuch in Bd. X I I I , S. 333 f.,
d azu die Spezialw örterbücher in den vorausgehenden Bänden); K . F . Söderwall,
O rdbok öfver svenska m edeltidsspråket, I, L und 1884— 1918, S. 637, Supplem ent
A —N a v K . F . Söderwall, W . Å kerlund, K . G. Ljunggren, L und 1953, S. 385.
10 Diese Belege n en n t J . Brøndum -N ielsen, G am m eldansk G ram m atik, I , 2. U d ­
gave, K øbenhavn 1950, S. 150, 171, 308. Jü n g ere Belege: O. K alkar, O rdbog til d et
ældre danske Sprog (1300— 1700), I I , K øbenhavn 1886— 1892, S. 461.
11 Siehe A. N oreen, Altschwedische G ram m atik, H alle 1904, § 146,1.
10]
Zur Geschichte des W ortes iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichen’
155
norwegen aus, wo -kn früh zu -gn geworden sein soll12. Die Ausbreitung
einer fremden W ortform bis in weit entfernte Gebiete ist jedoch nur dann
denkbar, wenn das W ort dort vorher unbekannt gewesen war, oder wenn
es m it einer neuen Bedeutung kam, die so zentral wurde, daß die alte Be­
deutung und m it ihr die alte heimische Form verdrängt wurden. Blieben
diese erhalten und wurde die fremde Form m it der heimischen identifiziert,
dann ist ohne Zweifel dam it zu rechnen, daß die heimische Form die neue
Bedeutung zusätzlich zu der alten übernahm . K am es dagegen nicht zur
Identifikation, dann blieben Formen und Bedeutungen getrennt, und wir
h ätten es trotz gemeinsamen Ursprungs m it zwei verschiedenen W örtern
zu tun. In mischsprachigen Gebieten kann die Situation unter U m ständen
anders sein, aber darum geht es hier nicht. Nun verm utet Seip in der Tat,
daß die nach seiner Ansicht südostnorwegische Form iartegn sich m it dem
Christentum verbreitet habe, also in der neuen Bedeutung ‘W under­
zeichen’. Überall im Norden blieb aber die alte weltliche Bedeutung er­
halten neben der neuen christlichen, und wir können deshalb nicht dam it
rechnen, daß eine im portierte Form die bodenständige Form verdrängt
hat.
W ir kommen nach alledem schwer um die Annahme herum , daß das g
in aisl. anorw. iarteign, iartegn, aschwed. iartigni und dann sicher auch in
adän. iartœgn ursprünglich ist und sich nicht aus k entwickelt hatte. Die
Herleitung des zweiten W ortteils aus teikn ‘Zeichen’ ist dam it hinfällig,
und es ist notwendig, nach einer anderen Erklärung zu suchen. Ausgangs­
p unkt ist die Feststellung, daß das W ort im W estnordischen ein Fem ini­
num ist m it der Pluralendung -ir — auch das paß t schlecht zu dem N eu­
trum teikn —, und daß n schwerlich von Anfang an in unlösbarer Ver­
bindung m it -teig- gestanden haben kann. Das heißt, es handelt sich hier
höchstwahrscheinlich um das Suffix -ni-. Mit ihm wurden im Germani­
schen feminine A bstrakta zu Verben gebildet, Nomina actionis wie sókn
zu sœ kia ‘suchen, aufsuchen’, lausn zu leysa ‘lösen’, stiórn zu stýra ‘steuern,
lenken’, skirn zu skira ‘(reinigen) taufen’ und andere13.
Die Tatsache, daß iarteign in der alten weltlichen Bedeutung immer in
der Pluralform iarteignir bezeugt ist, auch wenn nur von einem einzigen
12 O. H öfler, A ltnordische L ehnw ortstudien I, in: A rkiv för nordisk filologi 47,
1931, S. 274 f. D. A. Seip. N orsk språkhistorie til om kring 1370, 2. u tgave, Oslo
1955, S. 78, vgl. die deutsche Ausgabe: Norwegische Sprachgeschichte, b earb eitet
u n d erw eitert von L. S altveit, Berlin, New Y ork 1971, S. 93.
13 Vgl. zuletzt (H. K rähe) W. Meid, Germanische Sprachw issenschaft I I I . W o rt­
bildungslehre, Berlin 1967 (Sammlung Göschen), § 98.
156
D ietrich H ofm ann
[11
„W ahrzeichen“ die R ede ist (oben S. 147), sp rich t n ich t dagegen, sondern
eher d afü r, daß das W ort eigentlich eine A b strak tb ild u n g ist. A ltnor­
dische A b stra k ta erscheinen n ich t selten auch, oder sogar ausschließlich,
in der P luralform , wo heutige Sprachen n u r e in e n , in sich geschlossenen
Vorgang sehen u n d im Singular ausdrücken. In altnordischer Zeit w urde
ein solcher Vorgang vielleicht öfter so aufgefaßt, als bestehe er aus v er­
schiedenen T eilhandlungen oder aus sich w iederholenden H andlungen.
N u r ein p a a r Beispiele „til iarte ig n a“ : trygöir ‘Friedenszusicherung,
F ried en sv e rtrag ’, vanlyktir ‘U n fertig k eit’ (vera med (at) vanlyktum ‘noch
n ich t fertig sein’), þinglausnir ‘Auflösung des T hings’, órlausnir (neben
órlausn) ‘Hilfe in einer N otlage’ (leita (krefia) órlausna), leyna þióflaunum
‘in diebischer A bsicht versteck t h a lte n ’. Die Beispiele ließen sich leicht
verm ehren. E s ist außerdem deutlich: d er P lu ral iartegnir, bezogen auf den
Singular gullit, wie in dem Z ita t aus der L axdœ la oben S. 147, k an n nicht
den G oldring als k o nkreten G egenstand m einen. V ielleicht zielte das W ort
eigentlich auf die B ew eisfunktion des G egenstands, oder auf den A kt der
Ü b erm ittlu n g . Dieser A kt lä ß t sich leicht als aus verschiedenen T eilhand­
lungen zusam m engesetzt denken, zum Beispiel: H ervorholen des Gegen­
stan d s, Vorzeigen, Ü bergabe zur P rüfung durch den E m pfänger der B o t­
schaft, kom m entierende W orte des B oten. Ü brigens erk lä rt sich m ög­
licherweise auch die zweisilbige altschw edische F orm -tigni, -tigne als u r­
sprüngliche P luralform . Im A ltschw edischen schw and - r vielfach nach
Vokal, vor allem in den P luralendungen -an, -í r , - u r . D as ehemalige
P lu ra le ta n tu m k o n n te dann leicht als Singular m ißverstanden w erden und
den n eu tra len ia-S täm m en (z.B. vitni ‘Z eugnis’) zugeordnet werden. Zum
n eu tra len Genus kam en andererseits n atü rlich auch die von teikn, ték(œ)n
‘Zeichen’ beeinflußten Form en.
E in -ni-A b stra k tu m -teign setzt ein V erbum m it der W urzelsilbe teigvoraus. Im A ltnordischen oder im späteren N ordischen ist ein solches
V erbum anscheinend n ich t bezeugt. E s ist zu untersuchen, ob es in v o r­
literarischer Zeit dagewesen sein könnte. Adolf N oreen, der eine direkte
H erleitu n g von -teign usw. aus teilen offenbar ebenfalls schon ablehnte —
ohne sich leider eindeutig und ausführlich genug ü b er seine Auffassung zu
äu ß ern — , stellte iarteign, -tegn, -tign zu tiá (got. teihan), tega ‘zeigen’ und
tigenn ‘ausgezeichnet’14. In der T a t ist es sehr w ahrscheinlich, daß -teign
zu r Fam ilie von germ . H ihan, indogerm . *deik- ‘zeigen’ gehört. N eben
*tih- gab es, m it A blaut u n d gram m atischem W echsel, die W urzelform en
14 A. N oreen, A ltisländische und altnorwegische G ram m atik, 4. Auflage, H alle
1923, § 317,3, a.
12]
Z ur Geschichte des W ortes iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichen’
157
germ. Haig- und *tig-. Von *tig- stam m t aisl. tega, nur bezeugt in der
Reflexivform tegask (vor Infinitiv) ‘sich bereit zeigen, sich anschicken’
und in der Partizipform tegat ‘bestim m t’ (eigentlich ‘zugewiesen’?). Zu
diesem Verb kann -teign aus formalen Gründen nicht gehören und -tegn
deshalb ebenfalls nicht: die Variantenbildung m it dem ei bliebe unerklärt,
und außerdem wäre zu tega < Higön als Abstraktbildung die Form Hegan
zu erwarten, also *iartegan (es sei denn, m an wollte annehmen, daß -ainfolge der Reduzierung im zweiten Kompositionsglied geschwunden wäre).
Am besten wäre es, wenn m an von der Form germ. Haig- ausgehen
könnte. Als Bestandteil eines Verbs ist sie nur im Hochdeutschen bezeugt:
ahochd. zeigön ‘zeigen’, schwaches Verb der Klasse II. Im Spätalthoch­
deutschen gibt es in den Schriften Notkers (um 1000) einmal die Im pera­
tivform zeige s ta tt zeigo 15. Sie läßt verm uten, daß das W ort auch nach
Klasse I I I flektiert werden konnte: Infinitiv zeigen , oder nach Klasse I:
Infinitiv zeigen. Im Norden finden wir nur das Substantiv aisl. anorw.
teigr m. ‘Wiesen- oder Ackerstreifen’, aschwed. tégher ‘Anteil des einzelnen
Dorfgenossen am Wiesen- und Ackerland’ (Grundbedeutung wohl ‘Zu­
weisung’). Es zeigt, daß die W ortfamilie H ihan auch hier in vorliterari­
scher Zeit eine größere Rolle gespielt haben dürfte als später, wo nur noch
versprengte Reste übrig geblieben sind. Das starke Verb H ihan selbst ist
zum schwachen Verb aisl. anorw. tiá, aschwed. adän. te(a) zusam m en­
geschmolzen. Sonst gibt es außer teigr noch tign f. ‘Ehre, hohe soziale
Stellung’ und tiginn ‘vornehm ’ (ob tign ebenfalls eine -rw-Ableitung ist, ist
wegen der Beziehung zu dem Adjektiv unsicher, und das m anchm al s ta tt i
angesetzte %ist schwer zu erklären), tig oder tigi n. in der Phrase vera %tigi
‘verantwortlich sein’ (für die Zeugung eines Kindes, eigentlich: ‘in Anzeige
oder Beschuldigung sein’?), sowie té in der W endung vera í té ‘zur Verfü­
gung stehen’, oder låta i té ‘zur Verfügung stellen, gewähren’ (eigentlich
wiederum: ‘Zuweisung’?). Vielleicht war nicht zuletzt die lautliche E n t­
wicklung vom FJrnordischen zum Altnordischen schuld daran, daß die
Familie sich auflöste und die Zahl ihrer Mitglieder reduziert wurde. Vor
allem das einst zentrale W ort Hihan, zu dessen Form enbestand außer
Hih- auch die V arianten Haig- und Hig- gehört hatten, verlor seine inte­
grierende Funktion durch die lautlichen Veränderungen und die daraus
resultierende morphologische Umbildung. Viel deutlicher blieben auch in
altnordischer Zeit beispielsweise die Beziehungen zwischen nióta, neyta,
15 E. H . Sehrt, W . K . Legner, N otker-W ortsehatz, H alle 1955, S. 627. I n R.
Schützeichel, A lthochdeutsches W örterbuch, Tübingen 1969, S. 244, ist als In fin itiv
dazu zeigen angesetzt.
1 1 — A R K IV FÖ R N O R D IS K FILO LO G I L X X X I X
158
D ietrich H ofm ann
[13
nautn, nautr, not usw., und das gab den einzelnen Mitgliedern dieser reich
entfalteten Familie bessere Chancen zu überleben.
Die Annahme ist also erlaubt, daß es auch im nordischen Sprachraum
ein zu Hihan gehöriges schwaches Verb m it der Wurzelform *taig- gege­
ben h atte, das nur in der Nominalisierung (iar)teign f. relikthaft bew ahrt
geblieben ist. Man kann nicht m it Sicherheit sagen, zu welcher der drei
schwachen Konjugationsklassen es gehört haben könnte. Zunächst denkt
m an an Haigön = ahochd. zeigön, aber die Substantivierung urnord.
HaigöniR h ätte anord. Heigan ergeben müssen. Im m erhin könnte m an die
nebentonige Stellung in *iarteigan für den Verlust des -a- verantw ortlich
machen. N äher liegt trotzdem die Annahme von Haigan (Klasse III)
oder Haigjan (Klasse I) m it Haigenin oder HaiginiR, denn die Zwischen­
vokale -é- und -i- sind im Altnordischen durchgehend geschwunden:
pggn — got. pahains ‘Schweigen’ (urnord. *þagénÍR > *þagénu m it Ü ber­
gang zur ö-Deklination, wie er im Altnordischen bei allen diesen Bildungen
vollzogen ist), sókn — got. sokeins ‘Suchen’ (urnord. *sökiniR). W enn
man zwischen beiden Möglichkeiten eine Entscheidung treffen soll, wird
m an vielleicht am ehesten Haigjan und HaiginiR wählen, freilich nur
deshalb, weil die meisten im Altnordischen bezeugten -m-Bildungen ohne
Zwischenvokal zu -Jcm-Verben gehören. Die Bevorzugung dieser Möglich­
keit bedeutet aber nicht, daß Haigan und HaigénÍR als zweite Möglich­
keit auszuschließen wären, und m an kann auch von Haigön und HaigöniR
als d ritte r Möglichkeit nicht völlig absehen.
Anord. -teign f., entstanden aus urnord. *taiginÍR oder ähnlich, h ä tte
dann ursprünglich etwa ‘das Zeigen’ bedeutet. Ausgehend von dieser
allgemeinen Bedeutung waren mancherlei Möglichkeiten der Spezialisie­
rung gegeben, ganz besonders in alten Zeiten, als Gesten wahrscheinlich
noch eine wichtigere Rolle spielten als heute. Man konnte sehr vieles auf
verschiedene Weise und zu verschiedenen Zwecken zeigen, zum Beispiel
jem andem durch Zeigen einen Gegenstand oder ein Stück Land zuweisen
(daher teigr), oder ihm durch Zeigen eines Gegenstands etwas beweisen.
Dam it ist es nun endlich so weit, daß auch die Erklärung des ersten
Bestandteils von iarteign neu versucht werden kann. Man würde in ihm
ohnehin am ehesten ein Substantiv erwarten, auch wenn der zweite Teil
m it teikn ‘Zeichen’ gleichzusetzen wäre. E rst recht gilt das, wenn -teign
ursprünglich ein Nomen actionis darstellte. Dann m üßte m an im ersten
Glied der Zusammensetzung das Subjekt oder Objekt der Aktion suchen,
die m it dem im zweiten Glied substantivierten Verb gemeint war. Die
Etymologen haben sicher auch bisher schon in erster Linie nach einem
14]
Z ur Geschichte des W ortes iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichen’
159
S ubstantiv gesucht, und das verm utete Adjektiv *iarJcn- war nur eine
N otlösung. Daß sie kein passendes Substantiv finden konnten, liegt mög­
licherweise daran, daß seine Lautform durch die Sprachentwicklung bis
zur U nkenntlichkeit verändert wurde.
Im Germanischen gab es ein starkes Verb *jehan ‘sagen, aussagen, be­
kennen’. Es ist bezeugt im Alt- und M ittelhochdeutschen (jehan/gehan,
jehenjjen), Altsächsischen und M ittelniederdeutschen (gehan, jenjgen),
M ittelniederländischen {gien) und Altfriesischen (jä/jän). Dazu gehört
auch das ähnlich wie tiá zur schwachen Flexion übergegangene altnor­
dische W ort iá ‘zusagen, gewähren’. Zu dem germanischen Verb gab es,
außer verschiedenen anderen Ableitungen, ein Substantiv *jehö f. Es ist
freilich nur im M ittelhochdeutschen bezeugt als jehe f. ‘Aussage, Aus­
spruch’, wird aber durch seine Bildungsweise als alt erwiesen16. Es handelt
sich wiederum um ein Nomen actionis, jedoch noch altertüm licher ge­
bildet als -teign : ohne konsonantisches Suffix, nur m it -ö, der Endung der
stark flektierten Fem inina. Ähnlich sind von starken Verben abgeleitet
*gebö ‘Gabe’ von *geban (ahochd. geba, anord. gigf usw.), *helpö ‘Hilfe’
von *helpan (ahochd. helfa, anord. higlpjhialp), *bergö ‘Bergung, Schutz,
Hilfe’ von *bergan (anord. bigrg) und andere.
Der U m stand, daß *jehö nur in mhochd. jehe bezeugt ist, sonst nicht,
erklärt sich teils aus der sehr lückenhaften Überlieferung der altgerm a­
nischen Sprachen, teils wahrscheinlich auch daraus, daß die Lautform des
W ortes durch den Schwund des intervokalischen -h- nicht nur im N or­
dischen undeutlich wurde, sondern auch in den meisten anderen ger­
m anischen Sprachen. Deshalb konnte *jehö leicht verdrängt werden durch
seine K onkurrenz, die deutlichere -^-Ableitung von *jehan: *jihti- f.
‘Aussage’ (ahochd. jih t, mhochd. jihtjgiht, mniederd. mniederländ. gicht,
afries. jecht). Das Verb hielt sich länger, im Nordischen aber nur schwach.
W ahrscheinlich ist iá — das, was von *jehan hier übrig geblieben war —
m it dem W ort iá ‘ja ’ assoziiert worden, ebenso wie die etwa gleichbedeu­
tende, aber schall- und lebenskräftigere -f-Abi ei tung iá{t)ta ( < *jehtan
oder *jehtön).
F ü r das Urnordische, wo -h- noch erhalten war, dürfen wir neben dem
Verb *jehan auch ein Substantiv *jehu f. ‘Aussage’ ansetzen. Der Genitiv
dazu m üßte *jehöR gelautet haben, und aus dieser Form m üßte über
späturnord. *ehaR anord. * i ä R , * i ä r geworden sein. Diese zusammen18 B ezeugt bei W olfram von E schenbach (Parzival 427,15) u n d G ottfried von
S tra ß b u rg (T ristan 101, 106, 165 u n d 5097), siehe G. F . Benecke, W. Müller, M it­
telhochdeutsches W örterbuch, I, Leipzig 1854, S. 517; M. Lexer, M ittelhoch­
d eutsches H andw örterbuch, I, Leipzig 1872, Sp. 1477.
160
D ietrich H ofm ann
[15
geschmolzene Genitivform darf m an in ia rteig n usw. verm uten. Die
K ürzung des ä zu erklären, m acht keine Schwierigkeiten: in Zusammen­
setzungen pflegen Kürzungstendenzen besonders häufig wirksam zu sein.
Man denke etwa an v a d m å l ‘Wollstoff’ ( < v á ð -), oder an die Namen m it
Þ o r- s ta tt Þ ó r - wie Þ o rb ig rn , Þ o rk ell usw. Die K ürzung von *iär- zu ia r lag auch deshalb nahe, weil das ohnehin unverständlich gewordene
W ortelem ent dadurch eine im Altnordischen normalere Lautfolge erhielt.
Im übrigen ist selbst das Simplex iá rn ‘Eisen’ fast überall im Norden zu
ia r n ( > icern) gekürzt worden, wenn auch nicht im Isländischen.
Urnord. *jehöR-taiginiR f., war also ein Kom positum , oder richtiger:
eine ursprünglich wohl lockere Verbindung eines ersten Gliedes im Genitiv
und eines zweiten Gliedes, das die Substantivierung eines Verbs darstellte.
Beide passen gut zusammen und stützen gegenseitig ihre Deutung. Es ist
ein Typ von unechten Kom posita oder Zusammenrückungen, der im A lt­
nordischen häufig bezeugt ist. Sieht m an zum Beispiel die Kom posita m it
dem Erstglied fiár- in einem W örterbuch durch, dann findet man, daß
sehr viele m it einem Nomen actionis — unterschiedlicher Bildungsweise —
als Zweitglied verbunden sind. Es handelt sich um die Nominalisierung
von Verbalphrasen: afla fé (f iá r ) > fiáraflan, eyða fé > fiárauðn usw.,
oder skera gr > grvarskurðr, auch m it Einbeziehung von Adverb oder
Präposition: leggia fram fé > fiárframlgg (Plur.), bera ut barn (bgrn ) >
barnsútburðr (barnaútburðr ).
Auch in anord. i a r t e i g n < urnord. * j e h ö R - t a i g i n i R (oder ähnlich) wird
der erste Teil im Verhältnis eines Objekts zum zweiten Teil gestanden
haben. W ir dürfen dazu eine Verbalphrase verm uten, die im Urnordischen
etwa die Form H a i g j a n j e h ö gehabt haben könnte, m it der Bedeutung
‘eine Aussage (als richtig) zeigen, beweisen’. Das germanische Verb
* j e h a n und seine Verwandten bezog sich nicht auf beliebiges Reden,
sondern auf Aussagen, die einen verbindlichen C harakter hatten. Darum
finden wir im Althochdeutschen (aber auch anderswo) Bedeutungen wie
‘bekennen, gestehen, anerkennen, versichern’ und andere. Die Botschaft,
die ein Bote dem Em pfänger überbrachte, war eine verbindliche Aussage
des Absenders, die der Bote korrekt wiedergeben m ußte. Deshalb paßte
germ. * j e h ö , urnord. * j e h u gut in diesen Zusammenhang. Anord. i a r t e i g n ,
oder vielmehr i a r t e i g n i r — vielleicht schon im Urnordischen in der Plural­
form * j e h ö R - ta ig % n iR gebraucht? — bezeichnete demnach ursprünglich
wahrscheinlich den Vorgang des Beweisens oder Belegens der mündlich
überbrachten Aussage eines Auftraggebers durch vorgezeigte Gegen­
stände — eventuell, aber wohl seltener, durch verbale Hinweise auf einen
16]
Zur Geschichte des W ortes iarteign ‘W ahrzeichen, W underzeichen’
161
T atb e sta n d , den n u r d er A bsender s t a t t eines G egenstands dem B oten
an v e rtra u t hab en konnte.
A ußerhalb des N ordens kam en B rief und Siegel früher in G ebrauch.
T rotzdem m uß die V erw endung von iarteignir auch hier noch lange eine
B olle gespielt haben, vor allem in Laienkreisen. Im k o n tin en talg erm a­
nischen R au m scheint das älteste erkennbare W ort d afür „W ortzeichen“
gewesen zu sein: asächs. wordtékan, ahochd. Wortzeichen. Im altsächsischen
H elian d (um 830) g eh t es zw ar nicht um m itgebrachte G egenstände, son­
dern um G egenstände u n d T atb estän d e, die die von K rist ausgesandten
Jü n g e r so vorfinden, wie er ihnen gesagt h a tte , aber das w ar eine nahelie­
gende A bw andlung des G ebrauchs — auch hier die B estätigung einer
Aussage: fundun all so he sprak uuordtecan u u år ‘sie fanden ganz, wie er ge­
sprochen h a tte , die W ortzeichen w a h r’ (Vers 4547 b — 4548 a, = invenerunt sicut d ix it eis M arkus 14, 16; wordtecan kö n n te auch Singular sein,
doch ist der P lu ral w ahrscheinlicher). W eniger deutlich ist der G ebrauch
von ahochd. Wortzeichen bei N o tk er (um 1000), aber in m ittelhoch­
deutschen Quellen finden w ir das W ort auch in den typischen B o ten situ a­
tionen, zum Beispiel: dö sante in der reine m an / m it sinem Wortzeichen dan /
an einen priester ... ‘d a san d te ihn der treffliche M ann m it seinem W a h r­
zeichen von d o rt zu einem P rie ste r’ (R udolf von Em s, B arlaam und
Jo s a p h a t 282, 20), daz ich iu niht han gelogen, / des sol m in Wortzeichen sin /
den ich hie bringe dirre schrin ‘daß ich euch n ich t belogen habe, d afür soll
m ein W ahrzeichen sein dieser Schrein, den ich hier bringe’ (Ulrich von
Zatzikhofen, L anzelet 4733). H a rtm a n n von Aue lä ß t K önig A rtus s ta tt
Brief u n d Siegel brieve und Wortzeichen aussenden (Erec 1895)17. Seit gegen
1200 erscheint dan eb en warzeichen oder wdrzeichen als K onkurrenz w ort,
das im D eutschen den Sieg davongetragen h a t. Das nordische iarteign,
verm eintlich aus dem N iederdeutschen en tleh n t, h a tte A nlaß zu der
V erm utung gegeben, daß m niederd. warteken sehr viel ä lter sei18. N a ch ­
dem dies hinfällig gew orden ist, v e rs tä rk t sich der V erdacht, daß das
nieder- und hochdeutsche W ort eine bloße U m bildung und U m deutung
des alten wordtékan, Wortzeichen ist, angelehnt entw eder an warte) ‘A uf­
m erk sam keit’, oder vielleicht eher an das A djektiv w ar ‘w a h r’.
W ordtékan, Wortzeichen h a tte dieselbe H au p tb e d eu tu n g wie iarteign. Es
stan d en wohl auch ähnliche G rundvorstellungen d ah in ter, u n d die beiden
B estan d teile d er K o m p osita lassen sich m iteinander vergleichen: word17 Die m ittelhochdeutschen Z itate nach J . u n d W. Grimm, D eutsches W örterbuch,
Bd. 14I I , Leipzig 1960 (Artikel W O R T Z E IC H E N von Th. Kochs), Sp. 1650.
18 Siehe F. Kluge, Etym ologisches W örterbuch, 20. Auflage, Berlin 1967, S. 833.
D ietrich H ofm ann
162
[17
< *jehöR- (Gen.) ‘Aussage’ und -tekan ‘Zeichen’ m it
*-taiginÍR ‘das Zeigen’. Wordtekan ist gebildet aus zwei W örtern,
‘W ort’ m it iar-teign
<
die eine ziemlich allgemeine und sozusagen statische Bedeutung hatten.
Sie sind zusammengekoppelt, ohne daß die semantische Beziehung, die
zu ihrer Verbindung geführt hatte, formal gekennzeichnet ist. Das N or­
dische ist hier, wie in vielen anderen Fällen, seinen eigenen Weg gegangen.
Iarteign w ar ursprünglich m it der Bedeutung beider Bestandteile dif­
ferenzierter und präziser auf das bezogen, was das Kom positum aussagen
sollte. U nd es war eine dynamische Bildung, bestehend aus zwei Nomina
actionis, deren erstes durch seine Genitivform auf das zweite bezogen war.
In e in e m W ort waren zwei Handlungsvorgänge nominal eingefangen
worden, nämlich — auf die besonders wichtige Situation der Überbringung
einer Botschaft bezogen — das Vortragen der Botschaft (*jehu) und die
Bestätigung des Gesagten durch beweisende F akten ( Haiginin ). Als sich
im Nordischen die Form iarteign m it ihren weiteren Ablegern entwickelt
hatte, w ar die Bedeutung der beiden Bestandteile des W ortes nicht mehr
erkennbar. Iarteign blieb trotzdem stärker und lebendiger auf die S itua­
tion der Botschaftsüberm ittlung und verw andte Situationen bezogen als
wordtekan. Das deutsche W ort teilte diese Funktion wohl von früh an m it
dem einfachen und noch weniger differenzierenden tekan, zeichan, und es
wurde seinerseits ebenfalls weniger differenziert und konkret verwendet
(wie schon von Notker). Ebenso wenig wie wårteken, wärzeichen (sein
K onkurrent oder seine Variante) wurde wordtekan, Wortzeichen in den
christlichen W ortschatz auf genommen. Dagegen war iarteign gerade durch
seine konkrete und spezielle Bedeutung besonders geeignet dafür, die
christliche Bedeutung ‘W underzeichen’ mitzuübernehmen, und zwar in
einer theologisch angemessenen und doch zugleich unm ittelbar und kon­
kret verständlichen Interpretation des christlichen Begriffs. Der christ­
liche W ortschatz der Nordgermanen h a t durch iarteign eine besondere
Note erhalten.
SVERRE BAGGE
Forholdet mellom Kongespeilet og Stjórn
G ustav S torm frem satte i 1886 d et som i lang tid h a r v æ rt alm innelig
a k se p te rt lære om forholdet m ellom K ongespeilet og Stjórn: K ongespeilet
m å h a lå n t sine tek ste r fra D et gam le testam en te fra S tjórn, fordi disse
tek sten e er så lik t g jen g itt i de to verkene og sam tidig avviker så m ye fra
V u lg ata a t d et er tv ingende nødvendig å regne m ed en forbindelse. Storm
fa n t a t S tjórns b ib eltek ster avvek noe m indre fra V ulgata enn K onge­
speilets og s lu tte t derfor u te n videre a t S tjórns versjon v a r eld st.1 D ess­
u te n gikk h an vel u t fra som selvsagt a t fo rfatteren av K ongespeilet m å tte
h a lå n t fra bibeloversettelsen og ikke om vendt. D e tte m å væ re fo r­
k larin g en p å a t hv erk en S torm eller de som senere skrev om forholdet m el­
lom de to verkene gjorde noen inngående undersøkelse for å slå fa st h v il­
k e t av de to verkene som v a r eldst. E n slik undersøkelse viser nem lig a t
de til dels m eget betydelige avvikene fra V ulgatas te k s t le tt k a n forklares u t
fra K ongespeilets hen sikt m ed å gjengi tekstene, m ens de blir uforklarlige
hvis m an ten k er seg a t de er o p p s tå tt i S tjórn.
D e tte ble første gang p åv ist av D ietrich H ofm ann i 1973.2 D a H of­
m anns artik k el forelå, hadde jeg selv en artik k el ferdig i m an u sk rip t hvor
jeg påv iste d e t sam m e m ed delvis de sam m e arg u m en ter.3 H ofm anns
slutn in g er u t fra denne om vurderingen er im idlertid noe andre enn mine,
og h a n h a r også in teressert seg m er for de språklige og tek stk ritisk e sidene
av p roblem et og m indre for de kom positoriske og idéhistoriske enn jeg h a r
g jo rt. J e g finner d e t derfor forsvarlig å legge frem m ine arg u m en ter i
1 Om T idsforholdet mellom K ongespeilet og S tjó m sam t B arlaam s og Jo sa fa ts
saga, A rkiv for nordisk Filologi I I I , 1886, o p p try k t i S tudier over K onungs Skuggsiá, utg. M. T veitane, 1971, s. 113 ff. Storm s konklusjon aksepteres av F in n u r
Jónsson, Innledning (til u tgaven av K ongespeilet) s. 65 f. D. A. Seip, S tjó rn AM
227 fol., In tro d u c tio n s. 16, finner den «incontrovertible».
2 Skandinavistik 3, 1973 s. 1— 40.
3 H of m ann h ar så å si utelukkende b ru k t tekstene fra D avids historie i Konge-
164
Sverre Bagge
[2
noenlunde samme form som i m itt opprinnelige m anuskript, men vil
samtidig benytte anledningen til å kommentere enkelte av Hofmanns
resonnementer og til noe mer utførlig å ta opp spørsm ålet om hvorfor og
hvordan forfatteren av Stjórn har lånt fra Kongespeilet.
Også H ofm ann h a r v æ rt o p p ta tt av d e tte spørsm ålet og blir stående ved
den antagelsen a t fo rfatteren av S tjó rn m å h a v æ rt en sterk beundrer av
K ongespeilet, og a t K ongespeilet p å hans tid h a r v æ rt n y t t og ak tu elt.
S tjó rn m å derfor væ re b litt fo rfa tte t forholdsvis k o rt tid e tte r K onge­
speilet av en m ann som sto dets fo rfatter næ r.4 Selv om H ofm ann ikke
h elt u telu k k er m uligheten av a t en senere re d a k tø r k an h a føyet sitaten e
fra K ongespeilet inn i S tjórns tek st, finner h a n d et altså m est sannsynlig
a t d et er fo rfatteren selv som h a r lå n t fra K ongespeilet. H a n berører også
Seips antagelse om en eldre S tjó rn som går tilb ak e til 1100-tallet,5 m en
finner ikke han s argum enter for d e tte overbevisende. H er, m ener han, m å
nye undersøkelser til.6
Hofmann har etter min mening re tt i a t forfatteren av Stjórn selv har
innarbeidet sitatene fra Kongespeilet, men jeg tror dette kan underbygges
ytterligere. Hofmanns skepsis m ot Seips antagelser finner jeg også be­
rettiget. Men etter min oppfatning har forfatteren av Stjórns grunner for
å låne fra Kongespeilet væ rt helt andre enn de Hofm ann regner med. D et­
te skal jeg i det følgende forsøke å underbygge nærmere.
E tte r alm innelig oppfatning b estår S tjó rn av tre deler: den første, som
g år t.o.m . 2. Mos. 18, er b litt til p å H åk o n V ’s tid , m en k a n m uligens b y g ­
ge p å eldre forelegg. A nnen del, resten av M osebøkene, og tred je del,
Jo sv as bok t.o.m . K ongebøkene, er begge eldre, ifølge U nger fra henholds­
vis m idten og første halvdel av 13. å rh .6a N å r jeg i d et følgende ta le r om
S tjórn, m ener jeg tred je del av verket; d e t er nem lig her alle lånene fra
K ongespeilet finnes, næ rm ere b estem t i gjengivelsen av deler av 1. og 2.
Sam. og 1. K g. I K ongespeilet d an n e r disse tek sten e to lange, noenlunde
sam m enhengende fortellinger, D avids historie og Salom os historie. Begge
disse fortellingene u tg jø r k la rt avgrensede enheter innenfor K ongespeilets
kom posisjon, og jeg h a r derfor fu n n e t d e t rik tig å behandle dem hver for
seg.
speilet og ikke g å tt særlig inn p å Salomos historie. Je g henviser ellers i h v ert enkelt
tilfelle til H ofm ann i notene.
4 H o fm an n s. 11 ff.
6 S tjórn AM 227 fol., In tro d u c tio n s. 16 ff.
9 H ofm ann s. 11 f.
6a Innledning (til utgaven av Stjórn) s. V II.
3]
F orholdet mellom Kongespeilet og S tjorn
1G5
Davids historie: innledning
F ortellingen om D av id i K ongespeilet åpner m ed to m indre episoder
som ikke h a r direk te sam m enheng m ed hovedfortellingen, nem lig om
D avids straff av henholdsvis Sauls og Isbosets drapsm enn (Kgs. 107.
18— 36, S tjó rn s. 495 f., 501 f., 2. Sam. 1, 1— 16; 4, 1— 12). H er er d et noen
tre k k som nokså k la rt peker i retn in g av a t S tjó rn h a r lå n t fra K onge­
speilet. D et første er K ongespeilets arg u m en ter for d ø d sstraffen .7 1 begge
episodene sier D avid til de døm te a t d e t er bedre for dem å lide k o rt straff
i d ette liv enn evig i d e t neste («oc er þer b æ tra her a t ta c a skiota hæfnð
hæ lldr en sia soc fylgi þ er til hæ lvitis æilifliga», 107.21—22, lignende
107.34— 35). O m tren t sam m e ord forekom m er over a lt ellers h v o r D avid
eller Salomo avsier en dødsdom .8 I de fleste av disse tilfellene forekom ­
m er de også i S tjó rn .9 B egrunnelsen stem m er h elt m ed den F are n gir n å r
h a n blir sp u rt hvorfor dødsstraffen er b e re ttig e t.93, R eplikkene passer
altså svæ rt g odt inn i K ongespeilets generelle tankegang, og d e t gjør d e t
overveiende sannsynlig a t de opprinnelig stam m er fra K ongespeilet. I
m otsetning til H o fm an n10 vil jeg likevel ikke b e tra k te d e tte som noe
bindende bevis. T ankegangen er nem lig ikke spesiell for K ongespeilet og
S tjórn, den forekom m er hos flere fo rfattere i m iddelalderen, bl.a. hos
A ugustin11 og i H onorius av A utuns E lucidarium .12 D et siste er særlig
interessan t, fordi d e tte v erk et finnes i norrøn oversettelse13 og sik k ert h a r
v æ rt k jen t både av K ongespeilets og S tjórns fo rfatter. D er er også andre
eksem pler p å a t S tjó rn ikke bare bygger p å Bibelen, m en også h a r lå n t fra
tidens teologiske litte ra tu r (nedenf. s. 197 f.), så d et er ikke utenkelig a t
S tjó rn k an h a h e n te t disse tilleggene fra e t an n e t sted enn K ongespeilet.
7 Jfr. H ofm ann s. 5 f.
8 D et dreier seg om følgende steder: Salomos straff over Simei (117.22— 23), D avids
råd til Salomo om å drepe Jo a b og Simei og straffe A b jatar (118.30.36, 119.1— 3),
Salomos straff over A donja og Jo a b (120.26— 27.31). D essuten kom m er sam m e
tankegang til u ttry k k i D avids ord n år h an angrer sin synd m ot U rias (109.6— 10)
og i F arens kom m entar til Mose straff over Israel (106.35—41).
9 U nntakene her er Moses og Simei, jfr. s. 194 og s. 191.
9a «Oc er hanum b æ tra her a t ta ca skiotar hæ fnder en kvol oc pinsl u ta n æ nnda þvi
a t æigi hæfnir guð ty sv a r hins sama» (107.5— 6).
10 H ofm ann s. 5 f.
11 Augustin, C ontra Iulíanum VI. 30, P L 45, col. 1582 f.: D avids straff for synden
m ot U rias var a t sønnen døde, for a t tim elig straff kunne redde fra evig.
12 Honorius av A utun, Elucidarium , P L 172, col. 1153: de som dreper «lavant m anus
suas in sanguine peccatorum», de skyldige «per illud supplicium purgantur».
13 KLNM I I I sp. 598 ff.
166
Sverre Bagge
[4
M en a priori er d et ikke særlig sannsynlig, og en del an d re a v sn itt som
K ongespeilet og S tjó rn h a r felles, gjør a t vi k an se b o rt fra denne m ulig­
heten.
D en andre episoden, som handler om D avids straff over Isbosets
m ordere, bringer oss adskillig lenger. H er forandrer K ongespeilet D avids
replikk n år h an straffer m orderne: De er Isbosets m enn, som h a r d re p t
sin herre og g jo rt «drottins svie oc niðings være», hadde de derim ot v æ rt
D avids m enn, ville de ikke h a b e g å tt noen synd. I B ibelen er derim ot
anklagen m o t dem a t de h a r d re p t en uskyldig m ann i han s hus (2. Sam .
4, 11). H ensikten m ed denne forandringen er k lar nok: fortellingen skal
brukes til å frem heve den tro sk ap m an skylder sin herre. K ongespeilets
forandring av B ibelen her hører derfor nøye sam m en m ed e t hovedtem a i
verket: også en rekke andre steder blir troskapsbegrepet u n d e rstre k e t.14
A t Isboset v a r de tos herre, h a r fo rfatteren av K ongespeilet likevel k u n n et
t a fra Bibelen. I V ulgata h e te r d et nem lig a t de v a r «principes latronum
filio Saul» (2. Sam. 4, 2). F orandringen av replikken k a n derfor sees som
en eksplisering av Bibelens te k s t for å få frem K ongespeilets spesielle
hensikt.
I S tjó rn (s. 501) er de to m orderne b litt Isbosets brødre. I gjengivelsen
av D avids ord kom binerer S tjó rn K ongespeilets og B ibelens versjon. De to
h a r d re p t sin uskyldige b ro r sovende i s itt hus, m en h a r også g jo rt nidings­
v erk m ot sin herre («nidduz a h erra ykrum »). S tjó rn h a r dessuten m ed
noen ord som hverken stå r i B ibelen eller K ongespeilet.15
A t de to m orderne er b litt Isbosets brødre i S tjórn, skyldes en oversettelsesfeil.16 S tjórns te k s t m å h a h a t t filii (gen.) i sted et for filio (dat.) i
2. Sam. 4, 2, slik m ange h ån d sk rifter h a r.17 F o rfa tteren av S tjó rn h a r d er­
for lest: «duo au tem viri e ra n t principes latro n u m filii Saul», m en h ar
o p p fa tte t filii som nom . pl. i sted et for gen. sg. og oversetter: «En ii synir
Sauls lav g d v zt v t a figll til spellvirkia oc gerðuz þ eirra hofðingiar.»
14 F.eks. g je n tatte ganger i hirdm annsbolken og 113.16 ff. om D avid i forhold til
Saul, 78.25— 26, hvor Lucifer karakteriseres som «drottensviki» og 117.38 ff. om
A donjas opprør, jfr. ndf. s. 183 ff.)
15 Nemlig a t deres m or Rem on fikk B enjam ins rike ved Sauls død. Rim eligvis
bygger S tjórn her p å en v aria n t av V ulgata.
16 Jfr. H ofm ann s. 9 f. Tidligere h ar R udolf Meissner væ rt oppm erksom på denne
oversettelsesfeilen (Der Königsspiegel. K onungs skuggsjá, overs, av R . M., H alle/
Saale 1944 s. 19 f.), merkelig nok u te n å trekke noen slutninger om forholdet m ellom
K ongespeilet og S tjórn av den.
17 Biblia Sacra iu x ta latin am vulgatam versionem ad codicum fidem cu ra et studio
m onachorum A bbatiae pontificiae St. H ieronym i in u rbe ord. St. B enedicti ed ita V,
R om a 1944, s. 250.
5]
F orholdet m ellom K ongespeilet og Stjórn
167
«Latrones», som både k a n b ety «leiesoldater» og «røvere» er her o v ersatt
røvere, noe som er h elt logisk u t fra S tjórns oppfatning av stedet. Men
leser m an filii som gen. sg., er d et like opplagt a t d et m å b e ty leiesoldater:
de to v a r førere for Isbosets leiesoldater.
S tjó rn s avvikende oversettelse av filii gjør a t Isboset ikke k an væ re de
to m ordernes herre. D er er ingenting i S tjórns te k s t som b erettig er D avids
o rd til m orderne om a t de h a r d re p t sin herre. A t Isboset v a r deres herre,
m å derfor S tjó rn e tte r all sannsynlighet h a f å tt fra K ongespeilet.
E ndelig er der e t felles avvik i den første av de to episodene som ikke
h a r noen sam m enheng m ed K ongespeilets spesielle tendens: am alek itten
h a r ikke virkelig d re p t Saul, h an bare sier a t h a n h a r det, m en døm m es
for sin løgn. D e tte m å væ re e t forsøk p å å dekke over en selvm otsigelse i
B ibelen: i fortellingen om d ra p e t i 1. Sam. 31 h eter d et nem lig a t d ra p s­
m an n en d rep te seg selv. F o rfa tte re n av K ongespeilet h a r neppe fu n n et
p å d e tte selv, versjonen forekom m er også andre steder,18 og rim eligvis
h a r h a n den fra en k o m m en tar eller e t teologisk verk. D e tte av v ik et sier
oss derfor ingenting om a t K ongespeilets versjon er den opprinnelige.
A llerede i de innledende episodene h a r vi altså s e tt iøynefallende lik­
h e te r m ellom K ongespeilet og S tjó rn i form av felles avvik fra Bibelen. I
d e t m inste e tt av disse k a n vanskelig forklares p å annen m åte enn ved a t
a v v ik e t opprinnelig stam m er fra K ongespeilet. D en lange, sam m en­
hengende fortellingen om D avid i K ongespeilet gir nye arg u m en ter for
d e tte og gir sam tidig m uligheter til å undersøke næ rm ere hvordan S tjó rn
h a r lå n t fra K ongespeilet.
David og Saul
F o rtellin g en om D avid og Saul er, v.s.a. syndef alisberetningen, den lengste
og u tførligste bibelske episoden i K ongespeilet. D en h a r også en viktig
fu n k sjo n i v erket: den er d e t siste, store eksem pelet p å G uds dom m er og
skal vise a t selv om to m ennesker tilsynelatende h a r g jo rt like alvorlige
sy n d er, k an deres sinnelag væ re så forskjellig a t de m å få en h elt forskjel­
lig dom . F ortellingen blir derfor en slags konklusjon p å d e t som tidligere
e r sa g t om h v o rd an kongen skal døm m e. D essuten viser den bildet av den
gode og den onde kongen til henholdsvis forbilde og advarsel for kongen.
E n d elig gir den også eksem plet p å den ideelle u n d e rså tt og kongsm ann,
som viser usvikelig tro sk ap og lydighet m ot en ond og utakknem lig herre.
18 B l.a. i Versus H ugonis contra M anegoldum, MGH L dL I s. 431.25 f. og hos Gregor
a v Catino, MGH L dL I I s. 540.
168
Svei’re Bagge
[6
D et er v ik tig å være k lar over a t disse m oralske forbilder er h elt b estem ­
m ende for K ongespeilets behandling av fortellingen. E n oversikt over
kom posisjonen k an illustrere d ette :19
1. P roblem et s tille s : H vorfor ble Saul døm t
strengere enn D avid, v a r hans synd ved
ikke å t a hevn over am alekittene verre
enn D avids m ot Urias? (107.37— 108.27).
2. D a v id s sy n d .
a) F a re n m inner om de alm innelige
prin sip p er for dom: m an skal væ re m ild
m o t dem som synder p å g runn av den
m enneskelige n a tu rs svakhet og angrer
e tte rp å (108.18— 26).
b) K a ra k te ristik k av D avid (108.26—33).
= S tjó rn 547.33— 548.6
c) K o rt resym é av historien om D avid og
B atseb a og U rias (108.34— 109.5).
d) D avids bekjennelse (109.5— 15).
= S tj. 516.34— 517.10
e) D avids straff (109.15— 26).
= S tj. 517.14,28— 35
3. S a u ls sy n d .
a) H v o rfo r Sauls synd v ar verre enn Davids:
Saul v a r ulydig, d e tte er den
alvorligste synd (109.26— 40).
b) K o rt resym é av historien om Saul og
= S tj. 456.28— 29?20
am alek ittene (109.40— 110.5).
c) D ialogen mellom Saul og Sam uel
= S tj. 457.20— 31
(110.5— 14).
d) Guds dom over Saul (110.14— 30).
4. K o n k lu sjo n p å d e tte av sn ittet: Saul og
D avid h ad d e v id t forskjellig n a tu r, d ette
visste G ud (110.30— 111.3).
19 H envisningene til S tjórn i denne oversikten gjelder steder hvor d et er grunn til å
regne m ed a t S tjórn h ar lå n t fra K ongespeilet. Men g raden av lik h et k an være
nokså forskjellig i de enkelte avsnittene. Jfr. s. 179 f. og n. 28. J fr. også H ofm anns
oversikt over parallellsteder s. 2 f.
20 H ofm ann (s. 2) finner lån her, m en jeg k an ikke se a t likheten er så sto r a t der er
noen grunn til å regne m ed det.
7]
F orholdet mellom K ongespeilet og Stjórn
169
5. Kontrasten illustreres i en rekke
episoder h v o r D avid og Saul stilles
opp m ot h v erandre.
a) K ort resymé av begivenhetene før
Sauls første drapsforsøk (111.3— 20).
9— 11 = Stj. 460.33—
461.3
b) Sauls reaksjon på kvinnenes lovsang
over David og hans første drapsforsøk
(111.20— 29).
= S tj. 466.17— 36.
c) K ort resymé av begivenhetene etterpå,
Sauls videre forsøk p å å bli k v itt
D avid, h v o rd a n d e tte viser Sauls
onde n a tu r (111.29— 38).
d) Jo n atan s forbønn for David hos Saul
(111.38— 112.8).
e) Resymé av de følgende begivenhetene:
D avid p å flu k t (112.8— 10).
f) D avid får hjelp av Abimelek21 i
Nobe, resymé (112.10—21).
g) Dialog mellom Abimelek og Saul,
Sauls h ev n (112.21— 33).
= S tj. 476.17— 36.
h) K om m entar til dette: Sauls grusomhet
og Davids m ildhet (112.33— 113.3).
i) E ksem pel p å D avids m ildhet: hans
sorg og anklage m ot seg selv p å grunn
av Abim eleks død og hans godhet m ot
hans sønn A bjatar (113.3— 11).
= Stj. 477.1— 8
j) Resymé av de følgende begivenheter:
D av id p å flu k t for Saul og i kam p m ot
h an s fiender (113.11— 16).
k) D avid sk ån er Saul første gang
(113.16— 114.3).
1) D avid sk ån er Saul annen gang
(114.3— 19).
= S tj. 480.5— 481.2
8— 14 delv. = Stj.
485.29— 486.9
21 I den norske bibeloversettelsen heter h an Akimelek, hss. av V ulgata fra m iddel­
alderen veksler m ellom Ahimelech, Achimelech og Abimelech, både K ongespeilet og
S tjo rn h a r det siste. Ellers er de bibelske n av n i det følgende g jen g itt i den form de
h a r i den norske bibeloversettelsen av 1930.
170
Sverre Bagge
[8
m) K o m m entar: Sauls overm ot og D avids
y d m y k h et (114.19— 34).
6. Avsluttende karakteristikk av D avid m ed
eksem pler p å hans m ildhet,
b a rm h je rtig h e t og ydm ykhet.
a) Davids klagesang over Saul og
Jo n atan (114.34— 115.7).
b) K arakteristikk av David (115.7— 10).
c) K ort resymé av Absaloms opprør og
død (115.10— 13).
d) Davids klagesang over Absalom
(115.13— 15).
e) K arakteristikk av David (115.15— 17).
f) Pesten i Jerusalem p.g.a. Davids
synd (115.17— 20).
g) Davids bønn og Guds forsoning
(115.20— 26).
7. K onklusjon p å hele fortellingen:
G ud så D avids og Sauls forskjellige
sinnelag, derfor v a r hans dom rettferdig.
Siste k arak te ristik k av D avid
(115.27— 35).
= Stj. 494.32— 495.15
= Stj. 536.3— 6
= Stj. 547.32— 33
== Stj. 546.31— 32
= Stj. 546.34— 547.7
= S tj. 547.30— 32,
548.6— 9
K om posisjonen er, som vi ser, m eget kunstferdig. D en er h elt b estem t av
de m oralske p rinsipper som skal diskuteres, og følger derfor e t tem atisk ,
ik k e e t kronologisk prinsipp. D ette gjelder særlig d et vi k a n kalle del I,
p k t. 1— 4, h v or F are n svarer p å d e t som egentlig v a r Sønnens spørsm ål:
h v o rfo r døm te G ud D avids og Sauls synd så ulikt? D e t følgende, p k t.
5— 6 gjengir begivenhetene i kronologisk rekkefølge. T ilsynelatende h a r
disse delene en noe løsere tilk n y tn in g til hovedtem aet. Min første re a k ­
sjon v a r også a t d e tte v a r en slags digresjon, fo rfatteren hadde sn ak k e t
seg v arm om D avid og ønsket å kom m e m ed m er stoff om d e tte sto re fo r­
b ild et. Men d e tte er bare tilsynelatende: Sønnens spørsm ål er ikke full­
sten d ig b e sv a rt p å s. 110— 111, eller re tte re sagt: sv aret er ikke tils tre k ­
9]
F orholdet mellom Kongespeilet og Stjórn
171
kelig b eg ru n n et. G uds dom er nem lig ikke bygget p å en vurdering av to
isolerte episoder, m en p å en to talv u rd erin g av D avids og Sauls n atu r:
G ud så d e t onde i Sauls n a tu r som m enneskene i første om gang ikke så,
m en som senere kom frem i lyset (111.1— 4). De m ange episodene som
tre k k e s frem om forholdet m ellom D avid og Saul viser hv o rd an D avids og
Sauls san n e n a tu r v iste seg, og derm ed a t Guds dom v a r rettferd ig . Slik
få r fo rfa tte re n av K ongespeilet s lå tt fa st e tt av sine vik tig ste prinsipper
for h v o rd a n m an skal døm m e: m an m å ikke se selve handlingen isolert,
m en også se h v o rd an d e t m ennesket som skal døm m es er. De yd m y k e og
an g ren d e skal døm m es m ildt, de overm odige stre n g t.22
D e tte h o v ed tem aet er også h elt bestem m ende for hvilke fortellinger
som ta e s med: alle episoder som refereres, h a r relevans for de m oralske
k o n k lu sjo n er fo rfatteren trekker. F lere glim rende fortellinger som en
m in d re b evisst fo rfatter enn K ongespeilets ville fa lt for fristelsen til å ta
m ed, er u te la tt, f.eks. den om Sam uels valg av D avid og om D av id og
G oliat, de blir bare så v id t n ev n t der de h a r b etydning for sam m enhengen.
Selv i d etaljen e er denne konsentrasjonen sto rt se tt gjennom ført: f.eks.
nevnes ikke a t D avid fikk spise skuebrød d a h a n v a r p å flukt, d et sies
b are a t A bim elek ga h am «slican m a t sæm h a n n hafði» (112.16), og d et
nevnes ikke a t Sauls m enn n e k te t å drepe prestene (112.29 ff., jfr. 1. Sam .
22, 17). B are enkelte ganger er slike tilsynelatende betydningsløse d e­
ta lje r t a t t med: Abiineleks slekt regnes opp (112.12)23 og d e t nevnes a t
D av id fik k G oliats sverd av ham (112.17). E llers er selve fortellingen av de
enk elte episodene sk året ned til e t m inim um : hovedvekten er lag t p å
personenes reaksjoner og p å deres m otiver for handlingene. D e tte kom ­
m er til u ttry k k i replikker, som gjerne er u tv id e t og u tb ro d e rt i forhold
til B ibelens. Disse replikkene d anner så igjen grunnlag for fo rfatteren s
k o m m en tarer. I oppstillingen p å s. 168 ff. lar d e t seg derfor le tt gjøre å skille
m ellom hovedfortelling, som hovedsakelig b estår av replikker, resym erende a v s n itt og resonnerende a v sn itt (jfr. ndf. s. 177).
N å r fo rfattere n så bevisst h a r la tt seg bestem m e av e t ho v ed tem a i
disposisjon og stoffvalg, er d e t næ rliggende også å søke forklaringen p å
22 D e tte blir særlig ste rk t frem hevet i a v sn itte t 104.40— 105.38, som kan b etrak tes
som en konklusjon p å alle de foregående eksemplene p å hvordan kongen skal d øm ­
m e. Disse prinsippene v ar neppe selvsagte i Kongespeilets miljø: den tradisjonelle
n o rrøne vurdering, som i stor u tstrekning preger landskapslovene, v ar n e tto p p a t
en h v er forbrytelse hadde sin bestem te straff, u a n s e tt bakgrunnen for den. L an d s­
loven er derim ot p åv irk et av sam m e syn som Kongespeilet. (Jfr. Helle, N orge blir
en s ta t s. 128.)
23 D e tte ste d et m angler i e tt av hss. (a). (F. Jónssons utg. 1920, s. 260.)
172
Sverre Bagge
[10
hans avvik fra Bibelen i dette hovedtem aet. Noen av avvikene lar seg
også meget lett forklare på denne m åten, mens de biir vanskelige å for­
klare hvis vi tenker oss at de er oppstått i Stjorn. D ette gjelder særlig tre
steder.
D et første er i episoden m ed D avids synd m o t U rias. D avids bekjen­
nelse er her s te rk t preg et av K ongespeilets ta n k e r om dødsstraffen og
ty d e r forsåvidt p å a t K ongespeilets versjon er den opprinnelige (jfr. s. 165),
m en viktigere er de tre straffene for D avids synd som nevnes i K onge­
speilet. To av dem — a t b a rn e t som v a r en følge av synden, døde og a t
A bsalom lå m ed D avids h u stru er — nevnes i B ibelen, den tredje, a t
D av id p å g ru n n av d e tte ikke fikk bygge tem pelet, ikke. Men alle tre er
m ed i S tjórn. D erim ot h a r S tjó rn like før n e v n t a t D avid ikke fikk bygge
tem pel uten å si a t d et v a r straff for noe som helst (s. 506, jfr. 2. Sam.
7.8— 16).
D e t m å ganske sik k ert væ re 1. K røn. 28,3 som ligger til g runn for
K ongespeilets versjon. H er h eter d e t a t D avid ikke skal bygge tem pelet
fordi h an h adde v æ rt krigsm ann og u tg y d t blod.24 Likevel h a r forfatteren
av K ongespeilet neppe selv fu n n et p å å sette d e tte sted et i forbindelse
m ed Urias-episoden. D en sam m e kom binasjonen forekom m er nem lig hos
J o h n av Salisbury, som sier a t ifølge A ugustin ble D avid k a lt «vir sanguinum» p.g.a. U rias.25 Jeg h a r ikke k u n n e t finne d e tte hos A ugustin ved
hjelp av reg isteret i Mignes P atro lo g ia L a tin a , d e t k an enten skyldes a t
reg isteret er ufullstendig eller a t tolkningen stam m er fra en annen for­
fa tte r og er b litt tilla g t A ugustin. Men d e tte er av m indre betydning i
denne sam m enhengen, hovedsaken er a t K ongespeilet gjengir en opp­
fatn in g som sikkert h a r v æ rt u tb re d t i m iddelalderen. I og for seg er d et
derfor ikke noe arg u m en t for a t S tjó rn h a r lå n t fra K ongespeilet a t stedet
ikke forekom m er i Bibelen: p å sam m e m åte som n å r d e t gjelder dø d sstraf­
fen, kan fo rfatteren av S tjó rn også h a lå n t fra en kom m entar. V iktigere er
derim ot den underlige plasseringen sted et h a r f å tt i S tjórn.
Stjórn gjengir — med visse tillegg26 — Bibelens beretning om da Batsebas og Davids sønn døde og Davids sorg og forgjeves bønn for barnets
liv: «A vij degi andadiz barnit er Dauid bad fyrer til guds a t lifa skylldi.
24 Jfr. H ofm ann s. 7. H ofm ann m ener a t forfatteren av Kongespeilet selv har fun­
n e t p å å sette d ette i forbindelse m ed U riasepisoden.
25 P olycraticus, ed. Giles, 1848, IV 2.
26 D et h eter i S tjórn a t D avid ved denne anledning d ik te t salm en Miserere (Salme
51; 50 i V ulgata) og a t h an lå i en dyp grav m ens h an sørget og ble lø ftet opp ved
G uds nåde for hv ert vers h an sa frem. D ette er vel en av m iddelalderens utallige
legender, jeg h ar ikke undersøkt nøyere h v a som er Stjórns kilde.
11]
Forholdet mellom Kongespeilet og S tjórn
173
E n n su v a r an n u r hefnd ...» osv. — og så regnes de tre straffene opp.
D e re tte r følger så b eretningen om D avids reaksjon p å b u d sk ap et om
b arn ets død. D et logiske m å tte vel være å nevne disse straffene i for­
bindelse m ed N a ta n s ord til D avid om hvilken straff h an skulle lide.
I K ongespeilet nevnes im idlertid også de to andre straffene um iddel­
b a r t e tte r a t d et er fo rta lt om b arn ets død: «oc do b a rn it ahinum a tta n d a 27
dæge. E n þæsse v a r annor hæ fnd ...» D et ser altså u t som fo rfatteren av
S tjó rn h a r t a t t d e tte a v sn itte t tem m elig d irekte fra K ongespeilet u ten å
se så sv æ rt nøye p å om d et passet i sam m enhengen. I K ongespeilet er
derim ot beretningen fullstendig logisk. H ensikten er å vise a t D avid ble
straffet, selv om h a n ikke ble fo rk astet av Gud, og ordene d an n e r slu tten
p å d et som sies om denne episoden før fo rfatteren går over til fortellingen
om Saul og am alekittene.
D et er in teressan t å se a t K ongespeilet her ved sin k o n sentrasjon faktisk
forbedrer Bibelen. B ibelen er nem lig noe inkonsekvent: N a ta n tru e r først
m ed a t sverdet aldri skal vike fra D avids hus og a t en annen skal ligge
m ed hans h u stru er, m en m ildner ved D avids anger straffen til a t b arn et
som er en følge av D avids synd, skal dø. Men en del av den første straffen
blir også iv erk satt: A bsalom ligger m ed D avids h u stru e r (2. Sam. 16,22).
Ved a t N a ta n s replikk er sløyfet i K ongespeilet, unngåes disse inkonse­
kvensene, og alle straffene får sin naturlige funksjon som eksem pler p å
Guds rettferd ig h et.
I S tjó rn er d et d erim ot ganske tydelig a t vi h a r å gjøre m ed e t lån, og
til m ed e t tem m elig klosset lån. R iktignok h a r ikke S tjó rn o v e rta tt sted et
o rd re tt,28 m en d et er likevel «klippet» nokså direkte u ten a t fo rfatteren
h ar s e tt så nøye p å h v o rd an d et passet.
I d e t an dre eksem pelet som viser S tjórns avhengighet av K ongespeilet er
«klippingen» d erim ot m eget kunstferdig u tfø rt. P å slu tte n av 2. Sam. (s.
547 f.) h a r S tjó rn en k a ra k te ristik k av D avid hvorav så å si h v e rt ord
finnes e tt eller an n e t sted i K ongespeilet:29
27 De fleste hss. av K ongespeilet h ar 8 . dag, to h ar 7. (F. Jönssons u tg. s. 254),
S tjórn og V ulgata h ar 7.
28 D er er e t par m indre forskjeller. Den viktigste er a t den tredje straffen i S tjórn
er «allar þæ r sk a p ra v n ir er synir hans væ itto honvm», m ens K ongespeilet bare
nevner Absaloms synd. F o rfatteren av S tjórn tenker vel her v.s.a. A bsalom på
Amnon (2. Sam. 13, S tjórn s. 519 ff.) og A donja (1. Kg. 1, jfr. ndf. s. 183 ff.). D ette er
vel en utbrodering forfatteren selv h a r funnet på, og den ty d e r p å en viss selvstendig­
het i forhold til kildene.
29 Jfr. H ofm ann s. 6 . H ofm ann h ar ikke m ed argum entet om plasseringen (ndf. s.
175 f.).
12 — A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
174
S verre Bagge
[12
S tjó rn
K ongespeilet
N v m a a þessi frasavgn m ark a
ok mQrgum Qðrum þvilikvm
sem n v h afa sagðar verið.
hverso lik n arfvllr oc giezkv
D au id k o n v n gr v a r við allt folk.
N u m a tt þ u aslicum lu tu m m arca
oc m argum aðrum þvilicum
hvorsu licnar fullr oc gœ zku er
d auid v a r við allt folk / oc
sva sæm Guð sa í briosti hans
m illdi oc m iskunsæ m ð oc litillæ ti sva þæ cti guð ibriosti sauls
agirnð oc grim leic oc hoflaust
d ram b . . . / (115.27— 30)
h an n villdi hæ lldr sialfr dauða
þola en sia an n ars dauða nem a þ a r
sæm h an n sa a t firir rettd œ m is
sak ar væri ræfsing gor. (115.16— 17)
h an n v a r m anna v ask a ztr til
v ap n a í orrostom . oc væl h arð r
ire ttri ræfsing en h an n v a r m aðr
goðgiarn oc a st hollr hvæ rium
m anni oc aúm h ia rta ð r ivir
u farum hvæ rs m annz h an n v ar
oc try g g r rnaðr i allum lu tu m
ra ð v an d r fa st orðr ív in atto oc iallum heitum oc sva last v a rr a t h an n
villdi æ ngan lost ásic vita.
a t h a n n villdi helldr dauða þola
enn sia an n ars davða. nem a þ a r
er h a n n sa a t fy rir re ttlæ tis
sakir v eri refsing ger.
H a n n v a r m anna v ask a str til
v a p n a i o rrostvm oc vel h arð r
i ræ ttri refsing. H a n n v a r m aðr
goðgiarnn oc asthollr hveriom
m anni oc av m h iarta ð r yfir
v f^rv m hvers m annz. H a n n v ar
try g g r oc tr v r i ollum lv tv m
oc sva la s tv a rr a t h an n villdi
ecki v am m v ita a sik. rað v a n d r
oc fa sto rð r i v in a ttv oc i Qllum
lv tv m . litilla tr oc þolinm oðr v m fram aðra m enn sva a t
æigi v a r a n n a rr hans m aki i
Jsraels folki a t allri gæzku.
þi a t sialfr gvð to k sva til
orðz i v itn isb vrðinvm þ a er
h a n n valði D auid til konvngs.
a t h an n kvaz fv n d it hafa m ann
ep tir lv n d ern i sinv.30 E n n þvi
volldi bræ ysklæ ikr m annligrar
v s ty rk ta r er h an n fell i syndir
eða afbrigði gvðs boðorða.
oc æigi v a r hans m aki i israels
folki
þvi a t Guð toc sva til
orðz ivitnis burð sinum þ a er
h an n kaus dauid til konongs
a t h an n k v az t fu n n it hafa m ann
æ pter lundæ rni sinu.30 E n þ a t
vollde bræ yskleicr m anndom sens
a t d au id fell iþa soc sæm fy rr
ræ d d u m v it um a t han n horaðe ...
(108.27— 33)
30 O rdene stam m er — i denne form — fra en tale av P aulus, Ap.gj. 13, 22 .
13]
F orholdet mellom K ongespeilet og Stjórn
enn h an n v a r h inn hogverasti
ok h in n m iskvnnsam asti.
sva a t h a n n iðraðiz oc græ t
akafliga
oc bað gvð ser liknar ok bavð
sik v n d ir hans raðning þegar
h an n fell i n o ckvra savk.
175
D auid v a r hinn hogvæ razti oc
hinn m iskunnzam azti (115.31)
þ a iðraðest h an n þegar
akafliga
oc bað guð licnar (115.9)
[oc bað guð licnar]
þæ gar h an n fell inoccora soc.
(115.31— 32)
D et k an neppe være tv il om a t disse k arak teristik k en e opprinnelig sta m ­
m er fra K ongespeilet. F o r d et første u t fra tek sten e isolert sett. D et k an
nok virke eiendom m elig a t S tjórn h a r s a tt sam m en sin k a ra k te ristik k av
D avid u t fra b iter fra forskjellige sted er i K ongespeilet. Men d e t er langt
vanskeligere å ten k e seg a t K ongespeilets fo rfa tte r skulle ta en enhetlig
k a ra k te ristik k som den i S tjórn, skjæ re den i sm åbiter og plassere den
ru n d t p å forskjellige steder i sin frem stilling i en annen rekkefølge enn den
opprinnelige. Og ikke nok m ed det: m id t inne i de lån te setningene m å
h an så m eget k u n stferdig h a plassert sine k a ra k te ristik k e r av Saul. A t en
fo rfatter som e tte r alm innelig oppfatning viser en u tp reg et selvstendig
holdning til sine kilder, skal h a ty d d til slike krum spring for slavisk å
følge s itt forelegg, virk er næ rm est utrolig. D a er d e t lettere å ten k e seg a t
fo rfatteren av S tjó rn h a r sam let d et h an h a r k u n n e t finne av k a ra k te ristik ­
ker av D avid p å de forholdsvis få sidene som K ongespeilets fortelling om
D avid og Saul u tg jø r, og plassert dem p å e tt sted. H a n h a r tydeligvis t a t t
u tg an g sp u n k t i den av slu tten d e k arak teristik k en av D avid e tte r d e t siste
eksem plet p å h an s gode egenskaper og fu n n e t a t d e t kunne passe m ed
noen flere b etra k tn in g e r om ham . D erm ed h a r h a n sam let d et h a n kunne
finne, m en sørget for å u telate d et som ikke p asset i hans sam m enheng,
nem lig k arak teristik k en av Saul. R e su lta te t få r m an si er b litt ganske
vellykket: d et er fø rst ved sam m enligning m ed K ongespeilet a t lånene
oppdages.
F o r d et an d re h a r alle disse generelle k arak teristik k en e av D avid sin
natu rlig e plass i K ongespeilet, og slu ttk a rak teristik k en , u m id d elb art e tte r
fortellingen om D avids vilje til å ofre seg for folket, gir en logisk k o n ­
klusjon p å a lt som er sag t om D avid og Saul og e t tilfredsstillende sv ar p å
Sønnens spørsm ål om hvorfor de fikk forskjellig dom . Plasseringen i
S tjó rn er heller ikke un aturlig. D en kom m er i tilk n y tn in g til den sam m e
fortelling som i K ongespeilet — rik tig n o k ikke d irekte etter, e t lite a v ­
s n itt ligger im ellom . D essuten d an n e r den avslutningen p å 2. Sam ., hvor
D av id er hovedpersonen. Likevel er ikke d e tte d e t m est naturlige sted et
176
Sverre Bagge
[14
for en k arak teristik k av D avid: d et m å tte vel væ re ved hans død (1. K g.
2.10— 11). Og her h a r d a også S tjó rn en k o rt k a ra k te ristik k som er noe
annerledes enn den første (s. 553 f.). D et naturlige m å tte være å plassere
hele k arak teristik k en der. N å r d e tte ikke er gjort, er d e t rim elig å ten k e
seg a t d et skyldes innflytelse fra K ongespeilet, som h a r k arak teristik k en
i forbindelse m ed d et siste eksem pelet p å D avids gode egenskaper.
F o r d et tred je ty d e r også innholdet i k arak teristik k en p å a t den egentlig
stam m er fra K ongespeilet. Den sier nok m ye om D avids egenskaper
generelt, m en legger m ot slu tte n særlig v ek t p å å unnskylde D avids sy n ­
der. I en alm innelig k a ra k te ristik k av den store kong D avid som a v ­
slu tning p å den d etaljerte beretning om ham , ville d e tte neppe væ re
n atu rlig , selv om d et ikke er utenkelig. K a rak teristik k en p å s. 553 f. sier
d a heller ikke noe om d ette. I K ongespeilet er d et derim ot selvsagt a t d e tte
m å væ re en hovedsak: poenget er jo n etto p p å vise hvorfor G ud døm te
D avid m ildt.
D et k a n derfor vanskelig være tvil om a t den av slu tten d e k a ra k te ristik ­
ken av D av id i S tjó rn er lån t fra K ongespeilet. D erim ot er d et neppe
g ru n n til å ten k e seg a t K ongespeilets k arak teristik k er er lå n t direk te fra
noe b estem t verk: de faller n aturlig inn i diskusjonen av D avid, og k an
g odt væ re laget av fo rfatteren selv p å grunnlag av B ibelens beretning.
Men selve tankegangen er neppe original: der h a r ek sistert en rekke sam ­
m enligninger av D avid og Saul og k a rak teristik k er av dem begge i m iddel­
alderen,31 så fo rfatteren av K ongespeilet h a r nok h a tt rikelig m ed stoff å
bygge på, selv om h an neppe slavisk h a r kopiert en b estem t versjon.
E t tre d je argum ent for a t S tjórn bygger p å K ongespeilet finner vi i
D avids ord n å r h an skåner S aul.32 Mens Bibelen her lar h am begrunne sin
h andling u telukkende m ed a t Saul er H errens salvede (1. Sam. 24,7;
26.10— 11), h a r K ongespeilet en rekke grunner som ser u t til å h en ty d e til
Sverres k am p m ot M agnus Erlingsson: Saul er b litt konge p å gyldig m åte,
h a n h ar ikke t a t t rik e t fra D avids slektninger m ed svik, og D avid h ar
ingen slektninger å hevne p å ham , hele tiden u n d erfo rstått: i m otsetning
til M agnus.33 S tjórn h a r d e t sam m e av v ik et i D avids ord første gang h an
skåner Saul (s. 480), m en følger Bibelen i gjengivelsen av den andre epi­
31 Der er også eksempler p å a t Guds ulike dom av dem h ar v o ld t problem er: A ugus­
tin sier a t der v ar forskjell p å Sauls og D avids anger, Gud så a t Saul ikke an g ret
oppriktig (Contra F au stu m X X II. 67, P L 42, col. 442 f.). P etru s Comestor henviser
til «idololatrae» som innvender a t Israels G ud er u rettferd ig p.g.a. sin ulike dom av
D avid og Saul (H istoria Scholastica, P L 198, col. 1334).
32 Jfr. H ofm ann s. 7 f.
33 Jfr. P aasche, K ong Sverre, 3. utg., 1948 s. 283 f.
15]
F orholdet mellom Kongespeilet og S tjórn
177
soden (s. 485, jfr. 1. Sam. 26,5— 12). K ongespeilet h ar tillegg begge steder,
m en noe forskjellig.
U m id d elb art virk er d e t m er rim elig a t en slik replikk stam m er fra
K ongespeilet, som jo p å flere m åter forsvarer kongedøm m ets og d et
herskende d y n astis interesser, enn fra en bibeloversettelse. Likevel m å vi
regne m ed den m uligheten a t den k an væ re eldre og stam m e fra prekener,
strid ssk rifter eller m untlig agitasjon fra Sverres tid . M an skulle nem lig tro
a t denne episoden h a r v æ rt b ru k t i propagandaen fra begge sider under
k am p en m ellom Sverre og M agnus. Sverre sam m enlignet seg jo ofte m ed
D av id ,33a og salvingen spilte en viktig rolle i M agnus’ p ro p a g an d a.33b D et
er likevel ikke utenkelig a t replikken opprinnelig stam m er fra K onge­
speilet, m en m uligheten for a t den er eldre er så pass sto r a t denne epi­
soden isolert s e tt ikke er noe sikkert argum ent for a t S tjó rn bygger p å
K ongespeilet.
Vi h a r n å g å tt igjennom de viktigste beleggene fra D avids historie for a t
S tjó rn h a r lå n t fra K ongespeilet. I alle disse tek sten e henger avvikene fra
B ibelen ganske k la rt sam m en m ed K ongespeilets tendens — d e t er jo
n etto p p derfor d e t h a r la tt seg gjøre å påvise a t S tjó rn bygger p å K onge­
speilet. Men i de fleste andre tekstene som er felles, lar d e t seg ikke gjøre
å påvise noen slik tendens: avvikene v irk er tilfeldige og k a n vel b est for­
klares ved a t fo rfattere n av K ongespeilet h a r g jen g itt f r itt e tte r hu k o m ­
m elsen i sted et for å sitere direkte. Men også fra disse tek sten e h a r for­
fa tte re n av S tjó rn lån t. H vorfor h a r h an så lånt? Og hvorfor h a r h a n lå n t
noen a v s n itt og ikke andre?
I a lt er ca. 1/3 av K ongespeilets te k st angående D avid o v e rta tt av
S tjórn. K ongespeilets te k st (se s. 168 ff.) k an deles in n i tre ty p er: hovedfortelling (2 d, 2 e, 3 c, 5 b, 5 d, 5 g, 5 i, 5 k, 5 1, 6 a, 6 d, 6 f, 6 g), hvorav
d e t aller m este er replikker, resym éer (2 c, 3 b, 5 a, 5 c, 5 e, 5 f, 5 j, 6 c) og
resonnerende a v s n itt (1, 2 a, 2 b, 3 a, 3 d, 4, 5 c, 5 h, 5 m, 6 b, 6 e, 7). Vi
ser strak s a t de aller fleste lån i S tjó rn er h e n te t fra hovedfortellingene.
F a k tis k h a r S tjó rn lå n t fra alle hovedfortellingene u n n ta tt én, nem lig
Jo n a ta n s forbønn for D avid (5 d): F ra en annen, hvor D avid sk ån er Saul
for an n en gang (5 b), er der bare svake innslag i S tjórn. F ra de resym erend e av sn itten e h a r S tjó rn bare h e n te t enkelte ord og setninger (3 b?, 5 a)
og fra de resonnerende en del k arak teristik k er av D avid (2 b, 6 e, 7), ellers
33a Paasche, K ong Sverre s. 283, E d d a 1915, s. 202 f. Særlig interessant er d e t a t
Sverre ser u t til å anvende historien om D avid og Saul p å seg selv og M agnus i sin
tale ved M agnus’ død, Sverris saga, utg. G. Indrebø s. 106.
33b Sverris saga s. 67, 90.
178
Sverre Bagge
[16
ingenting. Denne fordelingen av lånene er opplagt ikke tilfeldig. Den k an
skyldes a t fo rfatteren av S tjó rn h a r fu n n et replikkene særlig gode og
gjerne h a r villet o v erta dem , m en d e t er vel så rim elig å tro a t d et henger
sam m en m ed a t replikkene er den eneste ty p e n te k ste r som k a n gå inn i en
bibeloversettelse: selve fortellingen er s to rt s e tt for k o rtfa tte t til å kunne
brukes, og de resonnerende av sn itten e passer bedre i e t ko m m en tarv erk
enn i en oversettelse. Men a t så lite av de resonnerende av sn itten e er lån t,
ty d e r ikke p å a t K ongespeilet h a r v æ rt særlig viktig eller h a tt særlig
a u to rite t for fo rfatteren av S tjórn, slik H ofm ann a n ty d e r (ovf. s. 164). D a
skulle m an tro a t m er av K ongespeilets tankegang h ad d e v æ rt med. Slik
d e t n å er, ser d et heller u t som d et h a r v æ rt om å gjøre å unngå å få
særlig m ye m ed av K ongespeilets tankegang. M an k a n selvsagt godt fo rstå
a t d e t ville være vanskelig å passe alle K ongespeilets b etra k tn in g e r om
forskjellen mellom Saul og D avid og forholdet mellom deres synder inn i
en bibeloversettelse, selv om oversetteren tilla disse ta n k e n e stor b e ty d ­
ning. H eller ikke er d et så r a r t a t allegorien m ed de fire søstre er u te la tt,34
den biir om hyggelig fo rk la rt i sam m enheng m ed syndefallsberetningen
i K ongespeilet, og m an k a n tenke seg a t fo rfatteren av S tjó rn h a r fu n n et
d e t vanskelig å introdusere den i sin beretning om D avid og Saul. D et som
derim o t er påfallende, er a t fo rfatteren av S tjó rn er så ra sk m ed å k u tte
sine s ita te r så sn a rt h a n kom m er til e t resonnerende av sn itt. F.eks. er
K ongespeilets b e tra k tn in g e r om Sauls m otiver for å skåne am alekittene
(110.18— 23) og om hans overm ot (110.15— 18 o.fl. st.) ikke med, enda
Sam uels ord til ham like før er lå n t (110.12—d4). D avids m otiv er for å øke
sin sy n d ved d ra p e t p å U rias er ikke m ed (108.39— 109.5), derim ot hans
m o tiv er for å be om straff over seg selv, fordi d e tte kom m er til u ttry k k
gjennom en replikk (109.6— 12). Likeledes er de innledende ordene om a t
G ud tro ss a lt straffet D avid u te la tt (109.15— 17), selv om både ordene før
(N atans replikk, 109.13— 15) og e tte r (de tre straffene, 109.17— 25) er
lån t. Sauls m otiver for s itt første drapsforsøk (111.21— 24) og D avids for
å skåne Saul første gang (113.22— 34) er også m ed, fordi d e tte kom m er til
u ttry k k gjennom replikker.
D e t ser altså u t til å væ re form en m er enn innholdet som bestem m er h v a
34 D en forekom m er i forbindelse m ed dom m ene over D avid e tte r synden m ot U rias
(109.12— 13) og over Saul e tte r synden m ed am alekittene (110.14— 15), p å sam m e
m åten som ved de øvrige av Guds dom m er K ongespeilet forteller om. Jfr. E . Mol­
land, «Les q u atre filles de Dieu » dans le m iroir royal norvégien, E pektasis, Mélanges
p atristiq u es offerts au Cardinal J . D aniélou, 1972 og M. T veitane, “The four daughters of G od” in th e Old Norse K ing’s Mirror, N euphilologische M itteilungen 4
L X X III, 1972.
17]
Forholdet mellom K ongespeilet og Stjórn
179
fo rfa tte re n av S tjó rn o vertar: h an h ar ingen betenkeligheter m ed å t a m ed
stoff som ikke s tå r i B ibelen eller deler av K ongespeilets spesielle resonne­
m en t så lenge d et kom m er til u ttry k k i re n t fortellende a v s n itt eller i
personenes replikker, d erim ot un n g år h an forklarende tillegg. H vis for­
fa tte re n av S tjó rn h a r v æ rt en sterk beundrer av K ongespeilet og av den
g ru n n g jerne ville h en te sita te r derfra, ser d e t derfor u t til a t d et er dets
litte ræ re form , ikke d ets innhold, som i første rekke h a r g jo rt in n try k k p å
h am .
D er er to sted er i h istorien om D avid som ikke passer h elt inn i d et
foregående resonnem ent: k a rak teristik k en av D avid, hvor e t resonnerende
a v s n itt er lån t, og J o n a ta n s ord til Saul, hvor en replikk ikke er lånt.
A t k a ra k te ristik k e n av D avid er lån t, henger antagelig sam m en m ed a t
p erso n k arak te ristik k e r — u to v er B ibelens egne — ikke er så h elt sjeldne
i S tjó rn . D er er en rekke eksem pler p å allegoriske utlegninger og religiøse
b e tra k tn in g e r om forskjellige bibelske personer, h e n te t fra kirkefedrene
eller an d re religiøse fo rfattere .35 Bl.a. h a r S tjórn, som vi h a r s e tt (s. 176 f.),
senere en k a ra k te ristik k av D avid, og den er delvis t a t t fra kirkefedrene.
D e t m å innrøm m es a t innholdet i disse k arak teristik k en e er tem m elig
forskjellig fra K ongespeilets, m en fo rfattere n k a n likevel h a følt a t en slik
p e rso n k a ra k te ristik k b rø t m indre m ed fortellingen ellers enn de øvrige
resonnerende a v sn itten e i denne delen av K ongespeilet. D essuten er jo
D a v id hovedpersonen i denne delen av B ibelen og en av de v iktigste p e r­
sonene i D e t gam le testam en te, slik a t d e tte også k an h a g jo rt d et n atu rlig
å h a m ed en k a ra k te ris tik k av ham .
A t J o n a ta n s forbønn ikke er lån t, er d et vanskeligere å finne noen for­
k larin g på. D en s tå r i e t a v sn itt hvor d er ikke er særlig m ange lån, m id t
m ellom to resym eer som til sam m en o m fatter 4 k ap itler (1. Sam. 18,13—22,13), så d et k a n vel tenkes a t fo rfatteren av S tjó rn h a r oversett den, m en
så sv æ rt sannsynlig er ikke d ette. M an k an også tenke seg a t den h ar
m an g let i den tek ste n fo rfatteren av S tjó rn h a r b ru k t. D ette blir likevel
b are en g jetning. Men selv om d et ikke finnes noen tilfredsstillende for­
k larin g p å a t d enne te k ste n ikke er lån t, rokker ikke d e tte ved h ovedinn­
try k k e t av hvilke te k ste r S tjó rn låner, og d e t s tå r fa st a t innenfor disse
ra m m e r er så å si a lt som k a n lånes, lån t.
G rad en av lån innenfor de enkelte a v s n itt varierer noe. Noen a v sn itt er
o v e r ta tt i sin h elh et, så å si o rd rett, og e rs ta tte r oversettelse fra Bibelen.
D e tte gjelder D avids bekjennelse (2 d) og D avids ord til sine m enn om
35 S torm , A rkiv for N ord. Fil. I I I , 1886 s. 249 regner opp en del slike steder. J fr.
ellers ndf. n. 59.
180
Sverre Bagge
[18
hv o rfo r h an ikke vil legge h ån d p å Saul (5 k, første del) og D avids klage­
sang over Absalom (6 d), til en viss g rad også Abim eleks ord til Saul (5 g),
m en h er forkorter og forandrer S tjó rn noe. Men d e t vanligste er a t S tjórn
kom binerer K ongespeilets og Bibelens versjon. H ofm ann nevner e tt
eksem pel p å d ette, D avids klagesang over Saul og J o n a ta n (6 a).36 H er er
B ibelens ord nokså s te rk t fo rk o rtet i K ongespeilet; fo rfatteren h a r til og
m ed selv a n ty d e t a t h a n h a r fo rk o rtet («slic orð oc m arg an n o r þvilic
m æ llti d au id ...», 115.5— 6). F o rfa tte re n av S tjó rn h a r derfor su p p lert m ed
B ibelen og s a tt K ongespeilets ord inn p å passende steder. D e t sam m e h a r
h a n g jo rt m ed D avids ord til Saul e tte r episoden i hulen, hvor K onge­
speilet også h a r fo rk o rtet ganske s te rk t (5 k). A ndre eksem pler er dialogen
m ellom Saul og Sam uel (3 c), og D avids klage ved Abimeleksj død (5 i).
D er er også flere eksem pler p å a t S tjó rn h a r tillegg til B ibelen som ikke
s tå r i K ongespeilet, og som fo rfatteren en ten h a r fu n n et p å selv eller h a r
fra en annen, u k jen t kilde. D et m est iøynefallende er Jo n a ta n s forbønn for
D av id hos Saul (S tjórn s. 469).36a A ndre eksem pler er Sauls ord i fo r­
bindelse m ed s itt første drapsforsøk (5 a) og D avids sorg over Abim elek
(5 i). Vi h a r altså ikke å gjøre m ed noen m ekanisk kopiering av de p a s­
sende av sn itten e i K ongespeilet. F o rfa tte re n av S tjó rn h a r tydeligvis h a tt
b åd e V ulgata og K ongespeilet foran seg og sørget for å få m ed de viktigste
m om entene i V ulgatas versjon der K ongespeilet h a r fo rk o rtet sterk t. Og
h a n h a r også u tb ro d e rt enkelte a v sn itt slik h an h a r g jo rt i en del andre til­
felle h v o r h an ikke h a r v æ rt avhengig av K ongespeilet.
D isse iakttagelsene k an forklares p å to m åter: sitaten e fra K ongespeilet
k a n væ re s a tt inn i en allerede eta b le rt oversettelse fordi oversetteren
selv eller en annen syntes de v a r så gode a t de burde væ re m ed, eller de
k a n væ re føyet inn un d er selve arb eid et m ed oversettelsen fordi o verset­
te re n ville bygge p å d et som allerede fantes av oversettelser. E t p a r m indre
d e ta lje r ser u t til å peke i den siste retningen.
I fortellingen om Sauls d rap p å prestene i N obe h eter d et både i K onge­
speilet og S tjórn a t prestene v a r p ry d e t37 m ed «kennim anligri tign» i
s te d e t for a t de b a r «ephod» eller lerretsliv k jo rtler som i B ibelen (Kgs.
112.32; S tjó rn s. 476, 1. Sam. 22,18). M an kunne godt tenke seg a t S tjórns
fo rfa tte r her o versetter noe fr itt av hensyn til sine lesere. Men d e t u n d er­
38 H ofm ann s. 9.
36a Jo n a ta n s høflige tiltale til sin far («Goðan dag m inn herra. ek em skylldr a t
v eita þer hlyðni oc hæil rað ...») k an m inne om begynnelsesordene i K ongespeilet,
m en sam m enhengen k an også være tilfeldig.
37 S kryddir — Kgs., pry d d ir — Stjórn.
19]
F orholdet mellom K ongespeilet og Stjórn
181
lige er a t h an b ru k er o rd et ephod andre steder, bl.a. p å siden e tte r.38 A t
h a n o v ersetter fritt her, k an væ re tilfeldig, m en d e t er m er rim elig å tro a t
h a n er p åv irk e t av K ongespeilet.
D essuten k an S tjórns veksling m ellom «biskup» og «kennimaðr» om
presten e i D et gam le testam en te ty d e p å avhengighet av Kongespeilet.
I Y u lg ata kalies prestene i de aller fleste tilfelle «sacerdotes». I K onge­
speilet kalles de konsekvent biskoper. I S tjó rn brukes betegnelsene til­
syn elaten d e om h v erandre, m en ser m an næ rm ere etter, er d er en m ark e rt
ten d en s til å b ruke «biskop» p å de stedene K ongespeilet h a r biskop. Eli og
hans sønner kalles hele tid en «kennimenn», til tross for a t de jo hadde sam ­
m e stilling som deres etterkom m ere Abim elek og A bja ta r fikk senere.391
«En tale» kalles de biskoper,40 i K ongespeilet er de ikke n ev n t. Om A bim e­
lek veksler betegnelsen i den første episoden,41 hvor D avid ber om hjelp,
den er d a også sv æ rt sum m arisk fo rta lt i K ongespeilet. I den andre epi­
soden, om Sauls hevn over Abim elek, kalles h an konsekvent «biskup» i
S tjó rn .42 H an s sønn A b ja ta r kalles ellers av og til «kennimaðr», av og til
«biskup», likeledes dennes kollega og etterfølger Sadok. I episoden fra 1.
K g. 1 og 2, som også er utførlig g jen g itt i K ongespeilet, kalles de konse­
k v e n t biskoper (S tjórn s. 549— 52, 555 f.), ellers veksler det: 4 steder kalles
de «kennimenn», (s. 477, 489, 528, 531), 3 steder «biskupar» (s. 527, 542,
556). Ellers brukes betegnelsen «biskup» e t p a r steder i 2. K g., m en her
er den oversettelse av «summus sacerdos», «primus sacerdos» eller «pontifex» (s. 649, 653; 2. K g. 22,3— 14; 25,18).
Selv om betegnelsen «biskup» om p re ste r i D e t gam le testam en te fore­
kom m er på an dre steder i S tjórn enn der den k an være o v e rta tt fra K onge­
speilet, brukes den, som vi h a r sett, bare om personer som er k a lt biskoper
i K ongespeilet. Også her h a r vi derfor e t indisium p å påvirkning fra
K ongespeilet.
Slike sm å inkonsekvenser i oversettelsen er lette å forklare hvis m an
te n k e r seg a t oversetteren h a r sitte t m ed både K ongespeilet og V ulgata
foran seg og m er eller m indre ubevisst la tt seg påvirke av K ongespeilets
oversettelse. D erim ot virker d et lite rim elig a t slike e n k e ltu ttry k k skal ha
b litt føyet inn i en allerede e tab le rt oversettelse. I seg selv er to slike
eksem pler likevel ikke nok til å bygge noen h elt sikker konklusjon på,
38 S tjórn s. 431, 451, 477, 489.
39 S tjó rn s. 427, 430— 32, 451 ff. Også presten U rias i 2. Kg. 16, 10 ff., som ser u t til
å h a v æ rt en slags yppersteprest, kalles kennim aðr (Stjórn s. 638).
40 E n tale, utg. A. H oltsm ark, s. 2.
41 S tjó rn s. 474, 2 ganger biskup, 2 ganger kennim aðr.
42 S tjórn s. 476, 3 ganger biskup.
182
Sverre Bagge
[20
m en d e t skal vise seg a t den blir ytterligere underbygget n å r vi går over
til å undersøke Salom os historie.
Salomos historie
F ortellingen om Salomo følger u m id d elb art e tte r den brede behandlingen
av forholdet m ellom D avid og Saul. D en h a r form av en rekke spørsm ål
fra Sønnen om en del av Salomos tilsynelatende tvilsom m e dom savgjørel­
ser v ar rettferd ige, og leder via e tt av disse spørsm ålene over til en d isk u ­
sjon om forholdet m ellom kongedøm m e og kirke og til en betoning av
kongens an sv ar generelt. A v sn ittet er bygget opp p å følgende m åte:
1. Salom os dom m ellom de to kvinnene, ville h an h a la tt b a rn e t dele
hvis m oren ikke hadde g itt seg til kjenne, og ville d e tte h a v æ rt rettferd ig
(115.36— 116.15)?
2. Spørsm ål om Salomos d rap p å Jo a b , A donja og Simei, generelt u t ­
sagn om Salom os re ttferd ig h et, Salomos drøm (116.16— 30).
a) B egrunnelse av d ra p e t p å Simei (116.31— 117.26).
b) B egrunnelse av d ra p e t p å A donja (117.26— 120.27).
I. A donjas opprør (117.26— 119.28).
II . A donjas bønn om Abisag til h u s tru (119.29— 120.27).
c) D ra p et p å A donja og Jo a b (120.28— 121.7).
d) A vsettelsen av A bja ta r (121.7— 19).
3. N ye spørsm ål som reises ved F aren s svar: hvorfor ble Jo a b d re p t i
tem p elet, hvorfor h o ld t ikke Salomo s itt løfte til B atseb a (121.20— 28)?
a) S var p å d et andre spørsm ålet: prinsipper for h v a slags gaver en høvding
k an gi, n å r h an k a n t a løfter tilb ak e (121.29— 123.7).
b) S var p å d e t første spørsm ålet: forholdet m ellom konge og biskop,
kongens an sv ar og hans regnskap for G ud e tte r døden (123.8— 125.28).
4. N y tt spørsm ål fra Sønnen om avsettelsen av A b ja ta r i tilk n y tn in g
til diskusjonen om konge og biskop: rø v e t ikke Salomo fra biskopens hall?
Videre u td y p in g av forholdet mellom kongedøm m e og kirke i tilk n y tn in g
til d e tte (125.28— 126.41).
Vi ser a t denne diskusjonen er noe annerledes bygget opp enn historien
om D avid og Saul. Sønnens spørsm ål h a r tem atisk liten tilk n y tn in g til d et
foregående, tilk n y tn in g en ligger utelukkende i d et kronologiske («um þ a
lu ti er sið ar urðu», 115.40). Eksem plene er også neppe bare te n k t som for­
bilder for h v o rd an kongen skal døm m e: d e t dreier seg snarere om å for­
klare noen dom m er som e t av de store forbildene i D et gam le testam en te,
Salomo, h a r av sagt og som v irk er m oralsk tem m elig tvilsom m e. E k sem p ­
21]
F orholdet mellom K ongespeilet og Stjórn
183
lene d an n e r her u tg an g sp u n k tet, ikke de generelle norm er. Men visse n o r­
m er kom m er likevel u t av dem , for d e t første prinsipper for kongens for­
hold til gaver og løfter, for d et andre prinsipper for forholdet m ellom
konge og kirke. D e t k a n fak tisk se u t som hensikten m ed eksem plene
n e tto p p er å kom m e frem til disse norm ene. De generelle diskusjonene om
d e tte , dvs. p k t. 3 og 4 i den foregående oversikten, skal vi ikke kom m e
næ rm ere inn p å her, i dem er d et lite av b etydning for forholdet m ellom
K ongespeilet og S tjórn. Men vi m å h a dem for øye, for å se om de p åv irk e r
gjengivelsen av de bibelske episodene.
D en lengste og m est d etaljerte av de bibelske episodene er fortellingen
om A donjas opprør og tro n sk iftet e tte r D avid. Den vil jeg la danne u t ­
g a n g sp u n k t for den følgende undersøkelsen.
D enne fortellingen er allerede b litt beh an d let av J o h a n Schreiner i to
a rtik le r.43 Schreiner p røver her å sette den inn i tidens politiske d e b a tt.
D av id v alg te selv sin etterfølger ved å foretrekke den yngre Salom o for
den eldre A donja, og «biskop» A b jatars valg av A donja v a r ugyldig. D e tte
m å b e ty a t K ongespeilet hevder fri designasjon, ikke au to m atisk arv e ­
følge som tronfølgeprinsipp, og v erk et m å derfor væ re sk rev et før tro n ­
følgeloven av 1260. D essuten m å d et h a til hensikt å ta av stan d fra kirkelig
inn b landing i tronfølgespørsm ål. F ortellingen gir derm ed også u ttry k k
for d en antikirkelige tendens som for Schreiner er selve kjern en i K onge­
speilets ideologi. Schreiners syn gir tilsynelatende en rim elig forklaring p å
den brede plass fortellingen om A donja h a r i K ongespeilet. Schreiner h a r
im id lertid ikke sam m enlignet K ongespeilets versjon m ed Bibelens og hel­
ler ikke m ed S tjórns. E n slik sam m enligning viser a t hans syn ikke er
h o ld b art.
I B ibelen frem stilles en ty p isk hoff intrige før d et ventede tronskifte.
A donja, som er eldre enn Salomo, får en del av de ledende i rik e t m ed seg
og lar seg u tro p e til konge for å skape e t fa it accompli. Salom os m or, B atseba, og profeten N a ta n skynder seg til D avid, forteller ham h v a som er
h en d t og m inner h am om a t h an h a r lovet a t Salom o skal bli konge. D avid
sam ty k k er, og Salom o blir konge, til sto r forferdelse for A donja, som
fly k ter til a lte re t og b er Salom o om nåde. I K ongespeilet er første del av
h istorien s te rk t fo rk o rtet, hovedvekten er lag t p å D avids reaksjon. Men
d et v ik tig ste er a t poenget er e t annet: A donjas o p ptreden blir frem stilt
som o p p rø r m ot D avid. B atseb a og N a ta n — dessuten «biskop» Sadok og
43 K ongespeilet som kam pskrift, F estskr. til H arald Grieg, 1950, og B idrag til
d aterin g av K ongespeilet, H T 36, begge her sitert e tte r S tu d ier over K onungs
skuggsiá s. 31— 48.
184
Sverre Bagge
[22
«høvdingen» B enaja, som i Bibelen først blir tilk a lt senere — forteller
D avid h v a som er skjedd, m en m inner ham ikke om noe løfte. D erim ot
kom m er D av id m ed e t k raftig u tb ru d d m ot A donja og sam m enligner sin
egen h an d lem åte overfor Saul m ed A donjas m ot ham : selv tje n te h a n
Saul tro fa s t enda h an v a r salvet til konge og Saul stre b e t h am e tte r livet,
og v e n te t til Gud selv døm te Saul fra rik et, mens hans egen sønn A donja
døm m er h am fra rik et før h an er død. D erfor skal A donja m ed sp o tt m iste
sin rang, p å sam m e m åte som Lucifer, som gjorde opprør m ot Gud («firi
þui skal h a n m ed h adung fra falla þessari sæm d suo sem sa feil er h in a
u p p reist fy rstu gerdi m ed dram bi m oti d ro ttn i sinum».) A donjas opptreden
h er biir a ltså eksempel p å en av hovedsyndene i K ongespeilet, «dramb» —
overm ot, tilsv arende lat. «superbia»,44 og h an innordnes i rekken av dem
som s tå r G ud im ot p å sam m e m åte som Lucifer og Saul. D essuten er d et
h er i m o tsetn ing til B ibelen antagelig forutsetningen a t h a n som den
eldste ville h a f å tt rik e t hvis h an ikke hadde g jo rt opprør: Salom o h a r ikke
f å tt noe løfte, m en fordi broren h a r g jo rt seg uskikket, g år rik et over til
ham . D e t er derfor næ rliggende å sette K ongespeilets versjon i sam m en­
heng m ed n o rsk tronfølgediskusjon slik Schreiner gjør, b a re m ed m o ts a tt
konklusjon. D et ser u t som om d et er svæ rt om å gjøre for fo rfatteren av
K ongespeilet å finne en plausibel forklaring p å a t A donja, som er den
eldste, ikke biir D avids etterfølger, og d et finner h an i opprøret. H vis
h en sikten, som Schreiner m ener, v a r å hevde designasjon som tronfølgeprinsipp, b u rd e han h a g jo rt d et stik k m o tsatte, eller h an kunne nøye seg
m ed å følge V ulgatas versjon tem m elig slavisk — d a ville h an h a f å tt u t ­
m erkede arg u m en ter for designasjon. H ensikten m ed K ongespeilets a v ­
v ik fra B ibelen ser derfor snarere u t til å være å u nngå å kom m e i k o n ­
flik t m ed de p rinsipper som ligger b ak tronfølgeloven av 1260 enn å fo r­
k y n n e av v ik ende tronfølgeprinsipper. Schreiners d aterin g av K onge­
speilet u t fra tronfølgeloven er derfor uholdbar. Men d et g år heller ikke an
å bru k e d e tte sted et som arg u m en t for en datering til e tte r 1260: fo rfa t­
teren av K ongespeilet kan h a h a tt like stor interesse av å s tø tte p rin sip ­
pene om p rim ogenitur og au to m atisk a rv e re tt enten disse prinsippene v ar
fo rm u lert i lovs form eller ikke. D et k an likevel diskuteres om d et virkelig
er fo ru tsetn in g en i K ongespeilet a t A donja skulle arve rik et. Personlig er
jeg tilbøyelig til å tolke D avids ord i den retning, m en d e t k an ikke u te ­
lukkes a t m eningen er a t A donja skal falle fra den ran g h a n h ar tilrev et
seg. D e tte får likevel liten betydning for v å r konklus jon n å r d et gjelder
44 Jfr. T. Tobiassen, H T 43 s. 231. B egrepet stå r se n tralt i K ongespeilet og både
betydning og funksjon bør utvilsom t analyseres nøyere.
23]
F orholdet mellom Kongespeilet og Stjórn
185
S chreiners tese: i alle tilfelle stå r d et fa st a t fo rfatteren av K ongespeilet
ik k e h a r u tn y tte t de m ulighetene B ibelens beretning b y r p å til å hevde
designas jo n som tronfølgeprinsipp i og m ed a t h an ikke h a r m ed D avids
løfte.
H o v ed h en sik ten m ed K ongespeilets avvik fra Bibelen er likevel neppe å
forsvare e t b estem t syn p å tronfølgespørsm ål. F ø rst og frem st er d et nok
tro sk ap e n som skal frem heves gjennom k a rak teristik k en av A donjas
han d lin g som opprør. D ette kom m er k la rt frem gjennom sam m enligningen
m ed Lucifers «dro ttin s vik» og k o n trasten til D avids tro sk ap m ot Saul.
Ser vi p å h istorien m er isolert, k an vi også finne grunner til K ongespeilets
spesielle versjon. F a re n h ar en ikke h elt enkel oppgave, nem lig å forsvare
a t Salom o d re p te A donja fordi h a n b a om Abisag til h u stru , enda h a n
fø rst h ad d e sk å n t ham d a han hadde la tt seg u tro p e til konge, og enda h a n
p å fo rh ån d h ad d e lovet B atseba, som b a r frem bønnen p å vegne av A don­
ja, å gi henne d et h u n b a om. I denne situasjon er d et k la rt a t en s v a r t­
m aling av A donja vil gjøre d e t lettere å forsvare Salom os handlem åte.
K ongespeilets av vik fra Bibelen k an altså også h er le tt forklares u t fra
h en sik ten m ed å gjengi historien. L a oss så se hvo rd an S tjó rn gjengir den.
S tjó rn (s. 548— 52) følger lan g t p å vei B ibelen og h ar m ed henvisningen til
D avids løfte til Salomo. P å den annen side k arak teriserer S tjó rn A donjas
han d lin g som op p rø r og lar D avid si d et sam m e som i K ongespeilet om
d e tte o pprøret. S tjó rn opererer a ltså øyensynlig m ed en selvmotsigelse:
Salom o blir konge for d e t første fordi D avid p å forhånd h a r lovet ham det,
for d e t an d re fordi A donja ved s itt opprør h a r forspilt sin r e tt til å væ re
konge. D e t ser altså u t til a t S tjó rn p å en ikke særlig vellykket m åte
k om b in erer B ibelens og K ongespeilets versjon, og d et viser a t den også
h er er y ngre enn K ongespeilet og delvis bygger p å det.
G rad en av selvm otsigelse k an likevel diskuteres. Som vi h a r sett, er d e t
ikke sik k ert a t d e t er K ongespeilets forutsetning a t A donja n o rm alt skulle
arv e rik et. Likevel får denne reservasjonen liten betydning for forholdet
m ellom K ongespeilet og S tjórn. Vi k an nem lig i detalj påvise hvilke deler
av sin historie fo rfatteren av S tjórn h a r h e n te t fra K ongespeilet og hvilke
fra Bibelen. E n o v ersikt over S tjórns fortelling vil vise dette.
1. B egynnelsen, om selve opprøret = K gs. 117.29— 35 m ed visse in n ­
sk u d d fra B ibelen og e t p a r d etaljer som fo rfatteren selv h ar fu n n et på:
a t A donja to k seg hird og gjorde håndgangne m enn og a t h an ikke
in v ite rte Salom o fordi D avid hadde in n s a tt ham som tronfølger.
2. F ra N a ta n s reak sjo n til D avids sv ar til N a ta n og B atseb a = 1. Kg. I,
11— 27.
3. D avids sv ar = K gs. 117.36— 118.5.
186
Sverre Bagge
[24
4. D avids ord til B atseba, h v o r h an bekrefter s itt løfte om a t Salomo skal
bli konge = 1. K g. 1,28— 31.
5. D avids o rd til Sadok og innsettelsen av Salomo som konge = K onge
speilets frie resym e av v. 32— 39 (118.5— 15).
6. D av id s velsignelse og form aninger til Salom o — K gs. 118.15— 24,37—
38 (fritt e tte r 1. K g. 2,1— 12, m ed adskillige tillegg).
7. B en aja s velsignelse, innsettelsen av Salomo p å D avids trone = v. 36—
37 (noe fritt) + K gs. 119.4— 7 (fritt e tte r v. 35).
8. A donjas reaksjon og flu k t = K gs. 119.7— 10 (resym é — fr itt — av v.
41— 42) - f oversettelse av v. 42, d eretter videre e tte r K ongespeilets
resym é av v. 43— 53, K gs. 119.10— 25.
9. D av id s form aning til Salomo før sin død = 1. K g. 2,1— 2 -f K gs.
118.38— 119.4 m ed e t p a r ord fra v. 3— 4 in n sk u tt.
P k t. 1— 4 i denne oversikten er d et le tt å følge fo rfatteren av S tjérn.
B egynnelsen av historien er t a t t nokså direk te fra B ibelen m ed noen in n ­
slag fra K ongespeilet til å begynne m ed og D avids ord om A donjas o p p ­
rø r (jfr. s. 184) s k u tt inn m ellom v. 27 og 28. D et som k a n lånes, er altså
lå n t, m en h er h a r d e t v æ rt nødvendig m ed forholdsvis lange passasjer fra
B ibelen som supplem ent, siden K ongespeilet er så k o rtfa tte t.
F ra p k t. 5 — i B ibelen fra v. 32 — begynner d et å bli kom plisert. V. 32
er u te la tt i S tjé rn , som i d e t følgende låner K ongespeilets resym é av v.
32— 39. E n liten detalj røper lånet: Setningen «þui n æ st m ællti D auid
ko n u n g r uið Sadoch byskup» fo ru tse tte r a t Sadok er til stede. D et er h an
ganske rik tig i K ongespeilet — her kom m er Sadok, N a ta n og B atseba
sam m en til D avid. Men i Bibelen og S tjé rn er bare N a ta n og B atseba til
stede. V. 32, som S tjé rn u telater, forteller a t Sadok blir tilk a lt. I denne
delen av fortellingen er d e t ganske tydelig K ongespeilets versjon som lig­
ger til g ru n n for S tjérn s gjengivelse. V. 32— 39 er lan g t kortere og friere
g jen g itt en n d e t som er vanlig i S tjérn . S tjé rn s oversettelser er nok gjerne
ganske frie, m en d e t er sjelden vanskelig å følge B ibelen vers for vers. I
gjengivelsen av v. 32— 39 er d e tte um ulig: v. 33— 35, hvor D avid sier a t
Sadok, N a ta n og B enaja skal salve og hylle Salomo, er nokså k o rt gjengitt,
v. 36— 37, B enajas ord, er u te la tt — de kom m er igjen senere — og v. 38—
39, som b eskriver a t de tre u tfø rte D avids ordre, er g jen g itt m ed «þa giorði
Sadoch alla lu ti sem D auid bauð honum»45 — så å si o rd re tt e tte r K onge­
speilet. D e t som kom m er d eretter, a t Salom o ledes frem for D avid og
D avids ta le til ham , er i d e t hele t a t t ikke h e n te t fra Bibelen, dvs. d e t kan
delvis u tied es av den beretningen om begivenhetene Adon ja får høre,
46 D et k an virke eiendomm elig a t Sadok så desidert er hovedpersonen i denne delen
av K ongespeilets beretning. Muligens skyldes d e t a t biskopen jo v ar hovedpersonen
25]
F orholdet mellom K ongespeilet og Stjórn
187
h v o r d e t sies a t Salom o føres frem for D avid og noen få ord av D avid
gjengies (v. 46— 48). Selve D avids ta le er delvis bygget p å D avids ord til
Salom o før sin død, 1. Kg. 2,1— 12, n å r d e t gjelder form aningene om
enkeltpersoner, m ens de generelle form aninger er K ongespeilets egne.
S tjó rn gjengir K ongespeilets tale av D avid o m tren t o rd re tt, m en sløyfer
i denne sam m enhengen to a v sn itt, 118.24— 37, h v o r D avid gir form a­
ninger om h v o rd an Salom o bør sty re og om hvo rd an h an skal behandle
Jo a b , og 118.39— 119.4 om h v o rd an h an skal behandle A b ja ta r. B are
ordene om A donja (118.37— 38) er m ed i S tjórn. De u te la tte av sn itten e
kom m er i ste d e t igjen i D avids tale til Salomo før h a n dør. F orm aningene
om h ev n er som n ev n t delvis t a t t fra Bibelen, m en er om arbeidet i K onge­
speilet: en form aning om Bersillais sønner (v. 6) er u te la tt — den h a r
selvsagt in genting å gjøre i K ongespeilets sam m enheng. E n form aning om
A b ja ta r er tilfø y et — noen slik finnes ikke i Bibelen, den k a n skyldes
hukom m elsesfeil eller a t K ongespeilets fo rfatter h a r ønsket å legge D avid
noen ord i m u n n en også om ham . D essuten er tankegangen b litt en annen:
i Bibelen er form aningene utslag av ren h ev n tø rst, i K ongespeilet er de
preget av den vanlige k ristn e begrunnelse for dødsstraffen (jfr. s. 165).
I hele d e tte a v s n itte t av S tjórn er d et få direkte innslag fra Bibelen.
Men de finnes: v. 36— 37, i en litt fri oversettelse (B enajas ord, ovf. s. 186)
er s a tt in n e tte r D avids tale. Men de er b litt g a lt plassert, siden d er ikke
er noen tale p å d e tte sted et i Bibelen: ordene blir i Bibelen sagt før Sadok,
N a ta n og B en aja g år av sted for å salve Salomo, i S tjó rn blir de sa g t e tte r
a t de er k o m m et tilb a k e m ed ham .
N år A donja får n y h eten om a t Salom o er b litt konge, er d e t t a t t m ed a t
h an fikk v ite d e t av Jo n a ta n , sønn av A b jatar. S tjórn gjengir h er først
noen ord fra K ongespeilet:
«Enn A donias spurði ep te r hverio gegndi sia fagnaðr folksins. h v a rt
sv glæði v a r fy rir hans sakir oc tig n a r æða vorv nockur n y tiðendi»
( = K gs. 119.8— 10).
D ette er e t resym é av v. 41— 42:
«Sed e t J o a b , a u d ita voce tu b æ ait: Quid sibi v u lt clam or civ itatis
tu m u ltu an tis? A dhuc illo loquente, J o n a th a s, filius A b iath ar sacerdotis, venit; cui d ix it Adonias: Ingredere, quia vir fortis es, e t bona
nuntians.»
ved de kroninger fo rfatteren m å ha k je n t fra sin egen sam tid, kanskje skal d e t også
frem heve den lydige biskop Sadok i m otsetning til den ulydige biskop A b jatar. Men
fo rfatteren k a n også bare ha husket feil. D et m est sannsynlige er kanskje en k om ­
binasjon av de to ty p en e forklaringer: p.g.a. kroningsskikkene i sam tiden h a r h an
festet seg m est ved Sadok og g jort ham til hovedpersonen i sin frie gjengivelse.
188
Sverre Bagge
[26
A don jas og Jo ab s spørsm ål er altså slå tt sam m en og noe fo ran d ret og
lag t i m unnen p å A donja. D e retter forteller K ongespeilet a t h an fikk d e t
sv ar a t Salomo v a r b litt konge, u ten å nevne noe om hvem som svarte, en
slik d etalj h a r fo rfattere n regnet som overflødig. Men S tjórn fo rtse tte r
m ed å fortelle a t J o n a ta n kom til:
«Oc a þeirri stvndo somo kom þ a r J o n a th a s son A b iath ar byskups oc
geck fy rir A doniam . Adonias m æ llti til hans. þ v e rt h ra v str dræ ingr
och m an t þv hafa fram a t bera nockvr goð ærendi.»
F o rfa tte re n av S tjó rn gjengir altså først K ongespeilets resym é av
B ibelen og o v ersetter d e re tte r d et sam m e sted et, u te n å oppdage a t h a n
h a r g jen g itt d et sam m e a v sn itte t to ganger!
D et k an u t fra d e tte a v s n itte t neppe være tvil om a t S tjórn bygger p å
K ongespeilet og ikke om vendt. De aller fleste avvik fra Bibelen i K o n g e­
speilet k an m ed le tth e t forklares en ten som ren forkortelse eller u t fra
K ongespeilets generelle tendens, m ens de biir uforklarlige hvis vi te n k e r
oss a t de h ar sin opprinnelse i S tjórn. A v sn ittet viser også, tydeligere enn
eksem plene fra D avids historie, a t fo rfatteren av S tjé rn m å h a la g t
K ongespeilet til g runn for sin oversettelse. Likevel h a r h an ikke k o p iert
fullstendig slavisk. H a n h a r forsøkt å lage en noenlunde sam m enhengende
historie u t av de to tekstene h an h a r bygget p å og viser en viss selvstendig­
h e t i tilpasningen av K ongespeilets tek st, p å sam m e m åte som i enkelte
an dre episoder. Særlig er d et grunn til å m erke seg delingen av D avids
tale til Salomo. I og m ed a t h an også m å h a m ed beretningen om D avids
siste ord til Salomo før sin død — hvor K ongespeilet h a r h e n te t en del
m om enter til sin form aningstale fra — m å fo rfatteren av S tjé rn dele opp
K ongespeilets versjon. Og delingen er a b so lu tt g jo rt m ed forstand: v el­
signelsen og form aningen angående A donja er t a t t m ed i den første talen ,
de alm innelige rå d om hv o rd an Salomo skal regjere og form aningene a n ­
gående Simei, Jo a b og A b ja ta r er m ed annen gang.46
E tte r den lange fortellingen om A donjas opprør h ar S tjé rn en k o rt
k a ra k te ristik k av D avid i forbindelse m ed om talen av hans død (jfr. s.
176 f.), d eretter følger et n y tt, lan g t av sn itt som er lå n t fra K ongespeilet,
nem lig om A donjas bønn om å få Abisag til h u stru og Salomos straff over
ham , Jo a b og A b jatar. I begynnelsen av d e tte a v sn itte t h a r K ongespeilet
e t forklarende innskudd om D avid og Abisag. S tjé rn s gjengivelse av d e n ­
ne fortellingen er tydeligvis p åv irk e t av K ongespeilet, m en den er p lassert
p å rik tig sted, i begynnelsen av 1. K g. (S tjérn s. 548, jfr. 1. Kg. 1,1— 4).
K ongespeilets versjon (119.29— 37) h a r her form av et fritt refera t u te n
46 Jfr. H ofm ann s. 10 .
27]
Forholdet mellom K ongespeilet og S tjórn
189
noen stø rre m eningsforandring. E t forklarende tillegg om a t Abisag ble
re g n et som hoveddronning av folket p.g.a. d e tte forholdet til D avid d a n ­
n er n atu rlig overgang til A donjas bønn. D e tte tillegget er m ed i S tjórn,
som også h a r h e n te t flere andre setninger nokså d irekte fra K ongespeilet.
I selve hovedfortellingen, om A donjas bønn, Salomos sv ar og d ra p e t p å
A donja, J o a b og A b jatar, faller K ongespeilets og S tjórns versjon så å si
o rd re tt sam m en (Kgs. 119.28— 29, 119.37— 121.17, S tjo rn s. 554— 56,
1. K g. 2,13— 34). B are e tt a v sn itt i K ongespeilet er u te la tt, nem lig k o n ­
klusjonen om a t Salomo i d e tte tilfellet hadde r e tt til å b ry te s itt løfte
(120.31— 35). Slike re so m w e n d e a v sn itt lånes, som vi h a r se tt, vanligvis
ikke. D essuten er der e t p a r m indre av v ik .47 P å slu tte n føyer så S tjó rn til
v. 27, om a t A b jatars avsettelse v a r oppfyllelsen av spådom m en m ot Elis
æ tt, og v. 35 om hvem som ble s a tt i sted et for Jo a b og A b jatar. Som
ellers er her flere betydelige avvik fra Bibelen. Disse avvikene henger
nøye sam m en m ed K ongespeilets form ål m ed historien: den skal danne
innledning til en diskusjon om hvilke løfter som bør holdes og hvilke ikke.
D erfor er begynnelsen, replikkvekslingen m ellom A donja og B atseba
sum m ert opp i én setning: a t A donja b a om Abisag til h u stru . A t S tjórn
også h a r fo rk o rtet begynnelsen, viser k la rt avhengigheten av K onge­
speilet. Slike forkortelser er ellers ikke vanlige der.48 Til gjengjeld blir
hen sik ten m ed A donjas bønn, å vinne tronen, sterkere frem hevet enn i
Bibelen. Videre blir d e t po en g tert a t B atseb a ikke p å forhånd vil si h v a
hennes bønn b e stå r i, sam tidig som Salom o form aner henne om a t h u n
m å be om noe som er «uel ueitandi». Begge disse tilleggene foregriper del­
vis den følgende diskusjon. I beretningen om straffene over Jo a b og
A donja er den vanlige k ristne begrunnelsen av dødsstraffen m ed, dessuten
blir sam m enhengen m ellom A donjas bønn og straffene over Jo a b og
A b ja ta r sterkere frem h evet enn i Bibelen, hvor den bare såv id t er an ty d et.
D e t gjelder å få frem a t d et dreier seg om en sam m ensvergelse m ed sikte
p å å skaffe A donja tro n en, d e tte selvsagt for å begrunne a t Salom o iv erk ­
se tte r straffen a k k u ra t p å d e tte tid sp u n k t.
E ndelig er der e t av vik som k an virke m er tilfeldig. E pisodene m ed
J o a b og A b ja ta r er fo rta lt i om vendt rekkefølge: i B ibelen nevnes A b ja ta r
først, i K ongespeilet Jo ab . D e tte k an væ re en hukom m elsesfeil, m en d et
47 D et viktigste er e t tillegg om a t B atseba v ar g o dhjertet og u ten svik og ikke
skjønte listen b ak A donjas bønn (Stjórn s. 554).
48 Jfr. f.eks. den foregående episoden om A donjas opprør, hvor K ongespeilet u te ­
la te r adskillig lengre av sn itt, slik a t S tjorn supplerer fra Bibelen, eller fortellingen
om D avid og B a tse b a (s. 513 ff.) eller om Saul og am alekittene (s. 455 ff.). D erim ot
er der eksem pler p å a t S tjórn låner forkortede versjoner. Jfr. ndf. s. 197.
13 A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
190
Sverre Bagge
[28
er m er sannsynlig a t d e t skyldes h ensynet til den senere diskusjonen i
tilk n y tn in g til de tre episodene: først om løfter i tilk n y tn in g til A donja,
så om kirk eg rid og de to haller i tilk n y tn in g til Jo a b , og så næ rm ere om
kongens og biskopens m a k t i tilk n y tn in g til A b jatar. A t d et før episoden
m ed J o a b nevnes a t A b ja ta r blir tilk a lt til Salomo, gir også en pekepinn
om a t fo rfattere n av K ongespeilet er k lar over den rik tig e rekkefølgen.
S tjó rn h a r altså lå n t e t ganske lan g t av sn itt, m estep arten av 1. Kg. 1 og
2, tem m elig direkte fra K ongespeilet. H er er ikke bare enkeltreplikker
eller setninger o v e rta tt, m en lange, fortellende av sn itt. K ongespeilet h a r
d a n n e t u tg an g sp u n k tet, og fo rfatteren av S tjó rn h a r su p p lert d et som
m angler der u t fra Bibelen. F o rfa tteren av S tjó rn h a r altså tydeligvis h a t t
begge v erk er foran seg og o v e rta tt både tillegg og forkortelser av B ibelen
fra K ongespeilet. Men h an h a r v æ rt nøye m ed å få m ed konkrete d etaljer,
særlig o m tale av personer, derfor h a r h an bl.a. s k u tt in n v. 36— 37 og v. 42
m id t i K ongespeilets beretning om Adon jas opprør. D enne frem gangs­
m åten b ek refter in n try k k e t fra D avids historie: S tjórns lån fra K onge­
speilet k a n ikke være sita te r som er føyet inn i en allerede e tab le rt b ib el­
te k st, for d a biir d et vanskelig å forklare a t en oversettelse er b litt e r s ta t­
t e t av e t resym é. D en rim eligste forklaringen p å fo rfattere n av S tjórns
frem gangsm åte m å bli a t h an av p ra k tisk e grunner h a r lag t K ongespeilet
til g ru n n for sin oversettelse.
F o rsk jellen mellom de k o rte lånene fra D avids og de lange fra Salom os
histo rie skyldes derfor ikke a t fo rfatteren av S tjó rn h a r g å tt frem p å noen
an n en m åte n å r h an h a r lå n t fra Salomos historie. Som vi h a r sett, v a r d e t
ikke s to rt m er en oversetter kunne h a lå n t fra D avids historie. De to fo r­
tellingene fra Salomos historie er derim ot lan g t m er d etaljerte, så d e ta l­
je rte a t de n esten ufo ran d ret kunne gå inn i en bibeloversettelse. I denne
sam m enheng k an m an spørre seg: hvorfor gjengir K ongespeilet a k k u ra t
disse fortellingene så utførlig?
F o rk larin g en er nokså enkel n år d e t gjelder A donjas bønn og Salom os
h ev n over A donja, Jo a b og A b jatar. De d an n er innledning til diskusjonen
om lø fter og om forholdet mellom konge og biskop, og er ikke m er d e ta l­
je rte enn nødvendig for å få frem de poeng som skal d an n e u tg an g sp u n k tet
for d en senere diskusjonen.49 Likevel k a n d e t nok tenkes a t d e t ligger en
ak tu ell begivenhet b a k episoden m ed Jo a b i tem pelet: d et er næ rliggende
49 D erim ot k an m an nok spekulere over hvorfor a k k u ra t løfter og løftebrudd skulle
diskuteres så utførlig i K ongespeilet og hvorfor denne diskusjonen kom m er like
foran den om konge og biskop helt p å slu tten av kongebolken.
29]
F orholdet mellom K ongespeilet og S tjórn
191
å se tte den i sam m enheng m ed d ra p e t p å Skule i E lgeseter kloster.50
M uligens gjenspeiler den diskusjoner om kirkegrid i den forbindelse.
M er oppsiktsvekkende er derim ot den d etaljerte beretningen om Adonjas o p p rø r og innsettelsen av Salomo som konge. H ensikten m ed denne
fortellingen h a r vi delvis d isk u tert, m en denne hensikten forklarer ikke
h v o rfo r selve tro n sk ifte t er så d e ta lje rt gjengitt, bl.a. gjennom D avids
ta le til Salom o, hvor K ongespeilet, som vi h a r sett, h a r flere tillegg til
B ibelen. H er k a n d e t væ re rim elig å ten k e seg a t fo rfatteren hadde e t visst
a k tu e lt sikte m ed sin utførlige skildring. D avids ord i begynnelsen av sin
tale: «Blezadr se þ v gud a t þ u lezt þier som a a t hefia m ik til suo m ikillar
sæ m d ar af litiu m stigum ...» stå r ikke i Bibelen. De passer likevel sv æ rt
g o d t i D avids m unn; h an v a r jo kom m et til kongetronen fra sm å kår.
M en de passer også u tm erk e t både p å kong Sverre og H åkon H åkonsson.
F orm an in g en e til Salomo m inner også sv æ rt om de generelle prinsipper
for kongens sty re som skisseres p å s. 74.37— 75.2. Selve serem oniellet er
også re la tiv t utførlig gjengitt. F o rfa tte re n h a r derfor tydeligvis v æ rt
in tere sse rt i å gi en forholdsvis d e ta lje rt skildring av selve tronfølgesitu asjo n en og h a r gjennom D avids ta le b e n y tte t anledningen til å in n ­
skjerpe noen av sine p rinsipper for statssty re. D en tilsynelatende digresjonspregede slu tte n av v erk et får derm ed en k lar sam m enheng m ed
h o v ed tem a et. Og denne sam m enhengen utd y p es ved de generelle b e­
tra k tn in g e n e om kongens ansvar, hans kom petanse og hans forhold til
k irk en s. 123 ff. A t en tronfølgesituasjon skildres så utførlig p å slu tte n av
v erk et, k a n derfor ha en aktuell grunn: d e t k a n tenkes a t K ongespeilet
d irek te er b eregnet p å en tronfølger. D e tte er i seg selv sannsynlig: en
m oralsk-teologisk læ rebok i hvo rd an kongen bør sty re passer jo særlig
go d t for en tronfølger eller en ung konge, m indre godt for en eldre konge —
i d e tte tilfellet H å k o n H åkonsson — m ed lang erfaring i statssty re.
I de tre m indre episodene i Salomos historie er der så g odt som ingenting
som ty d e r p å forbindelse m ellom K ongespeilet og S tjórn. D e tte er ganske
n a tu rlig n å r d e t gjelder de to første episodene; K ongespeilets gjengivelse
e r her så k o rtfa tte t a t fo rfatteren av S tjó rn neppe h a r fu n n et d e t um aken
v e rd å låne fra den. D erim ot er den m anglende lik h et i den siste av ep i­
sodene, den om Salom o og Simei, påfallende. K ongespeilet h a r her flere
av v ik fra Bibelen. Som vanlig er den k ristn e begrunnelsen for dødsstraffen
m ed. Videre h a r K ongespeilet e t forklarende tillegg som skal re ttfe rd ig ­
gjøre Salom os h andlem åte: Simei h a r ikke v ist noen anger enda D avid
h a r sag t a t h an k a n risikere hevn hvis h an ikke gjør d e t — disse ordene er
5<> Jfr. The K ing’s Mirror, overs, av L. M. Larsen, N Y 1917 s. 48.
192
Sverre Bagge
[30
ikke t a t t fra Bibelen (jfr. 2. Sam. 19,23: D avid sverget a t Simei ikke skulle
dø). K ongespeilet avviker dessuten fra Bibelen i noen m indre d etaljer: i
B ibelen få r Simei beskjed om å bygge seg e t hus i Jeru salem og bli der, i
K ongespeilet h a r h a n allerede flere hus der. I B ibelen b ry te r h a n Salom os
p å b u d for å hente noen røm te slaver, i K ongespeilet for å m ore seg. H a r
fo rfattere n av K ongespeilet re tt og slett g jen g itt e tte r hukom m elsen og
h u sk et feil? E ller ligger d et en bevisst hensikt bak? H en sik ten k a n væ re å
gjøre Simeis synd m er alvorlig, tilføyelsen «sva sem rosandi dirfð æ p ter
b ro tit s a tt mal» (117.19) k an ty d e p å det. Men hukom m elsesfeil k an heller
ikke utelukkes.
In g en av disse avvikene finnes i S tjó rn (s. 556 f.), selv ikke den vanlige
begrunnelsen for dødsstraffen er med. D et eneste som kan hen ty d e til den,
er Salom os ord om a t Simei skal ram m es av Guds timelige hevn («oc hefni
þ er stvndliga»). E t t av hss. (B) h a r her forøvrig «stranglega». D essuten
k an tillegget til Salomos replikk: «gack ecki v ta n borgar með nockvrri
lavsvng» være p åv irk e t av K ongespeilet, hv or Simei dro u t for å m ore seg.
Men Salomos ord til Simei er h elt annerledes i K ongespeilet, så noe bevis
for p åv irk n in g gir ikke d e tte stedet. Og ordene om tim elig h ev n k an fo r­
fa tte re n av S tjó rn le tt h a f å tt idéen til fra e tt av sine m ange andre lån fra
K ongespeilet. D et er derfor liten grunn til å regne m ed lån i d e tte tilfellet,
og d et m å sies å væ re ganske påfallende: episoden m ed Simei skulle væ re
a k k u ra t like velegnet til å gå inn i S tjó rn som m ange av de andre ep i­
sodene som er lån t. H ofm ann h ar også fu n n et d e tte påfallende og søkt å
gi en forklaring.51 H an m ener a t fo rfatteren av S tjó rn vanskelig kunne
u n ngå å fortelle om de røm te slavene. Men gjorde h a n det, ville historien
bli e t dårlig eksem pel p å kongens p lik t til å ta rask hevn, fordi d e t å h en te
røm te slaver for norske legfolk m å tte fortone seg som e t v ik tig og lovlig
ærend. D erfor m å tte også Salomos replikk utelates.
F o rk larin g en er neppe holdbar. D e t er nok mulig, m en lan g t fra sikkert
a t fo rfatteren av S tjó rn ville h a fo retru k k et å fortelle om slavene, slik som
i Bibelen. R iktignok h ar h an o v e rta tt adskillige ganske store avvik fra
K ongespeilet, m en som vi h a r sett, ser d et u t til a t h an forsøker å få m ed
Bibelens ko n k rete detaljer. Men u t fra en rekke av våre tidligere eksem p­
ler p å lån fra K ongespeilet, er d et liten g runn til å tro a t h a n ville vike
tilb ak e for inkonsekvenser mellom Bibelens beretning og lån te replikker
fra K ongespeilet. D et er heller ikke særlig g ru n n til å tro a t norske legfolk
ville h a t a t t an stø t av beretningen om den hadde f å tt den form H ofm ann
an ty d er. F o r d et første ser d et ikke u t til a t d et fantes treller i N orge p å
51 H ofm ann s. 10 f.
31]
F orholdet mellom K ongespeilet og S tjórn
193
K ongespeilets tid , for d et andre k an m an innvende a t Simeis løftebrudd
v a r alvorlig n o k selv om h an hadde gode grunner for det; h a n kunne jo
dessuten h a sen d t an d re for å hente de røm te slavene.
Jeg tro r derfor en an nen forklaring er m er sannsynlig: fo rfatteren av
S tjó rn h a r r e tt og slett ikke oppdaget historien! U m iddelbart k an d e tte
høres nokså utrolig ut: den stå r jo like foran den lange historien om Adonja, som S tjó rn d irek te h a r kopiert. Likevel er d et ikke utenkelig a t den k a n
være o v ersett, fordi den er g alt plassert i forhold til Bibelen. D er kom m er
den nem lig e tte r begge episodene m ed A donja (1. Kg. 2,36— 46). F o r­
fa tte re n av S tjó rn k a n h a g å tt ra s k t igjennom K ongespeilet for å se h v a
h an k u nne bruke. E tte r a t h an v a r ferdig m ed D avids historie, h a r h an
festet seg ved K ongespeilets gjengivelse av A donjas opprør, som kom m er
h elt i begynnelsen av 1. K g., og oppdaget a t h an kunne bruke den så å si i
sin helhet. D e retter h a r h a n fo rts a tt m ed A donjas bønn og Salomos s tra f­
fer (1. Kg. 2,13— 35). D a h an så v a r ferdig m ed å kopiere d e tte tem m elig
lange a v sn itte t, h a r h a n ikke s lå tt tilbake for å se om der v a r m er h an k u n ­
ne ov erta, m en h a r isted et fo rts a tt m ed å oversette 1. Kg. 2,36 e tte r å ha
føyet til v. 25 og 37 som supplem ent til Jo ab s og A b jatars historie. F o r­
fa tte re n h a r tydeligvis operert m ed flere te k ste r som grunnlag for sin
oversettelse, og de fleste m oderne forskere vil vel vite av erfaring hvor le tt
d e t er å overse noe i en av de m ange kilder m an arbeider m ed hvis m an
ikke er om hyggelig nok. F orklaringen ser dessuten u t til å stø tte s av et
a n n e t m anglende lån som er ganske påfallende, nem lig historien om
Esekias, som er ganske utførlig g jen g itt i K ongespeilet (91.3— 27, jfr.
S tjó rn s. 645, 2. K g. 20,1— 11). K ongespeilet gjengir h er som vanlig fritt,
m en er forholdsvis fullstendig og h a r e t k arak teristisk tillegg i E sekias’ ord
til E saias, h v o r h a n gir u ttry k k for edlere m otiver for å ville leve videre
enn den elem entæ re d ø d sfry k t som kom m er til u ttry k k i Bibelen: h an er
redd for evig fortapelse hvis h an dør nå, og h an finner d e t nødvendig å
leve videre av h en sy n til folket. Slike from m e tillegg h a r S tjórn, som. vi
h a r sett, i m ange an d re tilfelle o v e rta tt fra K ongespeilet, m en h er er d et
in te t spor av påvirk n in g , enda denne episoden tilh ø rer noenlunde sam m e
del av Bibelen som S tjó rns øvrige lån er t a t t fra. A t fo rfatteren av S tjó rn
h a r ov ersett d enne episoden, er nokså naturlig. De fleste bibelske epi­
sodene i denne delen av K ongespeilet er for k o rtfa tte d e til å danne g ru n n ­
lag for en oversettelse. F o rfa tte re n av S tjórn h a r derfor antagelig konsen­
tr e r t seg om D av id s og Salom os historie, hvor h a n innenfor en ganske
liten del av v e rk e t h a r fu n n e t sv æ rt m ye bibelsk stoff k o n sen trert, og ikke
s e tt særlig nøye p å resten av K ongespeilet. De to glem te episodene b id rar
derfor y tterlig ere til å b ekrefte d et in n try k k e t vi h a r d an n e t oss av for­
194
Sverre Bagge
[32
fa tte re n av Stjórn: K ongespeilet h a r for ham vesentlig v æ rt en m a te ria l­
sam ling til en bibeloversettelse.
Noen konklusjoner
Jeg m ener i den foregående undersøkelsen å h a p åv ist a t S tjó rn m å bygge
p å K ongespeilet i oversettelsen av deler av 1. og 2. Sam . og 1. K g., og a t
denne avhengigheten skyldes a t fo rfatteren av S tjó rn bevisst h a r la g t
K ongespeilet til g runn for sin oversettelse. D e tte gjør d e t usannsynlig a t
fo rfattere n av S tjó rn h a r h a tt noen eldre oversettelse av disse delene av
B ibelen å bygge på.
D erim ot er d e t vanskelig å si noe om forholdet m ellom K ongespeilet og
S tjó rn n å r d et gjelder de tidligere delene av Bibelen. H e r h a r d et tidligere
v æ rt p å p e k t a t der ikke finnes noen fellestrekk mellom K ongespeilet og
S tjó rn ,52 og såv id t jeg k a n se, er d e tte riktig. T ilsynelatende k an d e tte
peke i re tn in g av a t disse delene av B ibelen allerede v ar o v e rsa tt før
K ongespeilet ble skrevet, slik a t d e t ikke v a r nødvendig å låne, m en i
virkeligheten er d et ikke s to rt vi k a n slu tte av disse m anglende lånene. De
fleste episodene fra de tidligere delene av D e t gam le te sta m e n te er nem lig
sv æ rt k o rtfa tte t fo rta lt i K ongespeilet og egner seg derfor dårlig i bibel­
oversettelser. B are tre episoder er brukbare: syndef ailsberetningen
(75.16— 77.30, 78.38— 84.10), fortellingen om Josef (67.37— 68.28) og
episoden h v o r Moses ber om n åd e for Israel, og G ud endrer sin dom
(90.6— 34). S tjórns versjon av de to første er bare k je n t gjennom den nye
redaksjonen fra H åk o n V ’s tid , så her v e t vi ikke om en eventuell eldre
versjon h a r v æ rt p åv irk e t av K ongespeilet. D en siste episoden k a n g odt
være ov ersett, p å sam m e m åte som historiene om E sekias og Simei.
U t fra K ongespeilet k an m an derfor neppe trek k e noen slutninger om
oversettelsen av B ibelen før 1. Sam . D erim ot er d et m eget m ulig a t m an
k an kom m e videre ved hjelp av andre kilder og ved grundigere u n d e r­
søkelser av S tjó rn .53
52 Storm , Studier over K onungs skuggsiá s. 118 f., F . Jónsson, Innledning s. 65.
53 Men d et m å påpekes a t d et p å europeisk bakg ru n n ikke vil være noe o p p sik ts­
vekkende om m an kom frem til a t der ikke h ar eksistert noen oversettelse a v D et
gam le testam en te før Stjórn: m ange andre land hadde v æ rt k ristn e i flere h u n d re år
før de fikk noen bibeloversettelse (H ofm ann s. 12). D en eldste fullstendige franske
bibeloversettelsen er fra L udvig den helliges tid (1226— 70), den eldste engelske er
antagelig Wiclifs, fra 1380— 84, den eldste tyske fra 14. årh. O versettelser a v deler
av Bibelen, særlig D et nye te stam en te og Salmene er noe eldre, der er flere fra 11.
33]
F orholdet mellom Kongespeilet og Stjórn
195
D e t blir a ltså bare den siste delen av S tjó rn som u t fra denne u n d e r­
søkelsen lar seg d atere i forhold til K ongespeilet. D en m å væ re b litt til
noe senere enn m an tidligere h a r m ent, sannsynligvis i annen h a lv p a rt av
d et 13. årh. K ongespeilet lar seg vanskelig d atere h elt nøyaktig, m en den
rim eligste dateringen er m ot slu tte n av H åkon H åkonssons regjeringstid,
ca. 1240— 60.54 O m dateringen av S tjó rn rokker ikke ved dette. H ad d e vi
k u n n et akseptere Storm s slutning om forholdet m ellom S tjó rn og B arlaam s og Jo safa ts saga,55 ville vi h a tt visse argum enter for en d aterin g av
K ongespeilet til en stu n d før 1250. S torm siterer nem lig et a v sn itt fra
denne sagaen som ikke finnes i den latinske versjonen56 og som viser
adskillige likheter m ed e t a v sn itt i S tjó rn (s. 435 f., 1. Sam. 5,1— 5) og
m ener derfor a t d e tte av sn itte t er lå n t fra S tjórn. S am tidig aksepterer
h a n en islandsk trad isjo n om a t B arlaam s og Jo safa ts saga er o v ersatt av
H åk o n unge, som h a n identifiserer m ed H å k o n H åkonssons sønn (f.
1234, d. 1257); m en p å sam m e m åte som m ed forholdet mellom K onge­
speilet og S tjórn, slu tte r S torm u te n videre u t fra selve likheten a t S tjórn
er eldst. M an m å derfor p å sam m e m åte som m ed K ongespeilet regne m ed
a t forholdet k an være om vendt. H of m ann h a r fak tisk g itt e t argum ent for
dette; h an påviser nem lig a t B arlaam s og Jo safa ts saga i e tt tilfelle bygger
direk te p å V u lgata og ikke p å S tjó rn .57 Selv om d e tte k an forklares ved a t
fo rfatteren av B arlaam s og Jo safa ts saga h a r b ru k t begge verkene, er d et
vel så rim elig å tro a t d e t er S tjó rn som h a r lå n t fra B arlaam s og Jo safa ts
saga. P å den annen side er ikke likheten m ellom de to tekstene så påfalog 12. årh. (Jfr. Lexikon für Theologie u n d K irche I I sp. 401 ff., 406 f., New Catholic
E ncyclopedia I I sp. 464 f., 481, Evangelisches K irchenlexikon I sp. 480).
54 D en viktigste term inus an te quem er 1260, da tegngilden p å 40 m ark, som om ­
tales s. 40.21, ble redusert til en tredjedel. Likevel utelu k k er ikke d ette a t de senere
deler av K ongespeilet k an være skrevet noe senere. E n term inus po st quem er
vanskeligere å finne. H vis P aasche h ar re tt i dateringen av b rev et til keiser M anuel
(Studier over K onungs skuggsiá s. 25 f.), k an K ongespeilet ikke være eldre enn ca.
1250, m en d ette spørsm ålet m å nok undersøkes nøyere før m an kan være sikker.
O m talen av kongen som H errens krist og skildringen av Salomos salving k an gjøre
d et rimelig å tro a t K ongespeilet m å være b litt til e tte r H åko n H åkonssons kroning
i 1247, m en er neppe noe bindende bevis (jfr. Berges, Die Fürstenspiegel des hohen
u n d sp åten M ittelalters, 1938, s. 315, m ots. oppfatning hos Schreiner, Studier over
K onungs skuggsiá s. 51 ff.). Jfr. ellers særlig Paasche, Studier over K onungs skuggsiá
s. 25 ff.
55 Studier over K onungs skuggsiá s. 114. f.
56 Sagaen h a r en rekke slike innskudd, noen fra Bibelen, m en de fleste fra forskjellige
helgenlegender. Jfr. K eysers og U ngers innledning til u tgaven av sagaen (1851) s. X .
67 H ofm ann s. 13. «Super limen» er i B arlaam s og Josafats saga n ø y aktig o v ersatt
«at þreskelldi», m ens S tjórn m er unøyaktig h ar «vtan gatta».
196
Sverre Bagge
[34
lende a t den tvinger oss til å regne m ed direkte avhengighet. De felles
avvikene fra Bibelen k an også forklares ved a t de to verkene bygger p å
en felles tred je kilde, norsk eller latinsk. D et er derfor — foreløpig, i alle
fal — ikke m ulig å trek k e noen slutninger om dateringen av S tjó rn u t fra
likheten m ed B arlaam s og Jo safa ts saga.
Vi h a r derm ed ikke lenger noen faste holdepunkter for dateringen av
S tjó rn u t over a t v erk et m å h a b litt til e tte r K ongespeilet. Og i og m ed a t
d e t m å være p rak tisk e hensyn som h a r f å tt fo rfatteren av S tjó rn til å låne
fra K ongespeilet, er d e t heller ingen g runn til å regne m ed noen særlig
n æ rh et i tid eller m iljø mellom de to verkene. F ø rst ved grundigere sp rå k ­
lige og tek stk ritisk e undersøkelser k a n m an m uligens få grunnlag for en
fastere d aterin g av S tjórn. K anskje vil d et vise seg, som H ofm ann er inne
p å ,58 a t B ran d Jonsson likevel er fo rfatteren av S tjórn, og derm ed få r vi
en fa st daterin g til før 1264, d a B ran d døde.
O m vurderingen få r altså ikke noen særlig betydning for d ateringen av
K ongespeilet, m ens den nødvendiggjør en viss om datering av S tjórn.
Likevel er den av lan g t større interesse for de to verkenes kom posisjon og
tilblivelse enn for dateringen.
N år d et gjelder S tjórn, h a r de foregående eksem plene g itt oss en viss
in n sik t i h v o rdan fo rfatteren h a r arbeidet: påvirkningene fra K onge­
speilet er ikke re su lta t av tilfeldig lesning, m en av system atisk kom pilasjon. H a n viser nok p å m ange m åter en im ponerende fortrolighet m ed
K ongespeilet: særlig den kunstferdige sam m enstillingen av sita te r til
k arak teristik k en av D avid og de m ange lånene av sm åstykker fra D avids
historie ty d er p å det. P å den annen side er d et øyensynlig bare en liten del
av v erk et h an kjenner til. I Holm -Olsens utgave u tg jø r d e tte 14 sider
(s. 107— 21), altså nøyaktig 1/9. A t Esekiasepisoden ikke er lån t, peker
nokså k la rt i retning av a t h an ikke h a r v æ rt rik tig fortrolig m ed resten av
verk et, a t Sim eiepisoden også er u te la tt, ty d e r dessuten p å a t h an h a r lest
de 14 sidene i en ganske b estem t hensikt, nem lig å finne stoff til sin o v er­
settelse. U t fra disse iak ttagelsene virker d e t lite trolig a t lånene fra
K ongespeilet skyldes særlig interesse for K ongespeilets b u d sk ap og
ønske om å bringe d e t videre. A t h an så v id t konsekvent h a r u n n g å tt å ta
m ed resonnerende av sn itt, peker i sam m e retning. M an k an her innvende
58 H ofm ann s. 14 ff. søker å sannsynliggjøre d e tte ved å trekke frem B rands fo r­
bindelse m ed Norge og d et norske kongehus. Men hvis den k arak teristik k a v fo r­
fatteren av S tjórn jeg her h a r lagt frem er holdbar, h ar slike argum enter liten b e­
tydning. E n argum entasjon for B rands forfattersk ap m å bygge p å språklige og
stilistiske sam m enligninger mellom S tjórn og G yðinga saga ( = M akkabeerbøkene),
som B rand visstnok h ar oversatt (Storm, A rkiv for N ord. Fil. I I I , 1886 s. 246).
35]
F orholdet mellom Kongespeilet og Stjórn
197
a t h ensynet til selve oversettelsens form ville utelukke d e tte i alle tilfelle,
selv om o v ersetteren gjerne ville form idle K ongespeilets b u d sk ap . Men
skillet mellom oversettelse og k o m m en tar v a r ikke så s k a rp t i m iddel­
alderen som i dag, d e t viser bl.a. d et fa k tu m a t S tjó rn har h e n te t k om ­
m enterende a v sn itt fra andre kilder enn K ongespeilet, nem lig de såkalte
«skyringar» som gir allegoriske utlegninger om forskjellige personer i D et
gam le te sta m e n te t og b ru k e r dem som forbilder p å K ristu s (jfr. n. 35 og
59). H ad d e derfor fo rfattere n av S tjó rn virkelig v æ rt o p p ta tt av å for­
m idle K ongespeilets b u d skap, ville d e t ikke v æ rt vanskelig å få m ed f.eks.
K ongespeilets g ru n n er til a t G ud fo rk astet Saul eller noen av dets b e­
tra k tn in g e r om forholdet mellom kirke og kongedøm m e m ed u tg an g sp u n k t
i Salomos avsettelse av A b jatar.
D et ser derfor u t som fo rfattere n av S tjó rn system atisk h a r sam let inn
stoff til sin oversettelse fra forskjellige kilder. H a n h a r h elt sik k ert b ru k t
K ongespeilet, antagelig h a r h an også b ru k t B arlaam s og Jo sa fa ts saga
eller en av dens kilder. E n videre undersøkelse av S tjórns red ak sjo n s­
historie og dens kilder vil m uligens kunne påvise enda flere lån. I denne
sam m enheng vil jeg p åpeke enda e tt som til en viss g rad bekrefter d et
bildet vi h ittil h a r d a n n e t oss: fo rfatteren h a r i e tt tilfelle e r s ta tte t e t
a v sn itt fra B ibelen m ed e t resym é fra H onorius av A u tu n s Speculum
Ecclesiae. I d e tte tilfellet er im idlertid kilden a n g itt.59 Je g tø r ikke u tta le
meg b estem t om d e tte a v sn itte t er t a t t fra en oversettelse av Speculum
Ecclesiae eller d irek te fra originalen — en språklig undersøkelse m å tte vel
kunne klarlegge det. H v is d e t siste er tilfelle, k an d et ikke forklares u t fra
de sam m e p ra k tisk e h ensyn som lånene fra K ongespeilet og B arlaam s og
Jo safats saga, m an m å vel da heller tenke seg a t d e t er g jo rt for å få en
kortere versjon.
G jennom gående tro r jeg altså a t d et er av p rak tisk e gru n n er fo rfatteren
av S tjó rn h a r lå n t fra K ongespeilet. Men d et k an reises visse innvendinger
m ot en slik forklaring. F o r d et første: hvor arbeidsbesparende h a r disse
lånene egentlig væ rt? Ville d e t ikke være like le ttv in t å oversette selv som
å lete frem te k ste r fra K ongespeilet? H er m å vel vurderingen bli nokså
59 Stjórn s. 384 ff. Dom. 19— 20 er her g jengitt e tte r den forkortede versjonen i
Speculum Ecclesiae og plassert e tte r kap. 3, antagelig p å grunnlag av en datering i
H onorius av A utuns De im agine m undi (PL 172 col. 169). Jfr. Speculum Ecclesiae,
P L 172 col. 837 f. Speculum Ecclesiae er ellers kilden for en del a v Stjórns «sky­
ringar». D et ser u t til a t v erk et er b ru k t nokså fritt. F.eks. er en allegori om Sam son
ste rk t sk året ned og forenklet (Stjórn s. 419 f. jfr. Speculum Ecclesiae, P L 172 col.
933— 35). Men S tjórn k an jo her bygge p å en forkortet versjon av Speculum E ccle­
siae.
198
Sverre Bagge
[36
skjønnsm essig. D et k a n im idlertid ikke væ re tvil om a t d et h a r v æ rt
adskillig lettere å skrive av de lange av sn itten e fra Salom os historie, i a lt
b o rtim o t to k apitler, enn å oversette dem selv. L ånene fra D avids historie
h a r vel derim ot ikke sp a rt oversetteren for så m ye arbeid, m en ten k er m an
seg a t h an h a r b eg y n t s itt arbeid m ed å sam le inn eksisterende o v erset­
telser, trenges d et vel likevel ikke noen spesiell forklaring p å a t h a n også
h a r b e n y tte t dem u te n a t d e t i h v e rt enkelt tilfelle h a r v æ rt arbeidsbe­
sparende.
D en andre innvendingen m an k an reise, er a t fo rfatteren av S tjó rn ikke
k a n h a u n n g å tt å se a t d et ikke v a r noen ren oversettelse h an lånte. D e t er
ingen tvil om a t h a n h a r h a tt både V ulgata og K ongespeilet foran seg, d e t
viser blandingen av K ongespeilets og V ulgatas te k st p å flere steder (jfr.
s. 180 f.) og innskuddene fra V ulgata i a v sn itt som er lå n t fra K ongespeilet.
P å flere steder er av sn itten e fra K ongespeilet rene tillegg til V ulgatas
tek st, slik a t følgen av å bruke dem , blir a t S tjórns te k s t blir forlenget og
ikke fo rkortet. D e tte gjelder D avids bekjennelse (s. 172), de m ange
replikkene m ed k risten begrunnelse av dødsstraffen (s. 165), D avids ord om
hvorfor h an vil skåne Saul (s. 176 f.) og de fleste av de eksem plene som er
regnet opp p å s. 180. M an k a n også trek k e inn en del av replikkene fra
Salomos historie, f.eks. D avids ord om A donjas opprør (s. 184) og hans
form aninger til Salom o (s. 187 f.). I disse tilfellene ser d e t derfor u t til a t den
«praktiske» forklaringen m å suppleres. M an k a n ten k e seg a t fo rfattere n
av S tjó rn her p å en d isk ret m åte vil få inn noe av K ongespeilets budskap.
D ette k an ikke utelukkes, m en d e t k an i alle fall ikke væ re hele fo r­
klaringen: svæ rt m ange av disse replikkene h a r ingenting m ed K onge­
speilets b u d skap å gjøre i d et hele t a t t , f. eks. de som er n ev n t p å s. 180.
Som n ev n t, ser heller ikke den svæ rt forsiktige b ru k av de resonnerende
av sn itt i K ongespeilet u t til å peke i denne retning. D e t er derfor spørsm ål
om ikke lånene av dem først og frem st skyldes a t de er levende og g odt
u tfo rm et og a t fo rfatteren av S tjórn av den g runn h a r fu n n et dem velegnet
til s itt bibelverk. Men d e tte u telu k k er jo ikke a t h an i en del tilfelle også
k an h a festet seg ved innholdet og f.eks. fu n n e t K ongespeilets ta n k e r om
dødsstraffen gode og oppbyggelige. Og n å r d e t gjelder k a rak teristik k en av
D avid, er d et h elt k la rt a t d et er innholdet h an h a r festet seg ved: h an
h a r fu n n et d et passende m ed en utførlig k a ra k te ristik k og h a r sam let stoff
fra K ongespeilet. M an k a n også undres p å hvilke refleksjoner h a n h a r
g jo rt seg over D avids ord om hvorfor h an ville skåne Saul: h a r h an o p p ­
f a tte t h en ty dningen til M agnus Erlingsson? H vis h a n h a r s tå tt m iljøet
om kring den norske kongen næ r, m å h a n åp e n b a rt h a g jo rt det. Men hvis
h an ikke h ar s tå tt d e tte m iljøet næ r, er d e t ikke vanskelig å forklare a t
37]
F orholdet mellom Kongespeilet og S tjórn
199
h an h a r t a t t m ed denne replikken like så vel som m ange andre, ideologisk
helt n ø y trale, u ten å reflektere over a t d e t hadde noe ak tu e lt sik te p u n k t i
d et hele t a tt. L ån et av denne replikken tvinger oss derfor ikke til å regne
m ed noen næ r forbindelse m ellom fo rfatteren av S tjó rn og norsk hoffmiljø, dvs. K ongespeilets m iljø, m en utelu k k er d e t heller ikke.
N å r d e t gjelder K ongespeilet, h a r denne undersøkelsen fø rt til a t m an
m å regne m ed a t fo rfatteren h a r h a tt e t enda friere forhold til Bibelen
enn m an tidligere h a r m ent. D et h a r v æ rt alm innelig å tale om K onge­
speilets frie gjengivelse av sine kilder, m en stren g t t a t t h a r denne o p p ­
fatningen ikke v æ rt særlig godt begrunnet. F . Jonsson sier f.eks. e tte r å ha
g jen n o m g ått parallellstedene m ellom K ongespeilet og S tjó rn a t disse
sam m enligningene er interessante: «thi d erefter k an m an slu tte sig til
hans behandling av de andre u k jen te kilder».60 I virkeligheten er d et
svæ rt lite m an k an slu tte om forfatterens kildebruk u t fra antagelsen om
a t K ongespeilet bygger p å Stjórn: m an m å d a tenke seg en fo rfa tte r som
dels siterer fritt e tte r hukom m elsen og til og m ed husker feil,61 dels
kopierer slavisk. D e slutninger som u t fra d e tte k an trekkes om bruken av
u k jen te kilder, er selvsagt av nokså begrenset verdi. R egner vi derim ot
m ed a t fo rfatteren av K ongespeilet h a r bygget d irekte p å V ulgata, finner
vi a t h an hele tid en h a r sam m e forhold til sin kilde: hans gjengivelse er
frie p arafraser, og h an forkorter eller u tv id er e tte r behov. M an skulle
derfor tro a t h an m å h a h a tt e t lignende forhold til sine øvrige kilder som
til Bibelen. H ittil h a r lite v æ rt g jo rt for å finne m ulige kilder for K onge­
speilet, m en M ollands undersøkelse av allegorien m ed de fire søstre (jfr.
n. 34) ty d e r p å sam m e selvstendighet i behandlingen av kildene som i de
bibelske episodene.
Av vikene fra B ibelen er av to typer: R esym éer og parafraser av de fo r­
tellende av sn itten e og tillegg og forandringer, særlig i replikkene, som h a r
sam m enheng m ed K ongespeilets hensikt m ed å gjengi fortellingene.
N år d e t gjelder den første ty p en avvik fra Bibelen, er d e t neppe g ru n n
til å søke e tte r spesielle forbilder. I en rekke tilfelle er av vikene utslag av
a t fo rfatteren skjæ rer v ekk d et som. er overflødig for hans form ål. Men i
andre tilfelle gjengir h an , som vi h ar se tt, fritt, u te n a t d e t fører til noen
forkortelse. D enne p arafraserende gjengivelsen er så gjennom ført a t den
m est rim elige forklaringen p å den er a t fo rfatteren h a r g jen g itt fr itt e tte r
hukom m elsen. Som vi h a r sett, er der også e t p a r avvik som k an skyldes
60 Innledning s. 65.
61 Innledning s. 62 f. Jonsson er her b litt korrigert av Paasche, som påviser a t for­
fatteren av K ongespeilet h ar g jengitt riktig de fleste av de stedene Jónsson m ener a t
h a n har husket feil (Studier over K onungs skuggsiá s. 22 ff.).
200
Sverre Bagge
[38
a t h an h a r h u sk et feil. D e tte gjelder grunnen til a t Simei b rø t Salomos
p å b u d og opplysningen om a t h an hadde flere hus i Jeru salem (s. 192).
Likeledes m å den rim eligste forklaringen p å avvikene i D avids klagesang
over Saul og Absalom , i Abim eleks replikk til Saul osv. (jfr. s. 180) være a t
fo rfattere n h a r gjen g itt e tte r hukom m elsen. D er ser også u t til å være noen
d etalj feil til som k an s tø tte denne oppfatningen. S. 90.28 h eter d et a t
Moses p.g.a. Israels synd drep te flere tusen m enn, s. 106.10 h eter d et om
sam m e episode a t h a n d rep te m ange hundre. D et k o rrek te tall er 3000
(2. Mos. 32,28, S tjó rn s. 313). Også en del andre ta ll ser u t til å være
u n ø y ak tig e,62 m en her m å m an ta forbehold om v a ria n te r i K ongespeilets
forelegg.
E t m er betydelig avvik h a r vi i episoden m ed Israels synd d a Moses
v a r p å Sinai: d a syndet folket m ed hedenske kvinner. Men d e t som ellers
fortelles om Mose reaksjon stem m er h elt m ed 2. Mos. 32 om gullkalven, og
d e t stå r ingenting i Bibelen om a t Israels folk begikk noen annen synd enn
den å d y rk e gullkalven m ens Moses v a r p å Sinai og fikk budene. D e t ser
derfor u t som fo rfatteren av K ongespeilet blander sam m en m ed 4. Mos.
25, h v o r d e t fortelles om folkets synd m ed m o ab ittisk e kvinner, og hvor
d e t også ble stren g t straffet. E n slik sam m enblanding k an delvis forklares
m ed a t Israels avgudsdyrkelse i D et gam le te stam en te betegnes som hor.
A t ta lle t 23 000 i sted et for 3000 h a r sneket seg inn i 2. Mos. 32 fra 4. Mos.
25 i en del hss. av V ulgata,63 k an dessuten ty d e p å a t også andre h ar
b lan d et de to historiene sam m en, m uligens u t fra den korte hentydningen
til a t Israels b a rn drev hor i ørkenen i 1. K or. 10,8.
D et er også spørsm ål om ikke de to gullkalvene — i K ongespeilet
«nautene» — (87.34 ff.) k an forklares u t fra hukom m elsesfeil. Tidligere
h a r der v æ rt lan sert to forklaringer p å d ette avviket. V andvik vil gi d e t en
an tik irk elig tendens og m ener a t de to «nautene» sym boliserer E rling
Skakke og M agnus E rlingsson,64 A nne H o ltsm ark m ener a t fo rfatteren
h a r m isfo rstått «tegneserieprinsippet» i en billedfrem stilling og s e tt to dyr
i sam m e øyeblikk i sted et for e tt p å to tid sp u n k t.65 V andviks forklaring
m å b etra k te s som ren spekulasjon u ten noe belegg i selve teksten. Be62 Jfr. F . Jónsson, Innledning s. 63 ff.: fristen til N inive er 30 dager i sted et for 40
(90.36), hvis d et er riktig a t det siktes til keiser T heodosius’ lov om frist for fullbyrdelse av dødsstraff, h a r K ongespeilet her 40 istf. 30 dager (106.2). Jfr. også a v ­
v iket i episoden m ed D avid og B atseba, ovf. n. 27. H er k an m an tenke seg a t S tjórn
h a r korrigert Kongespeilet.
83 R om a-utg. (jfr. n. 17) I I s. 247 f.
64 Studier over K onungs skuggsiá s. 67 f.
65 Studier over K onungs skuggsiá s. 94 ff.
39]
F orholdet mellom K ongespeilet og Stjórn
201
tegn en d e nok m å h an innføre en ek stra biskop som Sverre forsonet seg
m ed i 1183 i en «knapp» beretning i Sverris saga for å få sin tolkning til å
passe m ed de to biskopene i K ongespeilet.66 A. H oltsm arks forklaring er
rim eligere, m en jeg tro r heller ikke a t den er korrekt. M an skulle nem lig
tro a t «tegneserieprinsippet» v a r så velk jen t a t en så opplyst fo rfatter som
K ongespeilets ikke ville la seg lure av d et. D a er d et m er rim elig å tenke
seg sam m enblanding m ed en annen gullkalvepisode som A. H oltsm ark
også nev n er,67 nem lig 1. K g. 12,28, hvor Jeroboam lot lage to gullkalver
og sa a t d e t v a r de som hadde fø rt Israel u t av E g y p t. I begge gullkalv episodene brukes forøvrig sam m e replikk i V ulgata: «Ecce/hi su n t dii tui,
Israel, qui te ed u x eru n t de te rra Egypti.» — altså flertall. D e tte k an h a
g jo rt sam m enblandingen lettere. Je g tro r også de 2, henholdsvis 4, eplene
i syndefallsberetningen k a n forklares ved a t K ongespeilets fo rfatter h a r
g jen g itt e tte r hukom m elsen og selv fu n n et p å slike sm ådetaljer.
N å r d et gjelder den andre ty p en avvik, er d e t derim ot rim elig å tenke
seg a t K ongespeilet bygger p å andre kilder. De m oralske problem er for­
tellingene i D et gam le testam en te reiser, h a r utvilsom t v æ rt d isk u tert hos
en lang rekke fo rfattere i m iddelalderen. E n undersøkelse av bibelkom ­
m en tarer, m oralteologiske verker, prekener o.l. vil antagelig kunne p las­
sere K ongespeilet i forhold til tidens teologiske litte ra tu r og kanskje
bringe for dagen noen av dets kilder. Men d e t er e t enorm t arbeid: v.s.a.
d e t kolossale try k te m ateria le t — bl.a. over 200 bd. i Mignes P atrologia
L a tin a — er der et enda større u try k t. Je g h a r derfor ikke g jo rt m er enn
sp red te forsøk p å å finne kilder i sam m enheng m ed denne undersøkelsen.
Je g vil likevel, m ed alle forbehold, lansere en hypotese om fo rfatteren av
K ongespeilets forhold til sine kilder. D et er k arak teristisk a t de forklaren­
de utvidelsene i K ongespeilet så ofte kom m er til u ttry k k i replikker. F.eks.
u ttry k k e s E sek ias’ m otiver for å be om e t lengre liv gjennom en replikk,
likeledes D avids og Salomos grunner til å straffe, D avids sanne anger og
h an s m otiver for å skåne Saul, ja selv n å r fo rfatteren vil forklare hvorfor
A b ja ta r ble a v sa tt, u ttry k k e r h an d et ved a t Salomo sa a t A b jatars egen
skyld døm te h am og ikke han (126.19— 21), enda h an ikke tidligere h ar
referert noen slik replikk. Jeg k an derfor ten k e meg a t fo rfatteren av
K ongespeilet i en viss u tstrek n in g h a r om form et de kom m entarene h an
h a r bygget p å til replikker for å gjøre frem stillingen m er levende. Til tross
fo r a t fo rfatteren sjelden lar seg føre p å avveier av sin fortellerglede, er d et
nem lig ingen tv il om a t h an h a r sans for d ra m a tik k og livfull fortelling.
68 Studier over K onungs skuggsiá s. 68 .
67 Studier over K onungs skuggsiá s. 98.
202
Sverre Bagge
[40
K o n tra s te n til de tradisjonelle bibelkom m entarene er h er åpenbar. P å
d e tte p u n k t ser K ongespeilet heller u t til å væ re beslektet m ed historie­
frem stillinger, og m an k a n h er ten k e p å a t d e t er e t velk jen t tre k k i eldre
h isto rieskrivning — bl.a. i den norrøne sa g a litte ra tu re n — a t person­
k a ra k te ristik k e r og resonnem ent over begivenheter h a r form av ta le r eller
re p lik k er som legges de handlende personene i m unnen. Men disse spørs­
m ålen e k rev er nye undersøkelser, og jeg h åper å k unne ta dem opp i e t
eg et arbeid.
Forkortelser
K gs. == K onungs skuggsiá, utg. av L. Holm-Olsen, 1945.
M GH. L dL = M onum enta Germ aniae H istorica. Libelli de Lite.
K L N M = K ultu rh isto risk leksikon for nordisk m iddelalder.
P L = P atrologia L atina, ed. J . P . Migne.
H envisningene til S tjórn er til U ngers utgave, 1862.
MATTIAS TYEITANE
Øynavnet Stord og skaldeordet storð f
Ø yn av n et Stord i S unnhordland, (i m oderne u tta le Stören, ei gam m al
dativform ), h a r v æ rt s a tt inn i ei lang rekke av n av n p å store øyer langs
norskekysten — n av n som åp e n b a rt er svæ rt gam le, og i de fleste tilfeller
«ugjennomsiktige», og som d et derfor ofte ikke h a r v æ rt m ulig å finne
noen k lar og rim elig to lkning av .1 Jfr. om Stord M agnus Olsen i H ordaland sb in d et av Norske Gaardnavne (1910): «Ønavnets Oprindelse er ikke
sikk ert funden» (NG X I, s. 139).2
E n tolkning av n a v n e t ble noen år e tte r M agnus Olsens drøfting av d et
(i 1927) skissert i en k o rt notis av E . H . Lind, og dernest næ rm ere g ru n n ­
g itt av J ö ra n Sahlgren, i en artikkel fra 1934.3 Sahlgrens (og Linds) fo r­
klaring finnes også i en noe eldre artik k el av E ilert E kw all om engelske
stad n av n av nordisk opphav; m en hos E kw all er d e t norske ø y n av n et
bare såv id t n ev n t og ikke næ rm ere d rø fte t.4
D et ser im idlertid ikke u t til a t Sahlgrens og Linds tolkning h a r o p p ­
nåd d å bli allm ent ak se p te rt — iallfall ikke i norsk navnegransking5 —
1 J fr. M agnus Olsens liste over slike navn i N ordisk K u ltu r V: Stedsnavn, Oslo 1939,
s. 37. F lere av dem (men ikke Stord) går igjen i ei kortere liste over «ønavn ved hvilke
sprogm annen stå r aldeles fast» i hans bok Æ ttegård og helligdom, Oslo 1926, s. 23.
2 N orske Gaardnavne. X I. Søndre Bergenhus A m t, bearb. af Magnus Olsen, (K ra
1910) Oslo 1969.1 d e t følgende siteres serien som NG + bindnum m er.
3 E . H . Lind: Onom atologiska bidrag, i A cta philologica Scandinavica 2, K bh.
1927— 28 (s. 56— 57). J ö ra n Sahlgren: O rdet stolsteg och önam net Stord, i S tu d ia
germ anica tillägnade E . A . K ock, L und 1934, s. 305— 311. O p p try k t i Jö ran Sahlgren:
V alda ortnam nstudier, U ppsala 1964, s. 99— 105.1 d et følgende siterer jeg e tte r d e n ­
ne siste versjonen.
4 E ile rt Ekw all: T renne nordiska ord i engelska ortnam n, i N am n och bygd 2, U p p ­
sala 1914, s. 153— 154.
5 Sahlgrens tolkning er akseptert av E (ivind) V(ågslid) i artikkelen om Stord i
oppslagsverket N orsk Allkunnebok, m en derim ot ikke i den tilsvarende artikkelen
fra Aschehougs konversasjonsleksikon, der d e t bare sies a t tolkningsforslaget er
«usikkert». I e t tred je oppslagsverk, G yldendals store konversasjonsleksikon, h eter d et
a t «navnets opprinnelse (er) ukjent».
204
M attias T veitane
[2
og e tte r m in oppfatning er d e tte vel forståelig. Tolkningen virker ikke
u m id d elb art overbevisende, og den h a r dessuten (som d et her skal vises)
o v ersett en v iktig del av d et språklige kjeldem aterialet. I denne artik k elen
vil jeg derfor prøve å t a Stord-n av n e t (og ordstoff som hører sam m en m ed
det) opp til n y drøfting.
D e t g å r k la rt fram av gam m alnorske (norrøne) belegg (tidligst i Ø yvind
Skaldaspillers Hákonarm ál, som siteres i Sahlgrens artikkel) a t n a v n e t
(som de fleste øynavn) er e t hunkjønnsord: Stord f — genitiv Stor dar —
og som ved andre navnetolkninger m å en d a prøve å jam føre d et m ed
an d re (eldre nordiske) ord av sam m e eller liknende form . Spørsm ålet b lir
så om d e t la r seg gjøre å finne en rim elig betydningssam m enheng mellom
e t ap p ellativ stord f og d et tilsvarende øynavnet. M agnus Olsen hev d et i
sin tid (i den n etto p p siterte notisen fra Norske Gaardnavne) a t d e tte ikke
så u t til å væ re mulig.
Ifølge de vanlige norrøne ordbøkene ser d et u t til å finnes iallfall to
(k anskje tre) hom onym e ordform er stord f i d e t gam le sp råk et — og d e t er
d a delvis o m strid t hvo rd an de skal forklares etym ologisk. F o r d e t første
fin n er v i i e t p a r norrøne p ro satek ster (sagatekster) e t ord stord f som
F ritz n e r o v ersetter m ed ’Græs, grøn S tilk ’, i e t p a r tilsynelatende faste
ordlag: «falla (niðr) sem storð, drepa sem storð» (beleggene er site rt i S a h l­
grens artik k el, s. 99— 100). D ernest forekom m er i skaldespråket en o rd ­
form stord f, som i Lexicon poeticum oversettes dels m ed ’jo rd ’, dels m ed
’k a m p ’, og dels m ed ’ungt, saftrig t træ ’.6 De to store, m oderne etym oI e t ganske n y tt lokalhistorisk arbeid er det referert en tolkning av n av n et Stord
som ellers er u k je n t for meg, og som forfatteren ikke oppgir kjelde for:
«N a m n et . E in veit ikkje med vissa kv a nam n et Stord kjem av. D et er v itsk ap s­
m enn som m einer det kjem av eit ord som tyd d e grornæm og fru k tb a r jord, ei
to lk in g som k an h a noko for seg. Alle som v itja r Stord, u n d rar seg over den rike
vegetasjonen der. D et er ikkje vanleg so lan g t u t m o t havet. Men andre, like kloke,
m einer d e t kjem a v d e t gno. ordet sturdo eller stirdo som ty d er stiv, høg og lite
smidig. D e t k a n vera a t øyo v år ser soleis u t n år ein kjem vestantil h av et og inn
Selbjørnsfjorden. H o k an sjå noko stiv og k a n tu t u t då.» (Ola H øyland: Stord
bygdebokl, [Leirvik] 1972, s. 13— 14.)
D en første forklaringen, av «grornæm og fru k tb a r jord», er også g jen g itt i en
a rtik k e l a v sam m e fo rfatter i oppslagsverket N orske Gardsbruk, b. 17: Sunnhord­
land — H ardanger — Foss I I , Oslo 1963, s. 872. D et går tydelig fram a t forfatteren
ikke sjøl er filolog eller navnegransker, og jeg kjenner ikke til h v a for «vitskaps­
menn» h a n h er refererer til. -— Ordform en sturdo er naturligvis ikke «gamalnorsk»,
m en an tak e lig identisk m ed en germ ansk stjerneform *sturdo som er oppført i Alf
Torp: N yn o rsk etym ologisk ordbok, Oslo (1919) 1963, s. 718, s.v. stjor.
6 S veinbjörn Egilsson: Lexicon poeticum , ... Ordbog over det norsk-islandske skjalde­
sprog, forøget og p ån y udg. v. F in n u r Jónsson, 2. udg., K bh. 1931, s.v. stord, s. 539.
3]
Ø ynavnet Stord og skaldeordet stord f
205
logiske ordbøkene (av J a n de Vries og A lexander Johannesson) opererer
m ed to hom onym e ord stord f, m ed betydningene ’gras, stengel’ og ’k am p ’,
m en fører ikke opp noe ord m ed betydningen ’jo rd ’ (som i Lexicon poeticum) — tydeligvis p å g ru n n av Sahlgrens innvendinger m ot denne to lk ­
n in g en .7
Im o t fram stillingen i de eldre ordbøkene h a r først E. H . L ind (og E k ­
wall) h ev d et a t o rd et stord i F ritzn ers prosa-eksem pler ikke b e ty r ’g ras’,
m en snarere ’ungskog, sm åskog’ (Ekw all) eller «såväl ’t r å d ’ som ’skog’»
(L ind)8 — altså b ety d n in g 3) i Lexicon poeticum. D ernest h a r J ö ra n Sahlgren i sin artik k el p rø v d å vise a t betydningen ’sk o tt, renning, u n g t tr e ’
(svensk ’teln in g ’) høver for alle de ulike sam m enhenger der o rd e t stord
o p p trer — også i ø y n av n e t Stord, som h an derfor oversetter m ed ’ungskogen, k ra ttsk o g e n ’ (op.cit., s. 102) — sam m e tolkning som noen år
tidligere v a r fo reslått av E. H . L ind (og i hovedsak også av Ekw all).
Sahlgren h a r derm ed villet korrigere ordbøkenes fram stilling p å flere
pu n k ter. Likeens som E. H . L ind h ev d et h an a t F ritz n e r og M agnus
Olsen h adde «feltolkat» prosaordet stord, som ifølge Sahlgren (og Lind)
heller bør o v ersettes som i H eggstads Gamalnorsk ordbok, m ed ’ung-rensel,
u n g -v o k ster’, spesielt «unga trädtelningar» (Sahlgren, s. 100).
Je g k an likevel vanskelig se a t denne tolkningen gir noen bedre m ening
i de tre prosa-eksem plene som siteres. U ttry k k e t «falla sem storð» synes
d e t n atu rlig å to lk e som en v a ria n t av «falle som gras for ljåen». D enne
frasen siteres d a også av E. H . Lind; m en d et forekom m er meg a t hans
a ltern ativ e tolkning: «bilden k an v a ra tag en från storm ens fra m fa rt i en
ungskog» (Lind, l.c.) er av g jo rt m indre rim elig (bl.a. er d e t vel k n a p t
grønne årssk o tt og renninger som er m est u ts a tt i e t storm væ r).
Videre h ev d e t Sahlgren a t skaldeordet stord f, som inngår i forskjellige
kenninger m ed b ety d n in g en ’o rm ’, ’sv erd ’, ’sto rm ’ eller ’ild ’, likeens bør
oversettes m ed ’ungskog, u n g t trä , teln in g ’ (Sahlgren, s. 101) — og slik a t
d et i alle tilfeller er e tt og sam m e ord (m ed bety d n in g 3) i Lexicon poeti­
cum) vi h a r å gjøre m ed.
Ifølge Sahlgren er d et «tydligt» a t o rdet stord i de eksem plene lÆxicon
poeticum fører opp u n d er betydning 1) «icke b ety d er Jord» (Sahlgren, s.
100). — Med all m ulig resp ek t for Sahlgrens a u to rite t og læ rdom k an jeg
heller ikke fin n e a t denne p åstan d e n h er er godt nok b eg ru n n et fra hans
side. Je g skal derfor i d e t følgende ta for meg p å n y t t hans (og Lexicon
7 J a n de Vries: Altnordisches etymologisches Wörterbuch, Leiden 1961, s. 551. A lex­
ander Johannesson: Isländisches etymologisches Wörterbuch, B ern/M ünchen 1959,
s. 873 og 455.
8 Ekw all: N oB 2, s. 154, Lind: AphSc 2, s. 56.
14 A R K IV FÖ R N O R D IS K FILO LO G I L X X X I X
206
M attias Tveitane
[4
poeticum s) eksem pler p å stord f i betydningen ’jo rd ’ (?), noenlunde i k ro n o ­
logisk orden:
stor dar stirdþinull, en kenning for ’M idgardsorm en’, fra U lf U ggasons
H usdrápa, ca. 985 (Skjaldedigtning A I, s. 137).9 D e tte u ttry k k e t forekom ­
m er d et meg n atu rlig å jam føre m ed Vgluspás kenning moldþinurr ’M id­
gardsorm en’: þinurr og þinull er sam m e ord; stord og mold ligger d e t d a
n æ r å o p p fatte som sem antiske paralleller. — E tte r den vanlige d aterin g en
k an Vgluspå vel væ re o m tre n t sam tidig m ed, k an sk je til og m ed noe
yngre enn Husdråpa; m en om her k a n foreligge noen slags «påvirkning»
fra d et ene d ik te t p å d et andre, skal ikke drøftes i denne sam m enheng.
stor dar men ’M idgardsorm en’, fra den foregående strofen i sam m e d ik t
(Husdråpa). B ildet synes i begge tilfeller å væ re d et sam m e: orm en som
ligger i en ring ru n d t jorda. E n betydning ’b u sk sn år’ eller ’k ra ttsk o g ’ for
stord (Sahlgren, s. 101) ser for meg ikke u t til å høve særlig godt, v erken
her eller i d et foregående eksem plet.
stordar men ’h a v e t’, i en lausavisa av E in a r Skúlason, ca. 1150 (Skjalde­
digtning A I, s. 485) er form elt identisk m ed d e t forrige eksem plet (jfr.
Lexicon poeticum s.v. men ’om givende rin g ’). H er er stord — øya Stord;
jfr. a t E in a r Skúlason p å sam m e m åte b ru k e r men K arm tar og men L ygru
(to andre vestnorske øynavn).
stordar lykkja ’o rm ’, fra K rákum ál (ca. 1200?) (Skjaldedigtning A I, s.
641). E n te n m an h er oversetter m ed ’lø k k e p å jo rd a ’ eller ’løkke omkring
jo rd a ’ (jfr. Sahlgren, s. 101, m ed henvisning til E rn s t A. K ock), synes jeg
’jo rd ’ eller ’m a rk ’ m å væ re en rim eligere tolkning av stord enn ’t r e ’ eller
’k ra ttsk o g ’ (Sahlgrens overs.).
stirdaurridi stordar ’orm ’. U ttry k k e t skriver seg fra en en k eltståen d e
strofe eller lausavisa fra den norske borgerkrigstida (1222) av islendingen
J á tg e irr T orfason (Skjaldedigtning A I I , s. 81). H er er den språklige lik ­
heten m ed U lf Uggasons stordar stirdþinull så tydelig a t d et forekom m er
m eg rim elig å tale om «lån» eller «påvirkning». E n annen parallell k a n vi
vel se i u ttry k k e t aurridi strandar ’o rm ’, fra en av E in a r Skúlasons lausavisur; d e tte kunne igjen ta s som e t vitnem ål om sem antisk (og k anskje
etym ologisk?) sam band m ellom stord og strgnd. D et er k n a p t m ulig å si
om den opphavlige betydningen av aurridi: ’san d -rid er’ h ar v æ rt u tn y tte t
av de to skaldene. Men i alle fall forekom m er d e t meg også her naturligere
(om d et n å er tilla tt å tolke kenninger p å en «naturlig» m åte!) å o versette
9 Den norsk-islandske skjaldedigtning, udg. v. F in n u r Jónsson. A. T ekst efter h å n d ­
skrifterne, I —II, K bh. 1912— 1915. Siteres i det følgende som Skjaldedigtning A
I —II.
5]
Ø ynavnet Stord og skaldeordet stord f
207
a u r r ið i stor dar m ed ’jo rdas au re ’ eller ev en tu elt ’den som rir (beveger seg)
over sa n d fla ta ’ enn m ed ’buskskogens (stel)forell’ (Sahlgrens overs.). D et
er rik tig n o k så a t orm en k an kalles for lyn g s fisler, m ed en allusjon til
F á fn ism á l, — m en jfr. a t den også h eter foldar fisler eller g ru n d a r fisler,
m ed an d re o rd for ’jo rd ’ eller ’sle tte ’.
U n d er sto rd ’jo rd ’ fører L ex ico n p o e tic u m videre opp sam m ensetningen
h a u k sto rd ’høge-land’, dvs. ’a rm ’, fra en strofe av islendingen Þ órleikr
fagri, ca. 1050 (S k ja ld e d ig tn in g A I, s. 396). Sahlgren hevdet a t sto rd også
her «sannolikt» b e ty r ’tr e ’, og h an jam fø rte m ed en kenning som h au ka
h lun nr, ’h a u k e -tre’. Men d et ser u t til å finnes atskillig flere kenninger for
’a rm ’ av ty p e n ’h au k e-lan d ’: h au klan d, h a u k strg n d , h aukvgllr, eller h au ka
fró n . O rd for ’jo rd ’ eller ’fla te ’ inngår likeens i kenninger som sva n -fo ld
eller sva n -teig r, ’sv an e-land’, dvs. ’h a v ’.
D e tte er alle de eksem pler L ex ico n p o e tic u m h a r p å sto rd f i betydningen
’jo rd ’. D ertil kom m er så en del belegg p å øy n av n et S to rd , i e t p a r skalde­
d ik t (sitert foran), og i navneram ser (þulur), b la n t «Øers navne» (S k ja ld e ­
d ig tn in g A I, s. 652 og 690): også disse oppføres i L ex ico n p o e tic u m un d er
bety d n in g en ’jo rd ’. I m otsetning til L ind og Sahlgren vil jeg d a tillate meg
å hevde a t denne tolkningen stadig synes å væ re den m est rim elige i disse
eksem plene.
E n avgjørende innvending m ot L inds og Sahlgrens tolkning er videre
d e t forhold a t sto rd i betydningen ’jo rd ’ er vel k je n t og fu llt brukelig i
n yislandsk — m en rik tignok bare i d et poetiske språket. O rdet forekom ­
m er overhodet ikke i prosa — til gjengjeld er d et gjengs i islandsk diktning
fra 1600-tallets rim u r og fram til våre dagers lyrikere. D et eldste registrerte
belegg jeg h ar n o te rt, er fra den yngre delen av P o n tu s r im u r (ca. 1630):
«tvielleft skal n álg ast n ú / N orðrar k n ö r um dœ lu sto rd » (.P o n tu s rim u r
X X I I ,2). K enningen dæ lu stord forklares i m erknadene: dæ la = ’øsekar’
(i m oderne sp råk vanligvis ’p u m p e’) > ’skip’; d æ lu sto rd ’skipets m a rk ’
dvs. h a v .10
I nyere islandsk ly rik k eller versdiktning h a r d e t også fo rt vekk v æ rt
lag et nye avleiinger eller sam m ensetninger til sto rd ’jo rd ’: sto rd a rb a rn
(«Og svalur a fta n v in d u r/ nu syngur stordarbörn u m vögguljóð»: M atthias
Jochum sson, i overs, av Tegnér: F rid th jo f p å sin faders hög), sto rd b ú i
(«Til straffs stordbú u m f og stó rra r freistni», i Jó n Þ orlákssons islandske
overs, av P a ra d ise L o st), stordarblóm , stord a rþ in g , o.fl. B etydningen ’jo rd ’
eller ’m a rk ’ for sto rd kom m er også tydelig fram i sam m ensetningen
10 R it rim nafélagsins X: P on tu s rim u r, R eykjavik 1961, s. 247 (tekst) og 475 (m erkna­
der).
208
M attias Tveitane
[6
eyðistorð ’ø d em ark’, i E in a r B enediktssons d ik t S tórisandur: «Ég hafði
þ ey st um sandsins víða veldi/ og vissi ég v a r sonur eyðistorðar>>.n
N å r d et islandske ord et bare k an brukes i poetisk språk, m å d et u tv il­
som t væ re id entisk m ed skaldeordet stord ’jo rd ’ — som heller ikke er fu n ­
n e t (m ed den betydningen) i norrøn prosa. Men oversettelsen eller to lk ­
ningen av o rd et gru n n er seg d a i alle fall p å en sam m enhengende, flere
h u n d re år gam m al islandsk tradisjon, ikke bare p å en «feiltolkning» hos
islandske ordboksforfattere p å 18- og 1900-tallet (S veinbjörn Egilsson og
F in n u r Jón sso n).12 P å bak g ru n n av d ette virker d et besynderlig a t A lex­
an d er Jo h an n esson i Isländisches etymologisches Wörterhuch h a r u n n la tt
å føre stord ’jo rd ’ opp som en sæ rskilt ordform : d et k a n ikke væ re m ulig a t
h an ikke h a r k je n t til de islandske dikternes b ru k av o rd et — m en d e t er
heller ikke le tt å fo rstå hvordan h an h a r m ent å kunne avleie en b etydning
’jo rd ’ fra en m ere opphavlig: ’etw as steifes, hervorstehendes’ (op.eit., s.
873). Av de gjengse islandske ordbøkene er d et k n a p t m ulig å finne u t om
stord ’jo rd ’ forekom m er i d et m oderne sp råk et — og noen eksem pler eller
belegg p å o rd et gir de n aturligvis ikke.13
Lexicon poeticums b etydning 2): stord f = ’k a m p ’, gru n n er seg p å e tt
enkelt eksem pel i en þula m ed «orrostu heiti» fra h an d sk rifter av SnorraEdda (Skjaldedigtning A I, s. 662). Ifølge Sahlgren er også d e tte «säker­
ligen sam m a ord som 1 stord. Möjligen h ar þulans fö rfa tta re tä n k t p å u t ­
try c k e t falla sem stord» (Sahlgren, s. 101).
E tte r Sahlgren h a r også E rn st A. K ock d rø fte t ordet stord i § 2748 av
s itt store v erk Notationes Norrænæ. H a n slu tte r seg til Sahlgren i å o p p ­
fa tte Lexicon poeticums stord 1 ’jo rd ’ og stord 3 ’u ngt træ ’ som e tt og sam ­
me ord, m ed betydningen ’ungskog, k rattsk o g , ris k ra tt’. E n k an gå u t fra
(det biir ikke d irekte sagt) a t h an også slu tte r seg til Sahlgren (og tidligere
granskere) m .h .t. d e tte ordets etym ologi. D erim ot m ener K ock a t Lexicon
poeticums stord 2 ’s trid ’ m å væ re e t a n n e t ord; d e t «bör n a tu rlig t k u n n a
11 D e fleste islandske litteraturbeleggene er h en tet fra seddelarkivet til O rðabók
H áskóla Islands, R eykjavik.
12 J fr. også den islandske leksikografen B jörn H alldórssons kom m entar til ordet:
«Stord. eg m a n ogiðrla til h v ar eg hef fundid þad poet: ord i þeirri m einingu. en á
sto rd fyrir jo rd rida öll vor skáld» (Björn H alldórssons supplerende oplysninger til
Lexicon Islandico-L atinum , ved Jó n Helgason, i Bibliotheca A rnam agnæ ana 29
(O puscula. 3), K bh. 1967, s. 154). «Med ’i þeirri m einingu’ sigtes der vel til betydning
2 ’p u g n a’» — iflg. m erknad av J ó n H elgason (jfr. betydning 2 i Lexicon poeticum ).
13 O rdet er oppført i Sigfús Blöndals og en del m indre ordbøker som «poetisk» —
m en det er d a vanskelig å vite sikkert om d ette bare (eller vesentlig) refererer seg til
bruken i den gam le skaldediktningen.
7]
Ø ynavnet Stord og skaldeordet stord f
209
föras till jerm . *stur- i sturla ’bringa i oordning, oroa, s tö ra ’ ... isl. stýrr
och stormr>>.14 D enne forklaringen er ak se p te rt i J a n de V ries’ og A lexander
Johannessons etym ologiske ordbøker.
K ocks etym ologi er vel form elt m ulig, m en likevel k an d e t synes noe
betenkelig å stille opp e t sæ rskilt ord bare på grunnlag a v d e tte ene
belegget i en navneram se (uten klare paralleller i andre sp ra k til en slik
ordlaging). K a n hende er d et vel så rim elig a t Sahlgren h er h a r r e tt i a t
ord et k a n væ re løst u t av d e t u ttry k k e t h an nevner — ev e n tu e lt skyldes
en feiltolkning av en kenning der stord inngår. P å den an n en side s tø tte r
d et vel K ocks o p p fatning a t stord i betydningen ’k a m p ’ er oppført både
hos B jörn H alldórsson (jfr. note 12), og i Lexicon poeticum.
Som b ety d n in g 3) av stord f oppfører Lexicon poeticum ’u n g t, saftrig t
træ ’. O versettelsen viser a t d e tte ord et vel er re k n et for identisk m ed
F ritzn ers prosa-ord, m ed betydningen ’grønn stilk ’. I sk aldespråket fore­
kom m er d et (bl.a.) i nok en þula, b la n t «viðar heiti» (Skjaldedigtning A I,
s. 682):
«lyng skíð p era/ þgll ok þ y rn ir/ þ in v r stord ok klvngr» — m en d et er
ikke noe i denne ram sen (og heller ikke i andre siterte skaldebelegg) som
gir grunnlag for en så presis og spesiell oversettelse som «ungt» eller
«saftrigt» tre. B etydningen ’g ra s’ (hos F ritzner) eller ’t r e ’ (i Lexicon
poeticum ) k an tru lig i begge tilfeller føres tilbake p å en m ere generell og
opphavlig: ’(oppstikkende) stilk, sk o tt, ren n in g ’.
D et eldste belegget p å stord f ’stilk ’(?) finnes i en strofe av K orm ak, fra
ca. 960 (Skjaldedigtning A I, s. 84). I en flerleddet kenning for ’sv erd ’
b ru k er h an h er u ttry k k e t fetiis stord ’b an d stilk ’, som igjen m å b ety
’sverd ’.
D ernest forekom m er, i en lausavisa av H å v ard Is f jording, ca. 1000(?)
sam m ensetningen hræstord ’lik-stilk’, dvs. ’sp y d ’, i kenningen bgrr hræstordar ’m ann, k rig er’. (Skjaldedigtning A I, s. 188.) (Sahlgrens kom m entar
til d ette u ttry k k e t, s. 101: «krigaren liknas ... vid ett träd som utsänder
telningar», forekom m er meg å gi en besynderlig og lite rim elig tolkning.)
I e t p a r noe yngre d ik t forekom m er stord ’t r e ’(?) i kenninger for ’sto rm ’
eller ’ild ’. F ø rst i en strofe av Gisi Illugason, ca. 1104: stordar galli ’tre e ts
skad e’, e tte r sam m enhengen her = ’v in d ’ (storm ) (Skjaldedigtning A I, s.
443). Vel 150 å r seinere b ru k er S tu rla Þ o rð arso n i H rynhenda en gang
stordar gandr ’tre e ts u lv ’ om ’v in d en ’ (i strofe 13), og like foran (i strofe 11)
stordar ulfr — ’ild en ’ (Skjaldedigtning A I I , s. 105— 106). D e t er vel k je n t
14 E rn st A. Kock: N otationes norrænce 21, L und 1935, s. 39— 41.
210
M attias T veitane
[8
a t d e t i sk ald espråket er næ r sam m enheng m ellom kenninger for V in d ’
og for ’ild ’; begge deler d a o p p fa tte t som ’ødelegger, forderver’.15
E tte r d e t jeg k an se, bør d et ikke væ re noe i vegen for å o p p fa tte b e ­
ty d n in g en ’tr e ’ for stord i diktene fra 11— 1200-tallet som sekundæ r i fo r­
hold til ’stilk ’ eller ’s k o tt’ i de to eldste beleggene.
D enne drøftingen av diverse, for størstedelen gam le belegg p å o rd ­
form en stord skulle (etter m in oppfatning) gjøre d e t sannsynlig a t d e t
norrøne sp råk et h a r h a tt iallfall to hom onym e ord stord f: e tt m ed b e ­
ty d n in g en ’jo rd ’ eller ’m a rk ’, og e tt m ed betydningen ’stilk ’ eller ’s tr å ’.
D ertil kom m er ev en tu elt e t tred je ord m ed bety d n in g en ’k a m p ’, som vel
er fo rk la rt p å en rim elig m åte av E rn s t A. K ock. Som neste steg i d rø f­
tin g en m å en da prøve å gi en akseptabel etym ologisk forklaring av de to
fø rstn e v n te ordform ene.
Ifølge Sahlgren, som her slu tte r seg til A lf T orp (og M agnus Olsen, i
N orske Gaardnavne) k a n stord f ’gras, stilk ’ eller ev en tu elt ’ungskog’
(Sahlgrens overs.) føres tilbake til ei indoeuropeisk ro t *ster-, m ed b e ­
ty d n in g en ’væ re stiv ’ (Sahlgren, s. 104). D enne ro ta blir også lag t til
g ru n n for ty sk starr adj., norr. stgrr f ’siv’ (carex), og for m angfoldige u t ­
v idete form er: sterk, strid osv.
N å r d e t så gjelder d et etym ologiske o p p h av et til stord f ’jo rd ’, k a n d e t
væ re g ru n n til å peke p å a t etym ologiske ordbøker opererer m ed flere
ulike indoeuropeiske rø tte r av form en *ster-, og a t de fleste av disse også
er re p resen te rt i germ ansk (og nordisk) ord tilfan g .16 E i annen slik ro t
*ster-, m ed b etydningen ’bre seg u t ’, er d e t vanlig å rekne m ed f.eks. i
la tin stem o — stratum, i ty sk S tirn f, ’die b re ite ’, og (kanskje) i ty sk Stern
f (norr. stjarna): «die am H im m el ausgestreute». V idere fører både A lf
T orp og F r. K luge s.v. Strand også d e tte o rdet tilb a k e p å en (utvidet) form
av denne ro ta .17
D en norrøne ordform en stord f k an i alle fall sv æ rt sannsynlig være laget
m ed e t d entalsuffiks til svakeste av ly d strin n av ei ro t *ster- (*str-). D e tte
er den vanligste m åten suffikset to -/tå- (germ ansk þa-/þö-) o p p trer p å i
gam le avleiinger: m ed svakeste avlydstrinn, betoning på suffikset og i
15 Se (bl.a.) Rudolf Meissner: D ie K en n in gar der Skalden, Bonn/Leipzig 1921, s. 102,
p u n k t 11 W ind.
16 Jfr. Ju liu s Pokorny: Indogermanisches etymologisches Wörterhuch I, Bern/M ünchen
1959, s. 1022— 1032, og A lexander Johannesson, op.cit., s. 873— 882.
17 F r. Kluge: Etymologisches Wörterbuch der deutschen Sprache, 19. Aufl., B erlin
1963, s.v. Stern, S tirn , Strand (s. 747/752/755). Alf Torp: N yn orsk etym ologisk ordbok,
Oslo (1919) 1963, s.v. strand, (s. 723).
9]
Ø ynavnet Stord og skaldeordet stord f
211
nordisk gram m atisk veksel der d e tte er m ulig.18 O rdform ene vil da k u n n e
få en b ety d n in g (og en form ) noenlunde svarende til gam le perfek tp artisip per.
Til denne o rd ty p en hører ikke så få gam le germ anske ordlaginger —
noen k jen te og vanlige ord, andre sjeldne og uklare. D entalsuffikset k an
forøvrig kom bineres m ed alle de vanlige stam m evokalene, slik a t vi fin n er
både a-, 5-, i- og u -stam m er laget p å denne m åten. E t p a r nokså klare
eksem pler er mold f (germ ansk *mul-þö, ieur. *m l-tå), til *mel- ’m ale’
(’den fin m a lte ’), eller fold f (germ ansk *ful-þö, ieur. *pl-tå), til ei ro t
*pel-, germ ansk *fel-, ’bre seg u t ’. D e t vanlige norske elve- og fjo rd n a v n e t Fold, ’den b red e’, blir e tte r Sophus Bugges tolkning k n y tte t til
denne ro ta .19 Suffiksform en germ ansk -þi- foreligger i d e t vanlige i-stam m ep arad ig m et staðr m (*sta-þi), og rim eligvis i grund f (*grun-þí) —
m ens grunnr m er u -stam m e (*grún-þu). (Legg m erke til vekslingen n d /n n
i disse to form ene.) Med suffiksform en -þu er også (f.eks.) laget ags. ford
m, engelsk ford, ’v ad e ste d ’ (*fur-þu), og m ed fullvokalform av sam m e ro t
*fer- (ieur. *per-), ’fa re ’, *fer-þu = norr. fjgrdr m. Suffiksform en germ ansk
-þa finnes i morð n (*m ur-þa), jfr. la tin mors f (*m r-ti) til ro ta *m er-/m or’d ø ’. Og endelig foreligger sam m e ordlaging også i *er-þö = norr. jqrd,
ty s k Erde; h er u te n noen k lar ’v erb al’ ro t til grunnlag.
I d e tte ordlagingsm ønstret vil en u te n noen formelle vansker ku n n e
passe inn e t stord f ’den u tb re d te ’, til ro ta *ster- ’bre seg u t ’. D e tte m å d a
væ re en ö-stam m e (germ ansk *stur-þö), som de parallelle form ene mold
eller fold, m ed «a-omlyd» p å den opphavlige sekundæ rvokalen u, som vi
fin n er i d ansk og svensk m uldfm ull .20 E n etym ologisk parallell k an vi i så
fall (ifølge H olger P edersen og Ju liu s P okorny) kanskje finne i to gam m alirske gloser: sreith = lat. pratum , ’eng’, og sreth = lat. strues, ’haug,
d u n g e’ (grunnform ifølge P okorny ieur. * strta, som ville svare presis til
germ ansk *sturþö).21 G resk stråtos ’forsam ling, folkem engde, hæ ravdeling’ er laget m ed e t to-suffiks til sam m e rotform (grunnform *str-tó-s)
18 Se W olfgang Meid: Germanische Sprachwissenschaft. I I I .
W ortbildungslehre,
B erlin 1967, s. 141— 142.
19 Jfr. K arl Ryghs henvisninger til Bugge i Oluf Rygh: Norske Elvenavne, K ra 1904,
s. 55— 56, og i NG X I I I (Rom sdals A m t), s. 74 og 440.
20 «A-omljud» (i gåseøyne) kalier Elias W essen d ette forholdet i sin artikkel: Till de
fem inina substantivböjningarnas historia, i F estskrift til H ja lm a r F alk, Oslo 1927,
s. 96— 97 — og Ja k o b Sverdrup taler om en «fællesgermansk a-omlyd» i o-stam m er
som elvenavnet Sogn (til verbet súga), o.l. form er (M aal og M in n e 1910, s. 146).
21 H olger Pedersen: Vergleichende G ram m atik der keltischen Sprachen I I , G öttingen
1913, § 820, s. 626 (verb alab strak t til ro ta *ster-, keltisk ser-n, ’au sb reiten ’). Ju liu s
P okorny, op.cit., s. 1022.
212
M attias T veitane
[10
— m ens den latinske partisippform en strä tu s h a r lang vokal og e t a n n e t
av ly d strin n . — E t germ ansk *sturþö = stord f, ’den stive, fram stik k e n d e’
(stilk, strå, renning), til *ster- ’væ re s tiv ’ ville få nø y ak tig sam m e form
som e t tilsv arende a b s tra k t til *ster- ’bre seg u t ’.22
E tte r d e tte biir d a ikke sto rd f lik ’jo rd ’ i betydningen ’mold, jo rd sm o n n ’
m en i bety d n ingen ’flate, v id d e’ («den vide jord»). F o r øy n av n et S to rd
synes en slik b etydning å høve atskillig bedre enn Sahlgrens tolkningsforslag ’buskskogen’. J a m fø rt m ed de om kringliggende øyene i S u n n h o rd ­
lan d k an S to rd (særlig den sørlige delen av øya) m ed rim elig g ru n n kalles
’den b re d e’ eller ’den f la te ’ — i m otsetning til de m ange om kringliggende
sm åøyene, eller til de smale, innskårne og atskillig m er bergfylte B ø m lo og
T y sn e sø y . U te n a t d et er noe avgjørende argum ent, forekom m er d et m eg
også a t en b ety d n in g som ’den b red e’ eller ’den f la te ’ høver bedre p å d e t
u tv ilso m t eldgam le øy n av n et S to rd enn ’k ra ttsk o g ’ eller ’ungskog’. D e t
v irk er noe m erkelig å ten k e seg a t hele den store øya skulle væ re d e k t av
bare k je rr eller ungskog, en gang i den fjerne fo rtid d a n a v n e t m å væ re
g itt. E. H . L inds forklaring av hvo rd an d e tte k an h a g å tt til (AphSc 2, s.
56) er vel m ulig, m en lan g t fra evident.
L in d og S ahlgren drog også inn i tolkningen av ø y n av n et S to rd e t p a r
østnordiske (svenske og danske) ordform er, og to svenske gardsnavn:
h erreg ard en S to la i V ästergötland (skrevet i stoordha 1449), og en an nen
g ard («by») i sam m e landsdel, som n å h eter S to la n . (Se Sahlgrens artikkel,
s. 102— 103.)
A t de to svenske gard sn av n a k an væ re identiske m ed d et norske ø y n a v ­
n e t S to rd , ser sannsynlig u t. Je g er derim ot ikke så sikker p å om de av den
g runn tren g e r å høre sam m en m ed d et norrländske dialek to rd et sto la sig
’b red a u t sig’. Slik d e tte ord et er fo rk la rt av svenske dialektforskere
(ifølge sita te r hos Sahlgren): ’bilda flere strå n ... om säd som u p p rin n er
m ed flera strå n från e tt frökorn’, k a n d et vel n atu rlig høre i hop m ed
sto rd f ’stilk, s k o tt’ (og ev en tu elt oversettes m ed ’sh yte sid esJcotf). D ersom
de to svenske g ard sn av n a skal høre sam m en m ed ø y n av n et S to rd , m å de
heller b e ty noe slikt som ’den u tb red te , den fla te ’. (Jeg er riktignok ikke
lo k alk jen t i den delen av Sverige der gardene ligger, og v et ikke h v o r g o d t
en slik to lk n in g ville hø ve m ed terrengforholda.)
D et gam m alsvenske ordet storp i sam m ensetningen storpahu g, som
Sahlgren siterer fra Y ngre V ästgötalagen, ville d e t kanskje også væ re
22 Elias W essen, op.cit. (s. 96— 97) oppfører stord ’stjä lk ’ som parallell til ö-stam mene m old og fold. F or Stamm eform en jfr. også Alf Torps foran (note 5) siterte
stjerneform *sturdö fra N yn orsk etym ologisk ordbok.
11]
Ø ynavnet Stord og skaldeordet stord f
213
m ulig å tolke som ’(u tb redt) fla te ’, like gjerne som ’ungskog’ (Sahlgrens
oversettelse). S torþah u g kunne d a o p p fattes som e t eldre ord for d et som i
m oderne skogbruksterm inologi kalles flateh ogst : a t hele fla te r blir snauhogd. I eldre tid m å tte d et naturligvis (og forøvrig likeens i dag, for den
som bare eier en m indre skogteig) væ re e t særlig grovt tju v e ri eller skade­
v erk n å r den som tjuvhogg, også raserte ungskogen, slik a t der ikke p å
lang tid ville bli n y ttb a r skog igjen p å teigen. Sam m enhengen i lovteksten
m å her (e tte r Sahlgrens referat) op p fattes slik a t storpahu g er den siste
(og groveste) form for tju v h o g st. Men saklig s e tt går i alle fall storpahu g =
’fla te h o g st’(?) eller ’rasering av ungskogen’ u t p å e tt og d e t sam m e. Jeg
våger ikke å si b estem t om d et også ville væ re m ulig å o p p fa tte d et gam m aldanske vithstorth , ’skog-flate’(?), i u ttry k k e t hoggæ vith storth ’snauhogge’(?) p å sam m e m åte.
Tillegg: Om n a v n e t H u n d sty rd i.
I S an d ar i V estfold forekom m er e t n å forsvunnet gardsnavn: H u n d sty rd z, a H u n d sty rd i, som M agnus Olsen også h a r n ev n t i forbindelse m ed
S to rd i S u n nhordland (NG X I, s. 139, jfr. N G V I, s. 282). G enitiven hun dsty rd z er tem m elig sik k ert (som d et hevdes i V estfoldbindet av NG) skrive­
feil for h u n d sty rd is, slik a t n a v n e t er e t nøytrum sord, gno. h u n d sty r d i n.
F o rm elt er sam m enhengen m ellom sto rd og s ty r di le tt å se (som også
E. H . L ind peker på, i A phSc 2, s. 57): s ty r d i n er en ia-avleiing (kollektiv­
dannelse) til g ru n n o rd et sto rd — jfr. d u b le tte r som la n d /le n d i, g a rd r/g erd i
osv., og især de m ange kollektivform ene til tre- eller plan ten av n : b irk i,
esk i, esp i, greni osv. E t n av n som h a r en viss form ell lik h et m ed H u n d ­
s ty r d i er d a H u n d y r ja , n å H u n d e r i Øyer, G udbrandsdalen, der sisteleddet
-y rja o p p fattes som e t kollektiv (jön-avleiing) til a u rr m ’grus, sa n d ’.
(NG 4 I, s. 161.)
F ø rsteled d et h u n d - i H u n d sty rd i er rim eligvis d y re n av n et ’h u n d ’
(canis), og den forklaringen som an ty d es i V estfoldbindet av NG (s. 282):
a t n av n e t k an kom m e av e t ellers u k je n t p lan ten a v n h u n d sto rd f ’hundestilk, hun d eg ras’, ser sannsynlig u t. D e t er som k je n t bare få av de vanlige
(og sik k ert ofte tem m elig gamle) p lan ten a v n a p å hund-: h undegras,
h u n dekjeks, h un detu nge osv., som overhodet er belagt i gam m alnorsk eller
eldre nordisk språk.
SVEN B E N S O N
En studie i grundlagspropositionens språk
Å r 1963 fram lade den d åv aran d e fö rfattn in g su tred n in g en e tt förslag till
n y regeringsform (F R F ). F örslaget, som återfin n es i SOU 1963: 16, kom
icke a t t leda till proposition. Å r 1966 tillsattes i stället den s.k. g ru n d lagsberedningen, v ars slu tb etän k an d e m ed förslag till h elt n y regerings­
form och n y riksdagsordning m .m . fram lades i SOU 1972: 15. (G rundlagsberedningens förslag till n y regeringsform benäm nes h ä r G R F .) O rd ­
förande i utredningen hade v a rit landshövding V alter Å m an. Till u t ­
redningens förfogande hade s tå tt e tt sek retariat och en g ru p p experter.
Professor B ertil Molde hade b itr ä tt beredningen m ed språkgranskning av
förslagen till regeringsform och riksdagsordning. I prop. 1973: 90 skriver
chefen fö r ju stitied e p artem en te t s. 155 om grundlagsberedningens förslag
bl.a.: »De sto ra lin jern a i statssk ick et h a r d rag its u p p p å e tt enkelt och
ö verskådligt sä tt. I sy stem atisk t och språkligt hänseende fin n er jag också
förslagen ändam ålsenliga. E n författningsreform bör nu k u n n a genom ­
föras p å gru n d val av beredningens förslag.»
Sedan grundlagsberedningens förslag u n d e rg å tt en m ycket o m fattan d e
rem issbehandling, fram lades proposition (1973: 90) om bl.a. n y regerings­
form och n y riksdagsordning till vårriksdagen 1973. (Propositionens fö r­
slag till regeringsform benäm nes h ä r P R F .) F ö rslag et till la g te x t hade
d ärv id u n d e rg å tt åtskilliga redaktionella och innehållsm ässiga fö rä n d ­
ringar. Ä ven den språkliga s tru k tu re n v a r p å vissa p u n k te r förändrad.
(Se därom nedan.) E fte r a t t u n d er riksdagsbehandlingen h a u n d e rg å tt
y tterlig are n ågra ju sterin g ar antogs den n y a regeringsform en och rik s­
dagsordningen m .m . som vilande till 1974 års riksdag och antogs s lu t­
g iltig t av denna.
D en n y a riksdagsordningen får icke k a ra k tä r av grundlag u ta n kom m er
a t t in tag a en m ellanställning m ellan grundlag och lag. R ik ets g rundlagar
b lir regeringsform en, successionsordningen och tryckfrihetsförordningen.
I Svensk Ju risttid n in g 1963 fick jag tillfälle a t t granska sp rå k et i F R F .
2]
E n studie i grundlagspropositionens språk
215
J a g ty c k te mig då fin n a, a t t te x te n präglades av en enhetlig och konse­
k v e n t tilläm p a d stil, som i åtskilliga hänseenden vore ägnad a t t bliva
norm bildande för sv en skt lagspråk.
In g en ku n d e vål 1963 förutse, a t t lagspråket skulle kom m a a t t undergå
m y ck et sta rk a fö rän d rin g ar under d et följande decenniet.
I en upp sats, b e titla d Quo vadis, iustitia? (V etenskaps-Societetens i
L u n d årsbok 1968), g ranskade jag em ellertid fem år senare utvecklingen
av vissa sidor av sv en skt lagspråk, så d a n t d e tta kom till synes i r ä tte ­
gångsbalken 1942, ärv d ab alk en 1958 och lagrådsrem issen av jo rdabalken
1966. D e t visade sig, a t t lagspråket befann sig i sta rk om vandling och
sam tid ig t a t t sp rå k d rä k te n i den y n g sta av de tre un d ersö k ta te x te rn a
icke v a r h elt oklanderlig. (T exten kom a t t u ts ä tta s för formell bearbetning
in n an den lades fram i proposition.) S ärskilt störande v a r enligt m in
m ening den alltfö r rikliga användningen av äga som m odalt hjälpverb.
P resens in d ik ativ använ des stundom i fall, d ä r i k larh eten s intresse kon­
stru k tio n m ed m o d alt h jälpverb borde h a föredragits.
D et faller re d an v id en fly k tig anblick läsaren i ögonen, a t t sp råk et i
G R F s ta rk t av v ik er från sp rå k et i F R F , och a t t avvikelserna fram för allt
kom m er till u ttry c k i verbsyntaxen. I F R F iak tto g s num eruskongruens
m ellan su b jek t och p red ik at. Så v a r f.ö. fallet än n u i lagrådsrem issen av
jo rd ab alk en 1966; fö rst å r 1967 började singulara predikatsform er an v ä n ­
das tillsam m ans m ed p lu rala su b jek t i Svensk författningssam ling (SFS).
Ä nnu i år (1974) iak ttag es i SFS num eruskongruens i nyskriven te x t, som
k o m p lette rar äldre lag ar och förordningar m ed iak ttag en kongruens. I
G R F an v än d s kon sek v ent singulara predikatsform er, så även i P R F .
L ik aså ser m an g an sk a sn a rt a t t vissa skillnader föreligger m ellan sp rå­
k e t i G R F och sp rå k e t i P R F . O likheterna gäller fram för allt de m odala
hjälpverben. Ä n n u G R F an v än d er gärna v erb et äga å tfö ljt av in fin itiv
och ev en tu ellt i förbindelse m ed negation, v arv id äga h a r betydelsen ’h a
r ä t t a t t ’, därem o t icke ’ha skyldighet a t t ’. V erbet är som m odalt hjälpverb
h e lt u tre n sa t u t P R F . Se därom nedan.
I denna u p p sats up p tages i fö rsta h an d vissa sidor av sp rå k et i P R F till
behandling. E h u ru propositionens lag te x t icke i o fö rän d rat skick kom m er
a t t u tg ö ra v å r n y a regeringsform — vid riksdagsbehandlingen h a r te x te n
ä n d ra ts p å vissa ställen — h a r den sto rt intresse för språkm annen såsom
p ro d u k t av m ed v etn a språkliga sträv a n d en inom K ungl. M aj:ts kansli.
D e t faller sig em ellertid n atu rlig t, a t t undersökningen genom föres under
b ea k ta n d e av språkform en i u tred n in g arn as förslag till la g te x t 1963 och
1972. N är a n n a t icke anges hänför sig c ita t alltid till P R F (1973). S a m t­
liga k u rsiveringar i exem plen är gjorda av mig.
Sven Benson
216
[3
T ex ten i P R F är huvudsakligen uppbyggd av m eningar, vilkas h u v u d ­
satser u ttry c k e r positiv norm , positiv dispensation och negativ norm . I
m in räk n in g föreligger 221 fall av positiv norm , 87 fall av positiv d is­
p en satio n och 48 fall av negativ norm . D ärtill kom m er 14 m eningar som
innehåller hän visningar till an d ra lagrum , definitioner e.d. Om vi b o rtser
från den sista g ruppen av m eningar, u ttry c k e r 62,1 % positiv norm ,
24,4 % p o sitiv dispensation och 13,5 % negativ norm . U ttry c k för n eg a­
tiv dispensation saknas.
D et k a n v a ra av e tt v isst intresse a t t jäm fö ra fördelningen m ellan de
olika k ateg o rierna i lagförslagen 1963, 1972 och 1973. F öljande tabell kan
uppställas:
Tabell 1
P ositiv norm
P ositiv dispensation
N egativ norm
Sum m a
F R F 1963
G R F 1972
P R F 1973
163 (66,8 %)
41 (16,8% )
40 (16,4 o/0)
241 (65,0 %)
85 (22,9 %)
45 (12,1% )
221
244 (100,0 %)
371 (100,0 %)
356 (100,0 %)
87
48
(62,1 %)
(24,4 %)
(13,5% )
N ä r d e t gäller den procentuella fördelningen m ellan de olika kategorierna,
k a n m an icke ia k tta g a någon större skillnad m ellan te x te rn a i G R F (1972)
och P R F (1973). O likheterna m ellan dem kom m er till synes fö rst vid en
m era ingående analys. D ock fin n er m an a t t procentsiffran för u ttry c k för
positiv n o rm sak ta sju n k er genom de tre lagförslagen. L ikaså finner m an
a t t u ttry c k för positiv dispensation kom m er till rikligare an vändning än
u ttry c k för negativ norm i de tv å senare lag tex tern a, m edan dessa tv å
u ttry ck sm ed el sinsem ellan visar ungefär sam m a frekvens 1963. Såsom i
e tt senare a v s n itt närm are skall visas, h ar te x tfö rfa tta re n o fta m öjlighet
a t t v älja m ellan dessa tv å uttrycksm edel u ta n a t t betydelsen ändras.
De u ttry ck sm ed el som kom m er till användning för a t t u ttry c k a positiv
norm i de tre h ä r berörda lagförslagen är fram för allt presens in d ik ativ av
hu v u d v erb sam t presens av skola -f- infinitiv. D ärtill kom m er de sp arsam t
a n v ä n d a u ttry c k e n böra -)- infinitiv, vara skyldig att
infinitiv, åligga ...
att -f- in fin itiv , tillkom ma ... att -f- in fin itiv och ankom m a jpå ... att + in ­
fin itiv . I de tre te x te rn a är fördelningen m ellan dessa u ttry c k något olika,
v ilk et fram g år av tabell 2.
4]
E n studie i grundlagspropositionens språk
217
T abell 2
in d ik ativ av huvudverb
skola -f- inf.
böra -f- inf.
vara skyldig att -f inf.
åligga ... att + inf.
tillkom m a . . . a t t -\- inf.
ankom m a p å . . . att + inf.
Summa
F R F 1963
G R F 1972
P R F 1973
111 ( 68,1 %)
163 (67,6 %)
74 (30,7 %)
1 ( 0,4 %)
161
52
5
1
2
45 (27,6 %)
1 ( 0,6 %)
3 ( 1,8 %)
2 ( 1,2 %)
1 ( 0,6 o/0)
3 ( 1,2 %)
163 (99,9 %)
241 (99,9 %)
(72,9
(23,5
( 2,3
( 0,5
( 0,9
%)
%)
%)
%)
%)
221 ( 100,1 %)
A vgränsningen m ellan p åb u d och beskrivning ä r y tte rs t vansklig, d å de
tre te x te rn a alltid i beskrivning och o fta i p å b u d an v än d er presens in d ik a­
tiv av hu v u d v erb . Vid m in undersökning h ar jag i de flesta tv ek sam m a fall
u p p fa tta t p arag rafern a som påbud. T re skäl k an anföras fö r d e tta fö r­
farande. D et fö rsta är, a t t alla tre te x te rn a , främ st P R F , h a r presens
in d ik ativ av h u v u d v erb i m eningar som sv arar m ot bestäm m elser m ed
norm angivande presens k o n ju n k tiv i äldre lagspråk, t.ex . den ännu
gällan d e rätteg ån g sb alk en. D et an d ra är a t t m an i åtskilliga fall k an b y ta
u t k o n stru k tio n er m ed presens in d ik ativ av huvudverb m ot form uleringar
m ed m o d alt hjälp v erb fö ljt av in fin itiv av h u v udverb u ta n a t t betydelsen
d ärv id ändras. Och d e t tred je skälet ä r a t t de tre lagtextförslagen i några
fall h a r h jälp v erb sk o n stru k tio n som stilistisk v a ria n t till sk en b a rt b e­
skriv an d e in d ik ativ eller a t t hjälp v erb skonstruktion i den ena te x te n sv arar
m o t h u v u d v erb sk o n stru k tio n i en an n a n och a t t d ärv id ingen betydelse­
skillnad föreligger.
Som exem pel p å sk en b a rt beskrivande form uleringar, som m otsvaras
a v b ju d an d e k o n ju n k tiv i äldre lagspråk, k an näm nas följande. I P R F
läses: »B eträffande try ck frih eten ... gäller v ad som är föreskrivet i try c k ­
frihetsförordningen» (2: 4). »Vad n u sagts om b ro ttsp åfö ljd gäller även
förv erk an d e eller an n a n särskild rä ttsv e rk a n av brott» (8: 1). Dessa te x t­
ställen k an jäm föras m ed e tt ställe i rätteg ån g sb alk en av å r 1942: »Om
särskild sam m an sättn in g av u n d e rrä tt vid behandling av vissa m ål gälle
v a d därom är stadgat» (1: 14). Ä nnu i G R F läses: »D etsam m a skall gälla,
om konungen dör ... och tronföljaren än n u ej h a r fyllt tjugofem år» (4: 4).
S istn äm n d a bestäm m else ändras i P R F till: »D etsam m a gäller, om k o ­
nungen d ö r ...» (5: 4). Och i G R F stå r vidare: »D etsam m a skall gälla, om
218
Sven Benson
[5
svensk m edborgare ...» (10: 6); P R F h a r därem ot: »D etsam m a gäller om
svensk m edborgare ...» (11: 3).
N ä r p re d ik a tet u ttry c k e r en handling, behöver i regel ingen tv e k a n om
m o d aliteten föreligga. D e tta fram går vid e tt enkelt utbytesförsök.
»Regeringen styr riket» (1:4) k an u ta n betydelseändring b y tas u t m o t
»Regeringen skall styra riket». P arag rafen fastställer a t t d e t är regeringens
u p p g ift och skyldighet a t t sty ra riket, den redogör icke för en pågående
v erk sam h et. M ellan de tv å form uleringarna föreligger en viss stilskillnad
m en icke en betydelseskillnad.
N åg o t vanskligare ä r d et a t t d irek t skönja e tt p åb u d i följande sk en ­
b a r t beskrivande m ening: »Riksdagen består av en kam m are m ed t r e ­
hu n d rafy rtio n io ledam öter» (3: 1). D en följande m eningen i sam m a p a r a ­
g ra f stad g ar em ellertid: »För ledam öterna skall finnas ersättare». Ä ven i
den fö rsta m eningen kunde m odalt skola h a an v än ts.
F öljande tv å parag rafer ä r också fö rtjä n ta a t t citeras: »I rik et fin n s
prim ärk o m m u ner och sekundärkom m uner» (1: 5). »För beredning av
regeringsårenden skall finnas e tt regeringskansli. I d e tta ingår d e p a rte ­
m en t för skilda verksam hetsgrenar» (7: 1). M an to rd e svårligen k u n n a
inlägga någon sem antisk skillnad m ellan fin n s och skall fin n a s i dessa b åd a
paragrafer.
J a g vill även inlägga en b ju d an d e innebörd i p arag rafer som denna:
»Föreskrifter om rådgivande folkom röstning i hela rik e t meddelas genom
lag» (8: 4). D å lag fram deles skall stiftas en d ast av riksdagen, u ttry c k e r
parag rafen en positiv norm för u tfä rd a n d e t av föreskrifter om folkom ­
rö stn in g och in d irek t e tt förbud för regering eller an n an m yndighet a t t p å
egen h an d u tfä rd a sådana föreskrifter. R iksdagen blir skyldig a t t i före­
kom m ande fall lag stifta om folkom röstning. In d ik ativ en meddelas k unde
h a b y tts u t m ot skall meddelas.
I u ttry c k för ren upplysning och u ta n bju d an d e innebörd an v än d s d ä r­
em o t presens fin n s i exem pel som d etta: »Bestäm m elser om e x tra val i
visst fall fin n s i 6 kap. 3 §» (3: 4).
D et k an m åh än d a förefalla, som om jag alltför ofta vill inlägga en
b ju d an d e in n ebörd i tex ten s in d ik ativ av huvudverb. O frånkom ligt är
a t t vissa tv ek sam m a fall föreligger, h u r m an än söker d rag a gränsen m el­
lan å ena sidan p å b u d och å an d ra sidan beskrivning och sakupplysning.
D e tre un d ersö k ta te x te rn a företer em ellertid så sto ra inbördes lik h eter a t t
d e t h ar v a rit m öjligt a t t följa sam m a principer vid undersökningen a v alla
tre tex tern a.
I granskningen av sp rå k et i F R F (S vJT 1963) redogjorde jag för den in ­
bördes fördelningen m ellan skola -f- in fin itiv och in d ik ativ av hu v u d v erb
E n studie i grundlagspropositionens språk
6]
219
i b ju d an d e funktion. D en sto ra likheten m ellan te x te rn a p å d en n a p u n k t
gör en m era ingående funktionsanalys av de tv å ty p e rn a i de senare lag­
te x te rn a överflödig. D e t m åste em ellertid fram hållas a t t in d ik ativ av
huv u d v erb visar en n åg o t högre frekvens i den y n g sta te x te n ån i de b åd a
äldre. E n d etalj jäm förelse m ellan G R F och P R F visar a t t skola -f- infini­
tiv i en ra d fall b y tts u t m o t presens in d ik ativ av h u vud verbet; eventuellt
h a r någon jäm k n in g i u ttry c k e t d ärv id k u n n a t ske. N ågra exem pel u t ­
över de ovan citerade k an belysa d etta:
G R F 1972
»R ö strätten skall grundas p å en
före v alet up p g jo rd röstlängd»
(2:
2 ).
P R F 1973
»Frågan h u ru v id a rö s trä tt enligt
fö rsta sty ck et föreligger avgöres p å
grundval av en före v alet u p p ­
rä tta d röstlängd» (3: 2).
»Nyvald riksdag skall samlas på
tolfte dagen efter ...» (2: 5).
»Nyvald riksdag samlas p å fem ­
to n d e dagen efter ...» (3: 5).
»Den m andatfördelning m ellan
p artie rn a som angives i fö rsta och
an d ra sty ck en a skall göras enligt
u dd atalsm eto d en m ed fö rsta divisorn jäm k ad ...» (2: 9).
»Vid m andatfördelningen m ellan
p a rtie rn a användes u d d atalsm eto ­
den m ed fö rsta divisorn jäm k ad
...» (3: 8).
Ȁndras valet, skall n y ledam ot
intaga sin p lats ...» (2: 12).
Ȁndras valet, intager n y ledam ot
sin p lats ...» (3: 11).
»Vad som h a r sagts n u om led a­
m ot skall ha m o tsv aran d e tillläm pning p å ersättare» (2: 12).
»Vad nu sagts om ledam ot äger m o t­
svarande tilläm pning p å ersättare»
(3: 11).
O tv iv elak tig t återsp eg lar te x te n i P R F e tt m ed v etet favoriserande av
presens in d ik ativ p å h jälp verbskonstruktionens bekostnad. D e tta kom ­
m er särsk ilt till u ttry c k i den d ep artem en tala överarbetningen av an d ra
och tred je och i viss m ån även av nionde och tionde k ap itlen i G R F.
D et bör m ärkas, a t t presens in d ik ativ av h u v udverb någon gång a n ­
vänd s i P R F p å e tt s ä tt som kom m er den positiva dispensationen nära.
I 10: 1 stadgas sålunda: »överenskom m else m ed an n a n s ta t eller m ed mellanfolklig organisation ingås av regeringen». D enna p a ra g ra f åtföljs av en
220
Sven Benson
[7
n y parag raf, som fastslår vilka in tern atio n ella överenskom m elser som
skall u n d erställas riksdagen. D en åtföljs också av en paragraf, som till­
lå te r regeringen a t t u p p d rag a å t förvaltn ingsm yndighet a t t ingå vissa
in tern atio n ella överenskom m elser. R ik tig ast to rd e d et v a ra a t t to lk a den
citerade form uleringen så, a t t den fastställer a t t d et ä r regeringen som b ä r
an sv a ret för ingåendet av internationella överenskom m elser. M ot den
citerade bestäm m elsen svarade i G R F 9: 1 följande form ulering: »Re­
geringen äger ingå överenskom m else m ed an nan s t a t ...». D ärm ed fastslogs
en d ast regeringens behörighet a tt ingå visst slag av överenskom m elser,
n åg o t som y tterlig are fram hävdes i G R F 9: 4, d är d et u ttry ck lig en sägs:
»Regeringen äger wppdraga å t förvaltningsm yndighet a t t u tö v a dess be­
hörighet en lig t 1 § ...». M an h a r i P R F to n a t ned behörigheten och m era
fra m h ä v t an svaret. (D ärigenom inskränks givetvis icke behörigheten.)
E fterso m m in st tv å p a rte r fordras för en överenskom m else, k an g ru n d ­
lagen g iv etv is icke d irek t föreskriva a t t regeringen skall ingå in te rn a tio ­
nella överenskom m elser. A tt välja en form ulering som hade angivit ex ­
klusiv beh ö rig het hade h är icke v a rit läm plig, d å regeringen i vissa fall
m åste u n d erstä lla riksdagen överenskom m else för godkännande och i
an d ra fall k a n delegera b eslu tan d e rätten .
B eträffan d e u ttry c k för m edgivande, tillstån d eller behörighet för p e r­
son eller m y n d ighet a t t han d la p å v isst s ä tt (positiv dispensation) h ar lagsp råk et u n d e rg å tt en m ycket sta rk om vandling un d er de senaste 10 åren.
Ä rv d ab alk en 1958 använde n orm alt må -j- in fin itiv eller presens in d ik a­
tiv av äga -f- infinitiv. (Se därom B enson 1968: 115.) F R F 1963 använde
likaledes n o rm alt m å + in fin itiv eller presens in d ik ativ av äga -f- infinitiv.
F ördelningen m ellan de tv å k o n stru k tio n ern a belyses närm are i S v JT
1963: 502 ff. T re å r senare m öter i stället presens in d ik ativ av få + in fin i­
tiv i v äxling m ed presens in d ik ativ av äga + in fin itiv i jordabalksrem issen. (Se B enson 1968 a.st.) D et rikliga b ru k e t av äga m ö tte k ritik från
olika håll och som m odalt hjälpverb ersattes äga av an d ra u ttry c k i den
slu tlig a lag tex ten .
Även i grundlagsberedningens förslag 1971 m öter få -f infin itiv och
äga -j- in fin itiv . Som en n y h e t tillkom m er presens in d ik ativ av kunna -|infin itiv .
I P R F h a r äga + in fin itiv helt ren sats u t. P resens får + infinitiv
m ö ter i 38 fall och kan + in fin itiv i 44 fall. D ärtill kom m er 5 fall m ed
an n a n k o n stru k tio n . A v s to rt intresse är d ärv id den fördelning som råder
m ellan ty p e rn a . D e t visar sig näm ligen a t t kan -f in fin itiv h ar en alldeles
speciell fu n k tion, i d e t a t t denna k o n stru k tio n n ä sta n e n b a rt används,
n ä r b eteckning för riksdagen eller a n n a t högre s ta tlig t organ ä r gram m a-
8]
E n studie i grundlagspropositionens språk
221
tis k t eller logiskt su b jekt, v arv id ifrågavarande organ alltså fungerar
som rä ttssu b je k t.
G ram m atisk t su b jek t är riksdagen i följande fall: »Riksdagen kan i riks­
dagsordningen föreskriva a t t ...» (4: 9); »Riksdagen kan utse någon a t t
...» (5: 6); »Riksdagen kan i lag ... föreskriva ...» (8: 7); »Bem yndigar rik s­
dagen ... regeringen a t t ... kan riksdagen d ärv id medgiva a t t ...» (8: 11);
»I fall som nu sagts kan riksdagen också uppdraga å t ...» (8: 11); »Riks­
dagen kan besluta a t t särskilt anslag ...» (9: 3); »För löpande b u d g etår kan
riksdagen ... göra n y beräkning av statsin k o m ster ...» (9: 5); »Riksdagen
kan ... besluta rik tlin je r ...» (9: 7); »Riksdagen kan d ärv id föreskriva a tt
...» (9:9); »Riksdagen kan m ed anledning d ärav göra fram ställning till
regeringen» (12:2); »Riksdagen kan avgiva förklaring, a t t ...» (12:4);
»Riksdagen kan besluta a t t ...» (12: 7); »Pågår riksm öte, kan riksdagen eller
talm an n en besluta om sam m anträdesort» (13: 1); »Är rik et i krig ... kan
riksdagen bestämma om ...» (13: 4); »Är rik e t i krig ... kan riksdagen be­
sluta ...» (13: 11). P assiv k o n stru k tio n m ed riksdagen som agens m öter i
följande fall: »Lag m ed sådana föreskrifter ... kan dock utfärdas av rik s­
dagen» (8: 19).
E n lig t den n y a regeringsform en skall riksdagen ensam stifta lag. R ik s­
dagen blir rä tts s u b je k t n ä r d et utsägs a t t n ågot k an kom m a a t t b estäm ­
m as genom lag. P å så s ä tt to lk ar jag följande exempel: »B eslutanderätt
... kan i begränsad om fattning överlåtas __ Om sådan överlåtelse b e­
slu tar riksdagen i den ordning som ä r föreskriven för stiftan d e av g ru n d ­
lag ...» (10: 5); »R ättskipnings- eller förvaltningsuppgift kan ... överlåtas
till an n a n s ta t ... om riksdagen fö ro rd n ar om d et ...» (10: 5); »R ätten a t t
få m ål p rö v a t av högsta dom stolen ... kan begränsas genom lag» (11: 1);
»F örvaltningsuppgift kan överlämnas till bolag ... eller stiftelse. In n e fa t­
ta r u ppgiften m yndighetsutövning, skall d et ske genom lag» (11: 6). Till
sistn äm n d a exem pel an slu ter sig n ä ra form uleringen i fö rsta sty ck et av
sam m a paragraf: »F örvaltningsuppgift kan anförtros å t kom m un» (11: 6),
ehuru d et icke i k o n tex ten utsägs a t t d e t är riksdagen som k an anförtro
kom m unerna viss uppgift. Även beteckning för statsm in istern , regeringen
eller a n n a t högre organ kan stå som su b jek t i satser, d ä r behörigheten u t ­
try ck s genom kan + infinitiv. Ex.: »S tatsm inistern kan dock förordna, a t t
...» (7: 5); »Regeringen kan dock genom förordning föreskriva a t t ...» (7: 7);
»S tatsm inistern kan utse e tt av de övriga statsråd e n a t t ...» (7: 8); »Under
tid d å riksm öte ej p åg år kan finans- och sk a tte u tsk o tte n , efter bem yndi­
gande i lag om an n a n s k a tt än s k a tt p å inkom st ... bestämma ...» (8: 6);
»Utan h in d er av ... kan regeringen efter bem yndigande i lag genom fö r­
ordning meddela fö reskrifter om ...» (8: 7, 2 ggr, 8: 8, 8: 9); »Regeringen
1 5 — A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
222
Sven Benson
[9
eller kom m un kan efter riksdagens bem yndigande meddela sådana före­
sk rifter om ...» ( 8 : 9); »Regeringen kan efter bem yndigande i lag ... be­
stäm m a ...» ( 8 : 10); »Regeringen kan dock underlåta ...» (10: 2); »Den som
u tfä rd a r kallelsen [ = regeringen eller talm annen] kan besluta ...» (13: 1);
»K rigsdelegationen och regeringen kan i sam råd eller v a r för sig besluta
a t t ...» (13: 2); »Är rik e t i krig ... kan regeringen ... meddela ...» (13: 6);
»E rfordras d et ... kan regeringen m ed stöd av bem yndigande i lag genom
fö rordning bestämma ...» (13: 6); »Är rik e t i krig ... kan regeringen m ed
stö d av ... besluta ...» (13: 7). Till den ovan citerade bestäm m elsen i 8: 6
an slu ter sig en följ dbestäm m else: »Bem yndigande kan innefatta r ä t t a t t
göra skillnad m e llan ...» ( 8 : 6). P assiv k o n stru k tio n m öter även: »Regeringsären d en ... k an dock ... avgöras av chefen för ...» (7 13).
H e lt u tan fö r dessa exem pel stå r därem o t följande: »E ndast den som
u p p fyller villkoren för rö s trä tt och som är m yndig kan vara ledam ot av
riksdagen eller e rsä tta re för ledam ot» (3: 10). V erbet kunna synes h ä r h a
ex a k t sam m a fu n k tio n som v erb et få i följande paragraf: »E ndast den får
vara s ta ts rå d som är svensk m edborgare sedan m inst tio år» (6: 9). H ä r­
m ed k a n även jäm föras: »Som statsch ef får en d ast den tjä n stg ö ra som ä r
svensk m edborgare och h a r fy llt tjugofem år» (5: 2); »I högsta dom stolen
... får en d ast den tjänstgöra såsom ledam ot som ...» (11: 1); »E ndast den
som ä r svensk m edborgare får inneha ... d o m a rtjä n st ...» (11: 9); »Även i
a n n a t fall får en d ast den som är svensk m edborgare inneha tjä n s t eller
u p p d rag , om tjä n ste n ...» (11: 9).
E n d a s t en gång stå r su b sta n tiv e t riksdagen som su b je k t till v erb et få:
»Riksdagen får dock bestämma a t t m edlen tages i an sp råk i an n a n ordning»
(9: 2).
E lje st m öter skiftande su b jek t till v erb et få. U tö v er de nyss n äm n d a
exem plen k an följande bestäm m elser citeras: »Regeringen får förordna
om e x tra val ...» (3: 4); »Regeringen och v arje riksdagsledam ot får ...
väcka förslag ...» (4: 3); »När ärende skall avgöras i kam m aren, får v arje
rik sd ag sled am ot och v arje s ta tsrå d yttra sig ...» (4: 4); »S tatsm inistern
får även i a n n a t fall entlediga a n n a t statsråd» (6: 6); »Svensk v äp n ad
sty rk a får i övrigt insättas i strid ...» (10: 9); »Om d e t påkallas av orga­
n isato risk a skäl, får den som h ar u tn ä m n ts till ordinarie dom are förflyttas
till an n a n jäm ställd dom artjänst» (11: 5); »I övriga fall får k ra v p å svenskt
m edborgarskap ... uppställas en d ast i lag eller ...» (11: 9).
De fem fall, d å an n a n k o n stru k tio n än kan -f- in fin itiv eller får + in ­
fin itiv an v än d s för a t t u ttry c k a positiv dispensation är följande: »Endast
rik sb an k en har rått att utgiva sedlar» (9: 13); »U tskottet har rätt att för
d e tta än d am ål utfå protokollen» (12: 1); »Endast p a rti, som h a r f å tt m inst
10]
E n studie i grundlagspropositionens språk
223
fyra p ro cen t av rö stern a i hela rik et är berättigat att deltaga i fördelningen
av m andaten» (3: 7); »Har ordinarie dom are skilts från tjä n ste n genom b e­
slu t av an n a n m yndighet än dom stol, skall h an kunna påkalla dom stols
prövning av beslutet» (11: 5); »Har an n a n m yndighet än dom stol berövat
någon frih eten m ed anledning av b ro tt eller m isstanke om b ro tt, skall den
b eslu tet rö r kunna få saken prö v ad av dom stol u ta n oskäligt dröjsmål»
(11:3).
I de tre fö rsta exem plen är behörigheten s ta rk t u ttry c k t; den är d ä r­
jäm te i tv å av fallen av exklusiv k a ra k tä r, och tan k en p å e tt kom plet­
teran d e fö rb u d ligger n ära.
H e lt an n o rlu n d a ä r förhållandet i de tv å sista exem plen. I fråga om
dom are (11: 3) säger departem entschefen P rop. 1973: 90 s. 391, a t t h an
m ed den givna bestäm m elsen »inte ta g it ställning till frågan, h u ru v id a vid
e tt genom förande av äm betsansvarskom m itténs förslag in itia tiv e t till
dom stolsprövning skall tag as av vederbörande m yndighet eller av den
enskilde tjän stem an n en . G rundlagsbestäm m elsen bör förstås så a t t om
avskedsfrågan fö r ordinarie dom are in te p å a n n a t s ä tt kom m er under
dom stols prövning, såd an prövning skall k u n n a påkallas av den enskilde».
Med den g iv n a form uleringen fastslås alltså ena p arte n s (arbetstagarens)
oavvisliga r ä t t a t t för sin del draga a d m in istra tiv t beslut om avsked inför
dom stol, om h an ä r ordinarie dom are.
I d et an d ra fallet u n d erstry k s den oavvisliga rä tte n för den som av
a n n a n m y n d ig h et än dom stol h a r berövats friheten m ed anledning av
b ro tt eller m isstanke om b ro tt a tt u ta n oskäligt dröjsm ål få saken prövad
a v dom stol.
I tabellform k a n u ttry c k e n för positiv dispensation i de tre lag tex tern a
redovisas s å lu n d a :
Tabell 3
m å + inf.
äga + inf.
få + inf.
kunna + inf.
skola kunna -f- inf.
vara berättigad att -f inf.
ha rätt att + inf.
Sum m a
F R F 1963
G R F 1972
P R F 1973
23
18
—
—
—
—
—
(56,1 %)
(43,9 %)
—
—
—
—
—
33 (38,8 %)
25 (29,4 %)
24 (28,2 %)
1 ( 1,2 %)
1 ( 1,2 %)
1 ( 1,2 %)
—
41 (100,0 %)
85 (100,0 %)
87 (100,0 %)
_
—
38 (43,7 %)
44 (50,6 %)
2 ( 2,3 o/0)
1 ( 1,1 %)
2 ( 2,3 %)
224
Sven Benson
[11
V erbet äga avlägsnas vid den d ep artem en tala bearbetningen av G R F
genom u tb y te m ot få eller kunna, v arv id d et senare v erb et fr.a. kom m er
till an v än d n in g n ä r riksdagen ä r subjekt. Riksdagen stod som su b je k t
till ägra-konstruktion i 5 fall i G R F och krigsdelegationen och regeringen i e tt
fall, n ä r behörighet u ttry ck tes; i sam tliga fall ersattes äga m ed kunna.
D ä rjä m te u tb y tte s äga m ot kunna i ytterlig are 3 fall. N o rm alt u tb y tte s
eljest äga m ot få] jag h a r a n te c k n a t 17 fall av såd a n t u tb y te. I 9 fall valdes
an n an konstru ktion.
D en norm ala form en för förbud ä r i P R F k o n stru k tio n en få - f n eg a­
tio n - f infinitiv. J a g h a r an te c k n a t 32 fall av denna ty p . S u b je k tet k a n
v a ra beteckning för riksdag, regering eller an n an m yndighet eller viss
person, m en även su b stan tiv av helt a n n a t slag k an stå som subjekt. E x.:
»Riksdagen får icke såsom vilande antaga e tt förslag ...» (8: 15); »Re­
geringen får ej ingå ... överenskom m else ...» (10: 2); »Regeringen får ej p å
g ru n d av fö rsta sty ck et stifta, ändra eller upphäva grundlag ...» (13: 5);
»K rigsdelegationen får dock ej fatta beslut p å ockuperat område» (13: 3);
»På o ck u p erat om råde får icke n åg o t offentligt organ meddela b eslut ...
som ...» (13: 9); »R iksdagsledam ot ... får icke lämna s itt up p d rag u ta n
riksdagens medgivande» (4: 7) osv. Och m ed sakbetecknande subjekt:
»Sådant bem yndigande får icke omfatta befogenhet enligt 5 ... § i d e tta
k apitel, om ej fråga ä r en d ast om beslut a t t ...» (13: 7); »Lag eller an n a n
föreskrift får ej innebära a t t ...» (8: 1; 2 ggr).
Vid passiv k o n stru k tio n v äx lar n atu rlig tv is de g ram m atisk a su b jek ten
m era: »Förklaring a t t rik e t är i krig får ... icke givas u ta n riksdagens
bem yndigande» (10: 9); »Domstol får icke inrättas för red an begången
gärning ...» (11: 1); » R ättst vist m ellan enskilda får icke u ta n stöd i lag av­
göras av an n a n m yndighet än domstol» (11: 3); »R ättskipnings- eller fö r­
v altn in g su p p g ift får ej fullgöras av riksdagen i vidare m ån än som följer av
grundlag eller riksdagsordningen» (11: 8) osv. S am m anlagt h a r 11 av de
32 fallen av får + negation -f- in fin itiv passiv k onstruktion.
M edan satsernas negerande k a ra k tä r n o rm alt u ttry c k s m ed negerande
adverbial, m ö ter fyra fall m ed negationen inlagd i satsens subjektsdel. De
p åträffad e fallen är: »Ingen får väcka ta la n m ot den som u tö v a r ... u p p ­
drag som riksdagsledam ot ... p å g ru n d av hans y ttra n d e n ...» (4:8);
»Ingen m yndighet, ej heller riksdagen, får bestämma, h u r dom stol skall
döm a i d e t enskilda fallet ...» (11: 2); »Ingen m yndighet, ej heller rik s­
dagen ..., får bestämma, h u r förvaltningsm yndighet skall ...» (11:7);
»In tet ärende får avgöras i riksdagens n am n p å ock u p erat om råde, såvida
icke ...» (13: 9). E h u ru ingen betydelseskillnad to rd e föreligga om n eg a­
tionen u ttry c k s m ed satsadverbial eller m ed su b jek tet (eller dess b e­
12]
E n studie i grundlagspropositionens sp råk
225
stäm ning), synes negationen bliva stark a re fram h äv d genom den senare
varian ten ; d ärtill b idrager a t t d et negerande elem entet kom m er a tt in ­
leda m eningen. Mot tex ten s »Ingen får väcka ta la n m ot den som ...» (4: 8)
kan ställas en tä n k b a r form ulering av lagens norm altyp: »Talan får icke
väckas m ot den som ...». D en förra form uleringen u n d erstry k er förbudet
stark are än den senare.
H jälp v erb et få i förbindelse m ed negerande u ttry c k av n ågot slag och
in fin itiv är alltså d et norm ala fö rb u d su ttry c k et. H jälp v erb et kunna a n ­
vänds dock tv å gånger: »Konungen kan ej åtalas för sina gärningar» (5: 7);
»Ej heller kan rik sfö reståndaren åtalas för ...» (5: 7). I båd a fallen rör d et
sig om statschefens im m unitet. A nvändningen av hjälpverb ä r p å denna
p u n k t övertagen från F R F : »Konungen kan icke dömas till an sv ar för sina
gärningar. E j heller kan regent eller riksföreståndare dömas ...» (F R F
3: 10). (I F R F ville u tredningen stad g a a t t statschefen icke skulle k u n n a
dömas\ föreliggande te x t a n k n y te r närm are till 1809 års R F genom a t t
freda statschefen m ot åtal. G rundlagsberedningens förslag innehöll ingen
bestäm m else om statschefens rä ttslig a im m unitet; i en reservation av
riksdagsm an H ernelius påyrkades dock a t t F R F .s förslag skulle tagas
upp m en a t t form uleringen dömas till ansvar skulle b y ta s u t m ot åtalas.
H ernelius hänvisade till u tta la n d e av regeringsrådet H jern, vilket åb e­
ropades i SOU 1965: 3, s. 24.)
E t t tred je hjälpverb, som m öter i förbudssatser, ä r skola. E xem plen är:
»Kan regeringen förordna om e x tra val till riksdagen, skall dock beslut om
entledigande ej meddelas, om regeringen ...» (6: 5); »Yrkande om m iss­
troendeförklaring skall icke beredas i u ts k o tt ...» (12: 4). D en senare fo r­
m uleringen är övertagen från grundlagsberedningens förslag, den förra
u tg ö r d ärem o t en bearb etning av en p aragraf, vari e tt p o sitiv t bud, inne­
hållande h jälp v erb et skola, inskränktes: »Om regeringen efter m iss­
troendeförklaring ... ä r behörig a t t förordna om e x tra val till riksdagen,
skall talm an n en entlediga m inistern först n ä r ...» (G R F 5: 8).
I övrigt u ttry ck s i n ågra fall förbud genom presens ind ik ativ av h u v u d ­
verb i förbindelse m ed negation. G ruppen är icke enhetlig till sin prägel.
I 3: 2 stadgas: »Den som icke h a r u p p n å tt ad erto n års ålder ... har ej rö s t­
rätt.» T v å form uleringar stå r v a ra n d ra m ycket nära: »Bem yndigande som
avses i denna p a ra g ra f medför ej r ä t t a t t m eddela föreskrifter ...» (8: 7);
»Sådant bem yndigande medför ej heller r ä t t a t t m eddela ...» (8: 7). E t t
a n n a t p a r u tg ö rs av dessa bestäm m elser: »Vad n u sagts gäller dock icke
tillg ån g ar ...» (9: 8); »Vad nu sagts gäller ej om riksdagen ... h a r b eslu tat
annat» (9: 11). I dessa tv å exem pel kunde pres. ind. gälla + negation ha
b y tts u t m ot skall gälla -f negation. Och slutligen ä r a t t näm na denna
Sven Benson
226
[13
form ulering: »Det [ = y rk an d e om m isstroendeförklaring] upptages icke
till prövning under tid en från d et a t t ...» (12: 4). Sam m a p a ra g ra f in n e­
håller en lik a rta d bestäm m else d är fö rb u d et u ttry c k s m ed få: »Y rkande
avseende sta tsrå d som ... får ej i n ågot fall upptagas till prövning.»
I tabellform fördelar sig u ttry c k e n för förbud i de tre lagförslagen så ­
lunda:
Tabell 4
F R F 1963
huvudverb
neg.
få + neg. adv. + inf.
neg. indef. pron. +
/å-inf.
kunna + neg. adv. + inf.
skola + neg. adv. + inf.
äga -)- neg. adv. -(- inf.
m å + neg. adv. + inf.
neg. indef. pron. +
må-inf.
Sum m a
1 ( 2,5 o/0)
1 ( 2,5 %)
2 ( 5,0 %)
1 ( 2,5 o/0)
G R F 1972
P R F 1973
3 ( 6,7 % )
32 (71,1% )
32
4 ( 8,9
2 ( 4,4
1 ( 2,2
3 ( 6,7
%)
%)
%)
8
(16,6 % )
(66,7 % )
4 ( 8,3 o/o)
2 ( 4,2 %)
2 ( 4,2 % )
%)
34 (85,0 o/0)
1 ( 2,5 % )
40 (100,0 %)
45 (100,0 %)
48 (100,0 %)
Tabellen visar a t t m å i förbindelse m ed negation v a r n o rm a lu ttry c k e t för
förbud i F R F och a t t få övertog denna funktion i G R F . F å behöll denna
fu n k tio n i P R F m en ko n stru k tio n en huvudverb + negation, som en d ast
användes i 3 fall i G R F , fick ökad användning i P R F . M an k a n h äri sp åra
sam m a tendens som gjorde sig gällande beträffan d e använ d n in g av
presens in d ik ativ av h u v u d verb i satser som u ttry c k e r positiv norm .
D et bör noteras a t t kunna + negation + infin itiv , som 1963 och 1973
användes för a t t reglera statschefens rä ttslig a im m unitet, h ad e an n a n
fu n k tio n i G R F 1972. De tv å exem plen i G R F är: »Regeringen kan icke
besluta föreskrift om svårare påföljd för b ro tt än ...» (7: 8); »Regeringen
kan dock icke bemyndigas a t t stifta ...» (12: 4). F öreskrifter av m o t­
svarande innehåll återfin n s i P R F i paragrafer, som h a r an n a n språklig
uppbyggnad.
O van h a r fram hållits d et n ä ra sam bandet m ellan satser som u ttry c k e r
en behörighet och satser som u ttry c k e r e tt förbud. D e tta trä d e r särsk ilt i
dagen n ä r satserna ä r fö rbundna m ed u ttry c k för villkor, inskränkning
e.d.
14]
E n studie i grundlagspropositionens språk
227
B ehörighetssatser k a n innehålla in skränkningar av flera olika typer.
De v ik tig aste av dessa illustreras enklast m ed några generella formler:
1. E n d a st A får u tfö ra handlingen B.
2a) A får u tfö ra handlingen B en d ast om villkoret C föreligger.
2b) A får u tfö ra handlingen B en d ast om h in d ret D icke föreligger.
I fallet 1 k an m an ta la om en e x k l u s i v b e h ö r i g h e t , i fallen 2a och
2b om v i l l k o r l i g b e h ö r i g h e t .
I fallet 1 ligger e tt fö rbud av visst slag im plicerat: Ingen an n a n än A får
u tfö ra handlingen B. (D en som icke ä r A får icke u tfö ra handlingen B.)
E t t h elt a n n a t fö rbud ligger im plicerat i fallen 2a och b: A får icke u tfö ra
handlingen B om icke villkoret C föreligger. A får icke u tfö ra handlingen
om h in d ret D föreligger.
I an slu tn in g till tab ell 1 påvisades a t t u ttry c k för positiv dispensation
och neg ativ norm v a r u ngefär lika vanliga i F R F m en a t t u ttry c k för posi­
tiv dispensation ä r vanligare än u ttry c k för n egativ norm i G R F och
P R F . Vi skall h ä r g ran sk a n åg ra behörighets- och fö rb u d su ttry c k m ot
bak g ru n d en av ovan u p p ställd a allm änna form ler.
E xk lu siv behörighet föreligger bl.a. i följande m eningar: »Endast parti
som h a r f å tt m in st fy ra pro cen t av rö stern a i hela rik et är berättigat att
deltaga i fördelningen av m andaten» (3: 7); »Endast den som uppfyller
villkoren för rö s trä tt och som ä r m yndig kan vara ledam ot ...» (3: 10);
»Som statsch ef får endast den tjänstgöra som ä r svensk m edborgare och h a r
fy llt tjugofem år» (5: 2); »E ndast riksbanken har rätt att utgiva sedlar»
(9: 13). B estäm m elser av d en n a ty p ä r vanliga i tex ten .
Med dessa u ttry c k för exklusiv behörighet korresponderar n åg ra få
förbudssatser: » R ättstv ist m ellan enskilda får icke u ta n stöd av lag avgöras
av annan myndighet än domstol» (13: 3).»Den som icke h a r u p p n å tt ad erto n
års ålder senast p å valdagen eller som är om yndigförklarad av dom stol
har ej rö strätt» (3: 2).
E n exklusiv b ehörighet k a n spåras bakom följande villkorliga förbud:
»Lag får ej än d ras eller u p p h äv as a n n a t än genom lag» (8: 17). E n lig t lag ­
förslaget ä r d e t en d ast riksdagen som skall h a r ä t t a t t stifta lagar. Om
m an ville b y ta u t den passiva kon stru k tio n en m ot ak tiv och därm ed skapa
id e n tite t m ellan g ra m m a tisk t su b jek t och rä ttssu b je k t, k u n d e m an
skriva: »E ndast riksdagen k a n än d ra eller u p p h äv a lag.» P R F h a r via
G R F 7: 12 ö v ertag it bestäm m elsen från F R F 7: 1, d ä r d e t hette: »Riks­
dagen tillkom m er a t t stifta grundlag och an n a n lag. L ag m å ej än d ras eller
u p p h äv as annorledes än genom lag, stifta d i sam m a ordning som den
än d rad e eller u p p h äv d a lagen.»
228
Sven Benson
[15
M åhända hade behörigheten m ed den av mig föreslagna form uleringen
b liv it alltför exklusiv; jfr t.ex. 8: 6, d ä r finans- och sk a tte u tsk o tte n tillerkänns en gem ensam b e slu ta n d e rä tt och d e t sägs a t t de fa tta r beslut p å
riksdagens v äg n ar genom lag. D e tta b ety d er dock icke, a t t icke en ex ­
klusiv behörighet döljer sig bakom förbudet.
Villkorlig behörighet u ttry c k s bl.a. i följande bestäm m elser: »Re­
geringen k an dock u n d erlå ta a t t in h ä m ta riksdagens godkännande ...
om rik ets intresse k rä v er det» (10: 2); »Regeringen får m edgiva u n d a n ta g
från föreskrift i förordning ... om ej a n n a t följer av lag eller ...» (11: 12);
»När synnerliga skäl föreligger, får regeringen förordna a t t vidare å tg ä rd
för a t t u tre d a eller lagföra bro ttslig gärning ej skall äga rum» (11: 13);
»Regeringen får ingå överenskom m else om vapenstillestånd u ta n a t t in ­
h ä m ta riksdagens godkännande och u ta n a t t rådgöra m ed utrikesnäm nden, om uppskov m ed överenskom m elsen skulle m edföra fa ra för riket»
(13: 8).
V anskligare blir analysen n ä r d et gram m atiska su b je k te t icke b eteck ­
n a r rä ttssu b je k te t, dvs. b ärare n av rä ttig h e t eller skyldighet. J a g utläser
en villkorlig behörighet för e tt rä ttss u b je k t i satser av följande slag: »Den
som h a r u tn ä m n ts till ordinarie dom are får skiljas från tjä n s te n en d ast
om ...»(11: 5); »I övrigt får k ra v p å svenskt m edborgarskap för behörighet
... u p p ställas en d ast i lag eller enligt fö ru tsä ttn in g a r som angives i lag»
(11: 9); »Den som ä r eller h a r v a rit sta tsrå d får fällas till an sv ar för b ro tt i
utö v n in g en av s ta tsrå d stjä n ste n en d ast om h an därigenom g ro v t h ar
åsid o satt sin tjänsteplikt» (12: 3). In n eh av are av den villkorliga r ä tte n a t t
u tö v a viss handling blir i de tv å fö rsta exem plen en icke angiven m yndig­
het, i d e t sista exem plet högsta dom stolen.
M ot dessa bestäm m elser m ed villkorlig behörighet svarar e tt an ta l förb u d ssatser m ed åtfö ljan d e villkor. (V illkoret k a n u ttry ck a s p å en m ängd
olika sä tt, d et behöver givetvis icke ske genom en konditional bisats.)
E xem pel: »De [ = dom stolar och förvaltningsm yndigheter] får ej u ta n
rä tts lig t stöd särbehandla någon ...» (1: 7); »Efter val till riksdagen får
regeringen icke förordna om e x tra val förrän tre m ånader h a r fö rflu tit
från ...» (3: 4); »R iksdagsledam ot eller ersätta re får icke läm na s itt u p p ­
drag u ta n riksdagens m edgivande» (4: 7); »Ingen får v äcka ta la n m ot den
som ... u ta n a t t riksdagen h a r m edgivit d et ...» (4: 8); »Regeringen får
icke u ta n riksdagens bem yndigande ta g a upp lån ...» (9: 10); »Regeringen
får ej ingå för rik et bindande internationell överenskom m else u ta n a t t
riksdagen h a r god k än t denna, om överenskom m elsen fö ru tsä tte r a t t lag
änd ras ...» (1 0 : 2).
16]
E n studie i grundlagspropositionens språk
229
I åtskilliga av de ovan an fö rd a exem plen k an m an b y ta u t förbudsuttry c k m o t b eh ö rig h etsu ttry ck och tv ä r t om.
F råg a n h u ru v id a b eh ö rig h e tsu ttry c k eller fÖ rbudsuttryck skall väljas
tord e o fta främ st v a ra e tt stilistisk t problem . I såväl G R F som P R F h ar
den eller de som b u rit an sv a ret för paragrafernas utform ning o fta före­
d rag it b ehö rig h etsu ttry cken. S ärskilt kom m er d e tta till synes, n ä r d et gäl­
ler a t t u tm ä rk a exklusiv behörighet.
I P R F h a r m an liksom i G R F sökt göra sp rå k et p å en gång v ärd ig t och
fun k tionellt, tid lö st och m odernt. Dessa sträv a n d en k an h elt n a tu rlig t
icke restlö st förenas m ed v aran d ra. V ärdighet och tidlöshet söker m an nå
genom enkla, k o rta m eningar. S ärskilt kom m er d e tta till synes i d et första
k ap itlet, som b är ru b rik e n S tatssk ick ets grunder. D är m öter k o rta
m eningar som »Konungen är rik ets statschef» (1: 3); »Regeringen sty r
riket» (1: 4); »Den ä r ansvarig inför riksdagen» (1: 4); »Riksdagen är folkets
främ sta företrädare» (1: 2).
S träv an m o t enkelhet i sp rå k et k an m an stu d era genom a t t undersöka
fördelningen m ellan h u v u d satser m ed ra k och om vänd ordföljd i F R F
1963, G R F 1972 och P R F 1973. I F R F m öter 155 satser m ed ra k o rd ­
följd, 90 satser m ed om vänd ordföljd och 3 subjektslösa satser. Mot d e tta
sv arar i P R F 1973 267 satser m ed ra k ordföljd, 101 satser m ed om vänd
ordföljd och 2 subjektslösa satser. (I dessa sum m or in räk n as även satser
som icke innehåller lagbud u ta n en d a st hänvisningar, v arfö r slutsum m or­
n a blir något högre än i tabell 1.) D e tta b ety d er a t t procentsiffran för ra k
ordföljd stiger från 1963 till 1973. G R F in ta r en m ellanställning m ellan
F R F och P R F .
I tabellform k an m aterialet redovisas s å lu n d a :
Tabell 5
R a k ordföljd
O m vänd ordföljd
Subjektslösa, satser
Sum m a
F R F 1963
G R F 1972
P R F 1973
155 (62,5 %)
90 (36,3 %)
3 ( 1,2 %)
260 (68,6 %)
117 (30,9 %)
2 ( 0,5 %)
267 (72,2 %)
101 (27,3 %)
2 ( 0,5 %)
248 (100,0 %)
379 (100,0 %)
370 (100,0 %)
E m ellertid är sp rå k b ru k et i fråga om ra k ordföljd icke enhetligt tv ä rs
igenom lag tex tern a. D e tta sam m anhänger m ed de k ra v som h a r ställts
och m åste ställas p å a t t sp rå k et skall v a ra funktionellt. R egeringsform en
skall icke b lo tt tjä n a lagstiftning, förvaltning och enskildas intressen i
Sven Benson
230
[17
fred, den skall d ärjä m te u tg ö ra e tt v ärn för sam hället i ofärdstid. U nder
krig och vid överhängande krigsfara m åste en m ängd rä ttig h eter, som
n o rm alt en d ast tillkom m er riksdagen, överföras p å krigsdelegation,
regering eller t.o.m . an d ra m yndigheter. A llt d e tta m åste noggrant reg­
leras i regeringsform en, så a t t v arken svenska m yndigheter eller in k rä k ta ­
re k an m issbruka k o n stitu tio n en un d er sken av legalitet. Såväl F R F 1963
och G R F 1972 som P R F 1973 b ehandlar i e tt av slu tan d e kapitel fö rh ål­
lan d en u n d er krig och krigsfara, och i dessa kapitel h a r paragraferna och
de enskilda m eningarna en ty n g re och m era kom plicerad byggnad än i
övriga delar av te x tern a. Om vi särhåller dessa kapitel från de övriga, k an
vi för te x te rn a 1963 och 1973 u p p rä tta denna tabell:
Tabell 6
1963: 1— 9
R a k ordföljd
O m vänd
ordföljd
Subjektslösa
satser
Sum m a
1963: 10
1973: 1— 12
1973: 13
147 (65,6 %)
8 (33,3% )
249
(75,9 %)
18 (4 2 ,9 % )
74 (33,0 %)
16 (66,7 %)
77
(23,5 %)
24 (57,1 %)
2 ( 0,6 %)
3 ( 1,3 %)
224 (99,9 %)
24 (100,0 %)
328 (100,0 %)
42 (100,0 %)
I G R F sökte m an i större u tsträck n in g tilläm pa ra k ordföljd även i d et
av slu tan d e k a p itlet och sifferm aterialet för denna la g tex t blir:
Tabell 7
R a k ordföljd
O m vänd ordföljd
Subjektslösa satser
Sum m a
1972: 1— 11
1972: 12
239
99
(70,3 %)
(29,1 %)
2 ( 0,6 %)
21 (53,8% )
18 (4 6 ,2 % )
340 (100,0 %)
39 (100,0 %)
F ö r huvuddelen av de tre te x te rn a blir alltså frekvenssiffrorna för ra k
ordföljd 65,6 och 70,3 sam t 75,9 %. D essa siffror visar, h u r lån g t m an h ar
k u n n a t d riv a b ru k e t av ra k ordföljd i te x tp a rtie r, d ä r icke innehållet
stä llt speciella k ra v p å språkform en.
18]
E n studie i grundlagspropositionens språk
231
F ö ru tsä ttn in g e n för ra k ordföljd i en h u v u d sats är ju a t t v a rk en even­
tuell b isats eller någon satsdel placeras fram för huvudsatsens su b jek t och
fin ita verb. E v en tu ella bisatser, o b jek t och adverbial m åste placeras efter
huvudsatsens su b jek t om ra k ordföljd skall k u n n a användas.
Genom den höga frekvensen av h u v u d satser m ed ra k ordföljd h a r h u ­
vuddelen av tex tm assan i P R F f å tt en viss form elartad, n ä sta n m onoton
prägel. F R F gör m ed sin högre frekvens av om vänd ordföljd e tt p å en
gång m ju k are och m era om växlande intryck. D en form elartade k a ra k ­
täre n i P R F fö rstärk s y tterlig are av den rikliga användningen a v presens
in d ik ativ i satser d ä r k o n stru k tio n m ed m odalt hjälpverb eljest hade legat
nära till hands.
Som e t t u ttry c k för strä v a n m ot en m odern stil fa tta r jag a n v ä n d ­
ningen av h jälp v erb et få i stä lle t för äldre må och äga. N ågon m otsvarande
strä v a n k a n icke ia k tta g a s i fråga om de negerande adverben. P R F a n ­
vänder liksom G R F och F R F de negerande adverben ej och icke, v arv id
ej an v än d s ungefär d u b b elt så o fta som icke. D ärem ot är ordet inte b a n n ­
lyst. H u r den förhållandevis rikliga användningen av h jälp v erb et kunna
skall bedöm as u r stilistisk och funktionell sy n p u n k t är i dag s v å rt a t t a v ­
göra. D å ku n n a h a r v a rit m ycket sällsynt i de sista decenniernas lag­
språk, g år d et in te a t t få e tt en k elt h isto risk t perspektiv p å frågan. D en
dju p are sem antiska och funktionella analysen av kunna i svenskt rä tts språk å te rs tå r a lltjä m t a t t göra.
S p råk et i P R F s tå r i god överensstäm m else m ed v ad som anses v ara
k o rrek t sp råk b ru k . J a g vill dock p å ta la utform ningen av tv å b estäm ­
melser i l l kap.
1 1 1 : 9 sägs: »Även i a n n a t fall får en d ast den som är svensk m edborgare
inneha tjä n s t eller up p d rag, om tjä n ste n eller u p p d rag et tillsättes genom
val av riksdagen.» F rasen »tillsätta e tt uppdrag» v erk ar något stö tan d e på
mig. J a g vill hellre a n v ä n d a u ttry c k som »giva någon e tt uppdrag», »an­
förtro någon e tt uppdrag», »utse någon till innehavare av e tt uppdrag»
eller »tilldela någon e tt uppdrag.»
I an d ra sty ck et av 11: 13 stadgas: »När synnerliga skäl föreligger, får
regeringen fö ro rd n a a t t vidare å tg ä rd för a t t u tre d a eller lagföra brottslig
gärning ej skall äga rum.» M era i överensstäm m else m ed svenskt sp rå k ­
b ru k hade v a rit a t t skriva: »... a t t y tterlig are å tg ä rd ... ej skall vidtagas.»
Stilen i P R F k a n sam m anfattningsvis karak teriseras sålunda:
1. K o rta m eningar an v än d s d ä r så är m öjligt.
2. B isatser ställs o fta efter h u v u d sats; o b jek t och adverbial ställs i regel
efter h u v u d satsen s su b jek t och predikat; p å g rund h ärav är frekvensen av
hu v u d satser m ed ra k ordföljd m ycket hög.
232
Sven Benson
[19
3. Singularis är konsekvent genom fört vid predikaten.
4. A v fin ita m odus används en d ast in d ik ativ i u ttry c k för positiv norm
och dispensation sam t n egativ norm .
5. In d ik a tiv av huvu d v erb föredrages fram för k o n stru k tio n m ed m odalt
h jälp v erb ; d e tta gäller fram för allt i u ttry c k som anger positiv norm , m en
h u v u d v erb an vänds även n ågra gånger i förbindelse m ed negation för a t t
u ttry c k a neg ativ norm .
6. Av de m odala hjälpverben används huvudsakligen skola för a t t u t ­
try c k a p ositiv norm , kunna och få för a t t u ttry c k a positiv dispensation
(behörighet, kom petens) och få i förbindelse m ed negation för a t t u ttry c k a
n eg ativ norm (förbud). I sistnäm nda fu n k tio n används även skola och
kunna n åg ra gånger.
7. Som negerande adverb används ej och icke, företrädesvis d et fö rst­
näm nda.
Litteraturkrönika 1973
Av S . B e n so n , B . E jd e r och B . P a m p
W a lter B a etke, K le in e S ch riften . G eschichte, R echt u n d R e lig io n in ger­
m a n isch em S ch rifttu m . H erausgegeben von K u r t R u d o lp h u n d E r n s t W alter.
3 8 7 s. W e im a r 1973 (H e rm a n n B öh lau s N a ch fo lg er.) D enna festskrift är
av en n u m era allt vanligare ty p , den som innehåller (delar av) festföre­
m ålets egen vetenskapliga produktion. T ypen är åtm in sto n e såtillvida
a t t föredraga, som exem plaren d ä ra v innehåller gods som h a r h u n n it
bli b ep rö v at, d ärtill o fta sv åråtk o m lig t och sv årfu n n et för en forskare.
In n e h ållet i föreliggande gedigna volym utgöres av 19 uppsatser, fö rsta
gången publicerade 1930— 1970. A v jubilarens bibliografi, som återfinnes
i bokens slut, fram går a t t han i tidigare å r m est ägnade sig å t litte r a tu r­
veten sk ap lig a och pedagogiska frågor. F ö rst 1923 try ck te s hans första
a rb eten inom nordisk filologi och religionshistoria, en inrik tn in g som
s n a rt to g överhanden i B aetkes tan k ev ärld .
C en tralt i den digra boken stå r e tt över 50 sidor s ta rk t arb ete Z ur
F rag e des altnordischen Sakralkönigtum s, e tt k ä rt äm ne i nordisk filologi
och fornkunskap. B aetk e rör sig m ed säkerhet och a u k to rite t i dessa
u p p h ö jd a m aterier, i polem ik m ot åtskilliga fram stående föregångare.
A n d ra b ety d an d e arb eten , som h ä r om tryckes, är t . ex. A ufgaben und
S tru k tu r der R eligionsw issenschaft, Die germ anische R eligion, G ud in
d en altnordischen Eidesform eln, Theorien ü b er die E n tste h u n g der
Isländersagas, Christliches L eh n g u t in der Sagareligion och Z ur C hristiani­
sierung der G erm anen, d e t sistnäm nda en skarp och in trän g an d e recen­
sion, för a t t n äm n a en d a st några av kap itlen i den gedigna boken. D e t är
en betydelsefull forskargärning av n u m era r ä t t ovanligt slag, som h är
p asse rar revy.
B. E.
O sk a r B a n d le , D ie G liederu ng des N ordgerm an isch en . 1 1 7 s., 2 3 kartor.
B a s e l— S tu ttg a rt 1 9 7 3 (H e lb in g de L ic h te n h a h n ). (B e iträ g e zu r n ordischen
P h ilo lo g ie. 1 .) Schweizerische Gesellschaft fü r skandinavische S tudien
h a r som fö rsta b an d i sin n y sta rta d e serie B eiträge zur nordischen P h ilo ­
logie k u n n a t utge e tt u to m o rd en tlig t värd efu llt arbete. Professor O skar
B an d le h a r red an tid ig are d o k u m en terat sig som en m ycket fram stående
forsk are inom v ästn o rd isk filologi och dialektologi. I s itt n y a arb ete Die
G liederung des N ordgerm anischen ger h an en k o rtfa tta d m en innehållsrik,
d e taljerad och in itierad fram ställning av de nordiska språkens utveckling
u r dialektologisk synvinkel. B andle k an för de behandlade språkdragen
234
S. Benson, B. E jd er och B. P am p
[2
bygga, p å en sto r och även för fackm än svåröverskådlig vetenskaplig
litte r a tu r inom språkhistoriens och dialektologiens arb etsfält. V ad som
ä r n y tt hos honom ä r helhetssynen p å d et nordiska språkom rådet.
I sin disposition av d et sto ra m ateria le t a rb e ta r B andle m ed västliga,
ö stliga och sydliga novationer; för nordligare delar av om rådet ta la r h an
om nordliga utvecklingar. I sin syntes särskiljer h an em ellertid b lo tt tre
s to ra sto ra språk- eller dialektom råden: e tt västligt, e tt sydligt och e tt
no rdligt; d e t senare hade lika väl k u n n a t kallas nordostligt. G ränserna
m ellan dessa om råden ä r givetvis m ycket fly tan d e. Ä ven om m an ä r
b ö jd för a t t acceptera B andles helhetssyn, fin n er m an av hans egen
m aterialsam ling a t t bilden i m ånga hänseenden ä r m otsägelsefull. E n lig t
an m älaren s u p p fa ttn in g hänger d e tta delvis sam m an m ed a t t d ialek tern a
dels u n d erg år in te rn a utvecklingar av olika slag, dels drab b as av fö rä n d ­
rin g ar i »horisontalplanet» som stän d ig t fö rsk ju ter gränserna.
De till a rb e te t fogade k a rto rn a h a r m åst u ta rb e ta s p å såd a n t s ä tt,
a t t de ger en s ta rk t förenklad bild av verkligheten. I vissa fall kolliderar
den m aterialredovisande aspekten m ed den historiska. (D e tta gäller t.ex.
k a r ta 14, p å vilken förf. ger den historiska aspekten företräde fram för den
m aterialred o v isande och väl låter m onoftongeringen av ei till e kom m a
till synes m en icke den n y a diftongeringen av e i delar av G ötaland.)
B andles arb e te visar a t t en m era ingående kartläggning av de nordiska
d ialek tern a ä r både m öjlig och önskvärd. Die G liederung des N o rd ­
germ anischen h a r i dag en stor u p p g ift a t t fylla i den akadem iska u n d e r­
visningen i n o rdiska sp råk både inom och utom N orden.
S. B.
B ib lio g ra p h ie der R u n e n in sc h riften nach F u n d o rten . I m A u fträ g e der
A k a d e m ie der W issen sch aften in G öttin gen herausgegeben von W olfgang
K r a u s e f. Z w e ite r T e il: D ie R u n e n in sc h riften des eu ropäisch en K o n tin e n ts,
von U w e S ch n all. 100 s. G öttin gen 1 9 7 3 (V a n d en h o e k u. R u p re c h t). ( A b ­
h an dlu n gen der A k a d e m ie der W issen sch a ften in G öttingen. P h il.-h ist.
K la sse . D r itte F olge, N r . 8 0 .) D et är, väl i sy n n erh et för en nordbo, en
källa till förvåning, h u r m ycket som u n d er tid ern as lopp h a r tä n k ts och
sagts om de k o n tin en tala ru n in sk riftern a. G uldringen från P ietroassa
t.ex . kom m er enligt föreliggande bibliografi u p p i 183 num m er. A v dem
ligger över 60 före sekelskiftet. M ånga a v dem h ar n atu rlig tv is num era
en d ast lärd o m sh isto risk t intresse m en får likväl in te saknas i kom m ande
fram ställn in g ar. I S kandinavien h a r m an m erendels v a rit benägen a t t
b eh an d la såd a n t m ycket k o rt och u ta n allv arlig t engagem ang. E ftersom
frågan om tid och p lats för ru n sk riften s ursprung, efter a t t flera gånger
h a v a rit »löst», fo rtfaran d e är obesvarad, m åste de h ä r aktuella inskrifterna
anses h a e tt högst b ety d an d e intresse. F y n d o rte rn a tä c k e r e tt om råde
som strä c k e r sig från Ladoga, Ista n b u l och P ireus i öster till Orleans och
F rieslan d i v äster. (De engelska in sk riftern as bibliografi ges av H e rta
M a rq u a rd t i en fö rsta del, utkom m en 1961. Se anm älan i denna tidskr.
78 (1963) s. 200 f.)
3]
Li tte ra t urkrönika
235
E n sn ab b ö v ersik t över d e t k v a n tita tiv t r ä t t bety d an d e m en heterogena
m ateria le t fås i d e t m ångförgrenade registret, s. 94— 100, till d e tta p å sitt
om råd e v ik tig a arb ete.
B. E.
George T . G ille sp ie , A C atalogue of P e rso n s N a m e d in G erm an ic H eroic
L ite ra tu re (7 0 0 — 1 6 0 0 ) In c lu d in g N a m e d A n im a ls a n d O bjects a n d E th n ic
N a m e s . X X X V I I -j- 1 6 6 s. O xford 19 7 3 (C la re n d o n P re s s: O xford U n i­
v e rsity P r e s s ) . D e t ä r a t t förm oda, a t t n ä r en h jä lte d ik t fram fördes,
gav åh ö rarn as k ännedom om de d ik tad e g estalternas förekom st i an d ra
verk en d ju p v erk a n i upplevelsen som ä r den n u tid a läsaren förm enad.
D en h ä r an m äld a n am n katalogen h a r som e tt av sina syften a t t i någon
m ån a v h jälp a d en n a b rist. F ö ru to m själva n am n et inform eras k o rtfa tta t
om n am n b ärare n s ak tiv ite te r, och vidare m eddelas v a r n am n et och
personen förekom m er in te b ara i kontinentalgerm ansk u ta n också i
fornengelsk, fornnordisk och an n an europeisk litte ra tu r. D å d e tta k an
k a sta ljus över en g estalt m eddelas också n am n ets etym ologi. Personernas
histo risk a b ak g ru n d tecknas i förekom m ande fall re la tiv t fylligt.
N am n en ges regelm ässigt i m edelhögtysk form. K orshänvisningar från
an d ra nam n fo rm er — fr.a. fornengelska och fornnordiska — hade givetvis
ö k a t bokens om fång m en också dess an v ä n d b arh e t.
B. P.
B e r til M a lm b erg , T ecken lära. E n in tro d u k tio n till tecknens och sym b o lern a s
p ro b le m a tik . 211 s. S tockh olm 197 3 (B o k fö rla g et A ld u s /B o n n ie r s ). B ertil
M alm bergs bok T eckenlära ä r e tt arb ete i Saussures och H jelm slevs anda.
T eck n et fa tta s som en sto rh et som b esitter en u ttry ck ssid a och en innehållssida. L äran om teck n en benäm nes se m io tik , m edan term en sem a n tik
(väsentligen synonym till sem asiologi och sem ologi) reserveras för läran
om in n eh ållet eller betydelsen. (S e m a n tik ställes i m o tsats till fonologi
och fo n e tik som re la teras till u ttry ck sp lan e t. O bserveras bör a t t Saussure
reserverade term en sém an tiqu e för betydelseförändringarna.)
A v särsk ilt intresse ä r M alm bergs fram ställning av »de sto ra tecknen».
M edan den klassiska stru k tu ralism en läm nade stil och sy n tax obehand­
lade, s ä tte r M alm berg in dessa k v aliteter hos sp råk et i en större logisk
byggnad.
M alm bergs bok ä r y tte rlig t givande. Dess system byggande k an disku­
te ra s m en icke negligeras. B oken rym m er en helhetssyn som sam tidigt
ger rä ttv is a å t de p o sitiv a sidorna i olika skolors sp rå k u p p fa ttn in g . S . B .
O tiu m et N eg o tiu m . S tu d ie s in O nom atology a n d L ib r a r y Science P resen ted
to O lof von F e ilitze n . 2 5 9 s. S tockh olm 1 973. (S e p a r a t u tg.; ä v e n — A c ta
B ib lio te ca e R eg ia e S to ck h o lm ie n sis X V I . ) D e t h a r blivit allt vanligare,
a t t ju b ilerande lä r t folk får m o ttag a en festskrift från v änner och kol­
leger. Men u ttry c k e t »lärt folk» s tå r d å ungefär synonym t m ed »profes­
sorer». A tt an d ra h ed ras m ed festskrifter är m er sällsynt. E t t såd a n t
sällsy n t fall är d e t, d å förste bibliotekarien vid K ungliga biblioteket i
Stockholm Olof von F eilitzen h a r f å tt en festskrift till sin sextiofem årsdag.
Men så är h an också en verkligt fram stående biblioteksm an: d et kan
236
S. Benson, B. E jder och B. P am p
[4
k n a p p a st beräknas, h u r m ånga av h andlingsförfattare som i sina förord
h a r u ttry c k t sin tack sa m h et för hans tjä n ste r. Och inom engelsk n a m n ­
v eten sk ap h a r h an både själv u tr ä t ta t verkligt sto ra ting och k ra ftig t
frä m ja t forskningskollegers arbete.
I festskriften tilld ra r sig i n ärv ara n d e sam m anhang de sp rå k v e te n ­
skapliga bidragen d e t stö rsta intresset. B land dessa m ärkes G erhard
B en d z’ English W ord P airs, som fo rtsä tte r tan k eg å n g arn a i sam m e
förf:s bok O rdpar (1965). E fte r den resonerande fram ställningen följer
en tresp altig fin stilt förteckning p å an träffad e engelska ordpar, fyllande
m er än fy ra sidor. U ppslaget ä r högst tan k ev äck an d e och k an u ta n tv iv el
n y ttja s i åtskilliga sam m anhang. — F le ra av bidragen i festskriften h a r
sta rk an k n y tn in g till nordisk nam nforskning; i d e tta sam m anhang bör
främ st näm n as K e n n eth Cam eron, E a rly Field-N am es in an Englishn am ed Lincolnshire Village, Gillian Fellows Jensen, The N am es of th e
L incolnshire T enants of th e Bishop of Lincoln c. 1225, och P e te r F oote,
A N ote on Some P ersonal N am es in F cereyinga saga. A ndra bidrag sysslar
m ed m er ex k lusivt engelska onom atologiska frågor. H ä rtill kom m er
m ånga v ärdefulla bidrag till biblioteksvetenskaperna och närståen d e
tin g . S am m anlagt innehåller boken 26 u p psatser plus festförem ålets
bio-bibliografi.
B. E.
S a g a og sp rå k . S tu d ie s in language a n d literature. E d ite d b y J o h n M .
W ein stock. 319 s. A u s tin , T e x a s 1 9 7 2 ( J e n k in s P u b lish in g C o m p a n y . T h e
P em berton P r e s s ). Professor Lee M. H olländer är för generationer av
germ anister v älk än d som forskare och ö v ersättare. H an s ö v e rsä tta r v erk sam h et sträcker sig från den poetiska E d d an till B jörnson och Ibsen,
den o m fa tta r icke b lo tt nordisk u ta n även ty sk litte ra tu r, K ierkegaard,
D rach m an n , Jensen, S tifter och H ölderlin h a r lockat honom till to lk ­
ningar. Till H ollanders n ittio årsd ag 1970 förbereddes en festskrift m ed
tite ln Saga og språk. E n lång ra d fram stående k ännare av v ästnordisk
och ty sk sp råkvetenskap m edverkar, och in tresset ägnas å t såväl lit­
tera tu rh isto risk a och filologiska som lingvistiska problem . B land b idrags­
g ivarna m ärks förutom u tg iv aren bl.a. Theodore M. Andersson, H ans
Bekker-N ielsen, A ssar Jan z én , R o b ert D. K ing, W . P. L ehm ann och Ole
W idding.
S. B.
P ie rg iu s e p p e S ca rd ig li, D ie Goten. S prach e u n d K u ltu r . 3 9 9 s. M ü n ch en
1 9 7 3 (V e r la g C H B e c k ). S tu d iet av gotiskan h a r för n ärv ara n d e hög­
k o n ju n k tu r; d e tta gäller åtm instone E uropas k o n tin en t (i Sverige sysslar
m an n u m era av k än d a och beklagliga orsaker inte m ed sådant). F ö r endast
e t t p a r å r sedan utkom R . H achm anns arb ete Die G oten und S k an d i­
navien (se rec. i A N F 86 [1971] s. 257 f'.), och nu föreligger p å ty sk a en n y
sto r bok i äm n et. O riginalet, L ingua e storia dei Goti, utkom redan 1964.
F ö rst genom den n u föreliggande översättningen blir d et em ellertid fullt
tillgängligt för den germ anskspråkiga världen.
D et h a r u n d er tid ern a s lopp skrivits ganska m ycket om goterna och
deras språk. D e t föreliggande a rb e te t h a r dock alldeles av g jo rt en m ission
5]
L itteratu rk rö n ik a
237
a t t fylla. H u v u d an led n in g arn a är tv å . D en ena ä r d et originella greppet
a t t anlägga en genom förd k u ltu rh isto risk syn p å stoffet och p å bakom ­
liggande re aliteter. D en an d ra ä r den y tte rs t grundliga redogörelsen för
d e t sensationella, i Speyer gjorda fy n d e t av e tt blad m ed gotisk tex t, som
to rd e h a in g å tt i den sedan tre ttio å rig a krigets sista tid svenskägda
Codex argenteus. I sam band därm ed ventileras för första gång p å länge
en ra d förhållanden, som sam m anhänger m ed denna beröm da handskrift.
I sistn äm n d a k ap itel h a r väsentliga bidrag läm n ats av D om vikar Dr.
F ran z H affner. D e t är n ärm a st obegripligt, h u r e tt en stak a blad under
skiftan d e h ård a öden h a r k u n n a t bevaras sedan 1517, då d e t anses ha
kom m it till Speyer, och fram till v å ra dagar. Ä ven om m an inte delar
förf: s o p tim istisk a tro , a t t y tterlig are fragm ent skall k u n n a d y k a upp,
vill m an n atu rlig tv is g ärn a hoppas p å det. — D et skall f.ö. understrykas,
a t t Scardiglis arb ete över h u vud bygger p å hela d et bevarade gotiska
sp råk m aterialet, in te b a ra p å bibeltexterna.
Även om m an in te ö verallt vill in stäm m a m ed Scardigli — bl.a. synes
en del n y are rö n om skandinaviska språkförhållanden sam t om sp rå k ­
blan d n in g och d ialek tsp littrin g h a g å tt honom förbi — ä r fram ställningen
y tte rs t stim ulerande. D e tta gäller i sy nnerhet de k u ltu rh isto risk a resone­
m ang, som u tg ö r de v ik tig aste n y a inslagen. V iktiga är h ä r bl.a. de p a r­
tier, som sysslar m ed goternas förhållande till kelterna, sam t jäm förelserna
m ellan go tern as sp råk och religion och den scham anism , som ä r kän d från
flera av de folk, v ilk a någon tid m åste h a v a rit goternas grannar. Med
sto rt nöje läser m an den r ä t t utförliga och sa n t k ritisk a fram ställningen
av krim gotiskan. — Särdeles värdefulla ä r hänvisningarna till diskussions­
inlägg stam m an d e från an d ra k u ltu rk re tsa r än den germ anska; åtskilligt
d ä ra v to rd e v a ra alltfö r lite k ä n t och u tn y ttja t hos oss.
B. E.
*
Å r n a saga b isk u p s. Þ o rle ifu r H a u k sso n bjó til p re n tu n a r . C X I I + 2 0 7 s.
R e y k ja v ik 197 2 (S to fn u n A r n a M a g n ú ss o n a r). (S to fn u n A r n a M a g n u s­
so n a r á ís la n d i. R i t 2 .) Á rni Þ orláksson v a r biskop p å Skálholt 1271—
1298. I hans saga ägnas sto rt utry m m e å t skildringen av strider m ellan
honom och lekm än om kyrklig jordegendom . Sagan är bevarad i ca 40
han d sk rifter, av v ilka de viktigaste, AM 220 V I, fol., från m itten av
1300-talet, och den n åg o t yngre m en m er o m fattan d e AM 122 b, fol., är
b ev arad e en d ast i fragm ent. F rå n den senare h ärsta m m a r alla k än d a
versioner av sagan. M est b ety d an d e ä r de s.k. B -handskrifterna, som
huvudsakligen u tgöres av avskrifter av en n u förlorad avskrift av AM
122 b, fol., u tfö rd av B jörn Jönsson från Skarðsá. I en fyllig inledning
p resen terar u tg iv aren dessa och övriga h an d sk rifter och d isk u terar
också sagans u rsp ru n g so rt och tillkom sttid. D et är k a ra k te ristisk t för
sagan a t t den gör flitig t b ru k av skrivna källor. B l.a. refererar den å t ­
skilliga brev sk riv n a av biskopen, och utg iv aren förm odar a t t den som
h a r sk riv it sagan h a r h a ft tillgång till en brevbok som h a r förts p å Skålh o lt u n d er biskopens äm betstid. N aturligen leder d e tta fram till a t t sagan
1 6 — A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
238
S. Benson, B. Ej der och B. P am p
[6
också h a r sk riv its p å Skålholt. B eträffande tillk o m sttid en ä r a t t n o te ra
a t t biskopen själv vid e tt p a r tillfällen ty ck s h a tjä n s tg jo rt som inform ant.
U tg iv aren k o n kluderar a t t sagan h a r skrivits p å S kålholt un d er biskopens
tid där, antin g en av honom själv eller under hans överinsyn.
U tg åv a n baserar sig p å AM 122 b, fol., och den m indre AM 220 V I, fol.,
återges parallellt. F ö r de delar av sagan som saknas i den förra h a n d ­
sk riften g ru n d a r sig u tg å v a n huvudsakligen p å B -handskrifterna.
B. P .
B ib lio g ra p h y of O ld N o rse -Ic e la n d ic S tu d ie s 1972. 77 s. C openhagen 1 9 7 3
( T h e R o y a l L ib r a r y ) . F öreliggande årgång av B O N IS inleds av en essay
av professor George Jo h n sto n , O ttaw a, m ed tite ln T ran slatin g th e Sagas
in to English. Jo h n sto n g år u t från W illiam M orris’ H eim skringlaöversättn in g av år 1893 och m eddelar e tt a v sn itt av g ru n d te x te n och ö ver­
sättn in g en , v arefter h an gör vissa stu d ier i översättningens språk. I fö r­
gru n d en ställes ordval, o riginaltrohet och sp rå k ry tm . A vslutningsvis
behandlas problem , som är fö rb u n d n a m ed översättn in g en av skalde­
d ik ter.
S. B.
N jö rð u r N ja r ð v ik , I s la n d i fo rn tid en . E n ö versik t över den fo rn islä n d sk a
frista ten s h isto ria . 112 s. S tockh olm 197 3 (W a h lströ m & W id s tr a n d ).
N jö rð u r N jarð vik ä r filolog och litteratu rh isto rik er, h an h a r v a rit verksam
som lek to r i isländska vid u n iv ersiteten i G öteborg och L und. D en bok,
h an h a r sk riv it om d et fo rn tid a Islan d , är em ellertid icke e tt litte r a tu r­
h isto risk t u ta n h istoriskt arbete. U p p täc k tsfärd e r, sam fundsförhållanden,
religiösa och politiska grupperingar sam t orsakerna till fristaten s u n d e r­
gång stå r i cen trum för fram ställningen. N jö rð u r b e r ä tta r p å e tt låg m ält
och tilltalan d e sä tt, h an söker rensa u t m ycket av den n a tts tå n d n a
ro m an tik en kring d et gam la Island. J u s t genom sin n y k tra syn p å fristatstid e n s förhållanden k an h an ge fö ru tsä ttn in g a rn a för förståelsen av
d et sam hälle som fram b rag te en n ä ra nog enastående litte ra tu r. Men h an
överlåter å t an d ra a t t göra sam m anställningen m ellan andlig och m ateriell
k u ltu r.
S. B.
H a n s S ch ottm an n , D ie islä n d isch e M a rie n d ic h tu n g . U ntersu ch un gen zu r
volkssprach lich en M a rien d ich tu n g des M itte la lte rs. 5 8 8 s. M ü n ch en 19 7 3
(W ilh e m F in k V e rla g ). (M ü n c h n e r G erm an istisch e B eiträ g e. H era u sg e­
geben von W ern er B e tz u n d H e rm a n n K u n isc h . B a n d 9 .) I K u ltu rh isto risk t
lexikon för nordisk m edeltid k o n sta te ra r H ans B ekker-N ielsen 1966 a tt
n o rrön M ariadiktning än n u icke gjo rts till förem ål för e tt sam m an ­
h ängande litte ra tu rh isto risk t studium . D enna p åtala d e b rist h a r H ans
S ch o ttm an n sökt av h jälp a i en sto rt upplagd h ab ilitatio n ssk rift i ty sk
och nordisk filologi.
M edeltida folklig M ariadiktning stå r överallt i s ta rk t beroende a v den
latin sk a k y rkliga litte ra tu re n . E n in tressan t fråga ä r em ellertid v ilk a drag
den folkliga diktningen ö v erta r och vilka den a v stå r från a t t u tn y ttja .
F ö r Islan d s del kom pliceras bilden av a t t M ariadiktningen om edelbart
7]
L itteratu rk ro nika
239
kon fronteras m ed trad itio n en från skaldediktningen som kännetecknas
av speciella v e rsm å tt och e tt rik t m en delvis ste re o ty p t bildspråk, d et av
ken n in g ar fyllda språket.
I S ch o ttm an n s arb ete ges begreppet M ariadiktning e tt m y ck et s to rt
om fång. M unken E y steins arbete L ilja beredes sålunda e tt bety d an d e
utry m m e, m edan vissa tidigare forskare v a rit benägna a t t icke rä k n a
L ilja till den egentliga M ariadiktningen.
U try m m et tillå te r ty v ä rr icke a t t d et in tre ssa n ta a rb e te t h ä r upptages
till utförligare behandling.
S. B.
M . I . S te b lin -K a m e n s k ij , T h e S a g a M in d . T ra n sla te d b y K e n n e th H . Ober.
171 s. O dense 1 9 7 3 (O den se U n iv e r sity P r e s s ) . P rofessorn i L eningrad
M. I. S teblin-K am enskij h a r en d ast i begränsad u tsträck n in g publicerat
sina sk rifter p å e tt v ästeu ro p eisk t språk. D e t är d ärfö r u to m o rd en tlig t
tack n ä m lig t a t t hans M ir sa g i från 1971, d är h an ger sin helhetssyn p å
den isländska sagan, n u h a r publicerats i en stilistisk t synnerligen elegant
och lä ttlä s t översättn in g. »His book m u st lead to lively a n d pro fitab le
debate; an d o ur answ ers to questions like ‘W h a t is a saga, an d w hy?’ will
n ev er be q u ite th e sam e again», skriver P e te r F oote i e tt »editorial preface». D et ä r lä tt a t t in stäm m a i om döm et, eftersom n ä sta n v arje kapitel
in n eb är en rad ik al om värdering, sardoniskt och o ftast övertygande utförd,
av v a d vi tro r oss v e ta om sag alitteratu ren . E t t av de v ik tig a ste kapitlen
ä r b e titla t »W hat is truth?»; d är anlyseras sagatidens sanningsbegrepp p å
e tt s ä tt som leder fram till slutsatsen a t t d e t m esta som h a r sk riv its om
sagornas h isto ricite t ä r k la rt an ak ro n istisk t. K a p itle t »Can tim e be stable
a n d w h at is death?» k a sta r en n y och överraskande belysning över n o rd ­
b ornas ödestro. I d e t sista k ap itlet, »Is it w orthw hile to re tu rn from th e
o th er world?» a n k n y te r fö rfattare n till de n u tid a islänningarnas tro p å
och intresse för spöken och lå te r en m an från sagatiden å te ru p p s tå från
de döda. S pökets k o m m entarer till nutidens isländska m ateriella och
andliga k u ltu r sam t dess bedöm ning av den m oderna sagaforskningen
u tg ö r en in te b ara rolig u ta n också pedagogiskt m yck et lyckad läsning.
B. P.
D ie V in la n d sa g a s. A u sgew äh lte T ex te zu r E n tdecku n g A m e r ik a s durch d ie
W ik in g e r. M it A n m e rk u n g en u n d G lossar herausgegeben von E lse E bel. 83 s.
T ü b in g e n 1 9 7 3 ( M a x N ie m e y e r V e rla g ). Föreliggande a rb ete b e stå r fö rst
och främ st av en ed ition av de vik tig aste kap itlen av E iriks saga rau ð a
och G rcenlendinga saga, m ed tillhörande inledning. F ö r p a rtie rn a u r
E irik s saga h a r n y ttja ts te x te n i Skálholtsbók sådan den återges i Sven
B. F. Jan sso n s av h an d ling Sagorna om V inland (1944). G rœ nlendinga
saga är try c k t efter M atthias Þ órðarsons u tg å v a i íslen zk fo rn rit 4.
T ex te rn a fra m trä d e r i den norm aliserade gestalt, som ä r vanlig i läse­
böcker o.d. — D ä rtill kom m er en ra d hjälpm edel som fyller stö rre delen
a v den lilla boken. De är: förteckning över personnam n, d:o över o r t­
nam n , an m ärk n in g ar (huvudsakligen till enskilda ställen m en också av
allm ännare art), u tfö rlig t glossar; vidare finns e tt bihang »Sonstige
240
S. Benson, B. E jder och B. P am p
[8
Quellen zur E n td eck u n g A m erikas durch die W ikinger», n ågra kartsk isser
och en slä k tta v la sam t slutligen en litteratu rfö rteck n in g .
De te x te r, som härm ed i (väsentligen) pedagogiskt syfte ederas, ä r i all
sin k o rth e t b land de m est fantasieggande som den norröna litte ra tu re n
h ar a t t uppvisa. K ring m ånga v ik tig a detaljer i d et bakom liggande
h isto risk a skeendet h a r d e t förts m ycken diskussion. D enna ä r än n u h elt
visst in te av slu tad , åtm instone så v itt d et inte av norrm annen H . In g stad s
arkeologiska forskningar k an dragas defin itiv a slu tsatser (jfr a n m äl­
n in g ar av e tt p ar av In g stad s arb eten i A N F 76 [1961] s. 290 och 81
[1966] s. 314 f.). D et för ögonblicket senaste inlägget går u t p å a t t den i
inledningen om sorgsfullt diskuterade 1400-talskartan vore e tt falsifikat.
T an k ev äck an de är d et a t t k o n statera, a t t de vågspel n ästan u ta n m o t­
stycke, som dessa V inlandsfärder m åste h a v arit, i litte ra tu re n är b e­
han d lad e p å e tt så pass k n a p p t och delvis m o tstrid an d e sätt.
B erä tte lse rn a om nordbornas u p p tä c k t av V inland fö rtjä n a r a t t b e ­
g ru n d as och undersökas av n y a generationer av forskare, och dessa får
genom d en n a u tg åv a e tt g o tt hjälpm edel i händerna.
B. E.
*
O lav T . B e ito och In geborg Ho f f (u tg g .), F r å n o rsk m å lfø reg ra n sk in g .
XJtvalte u tg reiin g a r 19 0 8 — 1969. 447 s. O slo — B ergen — T ro m sø 1 9 7 3
( U n iversite tsfo rla g e t ). S y ftet m ed föreliggande antologi är a t t ge en ö v er­
blick över norsk dialektforskning efter Iv a r Aasen. D en tä n k ta läse­
k retsen ä r fram för allt norska sp råk stu d en ter. In n eh ållet utgöres av
tid ig are publicerade, o fta svåråtkom liga a rtik la r som är ordnade äm nes­
vis. O lav T. B eito inleder själv m ed en lärdom shistorisk överblick. D ä r­
efter kom m er a rtik la r om dialektindelning, exem pel p å överblickar över
större m ålom råden sam t undersökningar av äldre d ialektala förhållanden.
A n d ra äm n en som behandlas är yngre dialekter, lju d lära — inte över­
rask an d e fin n er m an h ä r de flesta bidragen — sam t form lära och syntax.
B oken to rd e p å e tt u tm ä rk t s ä tt fylla s itt syfte, m en d et skall inte fö r­
döljas a t t d e t både i Norge och Sverige d ärjä m te finns e tt s ta rk t behov av
m oderna särnationella m otsvarigheter till B røndum -N ielsens för sin tid
u tm ä rk ta D ialekter og D ialektforskning.
B. P.
B r y n ju lv B leken , R ik sm å l og m oderat bokm ål. E n sa m m en lig n en d e oversikt.
U tg itt a v D e t n orske a k a d e m i fo r sp ro g og littera tu r. 8 3 s. Oslo 19 7 3
(A sc h e h o u g ). Med term en rik sm å l avses i ovan n äm n d a arb ete den riks-
m ålsnorm som fastställs i R iksm ålsordlistan (en n y sådan är för n ä r­
v aran d e u n d er u tarb e tan d e, och fö rfattare n h a r i sto r u tsträck n in g k u n ­
n a t bygga p å den), m edan m oderat bokm ål sy ftar p å den m oderata v aria n ten
av den officiella rättsk riv n in g en för bokm ålet. Boken h a r som syfte a tt ge en
ö v ersik t över vilka elem ent i riksm ålet som icke är tillå tn a i bokm ålet eller
vilkas b ru k p å e tt eller a n n a t s ä tt ä r m er in sk rä n k t i bokm ålet. R edo­
görelsen o m fa tta r genus, substantivböjning, verbböjning, ad je k tiv ­
böjning, räk n eo rd sam t olika fonetiska skillnader (m onoftong—-diftong,
9J
L ittcratu rk rö n ik a
241
u — o, b— p etc.). Vidare skildras vissa grafiska skillnader m ellan de tv å
språk v a ria n te rn a .
E t t av slu tan d e register o m fa tta r fö rv ån an sv ärt nog en d a st a v s n itte t
om fonetiska skillnader. Visserligen k an m an som fö rfattare n p å p e k a r i
övriga fall le ta sig fram till e tt ak tu aliserat ord genom a t t a n v ä n d a in n e ­
hållsförteckningen, m en d e t förefaller innebära en onödig om väg, särsk ilt
för lin gvistiskt m indre förfarna läsare, vilket något in sk rän k er bokens
an v än d b arh et.
B.P.
B yg g esæ t til en fa g k ritik . E n a n a lyse a v E sp e n H a a v a rd sh o lm «M u n n e n e »
og D a g S o lsta d « Irr! Grønt!». 175 s. Oslo 1 9 7 3 (U n iv e rsite tsfo rla g e t ). V åren
1971 gavs en kurs i m odern norsk litte ra tu r för danska stu d e n te r p å
I n s titu tt for nordisk språk og litte ra tu r vid u n iv ersitetet i Oslo. B l.a.
ingick en sem inarieserie d ä r n yare norska rom aner diskuterades. A rb e te t
försiggick i sm ågrupper som fick h u v u d an sv a ret för p re sen tatio n och
analys av v a r sin rom an. K ursledare v a r O tto H ageberg, som n u h a r g e tt
u t re su lta te t av diskussionerna. Solstads rom an anlyseras i form av e tt
a n tal »papers» som fortlöpande skildrar diskussionen och d ä r de olika
deltag arn as relationer till v aran d ra ta r upp en hel del plats. A v s n itte t om
H aavardsholm s »Munnene» innehåller d ärjä m te en m er g en o m arb etad
g ru p p rap p o rt. B oken h a r s itt intresse in te b a ra för de litte rä ra a n a ­
lysernas skull u ta n också därför a t t m an får en god inblick i h u r d e t slag
av g ru p p arb ete g år till som d eltag arn a själva h ä v d a r är vida överlägset
d et d an sk a exam enssystem et.
B. P.
M a ttia s T ve ita n e, Om sp rå k fo rm og forelegg i S tren g leik a r. 5 5 s. B e rg e n —
O slo— T ro m sø 1 9 7 3 (U n iv e rsite tsfo rla g e t). (Å rb o k for U n iversitetet i B e rg e n ,
h u m a n istisk serie.) Med n am n et S trengleikar h ar m an b ru k a t b etec k n a
te x te n i U p p salah an d skriften De la G ardie 4— 7, d a te ra d till c:a 1270.
F rå n slu tet av kodexen stam m ar n ågra fragm ent, som h ar k o m m it a t t bli
AM 666 b, 4°. D en äld sta u tg åv an om besörjdes a v K e y se r och U nger 1850,
från vilka benäm ningen S trengleikar härrör. M est k ä n t h a r a rb e te t k anske
b liv it genom M. H æ gstads undersökningar sam t genom T veitanes faksim ileutgåva av 1972. — V erket b estår av ö v ersättn in g ar av en ra d fornfran sk a lais. I språkligt avseende företer den fornnorska te x te n en del
d isp ara ta drag, som T veitane studerar: u-om ljud, vokalharm oni, den
reflexiva verbalform en, anföringsverb vid repliker, paleografiska k a ra k ­
te ristik a sam t »en del gram m atiske forhold»; slutligen sam lar förf. sig till
en översikt över sp rå k et i v a r enskild berättelse. R e su lta te t blir, a t t den
föreliggande tex ten s tillkom sthistoria m åste v ara r ä t t kom plicerad, m er
än m an tidigare fö reställt sig. S pråkliga k riterier lå te r oss förm oda fö r­
lorade äldre led av n åg o t olika k a ra k tä r, fördelade p å öst- och v ä stn o rsk a
hu v u d ty p er. H u r m an i detalj skall u p p fa tta verkets tillblivelse och tid i­
gare öden ä r ovisst: flera skrivare m ed varierande sp rå k b ru k synes h a
sam v erk at, m en h u ru v id a d e t hela y tte rs t går tillb ak a p å en en d a ö v er­
sä tta re torde åtm in sto n e f.n. inte k u n n a avgöras.
B. E .
242
S. Benson, B. Ejdei' och B. P am p
[10
L a rs A lfvegren , S k r iv så här. R å d , regler och rek o m m en d a tio n er i sp rå k lig a
frågor. 142 s. S tockh olm 19 7 3 ( A lm q v is t & W ik s e ll). R e k to rn vid J o u rn a ­
listhögskolan i G öteborg docent L ars A lfvegren ger h ä r rå d i konsten a tt
skriva svenska, rik ta d e till journalister och an d ra som o fta h a r a t t syssla
m ed skriftlig fram ställning. B oken ä r indelad i tre h u v u d av sn itt, som
v a r t och e tt avslutas m ed litteratu rh än v isn in g ar. D e t fö rsta b ehandlar
skrivtecken, stor och liten begynnelsebokstav sam t stavning. I d et an d ra
d isk u teras olika problem i anslutning till ordklasserna; d et ligger i sakens
n a tu r a t t m orfologiska frågor h ä r få r sto rt utry m m e. D en tre d je och
m est heterogena avdelningen ta r u p p olika slags m odeord. V idare a v ­
h andlas d är åtskilliga stilistiska figurer sam t kanslispråket. Som i alla
böcker av n o rm ativ k a ra k tä r h ar d et inte g å tt a t t und v ik a en viss su b jek ­
tiv ite t, m en A lfvegren h a r g å tt försiktigt fram , och de flesta sp råk v ård are
to rd e v a ra ense m ed honom i hans om döm en. Dock förefaller d et som om
fö rfattare n h a r v isa t en väl stor räd sla för v ad h an m ed e tt v ärd eran d e
u ttry c k kallar m odeord.
B. P.
R ich a rd B roberg, S p rå k - och k u ltu rgrän ser i V ä rm la n d . 1 5 9 s., 18 kartor.
U p p sa la 197 3 (S v e n sk a la n d sm å l och sven sk t fo lk liv. B . 6 7 ) . V ärm land är
språkligt och etnologiskt e tt »snårigt» landskap. D e t h ar av ålder v a rit
n ä ra k n u te t till den östnorska k u ltu rsfären och till ö stra N orges politiska
m ak tcen tru m . I förhållande till V ästergötland h a r d e t alltsedan k u ltu ren s
gryning v a rit m o ttag an d e p a rt. Och i förhållandevis sen tid h a r östra
V ärm land rö n t sta rk p åv erk an av Bergslagens b ru k sk u ltu r, ja östra
V ärm land k an sägas v a ra en del av Bergslagen.
R ich ard B roberg, själv värm länning, dialektolog och etnolog, teck n a r i
s itt arb ete Språk- och k u ltu rg rän ser i V ärm land en k la r bild av h u r d et
kom plicerade läget u p p s tå tt. Genom sin historiska syn p å företeelserna
k an h an red a u t huv u d lin jern a i utvecklingen och influenserna. I fram ­
ställning fogar han in lärdom shistoriska u tred n in g ar, som v isar h u r k u n ­
skapen om V ärm lands dialekter och k u ltu r v u x it fram och h u r äldre
forskares re su lta t skall förstås och bedöm as. A rb e tet är en syntes av
m ycket hög klass.
S. B.
U lrik E rik sso n , Å selesven sk a . 2. M å lu tjä m n in g . M o d eller för a n a ly s och
syn tes m ed tillä m p n in g a r . 255 s. L u n d 197 3 (S tu d e n tlitte ra tu r ). (L u n d a stu d ie r i n o rd isk sp rå k v ete n sk a p . S erie A . N r 2 4 .) F ö rsta delen av U lrik
E rikssons sto ra arb ete om m ålet i Åsele utk o m 1971 och anm äldes i A N F
87: 234. D en n u föreliggande an d ra delen ägnas, såsom av u n d ertiteln
fram går, å t undersökningen av m ålutjäm ningen, v arv id de därm ed för­
knippade teo retiska och p ra k tisk a problem en ställs i förgrunden. Förf.
arb e ta r m ed k ategorierna äld rem å l ( Ä) , h ögsvenska (H ) och m ellanstadiet
yn g rem å l ( Y ). V arje ordenhet system bestäm s i relation till de system , som
dessa m ålstad ier eller kom binationer d ärav bildar.
Som k o n k ret re su lta t fin n er förf., a t t rö tte rn a lä tta re u tjäm n as än
ändelserna, och vidare a t t utjäm n in g en lä tta re d ra b b a r vokalism en än
konso n an tism en.
11]
L itteratu rk rö n ik a
243
A rb etets an d ra del ligger p å sam m a höga nivå som de teo retisk a delarna
av fö rsta delen. Som h elhet är v erk et svårtillgängligt m en såväl språkte o re tis k t som språkpsykologiskt värdefullt och givande. Som specim en
fö r d o k to rsg rad tillerkändes d et högsta vitsord.
S. B.
F r å n B o rå s och Å s h ärad p å 1 7 00-talet a v C a r l-M a rtin B e rg stra n d . 2 5 4 s.
Säff l e 1 9 73. Föreliggande volym , v ars upphovsm an blygsam t nog in te
h ar an g iv it sig som dess fö rfattare , innehåller 47 k o rtare k ap itel jäm te
inledning, personförteckning sam t ord- och sakregister. Ås h ä ra d u tgör
om råd et m ellan städ ern a B orås och U lriceham n, och dess dom böcker,
som u tg ö r k ällorna till a rb etet, är i s to rt s e tt bevarade sedan 1610. F ra m ­
ställningen ä r o rdnad så a t t de fö rsta k ap itlen h an d lar om höga ting:
H ä ra d e ts sigill, P å tin g et och N äm ndem ännen. Sedan g år d et hela skalan
u te fte r för a t t slu ta m ed G etter, Gäss och höns, H u n d a r sam t J a k t p å
ro v d ju r i Ås h ärad . In n e h ållet ä r v a lt u r dom böckerna m ed säker h an d
och säk e rt sinne för både d e t k arak teristisk a och d et färgrika. M an läser
d ärfö r boken m ed s to rt nöje och god behållning. Ä ven en n åg o t bredare
p u b lik to rd e kom m a a t t u p p s k a tta arb etet. D et skall em ellertid anm ärkas,
a t t fram ställningsform en in ta r en in te n ärm are preciserbar m ellanställning
m ellan originaldokum entens och utgivarens, v arfö r boken icke är a n v ä n d ­
b a r för filologiska syften. I någon liten m ån m otverkas d e tta förhållande
a v ord- och sakregistret, som — sträck an d e sig från aga till ö versvä m n in g
— ger en viss ledning.
B. E.
B en g t H olm berg, D et ta la d e ordet. H a n d b o k i m u n tlig fra m stä lln in g . 1 5 7 s.
L u n d 1 9 7 3 (C . W . K . G leeru p B o k fö rla g ) . (S k r ifte r u tg ivn a genom S v e n sk ­
lä rarfören in gen . 1 4 7 .) B engt H olm bergs han d b o k ä r avsedd a t t an v än d as
i postgym nasial u tb ild n ing och vid självstudier. D en rym m er tv å h u v u d ­
a v sn itt. D et fö rra b eh an d lar talfu n k tio n er, talu tv eck lin g och ta lu p p ­
fo stra n och ger den teo retisk a bakgrunden till d et senare. D e tta b eh an d lar
i sin tu r olika ty p e r av m untlig fram ställning såsom föredrag, ta l och
sam tal. D et senare a v s n itte t rym m er e tt fylligt exem pelm aterial u r
au te n tisk a inspelningar. F ö rf:s egna anlyser av exem plen ä r skickligt
g jo rd a och stim u lerar till efterföljd.
S. B.
F r id o lf Isberg, S u p p le m e n t till G. D a n e lls O rdbok över N u ck ö m å let. 1: A —L .
2: M — Ö. 3 8 5 s. U p p sa la 19 7 0 ( A B L u n d e q u istsk a b o k h a n d eln ). ( A c ta
A c a d e m ia e R egiae G u sta vi A d o lp h i X L V I I . ) I inledningen till s itt arb ete
O rdbok över N ucköm ålet (1951) n äm n er G ideon D anell särskilt tv å
in fo rm an ter och m ed arb etare, agronom en F rid o lf Isberg och m agistern
E d v in L agm an. Isberg, som alltsedan sin tid ig a ungdom trä g e t g jo rt
estlan d ssv en sk a dialektologiska och etnologiska uppteckningar, fram ­
lägger n u e tt eget su pplem ent till D anells ordbok. Isbergs ordm aterial
ä r ungefärligen lika s to rt som D anells och a rtik la rn a är uppbyggda efter
väsentligen sam m a mall. B land nytillkom m et m aterial n o tera r m an m ed
tac k sa m h e t den sto ra m ängden ortn am n . V idare ä r a t t lägga m ärke till
244
S. Benson, B. Ej der och B. Panrp
[12
d e t rik a u rv alet av sam m an sättn in g ar och avledningar. De m ånga
histo risk a och etnologiska notiserna gör ordboken m ycket levande.
E d v in Lagm an, nu m era docent och universitetslektor, h a r b itr ä tt i den
tek n isk a utform ningen av a rtik la rn a sam t stä llt s itt eget rik a k u n n an d e
om d ialek t och folkliv till fö rfattare n s förfogande.
S. B.
T u re J o h a n n isso n , E tt sp rå k lig t sign alem en t. V I I I + 5 4 0 s. + 16 dub-bel
s id ig a p l. S tockh olm 197 3 ( A lm q v is t & W ik s e ll). (N o r d is tic a O othoburgensia.
6 .) Å r 1953 b e rä tta d e alla Sveriges tid n in g ar om den uppseendeväckande
rä tte g ån g en i U ppsala m ot biskop D ick H elander. D e t gällde upphovsm an n ask ap et till en m ängd anonym a m askinskrivna brev, i vilka vissa
av H: s främ sta m ed täv lare vid d e t stu n d an d e biskopsvalet i S trän g n äs
kritiserades och m o tarb etad es. Som språkliga ex p erter vid stu d iet av
breven an litade åklagarsidan professorerna E rik W ellander och T ure
Johannisson, av vilk a den senare efter h an d övertog hela bördan. Om alla
faser m edräknas, höll rä tteg ån g en p å i e tt decennium . F rå n b ö rjan e n ­
b a rt m ed av sik ten a t t fram lägga språkvetenskapens syn p å problem et
u ta rb e ta d e Jo h an n isso n efter h an d sin argum entering allt noggrannare
och utförligare, och lån g t efter d e t affären form ellt v a r u tag erad h a r
granskningen nu kom m it i bokform , s ta rk t u tv id g ad och väl p u tsad .
R e su lta te t är d et sam m a som d et hela tid en h a r v arit: D ick H elander h a r
skriv it de diskuterade breven. I en m ening kom m er boken alltför sent:
d et h ar efter 1953 v ä x t u p p en generation svenskar, som in te t m inns av
den d ram atisk a rättegången. Å an d ra sidan är de m ånga gångna åren av
en flitig vetenskapsm ans liv d et höga pris som m åste b etalas för so litt
underbyggda och väl form ulerade rön av d e tta slag. Och a rb e te t är fö r­
visso in te förgäves. M an hade tidigare erfarenheter av fö rfattarb e stä m ningar en d ast p å äldre m aterial, en om ständighet som i någon m ån kom
till synes vid u tm ä ta n d e och m otiverande av straffet i m ålet. E n sådan
lucka finns n u inte längre: Johannissons arbete är en hel h an d b o k i d e tta
sv åra äm ne, m ed undersökningar av e tt s to rt so rtim en t av delproblem ,
m ed strin g en ta resonem ang och välform ulerade slutsatser. B redden u te ­
slu ter inte a t t y tterlig are sy n p u n k ter skulle k u n n a anläggas, om i en
fram tid e tt b esläk ta t ärende skulle k rä v a sin behandling. L ikväl to rd e
d et för m ånga oinvigda v ara en överraskning, a t t n u tid a sk riftsp råk kan
lån a sig till en så m ångförgrenad undersökning m ed så e x a k ta re su ltat.
D e t understrykes dock i boken, a t t H elanders språk, k ä n t genom en
m ängd try c k ta skrifter, ä r ganska säreget, ibland i dålig m ening, för a t t
h ärrö ra från en lärd person. D e tta u n d e rlä tta r studiet.
Med en icke obetydlig skärpa v än d er sig Johannisson m ot d eltagare i
d eb atten , som p å vacklande g runder h a r fram fö rt an d ra m eningar b e ­
träffan d e de anonym a brevens ursprung. D elvis går d et in te a t t gendriva
dessa an d ra m eningar, som Johannisson själv fram håller, m en i den belys­
ning, som h ä r skänkes dem , te r de sig efter han d allt m er isolerade, a t t
in te säga konstruerade. De k an inte bilda underlag för någon an n an åsik t
i fö rfattarfråg an . P ik a n t nog a rb e ta r Johannisson m ed e tt sto rt jä m ­
förelsem aterial h ä m ta t från sam tid a teologisk fa ck litteratu r, m en d et
fram går tro ts likheten i äm nesval ä n d å m ed all önskvärd k larh et, a t t en
13]
L itteratu rk rö n ik a
245
såd an inte m edför en enhetlig språkform , som skulle allvarligt försvåra
undersökningen.
P roblem et H elander hade och h a r m ånga sidor, delvis d ju p t tragiska,
m en från språklig u tg ån g sp u n k t k an m an in te kom m a till a n d ra slu t­
re s u lta t ån dem som h ä r redovisas.
B. E.
M o n ika M innhagen, Bondens bostad. E n studie rörande boningslängans
form, funktion och förändring i sydöstra Skåne. 161 s. L u n d 1973 ( C. W. K .
Gleerup). (Skrifter från Folklivsarkivet i L und. 15.) F ö rfa tta rin n a n h a r
»valt a tt stu d era b ondgårdarnas b ostäder v ad b eträ ffa r deras förändring
i utform ning och funktion» (s. 9). F orskningshistoriken b ö rjar m ed Linnés
redogörelse för hans sk ånska resa 1749. E t t sto rt, fö ru t m estadels o u t­
n y ttja t källm aterial h a r k u n n a t läggas till grund för undersökningen, som
o m fa tta r Albo, In gelstads och J ä rre s ta d s härader. F ram ställn in g en är
indelad i k ap itel om G årdsanläggningen, B yggnadsm aterial, R um senh eter, Planlösningar, F örändringens b ak g ru n d sam t en sam m an fattan d e
S yntes. E n Zusam m enfassung skall k u n n a b ä ra re su ltate n vidare om ­
kring. Med sin v ack ra u tsty rsel gör boken e tt y tte rs t tilltalan d e intryck.
F rå n språklig sy n p u n k t är a t t beklaga, a t t den term inologiska sidan h ar
äg n a ts ringa up p m ärk sam het. L ikväl k an boken nog också göra ord-ochsak-forskningen goda tjä n ste r.
B. E.
Ordbok över Umemålet av Pehr Stenberg (1804). Utgiven med inledning och
kommentar av Gusten W idm ark. 2. Kom m entar. 112 s., 4 kartor. Uppsala
1973 ( A B Lundequistska bokhandeln). ( Skrifter utgivna genom Landsm ålsoch folkminnesarkivet i Uppsala. Ser. A : 122.) Inlednings- och te x tb a n d e t
av O rdbok över U m em ålet utk o m 1966; nu föreligger den sp rå k v eten ­
skapliga kom m entaren. (B eträffande te x tb a n d e t, se A N F 82: 289.) U t­
givaren, arkivarie G usten W idm ark, h a r u tfo rm a t sin k o m m en tar så, a tt
den tillsam m ans m ed inlednings- och te x tb a n d e t utg ör en akadem isk a v ­
handling för vinnande av filosofie doktorsgrad.
K o m m en tarb an d et o m fa tta r fy ra kapitel. Av dessa ägnas d e t fö rsta
å t accent och k v a n tite t, d et an d ra å t sp råk lju d (vokaler och konsonanter),
d e t tred je å t form läran och d et fjä rd e å t ordförrådet. D et av slu tan d e
k a p itle t innehåller ordstudier.
G usten W idm ark visar bl.a., a t t um em ålet fö rän d rats re la tiv t lite t
u n d er den långa tid som fö rflu tit sedan Stenberg sam lade och nedskrev
s itt m aterial. F ö rän d rin g arn a h a r främ st d ra b b a t accent och k v a n tite t.
F ö rf. k o n statera r a t t Stenbergs um em ål i fråga om accent och k v a n tite t
v isar större lik h eter m ed m ålet i N ordm aling än v ad d et n u tid a m ålet
gör.
S. B.
M a j Reinham m ar, Om dativ i svenska och norska dialekter. 1. D ativ vid
verb. 273 s. Uppsala 1973 (A lm qvist & W iksell inform ationsindustri A B ) .
(A cta Academiae Regiae Gustavi Adolphi. L I I I . Studier till en svensk
dialektgeografisk atlas. Utgivna av N atan Lindqvist f och Lennart Moberg.
6.) Maj R einham m ars doktorsavhandling beh an d lar e tt v ik tig t m en hit17
A R K IV FÖ R N O R D IS K FIL O L O G I L X X X I X
246
S. Benson, B. E jd er och B. P am p
[14
tills föga b eh an d lat om råde inom nordisk d ialek tsy n tax , näm ligen före­
ko m sten av levande d ativ . F örf. ger först en översiktlig bild av dativens
u tb red n in g i svenska och norska dialekter och g ranskar d ärefter dativens
form ella kriterier. H uvuddelen av avhandlingen ägnas, som a v h a n d ­
lingens titel anger, d ativ en vid verb, m edan undersökningen av d ativ vid
a d je k tiv och efter preposition ställs p å fram tiden.
Förf. gör en gruppering av de verb som åtföljs av d a tiv och finner
d ärv id a t t m an främ st k an skilja m ellan egentlig d a tiv och in stru m en tal
d ativ . V erbm aterialet ordnas alfab etisk t och diskuteras d ärefter närm are
u r skilda sy n p u n k ter, främ st sem antiska.
A v speciellt intresse är förf: s u tred n in g om dativens försvinnande som
form kategori och som funktionskategori. D ativ en e rsä tts i vissa fall av
ack u sativ eller prep o sitio n su ttry ck i m ål som b e v a ra t d ativ en som
form kategori. D en egentliga d ativ en är m era resisten t än den in stru m en ­
ta la och d ativ en behålles lä tta re vid personliga än sakliga objekt. D en
bild av d ativens fun k tio n er som dialekterna ger, k o m p letterar de äldre
källornas vittn esbörd.
K a rtm a te ria le t illu strerar fram ställningen p å e tt enkelt och lättö v er skådligt sä tt.
S. B.
A lb ert S a n d k lef, A llm o g esjö fa rt p å S veriges vä stk u st 157 5 — 1850. 927 s.,
8 p l., 8 d iagram . L u n d 1 9 7 3 ( C . W . K . G lee ru p ). ( In s titu te t för vä stsven sk
k u ltu rforskn in g. S k rifte r. 1 0 .) D en svenska bondeseglationen erbjuder
e tt rik t forskningsfält. F ö r näringslivet un d er 1600-, 1700- och 1800-talet
spelade allm ogesjöfarten en b ety d an d e roll. F ö r v ästk u sten s del faller
sto rh etstid en u n d er 1600- och 1700-talen, m edan exem pelvis den skånska
och blekingska seglationen synes kulm inera un d er 1800-talet.
I a rb e te t A llm ogesjöfart p å Sveriges v ä stk u st redovisar A lbert S and­
k lef re su lta te t av e tt livs forskningar p å om rådet. F ö rf:s grepp p å
äm n et är okonventionellt och h an nalkas d e t från flera olika u tgångs­
p u n k ter, undersökningen är i ordets b ä sta m ening tvärvetenskaplig.
E konom isk historia, personhistoria och etnologi vävs sam m an och e tt
rik t nam n m aterial b ju d er även filologen en in tressan t läsning. Som helhet
u tg ö r d et rik t illustrerade v erk et e tt m onum ent över en svunnen k ultur.
S. B.
E bba S elen iu s, V ä stn y lä n d sk ordaccent. 261 s. + 3 8 spektrogram . H e lsin g ­
fors 197 2 (S v e n sk a littera tu rsä llsk a p e t i F in la n d ) . (S tu d ie r i n o rd isk
filologi u tg ivn a genom O lav A h lbäck. F e m tio n io n d e bandet. S k r ifte r u tg ivn a
a v S ven sk a littera tu rsä llsk a p e t i F in la n d . N r 4 5 1 .) A ccenten i fin lan d s­
svenskan h a r b liv it förem ål för skiftande om döm en. Även i re la tiv t n y u t­
kom na arb eten k an m an fin n a p åståenden om a t t m an d ä r sak n a r opposi­
tio n m ellan g rav och a k u t accent, d e tta tro ts a t t finlandssvenska d ia­
lektologer sedan länge h a r v a rit p å d et k lara m ed a t t oppositionen finns
k v a r i v ästn y län d sk an . E b b a Selenius’ arb ete är en noggrann genom gång
av v ästn y län d sk ordaccent, m ed h u v u d in tresset in rik ta t p å S nappertunam ålet, en genom gång som berör in te b a ra den m usikaliska u ta n också
15]
L itteratu rk rö n ik a
247
den dy n am isk a accenten. F ö rfa tta rin n a n fin n er a t t d et o tv iv elak tig t
fin n s en opposition m ellan grav och a k u t accent i undersökningsom rådet
och a t t d en n a opposition h a r en fonem atisk funktion. M ot b ak grunden av
den u tp lån ad e oppositionen i an d ra finlandssvenska m ål fra m stå r d e tta
givetvis som en arkaism i d e t även i övrigt ganska ålderdom liga m ålet. E n
an n a n arkaism ä r tryckfördelningen: d et visar sig bl.a. a t t efterledsbebetoning är väl bibehållen i v ästn y län d sk an .
D en m y ck et om sorgsfulla undersökningen av v ästn y län d sk an kom ­
p lettera s o fta av redogörelser för m otsvarande företeelser p å svensk b o t­
ten . D å u p p g iftern a om rikssvenska dialek tala förhållanden i sto r u t ­
sträck n in g h a r h ä m ta ts e n b a rt från try c k ta källor k an de ib lan d få en
n åg o t nyckfull geografisk fördelning.
B. P.
S v e n sk a a k a d em ien s o rd lista över sven sk a sp rå k et. 1 0 u p p la g a n . 6 1 6 s.
S tockh olm 1 9 7 3 ( P . A . N o rste d t & sön ers fö rla g ). Å tto n d e u p p lag an av
SAOL kom u t 1923. Dess ortografi h a r v a rit m önsterbildande för d et
sen aste halvseklets svenska skriftspråk. N ionde upplagan som kom 1950
k än n eteck n ad es av en ökad tolerans i rä ttsk riv n in g sfråg o r — olika
stav n in g ar av sam m a ord accepterades i ökad u tsträck n in g — och d ä r­
jä m te av en sta rk ansvällning av o rd sk atten . U nder de senaste decen­
niern a h a r d et svenska o rdförrådet v u x it stark a re än kanske någonsin
tid ig are. R ed ak tio n en för den n y a upplagan h a r m åst rensa s ta rk t bland
fö råld rad e ord, b land sam m an sättn in g ar och b land fack term er för a tt
k u n n a hålla o rd listan inom rim ligt form at. O rdförrådet av v ik er h ä ri­
genom ganska s ta rk t från den förra upplagans, därem ot k v a rstå r g ru n ­
dern a för o rtografien oförändrade.
S.B.
S v e n sk a stu d ie r frå n r u n tid till n u tid tillä g n a d e C a rl I v a r S täh le p å 6 0-årsdagen den 27 j u l i 1973. 2 5 0 s. S tockh olm 1 9 7 3 (E sse lte s tu d iu m ). (S k r ifte r
u tg iv n a a v N ä m n d e n för sven sk sp rå k v å rd . 4 8 .) F estsk riften till Carl Iv a r
S tåh le spänner, såsom dess tite l anger, över hela d e t svenska språkets
histo ria. R u n sk rifts- och ortn am n sto lk n in g ar m ark erar gränsen b a k å t i
tid en , stu d ier i n u sv en sk t u tta l och nusvenska u ttalsn o rm er av slu tar
boken. H ä r em ellan kom m er bl.a. n åg ra a rtik la r av m era språkteoretisk
a r t. E t t uppfriskande inslag i den höglärda festskriften u tgör P e r A nders
F og elström s kåseri »Något om n am n p å Söder. L iten ra p p o rt från N ä m n ­
d e n fö r svensk språkvanvård».
S.B.
U lf T elem a n , M a ria n n e F orkn er, H a n s M itse ll, B a rb ro M o lin , I n g r id
W ik m a n , Å tta texter u r D agen s N yh ete r. E n läsbarhetsstu die. 78 s. + 7 b i­
la g o r + I I I . L u n d 1 9 7 3 (I n s titu tio n e n för n o rd isk a s p r å k ) . (M ed d e la n d e n
frå n A v d eln in g en för tillä m p a d n o rd isk sp rå k v ete n sk a p 1 1 .) P å u p p d ra g av
D agens N y h eter och u n d er ledning av num era professor U lf T elem an h ar
e t t a n ta l treb ety g s- och D 2-studenter vid L unds universitets in stitu tio n
fö r n o rdiska sp råk u n d ersö k t olika s ä tt a t t m ä ta läsb arh et sa m t olika
sp råk lig a fa k to rer som p å v e rk ar denna. D et p ra k tisk a re su lta te t av
undersökningen ä r kanske in te så s to rt eftersom denna m y n n ar u t i a t t
248
S. Benson, B. Ej der och B. Pam p
[16
den a v C. H . B jörnsson fram tag n a m etoden för m ätning av läsb arh et,
lix-m etoden, fo rtfaran d e är an v än d b ar, m en d et h in d ra r in te a t t den
sp råk v eten sk ap lig t m ycket avancerade fram ställningen innehåller å t ­
skilligt av principiellt och m etodologiskt intresse.
I sin y ttre u tform ning lider boken av vissa b rister. D en är stencilerad,
v ilk et i och för sig in te behöver v ara något fel, m en på en del sidor ä r
färg en så blek a t t läsligheten blir lidande.
B. P.
O lof T h orell, S ven sk g ra m m a tik . 302 s. S tockh olm 1 9 7 3 ( E sselte S tu d iu m
A B ) . (S c a n d in a v ia n U n iv e r sity B o o k s .) D et finns n atu rlig tv is red an
m ån g a böcker kallade Svensk gram m atik. Men m ånga av dem ä r m ycket
elem en tära, m ånga beh an d lar en d ast som liga sidor av svenska sp råk et,
och n ä s ta n alla är de m er eller m indre gam la. D en härm ed an m äld a är till
sto r del e tt originalarbete, g ru n d a t p å förf:s egna sam lingar och fram ­
s tä llt m ed h jälp av m odern språkvetenskaps b e tra k telsesätt och term in o ­
logi. I fö ro rd et d ek larerar Thorell s itt b ru k av D iderichsens g ram m atisk a
m odeller. Boken anges v a ra avsedd a t t an v än d as som »lärobok vid
u n iv ersitetsu n d ervisningen i nordiska språk och svenska, gru n d k u rser
och påbyggnadskurser».
M odersm ålets g ram m atik är icke någon hobbyvetenskap för am atö rer.
Om d en n a v ik tiga reservation göres, vågar m an säga, a t t Thorells arb ete
läm p ar sig också för an d ra k re tsa r än dem d e t d irek t adresserar sig till.
D et ä r an g en äm t a t t k o n statera , a t t förf. h a r ta g it m ånga goda grepp p å
d et förvisso svårbem ästrade m aterialet och fu n n it m ånga träffan d e fo rm u ­
leringar. M an gläder sig å t a t t också sådana tin g som satsfogning, m enings­
b y g g n ad etc. h ar b liv it behandlade.
B oken innehåller en litteratu rfö rte ck n in g sam t e tt m ycket a n v ä n d b a rt
sak reg ister och e tt d:o ordregister.
B. E.
N i l s U th orn , Å k e T h u lstru p , S tu re A llé n , T re u p p sa tse r om sta v n in g . 55 s.
L u n d 1 9 7 3 ( S tu d e n tlitte ra tu r) . ( O rd och stil. S p rå k v å rd ssa m fu n d e ts sk rifter.
5 .) I den fö rsta up p satsen d ra r lektor U th o rn i h ärn ad m ot d et enligt hans
m ening ö v erdrivna b ru k e t av bokstaven ä i svensk orto g rafi i allm än h et
och i svenska o rtn am n i synnerhet. H a n förordar a t t b o k stav sty p ern a ä
och ö skall b y tas u t om ce och ø i svenskan och a tt k o rt e/ä-ljud n o rm alt
skall teck n a s m ed e. U th o rn s polem iska fram ställning, som rym m er m ånga
goda poänger, snedvrides i ortnam nsfrågor av a t t h an uppenbarligen
ä r okunnig om den rådgivande verksam het i nam nregleringsfrågor som
b ed rev s a v K ungl. ortnam nskom m issionen och som n u bedrivs av o rt­
nam n sark iv en , speciellt o rtn am n sark iv et i U ppsala. (A nm älaren ä r ense
m ed förf. om a t t de rådgivande instan sern a i U ppsala stundom fö ro rd at
stav n in g m ed ä, d är e hade v a rit m era m otiverat, se därom Sydsvenska
o rtn am n ssällsk apets årssk rift 1971: 73 ff.) L ikaså ty ck s U th o rn v a ra
okunnig om vilka m yndigheter som ä r beslutande i nam nfrågor. D r
T h u lstru p b eh an d lar ^'e-ljudets stavning i lånord i svenskan och an slu ter
sig v äsentligen till Carl Sigfrid L indstam s reform förslag i N ordisk r ä t t ­
stav n in g . E n lig t d e tta skulle bl.a. skrivningen s j kom m a till ökad an-
17]
L itteratu rk rö n ik a
249
vändning i svenskan. Professor Allén fram häver i sin up p sats, som b är
den lapidariska tite ln S tavning, behovet av e tt k la rt u tfo rm a t teo re tisk t
underlag för sp rå k v ård sarb etet över h u v u d tag et. Med en fyndig form u­
lering ta la r h an om a t t k ä rn p u n k te n i sp rå k v ård sarb etet är »den d y n a ­
m iska asp ek ten p å stru k tu re n s konsolidering». H a n efterlyser en öppen
principdiskussion av såväl stavningsfrågor som an d ra språkvårdsproblem
»inom ram en för e tt gem ensam t mål: en varsam förvaltning av sp råk ­
normen».
S. B.
M a ts W esterbergs L efvern es B e sk rifn in g . U tgiven och kom m enterad a v
M a g d a le n a H ellq u ist. 5 6 s. V ästerås 19 7 3 ( S tifts - och la n d sb ib lio tek e t).
( A c ta B iblioth ecœ A r o sie n sis. V I I . ) M ats W esterberg föddes 1691 i B y
socken i D alarna. H an s studiegång av b rö ts u pprepade gånger och h an
förde tid v is en v ag abonderande tillvaro. H a n inskrevs i V ästerås gym ­
nasium 1721 v id 30 års ålder och ty ck s h a b ed riv it oregelbundna studier
d ä r fram till 1733, d å h a n vid 42 års ålder im m atrikulerades vid ak a d e­
m ien i U ppsala, d är h an dock aldrig ty ck s h a ta g it någon exam en. Sin
brokiga levnads saga skrev h an 1734 och den h a r till v å ra d ag ar b ev a rats
i n åg ra av sk rifter. D essa h a r nu u tg iv its m ed inledning sam t språklig och
saklig k o m m en tar av M agdalena H ellquist i en liten tilltalan d e volym .
V ad som gör b erättelsen in tressan t ä r i lika hög g rad sp rå k et som inne­
hållet. D et ä r e tt säreget livsöde som m öter i tex ten , även om sanningen
kanske ibland s tå r i sk ym undan. S p råk et ä r i vissa stycken arkaiserande
och de bibliska allusionerna är m ånga. Men sam tid ig t är te x te n genom p y rd av slang och vulgarism er, och p å denna p u n k t är den i viss m ån
unik. M an k an föreställa sig a t t fö rfa tta re n gjorde lycka m ed högläsning
p å stu d en tly o r u r sina m em oarer; förekom sten av tv å av v a ra n d ra obe­
roende av sk rifter v ittn a r om m em oarernas p o p u laritet.
S. B.
G un W id m a rk , O m u tta l och u tta lsn o rm e rin g . 103 s .L u n d 1 9 7 2 ( S tu d e n tlitte ra ­
tu r ). ( O rd och stil. S p rå k v å rd ssa m fu n dets sk rifter. 4 .) O rdet »uttalsnorm ering»
i tite ln p å d e tta arb ete s tå r i sam band m ed d et faktum , a t t svenska språkets
u tta l v arierar r ä tt s ta rk t. V ariationerna b e tra k ta s i viss u tsträck n in g
som m indre önsk v ärd a och bör i princip avlägsnas. De konkurrerande
u tta le n k an v ara av olika ålder, k an h a olika geografisk u tbredning och
h a r dessutom ej sällan olika social förankring. B oken sysslar alltså helt
m ed v ad m an h a r k alla t d e t talad e sp råk ets p o std ialek tala stadium , även
om — givetvis — underliggande dialekter i vissa avseenden slår igenom.
B ä st rep resen te rat i boken är sp rå k et i M ellansverige. H ögst in tressan ta
ä r fram ställn in g arn a av »uttalsnorm ering» i äldre tid , inte m inst n ä r d et
gäller lånord, jäm fö rd m ed m otsvarande i nutiden. B elysande olikheter
fra m trä d e r vid en jäm förelse m ed de i dag k u ra n ta åskådningarna. U p p ­
fa ttn in g en om den rik tig a behandlingen av såd a n t sp råk sto ff h a r m ed
an d ra ord fö rsk ju tit sig. K ällor till v etan d e om dessa förhållanden är
fram fö r allt o rdlistor m ed uttalsb eteck n in g ar, av vilka e tt flerta l h ar
lev erera t sto ff som g ran skas och värderas.
D e t arb ete som avspeglas i boken g år u t p å a t t skapa och rekom m en-
250
S. Benson, B. E jd e r och B. P am p
[1 8
dera en allm ängiltig svensk u ttalsn o rm . D en väg m an h a r a t t gå för a t t
n å fram till en sådan ä r uppenbarligen lång och m ödosam . Om d e ta lje r
k an m an n atu rlig tv is tv ista , m en m ålet ä r av od isk u tab elt värde, och
boken ä r därför väsentlig.
B. E.
*
P o u l L in d eg å rd H jo rth og E r ik L a rse n , D ir e k tiv og debat. F a g d id a k tisk e
læ sestykker om u n d e rvisn in g en i d a n sk spro g . 1 2 5 s. K ø b en h a vn 1 9 7 3
( G y ld e n d a l). ( F aglig -p æ d a g o g isk e sm å sk rifte r om d a n sk sprog. 3 .) A rb e te t
D irek tiv og d eb at b ä r en tite l som väl sv arar m ot dess innehåll — b ä ttre
än v a d u tg iv arn a blygsam t anger i inledningen. H u v u d k ä rn an i a rb e te t
ä r tv å g rupper av tex ter. I den förra ges u td ra g u r fö rfattn in g ar och regler
om h u r undervisningen i danska, speciellt dan sk a språket, skall bedrivas i
olika d an sk a skolor, i h u v u d sak folkskola, sem inarium och gym nasium .
T ex tu rv a let spänner över perioden 1739— 1960. I den senare g ruppen ges
d eb attin läg g rörande språkundervisningen och speciellt d an sk u n d e r­
visningen alltifrån n y a tidens b ö rjan till v å ra dagar.
B oken h a r m er än lärdom shistoriskt intresse. M ånga av te x te rn a k a n
m ed fördel läggas till g ru n d för diskussioner p å e tt h ögt p lan om m oders­
m ålsundervisningens speciella problem atik, dess m ål och medel. T e x tu r­
v alet visar h u r sy n p u n k ter och argum ent, som en gång v a rit ak tu ella,
sju n k it i glöm ska för a t t plötsligt s tå upp m ed n y tt liv. D e b a tte n i de
berö rd a frågorna kom m er i själva v erk et aldrig a t t dö u t.
P oul L indegård H jo rth h a r till den fö rra tex tg ru p p e n u ta rb e ta t en
lårdom shistorisk översikt av sträv a n d en a inom m odersm ålsundervis­
ningen i D anm ark.
S. B.
H e n rik Galberg Jacobsen , S progrøgt i D a n m a r k i 1 9 30rn e og 1940rn e. 2 2 7 s.
K øben h avn 197 3 ( I k o m m issio n hos G yld en d a lsk e B ogh andel, N o r d is k
F orlag A . S . ) . (D a n s k S p ro g n æ vn s sk rifte r 6 .) Som m an re d an av tite ln
an a r och i förordet får b e k rä fta t, stå r d e tta arb ete i stor skuld till Sven
Clausen. Dennes betydelsefulla Å rbog for nordisk m ålstræ v u tk o m 1938—
47 och verkade d å väckande, främ st n atu rlig tv is i sak m en också genom
sin okonventionella form. R ed an p å fö rsta te x tsid a n k o n staterad e C lausen
p å sin tid: »De sm å skandinaviske sprog udvikler sig b o rt fra hverandre,
således a t vi m å forudse d e t tid s p u n k t d a vi ikke længere k an fa tte
hinanden.» — D et är denna insikt som d riv er den num era a llt stark a re
nordiska sp råk vården, och d et ä r denna rörelse un d er tv å decennier som
ä r äm n et för föreliggande bok. F ram ställn in g en ä r em ellertid in te en ­
sidigt rik ta d p å den angivna perioden, u ta n d et ges vidlyftiga tillb a k a ­
b lickar avseende sp råk v ård inom både ordförråd och ortografi. Förf.
skiljer p å offensiv och defensiv språkvård: »ved offensiv sprogrøgt fo rstår
jeg en bev id st bestræ belse for a t frem m e en ikke n orm fæ stnet sprogbrug
p å bekostning a f (dvs. i sted et for eller v ed siden af) en norm fæ stnet,
m ens defensiv sprogrøgt er bestræ belsen for a t fastholde en norm over for
en ikke-norm» (s. 14 f.). De historiska översikterna griper olika lån g t till­
b ak a för olika företeelser, längst ä n d a till 1500-talet. Sven Clausens
19]
L itteratu rk rö n ik a
251
s ta rk t avvisande hållning m ot d et m äk tig a ty sk a elem entet i d anskan
illustreras och disk u teras från olika u tg ångspunkter. Inlägg frå n m ånga
håll anföres och kom m enteras, så a t t fram ställningen blir icke b lo tt en
bred översikt över d et språkliga m en in g su tb y tet i D an m ark un d er 1930och 1940-talen, u ta n en form av färgrik k u ltu rh isto ria. P ro b lem et om
sto ra och sm å begynnelsebokstäver belyses n atu rlig tv is g ru n d lig t liksom
frågan om aa: å, vilka b å d a d etaljer p å sin tid hade en utom ordentlig
förm åga a t t u p p rö ra sin n en a.— M indre, av slu tan d e k apitel ägnas å t u tta l,
böjning, sy n tax , v arp å den »offensiva» språkvårdens re su lta t sam m an­
fa tta s. B oken av slu tas m ed en ra d n y ttig a register och förteckningar.
F ö r den som ä r intresserad av m odernt, n o rd isk t språks inre liv är
boken m y ck et in stru k tiv .
B. E.
K r z y s z to f J a n ik o w sk i, D ie m o rp h em d istin k tiv en E in h eiten des D ä n isch en .
1 1 8 s. W roclaw 197 3 (P ra ce w roclaw skiego to w a rzystw a naukow ego. S e ria
A . N r 1 5 5 ). M era sällan blir n ågot n o rd isk t språk förem ål för u p p m ä rk ­
sam h et från veten sk apsm än tillhörande an d ra språksam fund. Så h ar
em ellertid sk ett, n ä r den polske språkforskaren K . Janikow ski h ar s tu ­
d e ra t »m orfem distinktiva enheter» i d et talad e danska sp rå k et av i dag.
Som sin lärare nam nger h a n prof. K . R inggaard i Å rhus. D e t är n a tu rlig t­
vis y tte rs t värd efu llt, a t t en teo retik er från e tt a n n a t språkom råde
n ärm a r sig de n o rdiska språkproblem en. S ärskilt intresse v äcker b e­
handlingen av e tt så sv å rt och speciellt problem som den dan sk a stö ten
(s. 65— 72). P ro b lem et ä r här, h u ru v id a stö ten skall anses v a ra en b e­
stån d sd el hos v ederbörande lju d (vokal, konsonant), eller om den ä r e tt
fenom en som tillkom m er ifrågavarande stavelse. I en n o t refereras också
till B. M alm berg, som anser såväl stö ten som de svenska och norska to n ala
accen tern a höra hem m a i ordets fonologi. — K lassifikationen av m aterialet
drives fram gångsrikt. Som sina lärom ästare uppger förf. i sin litte r a tu r ­
förteckning de flesta av de ledande teo retik ern a, d an sk a r och an d ra. Som
n y aste ö v ersik tsarb ete p å om rådet fö rtjä n a r a rb e te t all u p pm ärksam het.
B. E.
S k a r r ild m a j 1972. E n so c io lo g isk -sta tistisk undersøgelse a f forholdet m ellem
v e s tjy sk og rig sd a n sk i S k a rrild . 136 s. D enna forskningsrapport föreligger
icke som en try c k t bok u ta n som e tt stencilerat arb ete u ts ä n t genom
I n s titu t for jy sk sprog- og kulturforskning i Å rhus. A rb e tet tilld ra r sig
främ st intresse genom problem ställningen och de v ald a arbetsm etoderna,
m indre genom re su ltate n , som i sina h u v u d d rag icke avviker från v ad
e rfarn a dialektologer redan ia k tta g it eller in tu itiv t vet.
M ålet för undersökningen h a r v a rit a t t k a sta ljus över n åg ra av de
fa k to re r som m ed v erk ar till dialekternas försvinnande. U ndersöknings­
o b je k te t h a r v a rit befolkningen i b y n S karrild c:a 4,5 mil ostsydost
R ingkøbing. Såväl fä lta rb e te t som u ta rb e ta n d e t av forskningsrapporten
h a r u tfö rts av en lite n forskargrupp som i alla hänseenden önskar fram stå
som e tt kollektiv. D a ta te k n ik en h a r den u tn y ttja t för a t t n å fram till
sta tistisk a re su lta t rö ran d e språkets beroende av sociologiska faktorer.
252
S. Benson, B. E jd er och B. P am p
[20
U ndersökningen h a r inspirerats av professor K . R inggård; d et är han s
solida k u n sk ap er om jylländsk d ialekt som bildar undersökningens b a k ­
g ru n d och fö ru tsä ttn in g .
S. B.
K n u d Sørensen, Engelske lån i dansk. 147 s. København 1973 ( Gyldendalske
Boghandel. N ordisk Forlag A . S .) . ( D ansk Sprognævns skrifter 8.) E n g el­
sk ans o m v ittn a t sto ra in fly tan d e p å de nordiska språken får h ä r en fö rsta
m er d ju p tg åen d e behandling som borde resu ltera i liknande u n dersök­
n in g ar av norskan och svenskan. F ö rfa tta re n ta r i tu r och ordning u p p
orto g rafi, ljudförhållanden, m orfologi, sy n ta x sam t lexikalisk-fraseologiska lån. H ittills är d e t ju d et senare o m råd e t som h a r tilld ra g it sig d et
s tö rsta intresset, m en fö rfattare n k an visa a t t d et fin n s g o tt om
anglicism er även p å an d ra språkliga nivåer. F ram ställningen är o ftast re n t
d esk rip tiv , u ta n n ågra m oraliserande övertoner. F ö rst i n åg ra »Afslut­
ten d e bem ærkninger» trä d e r fö rfa tta re n själv fram och ger sin syn p å
anglicism ernas för- och nackdelar sam t p å h u r och i vilken u tsträ c k n in g
de bör anpassas efter d et d anska sp råksystem et.
B. P.
Viborg landstings skøde- og pantebøger 1 6 4 5 — 1 6 5 2 , udgivet af Landbo­
historisk Selskab ved P oul Rasm ussen under tilsyn af C. R ise H ansen.
Registrene udarbejdet af G. Rise H ansen. X V I -f- 4 8 6 s. København 1 9 6 9 —
73 (Landbohistorisk Selskab). T idigare h a r i denna publikationsserie u t ­
g iv its böckerna för 1624— 37. De som u p p ta g e r tid en 1638— 44 gick fö r­
lorade u n d er L en n a rt T orstenssons fä lttå g i D an m ark 1643— 45. Ä nnu
å te rs tå r a t t utge dokum enten från åren 1653— 57. — I överensstäm m else
m ed »den ved tagne regestform » ges de i sviten ingående dokum enten i
sam m an d rag och m ed ia k ttag an d e av en ra d regler syftande till a t t göra
te x te n han terlig och citerbar. Om också m ed tv ek an böjer sig en språkligt
u tb ild a d n y ttja re för d e tta p ra k tisk a argum ent; 1600-talets o fta betygade
sy n ta k tisk a och ortografiska oreda skulle an n ars u ta n tvivel h a g jo rt en
p u b lik atio n som denna beg rän sat an v ä n d b ar. S. X IV f. upplyses dock, a t t
n am n m ateria let (sam t otolkade passager) ges i originalform ; d e tta är
tack n äm lig t, eftersom ju s t person- och o rtn am n e n hör till d et som till­
drag er sig s to rt intresse från språkforskningens sida. F örteckningen över
de förra fyller icke m indre b o rtå t 80 sidor, förteckningen över de senare är
än n u n åg o t större. S tor om sorg h a r h ä r nedlagts p å a t t åstadkom m a så
god fullstän d ighet och begriplighet som m öjligt. Om personerna ges
y tte rs t k o rta biografiska notiser, o fta väl de enda upplysningar som stå r
a t t u p pbringa. O rter lokaliseras; m ed e tt dödskors p å vederbörliga ställen
anges, a t t en del av dem num era är försvunna. F ö r språkforskningen skall
d e tta m aterial visa sig värdefullt.
B. E.
*
B irgit Falck-K jällquist, Studier över ägonamn i sydvästra Värmland. 179 s.
L u n d 1973 (Studentlitteratur). (Lundastudier i nordisk språkvetenskap.
Serie A . N r 25.) Ä gonam nen är fo rtfaran d e tro ts en stak a b ea k ta n sv ärd a
21.1
L itteratu rk rö n ika
253
insatser e tt n åg o t fö rsu m m at om råde i svensk ortnam nsforskning. B irgit
F alck -K jällq u ists u n dersökning av ägonam nsbeståndet i Jösse och N o rd ­
m arks h ärad er sam t i tv å till v a ra n d ra gränsande socknar i N äs h ärad bör
därfö r u p pm ärksam m as. S y ftet m ed avhandlingen ä r fr.a. a t t belysa
ägonam nens b ild n in g ssätt och genus sam t plural form m ed singular
syftning — de tv å senare fa k to rern a givetvis m ed an k n y tn in g till de
teser som L ars H ellberg för fram i sin P lu ral form i äldre n o rd isk t ortnam nsskick (1960). Om H ellbergs åsik t a t t »ägonamnspluralis» beror på
en fortgående nyodling k o n sta te ra r fö rfa tta rin n a n a tt ingenting i hennes
m aterial m otsäger d etta: i de (dock in te särskilt m ånga) fall d å pluralen
ej h a r saklig täck n in g to rd e den ku n n a förklaras m ed a t t om råd et ä r för­
delat p å flera ägare eller h a r v a rit u p p d elat i flera brukningsdelar. G enus­
frågan h a r också s itt intresse eftersom H ellberg h ar a n s e tt sig k u n n a
k o n statera en sta rk ten dens till m overing i ägonam nsbeståndet. D e t kan
n o teras a t t fö rfattarin n an s m aterial in te sty rk er tesen om m overing:
fem inint genus dom inerar p å in te t sä tt.
D et är a t t hoppas a t t vi får liknande undersökningar frå n an d ra håll i
lan d et så a t t L ars H ellbergs intresseväckande m en kontroversiella h y p o ­
teser y tterlig are k an få en k o n k ret belysning.
B. P.
G öran H allberg, S k å n es o rtn a m n u tg ivn a a v d ia lek t- och o rtn a m n sa rk iv et i
L u n d . S erie A . B ebyggelsen am n . D el 16. R önnebergs h ä ra d och L a n d sk ro n a
sta d . 1 7 0 s., 1 karta. L u n d 1 9 7 3 ( G leeru pska u n iversitetsb o k h a n d eln ). Serien
Skånes o rtn am n gavs tidigare u t av S ydsvenska o rtnam nssällskapet oeh
land sm ålsark iv et i L und. Till följd av dialekt- och ortnam nsarkivens
om organisation 1970 h a r överenskom m else trä ffa ts a t t dialekt- och o rt­
n am n sark iv et n u m era en sam t skall stå som utgivare av serien. F ö rä n d ­
ringen h ar icke m edfört om läggning av num reringen.
Till innehåll och ty p o g rafisk a arrangem ang an slu ter sig d e t n y a h ä fte t
h elt till de tidigare i serien u tg iv n a delarna. F ö rfa tta re n , arkivarie G öran
H allberg h a r lag t ned s to rt arb ete p å a t t redovisa icke b lo tt de gam la
jordeboksnam nen u ta n även n am n p å yngre och m indre bebyggelser. D et
litte rä rt trad e rad e m ateria le t kom pletteras m ed rik h altig a uppgifter
häm tad e d irek t u r undersökningsfältet.
G ivetvis h ar icke v arje förekom m ande o rtn am n k u n n a t få en definitiv
tolkning. T rots energiskt detalj studium m åste förf. nöja sig m ed a t t ge
förslag till tolkning av n am n som V aden sjö och R å g a H ö rsta d . A nm älaren
h a r vid genom gång av a rb e te t dock icke trä ffa t p å fall d ä r an d ra to lk ­
ning ar ligger n ärm are till h an d s än de av förf. föreslagna.
S. B.
I v a r L u n d a h l, O rtn am n en i S karaborgs län . P å offen tligt u p p d ra g u tg ivn a
a v K u n g l. ortn am n skom m ission e.n. D el X V I I I . F ö rsta häftet: rättelser och
tillä g g . (U tg iv e t a v O rtn a m n sa rk ive t i U p p s a la .) 2 4 s. U p p s a la 197 3
(L u n d e q u istsk a b o k h a n d eln ). (S v erig e s O rtn a m n .) E n m an sv erk et O rt­
n am n en i Skaraborgs län började u tkom m a 1950 och avslutades 1972
(se anm älan av d et sist u tk o m n a h äfte t, inledningshäftet, i A N F 88: 258
a v signaturen S. B.). D e t ä r n a tu rlig t a t t n y tillkom na belägg, n y a forsk-
254
S. Benson, B. Ej der och B. P am p
[22
ningsinsatser och kanske egna om värderingar nu har föranlett professor
Lundahl a tt publicera e tt antal rättelser och tillägg vilka huvudsakligen
har kom m it a tt gälla namnformer, belägg av olika slag och naturligtvis
nam ntolkningar. R ättelserna i d etta första häfte avser samtliga delar i
serien. Ingenting näm ns om hur m ånga ytterligare häften som kom m er
a tt ingå i del X V III.
B. P.
S y n v in k la r p å o rtn am n . R ed ig era d a v K u r t Z illia c u s . 1 0 9 s. H e lsin g fo rs
1 9 7 3 (A k a d e m is k a b okh an deln ). ( S k r ifte r u tg ivn a a v S ven sk a litte r a tu r ­
sä llsk a p e t i F in la n d . N r 454. M e d d ela n d en frå n F o lk k u ltu rsa r k iv e t. 1 .)
Med sam lingsvolym en S ynvinklar p å o rtn am n s ta r ta r F o lk k u ltu rsa rk iv et i
H elsingfors en serie o ffsettry ck ta m eddelanden, som skall u tg ö ra v e te n ­
skapliga b ea rb etn in g ar av arkivets sam lingar. D en föreliggande volym en
in n eh åller en ra d fristående undersökningar och utred n in g ar, sam tlig a u t ­
m ä rk ta a v n y a och friska sy n p u n k ter p å ortn am n sm aterialet. K u rt Zil­
liacus v isar i en inledande uppsats, h u r bräcklig distin k tio n en m ellan
n a tu rn a m n och k u ltu rn a m n är, och fram håller, a t t nam nforskningen i
prin cip ä r en k u ltu rv eten sk ap . E ero K iviniem i g ran sk ar o rtn am n en s
u p p k o m st u r typologiskt persp ek tiv och fram håller m ed r ä tta , a t t vissa
m o d eström ningar k an iak tta g a s även i nam nbildning m ed re n t inhem ska
nam n elem en t. I en u p p sats m ed den v ittfa m n a n d e ru b rik en Odlingsn am n en s utveckling fö retar G unilla H arling en d jupundersökning a v en
av g rän sad nam nkategori inom L iljendals socken i ö stra N yland, speciellt
H opom s by. Genom jäm förelser m ellan n a m n b estå n d et p å äldre k a rto r och
den n u levande n am n sk atten k an hon undersöka förändringar i de e n ­
skilda n am n en och förändringar i d e t to ta la n am n fö rråd et, v a rv id sp e­
ciellt frågan om nam ndöden trä d e r i förgrunden. R itv a Liisa P itk ä n e n
b eh a n d la r m ed statistisk m etod grundorden för k rin g flu ten lokal i fin sk a
sk ärg ård sn am n och n å r d ärv id m etodologiskt v ik tig a re su ltat. S tö rs ta
u try m m e t u p p tages likväl av en g ru p p sociologiska n am n stu d ier av P e te r
S lo tte, K u r t Zilliacus och G unilla H arling. D essa fö rfa tta re undersöker
relatio n en m ellan tra d itio n sb ä ra rn a och d et tra d e ra d e n am n m ateria let.
D e h a r d ärv id äg n at speciell u p p m ärk sam h et å t trad itio n sb ä ra rn a s ålder,
kön, y rk e och inbördes släktförhållanden. R e su lta te n är väl in te speciellt
ö v erraskande, m en fö rfa tta rn a d o k u m en terar m ed vetenskaplig m etod
v a d erfarn a ortn am n su p p teck n are in tu itiv t fö rstå tt, näm ligen a t t de
b ä sta o rtn am n sin fo rm an tern a i regel ä r äldre, p å o rten födda la n tb ru k a re
m ed allsidig erfarenhet av a rb e te t i skog och m ark, m en a t t k n a p p a st
någon in fo rm an t ä r förtrogen ens m ed den n ärm a ste hem bygdens to ta la
n am n b estån d . Den k u ltu rella v ik ten av a t t n am n tra d itio n en v ård as
b ild ar undersökningens slu tv in jett. Till boken fogas n ågra bilder frå n en
n a m n u tställn in g 1972.
S. B.
255
Till red. insända skrifter
A cta Philologica Scandinavica 29: 2 1971—-73. Suppl. — B eiträge zu r Geschichte
der deutschen Sprache u n d L ite ra tu r (Ost) 94 1974. — Cahiers de l’in stitu t de
linguistique de Louvain 1: 4— 6 1972. 2: 1— 2 1973— 1974. — D anske Studier
1974. — É tudes Germ aniques 28: 2— 4 1973. — F olkm ålsstudier 22 1972. — Fornvännen 1973: 2— 4. 1974: 1 . — F róðskaparrit. A nnales Societatis Scientiarum
Færoensis 21 1973. —- G ardar 4 1973. Å rsbok för S am fundet Sverige— Island. —
H istoriographia L inguistica 1: 1 1974. — Leuvense B ijdragen 62: 2— 4 1973. —
Maal og Minne 1972: 3— 4. 1973: 1— 4. — M odern Philology 70: 4 1973. 71: 1— 2
1973. — N am n och Bygd 60: 1— 4 1972. — Neuphilologische M itteilungen 74: 1— 4
1973. — N ordeuropa 6 1973. —- N ysvenska Studier 52 1972. — O rtnam nssäll­
skapets i U ppsala årsskrift 1973. — P roverbium 1973: 21— 22. — Seulaset 1973:
1—4. — S tavanger Museum. Å rbok 1972. — Svenska landsm ål och svenskt folkliv
96 1973. — Sydsvenska ortnam nssällskapets årsskrift 1973. — T alatro sten 1973. —
Tidskrift för litteratu rv e ten sk ap 2: 4 1972/73.
A arhus universitet. Å rsberetning 1972— 73. 267 s. Å rhus 1973. — The A r n a m a g n æ a n In stitu te . B ulletin 1972—-73. 18 s. K h v n 1973. — Bibliographie der R uneninschriften nach F undorten. H rsg. von W. K rause f. 2. Die R uneninschriften des
europäischen K ontinents, von U. Schnall. 100 s. G öttingen 1973. (A bhandlungen
der Åkademie der W issenschaften in G öttingen. P hil.-hist. Klasse. 3. Folge 80.) —
Björklund, S., se O rdbok över folkm ålen i övre D alarna. — E spegaard, A., Vendsysselsk Ordbog. I I I . 328 s. H jørring 1973. — Gipper, H . u. Schwarz, H ., B ibliogra­
phisches H andbuch zur Sprachinhaltsforschung. I. Lieferung 16. K ress-K yryk. S.
1799— 1902. O pladen 1972. — G ustavson, H ., se O rdbok över L aum ålet p å G ot­
land. — K lintberg, M. f , se O rdbok över L aum ålet p å G otland. — K rause, W . f>
se Bibliographie der R uneninschriften. — L evander, L. f, se O rdbok över folk­
m ålen i övre D alarna. — L undahl, I., se O rtnam nen i Skaraborgs län. — N ORNArapporter. 1 . Term inologi inom ortnam nsforskningen. 48 s. U pps. 1973. (Nordiska
sam arbetskom m ittén för nam nforskning.) — D :o. 2. N ordiskt nam nforskarregister
1973. Red. av T. A ndersson och E . Brylla. 28 s. U pps. 1973. — D et n o r s k e v iden­
skapsakadem i i Oslo. Å rbok 1972. 239 s. Oslo 1973. — O rdbok över folkm ålen i
övre D alarna av L. L evander f och S. B jörklund. H . 12. G älm a-H ejd. S. 791— 870.
S thlm 1973. (Skrifter utg. genom Landsm åls- och folkm innesarkivet i U ppsala.
D: 1.) — O rdbok över L aum ålet p å G otland. Av M. K lintberg f och H . Gustavson.
H . 3. Egg— F örbräde. S. 141— 220. H .4. F ö ra k ta— Gå. S. 221— 300. U pps. 1973.
(Skrifter utg. genom Landsm åls- och folkm innesarkivet i U ppsala. D: 2.) — O rt­
nam nen i Skaraborgs län. X V III. H .l. R ä tte lse r och tillägg. A v I. L undahl. 24 s.
U pps. 1973. (O rtnam nsarkivet i U ppsala.) — Rasm ussen, P ., se Viborg landstings
skøde- og pantebøger. — Schnall, U ., se Bibliographie der R uneninschriften. —
Schwarz, H ., se Gipper, H . — Sørensen, J . K ., D anske sø- og ånavne. 2. E — G.
327 s. K hvn 1973. — V iborg landstings skøde- og pantebøger 1645— 1652. U dg. af
Landbohistorisk Selskab ved P . R asm ussen under tilsyn af C. R ise H ansen.
R egistrene udarb. af C. R ise H ansen. X V I + 486 s. K hvn 1969— 73.
Alfvegren, L., Skriv så här. R åd, regler och rekom m endationer i språkliga frågor.
142 s. Sthlm 1973. — A llén, S., S pråkdata. 12 s. Gbg 1973. (Forskningsprofiler vid
G öteborgs universitet. 1.) — Dens., se Uthorn, N .— Baetke, W., K leine Schriften.
Geschichte, R echt u n d Religion in germ anischem S chrifttum . H rsg. von K. R udolph
u n d E . W alter. 387 s. W eim ar 1973. — Bergstrand, C .-M ., se F r å n Borås och Ås
h ära d på 1700-talet. — B i b l i o g r a p h y of Óld N orse-Icelandic Studies 1972. 77 s.
K h v n 1973. — Braune, W., Gotische G ram m atik m it Lesestücken und W ö rte r­
verzeichnis. 18. Aufl. N eu bearbeitet von E . A. E bbinghaus. X I I + 201 s. 2
planscher. Tübingen 1973. (Sam m lung kurzer G ram m atiken germ anischer D ialekte.
A: 1.) — Broberg, R., Språk- och k u lturgränser i V ärm land. 159 s. 18 k arto r. U pps.
1973. (Svenska landsm ål och svenskt folkliv. B: 67.) — B y g g e s æ t til en fagkritik.
E n analyse av E spen H aavardsholm «Munnene» og D ag Solstad «Irr! Grønt!». 175 s.
Oslo 1973. — Ebbinghaus, E . A . , se Braune, W . — Feilitzen, O. von, se O tium et
256
negotium . — F o r s k n i n g s p r o f i l e r vid Göteborgs u n iv ersitet se Allén, S. —F r å n Borås och Ås h ärad på 1700-talet av Carl-M artin B ergstrand. 254 s. Säffle
1973. — F ö r e t a g e t s brev. 126 s. Sthlm 1973. — Gillespie, G. T., A Catalogue of
Persons N am ed in Germanic Heroic L iteratu re (700— 1600) Including N am ed
Animals and O bjects an d E thnie Names. X X X V II
166 s. Oxford 1973. — H a l l ­
berg, G., Skånes ortnam n utg. av dialekt- och o rtn am n sark iv et i L und. A. B eb y g ­
gelsenamn. 16. Rönnebergs härad och L andskrona stad. 170 s. 1 k arta . L u n d 1973.
— Hartnack, J ., Ringgaard, K . , <b Wandel, C. F., Erkendelse, sprog og virkelighed.
43 s. Å rhus 1973. (D et lærde Selskabs publikationsserie. N y serie. 2 .) — Hellquist,
M ., se M a ts W esterbergs Lefvernes B eskrifvning. —•Holmberg, B., D et talade ordet.
H andbok i m untlig fram ställning. 157 s. L und 1973. (Skrifter utg. genom S vensk­
lärarföreningen. 147.) — Jacobsen, H . G., Sprogrøgt i D an m ark i 1930rne og 1940rne.
227 s. K h v n 1973. (D ansk Sprognævns skrifter. 6 .) — Janikoivski, K ., Die m orphem d istinktiven E inheiten des Dänischen. 118 s. W roclaw 1973. (Prace W roclawskiego
tow arzystw a nankowego. A: 155.) — Johannisson, T ., E t t språkligt signalem ent.
V III + 540. s., 16 pl. Sthlm 1973. (N ordisticaG othoburgensia. 6 .).— K ivin iem i, E .,
Pitkänen, R. L., & Zilliacus, K ., N im instöntutkim uksen term inologia. Terminologin
inom nam n forskningen. 112 s. H elsinki 1974. (C astrenianum in to im itteita. 8 .) —
Kjartansson, H . S., M yndm ál Passíusálm anna. 59 s. R e y k jav ik 1973. (S tu d ia
Islandica. 32.) — Korkkanen, I., Studier i de svenska ö v ersättn in g arn a av Vergilius
Aeneis I, I I , V I, V II, X I, X II, och Bucolica. V I + 192 s. H fors 1974. — Malmberg,
B., Teckenlära. E n introduktion till tecknens och sym bolernas problem atik. 211 s.
Sthlm 1973. —■M a ts W esterbergs Lefvernes Beskrifning. U tg. och kom m enterad
av M. H ellquist. 56 s. V ästerås 1973. (Acta Bibliothecæ Arosiensis. V II.) — Nilsson,
S., Terminologi och nom enklatur. Studier över begrepp och deras u ttry c k inom
m atem atik , naturv eten sk ap och teknik. 1. X I + 303 s. L und 1974. (L undastudier i
nordisk språkvetenskap. A: 26.) — Njarðvik, N ., Islan d i forntiden. E n översikt
över den fornisländska fristatens historia. 112 s. Sthlm 1973. —■Num m enm aa, L.,
The Uses of So, A l So an d A s in E arly Middle English. 194 s. H elsinki 1973. (Mémoires de la Société Néophilologique de H elsinki. X X X IX .) — O tiu m e t negotium .
Studies in O nomatology and L ib rary Science p resented to Olof von F eilitzen. E ditor:
F . Sandgren. 259 s. Sthlm 1973. (A cta Bibliothecæ Regiæ Stockholm iensis. X V I.) —■
Pitkänen, R. L., se K iv in ie m i, E . — Platzack, C., S pråket och läsbarheten. 212 s.
L u n d 1974. (Skrifter utg. av Svensklärarföreningen. 152.) — Ringgaard, K ., se
Hartnack, J . — Rissanen, M ., Studies in th e Style an d N arrativ e Technique of
E dw ard H a ll’s Chronicle. 95 s. H elsinki 1973. (Mémoires de la Société N éophilo­
logique de H elsinki. X L.) — R y m d o r d l i s t a med svenska definitioner sam t m o t­
svarigheter p å engelska, franska, ty sk a och ryska. X X I I I + 171 s. Sthlm 1973.
(Tekniska nom enklaturcentralen. 53.) — S a g a och språk. Studies in language a n d
literature. E d. by J . M. W einstock. 319 s. A ustin, Texas 1972. — Sandklef, A .,
A llm ogesjöfart på Sveriges v ästk u st 1575— 1850. 927 s., 8 planscher, 8 diagram .
L und 1973. (In stitu te t för västsvensk kulturforskning. 10.) — Scardigli, P ., Die
Goten. Sprache und K ultur. 399 s. M ünchen 1973. — Schottmann, H ., Die isländische
M ariendichtung. U ntersuchungen zur volkssprachlichen M ariendichtung des
M ittelalters. 588 s. M ünchen 1973. (M ünchner G erm anistische B eiträge. 9.) —
S k a r r i l d maj 1972. E n sociologisk-statistisk undersøgelse af forholdet mellem
vestjysk og rigsdansk i Skarrild. 136 s. —• Smith, S., Sem antiske relationer i
falsterske sted- og m arknavne af -lev typen. 15 s. H erning 1973. —■S p r å k d a t a ,
se Allén, S. — Steblin-Kam enskij, M . I., The Saga Mind. 171 s. Odense 1973. —
Stähle, C. I., se S v e n s k a studier från ru n tid till n u tid . — S u o m e n kielen nauhoitearkiston to im an ta vuonna 1972. 14 s. H elsinki 1973. — S v e n s k a akadem iens
ordlista över svenska språket. 10 uppl. 616 s. Sthlm 1973. — S v e n s k a stu d ie r från
runtid till n u tid tillägnade Carl Iv a r Ståhle p å 60-årsdagen den 27 ju n i 1973. 250 s.
Sthlm 1973. (Skrifter utg. av N äm nden för svensk språkvård. 48.) — Sørensen, K .,
Engelske lån i dansk. 147 s. K h v n 1973. (D ansk sprognævns skrifter. 8 .) — Teleman, U ., se Å t t a te x ter u r Dagens N yheter. — T e r m d o k . Sym posium i U ppsala
1973-05-15 an o rd n at av A lm qvist & Wiksell Inform ationsindustri A B och T ek ­
niska N om enklaturcentralen. 41 s. S thlm 1973. (Tekniska nom enklaturcentralen.)
Thorell, O., Svensk gram m atik. 302 s. Sthlm 1973. —■Thulstrup, Å ., se Uthorn, N .
— Tveitane, M ., Om språkform og forelegg i Strengleikar. 55 s. Bergen— Oslo—
257
Tromsø 1973. (Å rbok for U niversitetet i Bergen. H um anistisk serie.) — Uthorn, N .,
Thulstrup, Å . , tfc Allén, S., Tre uppsatser om stavning. 55 s. L und 1973. (Ord och
stil. Språkvårdssam fundets skrifter. 5.) — Wandel, C. F ., se Hartnack, J . — V a tt e n o r d l i s t e r e g i s t e r . Sam register till V attenordlista 1— 3 p å svenska, engelska,
franska, ty sk a och finska. 132 s. Sthlm 1974. (Tekniska nom enklaturcentralen. 54.)
— Weinstock, J . M ., se S a g a og språk. •— Zilliacus, K ., se K ivin ie m i, E. — Å t t a
te x te r u r Dagens N yheter. E n läsbarhetsstudie. A v Ulf Telem an m.fl. 78 s., 7 b i­
lagor. L und 1973. (Meddelanden från Avdelningen för tilläm pad nordisk sp råk ­
vetenskap. 11 .)
Andersen, H ., Om navnet E rik. (N am n och Bygd. 60: 1— 4. 1972.) — Dens., R u n e ­
indskriften p å Veblungsnes fjeldvæg. (Norsk T idsskrift for Sprog videnskap. 27: 2
1973.) — Andersson, T., Iarlab an k i a tti alt hundari þ etta. Till tolkningen av Jarlabanke-ristningen i V allentuna. (Svenska studier från ru n tid till n u tid tillägnade
Carl Iv a r Ståhle p å 60-årsdagen den 27 juni 1973. Skrifter u tg. av N äm nden för
svensk sp råkvård. 48 1973.) — Dens., N orden och det forna E uropa. N ågra sy n ­
p u n k ter p å ortnam nens ålder och sam band. (N am n och Bygd. 60: 1— 4 1972.) —
Dens. m.fl., Recensioner och anm älningar. (N am n och Bygd. 60: 1— 4 1972.) —
Benson, S., D ialektkartan och språkutvecklingen. (Sydsvenska ortnam nssällskapets
årsskrift. 1973.) — Elmevik, L., H usdjursterm inologi och västnordisk språkgeografi.
(Svenska L andsm ål och Svenskt Folkliv. 1973.) — Eriksson, U ., D et gam la fjäll­
sjöm ålet 3. (Fjällsjö K rönika. 1972.) — Flemström, B., De ö stjäm tsk a målen. (En
bok om Jä m tsk a n .) — Gustavson, H ., O rtnam n och ortnam nssägner i H ablingbo.
(Boken om H ablingbo.) — Hallberg, P ., The concept of gipta-gæ fa-ham ingja in old
Norse literature. (Sagakonferensen i E dinburgh. 1971.) — Dens., N yare studier i
isländsk sag alitteratu r. (Samlaren. 1972.) — Dens., R e p o rt from a Saga Con­
ference. (Edda. 1973: 6 .) — Hellberg, L., Skänninge och Skenaån. E n ortnam nskom bination i ljudhistorisk belysning. (Svenska studier från ru n tid till n u tid till­
ägnade Carl Iv a r Ståhle på 60-årsdagen den 27 juni 1973. Skrifter u tg . av N äm nden
för svensk språkvård. 48.) — Hellberg, S., Slaget vid N esjar och »Sven J a rl H åkonsson». (Scripta Islandica. Isländska sällskapets årsbok. 23 1972.) — Holm, G., Carl
Jo h a n Schlyter and T extual Scholarship. (Saga och sed. 1972.) — Holmberg, K . A .,
Om språkutveckling hos barn m ed hörselskada. (N ysvenska Studier. 52 1972.) —
Holtsmark, A ., Skallagrims heim am enn. (Maal og Minne. 1971.) — Ingers, I., F o lk ­
m innen från H ardeberga. (Tornabygden. 1973.) — Dens., F olkm ålet i Burlövs
socken. (Burlövs kom m un. H istoria och beskrivning.) — Dens., O rtnam nen i B u r­
löv. (Burlövs kom m un. H istoria och beskrivning.) — Dens., O rtnam n i Loshult.
(En bok om Loshult.) — Jensen, G. F., The N am es of the Lincolnshire T enants of
th e Bishop of Lincoln c. 1225. (Otium et negotium . 1973.) — Dens., Plaee-nam e
Research and N orthern H istory: A Survey. (N orthern H istory. 8 1973.) — K uh n, II.,
Das R heinland in den germ anischen W anderungen. (Rheinische V ierteljahrsblätter.
37 1973.) — Dens., Das römische Kriegswesen im germ anischen W ortschatz. (Zeit­
schrift für deutsches A ltertum und deutsche L iteratu r. 1972: 1.) — Moberg, L., Vila
vid denna källa. N ågra tolkningsproblem . (Svenska studier från ru n tid till n u tid
tillägnade Carl Iv a r Ståhle p å 60-årsdagen den 27 juni 1973. N äm nden för svensk
sp råk v ård . 48 1973.) — Nyberg, H . S., Die altiranische soziale Religion II: Die
G athagem einde. (Z arathustra. 1970.) — Oksaar, E., Bilingualism. (Current Trends
in Linguistics. 9 1972.) — Dens., Models of Competenee in Bilingual In teractio n .
(Social Aspects of Language Contact.) — Dens., S tilstatistik und Textanalyse.
(Festschrift für H ans Eggers zum 65. G eburtstag. 1972.) — Dens., Z entrierung und
die Satzperspektive. (Sprache der Gegenwart. 19 1972.) — Olsson, / ., V asstäde i
H ablingbo. (G otländskt A rkiv. 1973.) — Dens., L itteratu rö v ersik ter och recen­
sioner. (Nordisk tid sk rift för vetenskap, konst och industri.) — P a m p , B., K ring
växlingen bru— bro. (Sydsvenska ortnam nssällskapets årsskrift. 1973.) — Pellijeff,
G., B ottnisk bebyggelse i belysning av ortnam nen. (O rtnam nssällskapets i U ppsala
årsskrift. 1973.) — Pettersson, B., E tt fyrtiotal finlandism er m ed exempel u r tid ­
ningspressen 1955— 1965. (Folkm ålsstudier. X X I 1973.) — Ralph, B., J ó n Hreggviðsson — en sagagestalt i en m odern isländsk rom an. (Scripta Islandica. Isländska
sällskapets årsbok. 23 1972.) — Ringgaard, K ., A nton B erntsens jyske dialekt.
(A nton B erntsen — liv og diktning. 1973.) — Dens., Can functional load explain
258
some D anish sound developm ents? (Proceedings of th e Seventh In tern atio n al
Congress of P honetic Sciences. 1971.) — Salberger, E ., E lfaraskáld — e tt tilln am n i
N jáls saga. (Scripta Islandica. Isländska sällskapets årsbok. 24 1973.) — Dens.,
N ysv. ram pris. (N ysvenska Studier. 52 1972.) — Schulze, J . A ., F rå Bøheringsm ålet. (Bø-soga I — K ultursoga. 1972.) — Scur, G. S., Ü ber das vergleichende
S tu d iu m der infiniten F orm en der M odalverben in den neugerm anischen Sprachen.
(Orbis. X X I: 2. 1972.) — Dens., Zu einer anom alen Infinitivform im Isländischen.
(N ordeuropa. 5 1972.) — Sørensen, J . K . , D anm ark og G am m eleuropa. (N am n och
Bygd. 60: 1— 4 1972.) — Teleman, ü ., H u r m ycket stå r d et i texten? (Folkm åls­
studier. X X I I I 1973.) — de Tollenaere, F ., Encoding Techniques in D u tch H istorical
L exicography. (Computers an d th e H um anities. VI: 3 1972.) — Dens., Lexicographie e t linguistique: la signification du m ot. (META; Jo u rn al des trad u cteu rs. 18:
1— 2 1973.) — Tveitane, M ., L itt om F y n og Fjone. (Årbok for Telem ark. 1973.) —•
Dens., Skien. (Maal og Minne. 1971.) — Dens., Ulefoss — n av n et og garden. (Årbok
for T elem ark. 1970.) -— Widding, O., D ating R a u ð u l f s Þ á t t r . (M ediaeval Scandinavia. 1968: 1.) — Dens., Om fragm enter af B arlaam s saga och Jo sap h ats. (Maal og
Minne. 1972.)— -Dens., Ovsbord og V arbord. (Studier i D ansk D ialektologi tilegn. Poul
A ndersen. 1971.) — Dens., The preposition s a k i r in Old Norse an d Old Icelandic.
(Saga og språk. 1972.) — Dens., Recensioner. (Mediaeval Scandinavia. 5 1972.) —
Vide, S .- B ., D ialekten i Loshult. (En bok om Loshult.) — Virtaranta, P . , Aulis J .
Jo k i 60-vuotias. (Suomalais-ugrilaisen Seuran A ikakauskirja. 72 1973. O puscula
in stitu ti linguæ fennicæ. 31.) — Dens., H av a in to ja tverinkarjalaisesta nim istöstä.
(Suom alais-ugrilaisen Seuran A ikakauskirja. 72 1973. O puscula etc. 35.) — Dens.,
P aaten e n itkuvirsitä. (Suomalais-ugrilaisen Seuran T oim ituksia. 150 1973. O puscula
etc. 3 ..) — öhm ann , E ., F inn. k e s k i v i i k k o 'M ittw o ch ’. (Neuphilologische M it­
teilungen. 73: 4 1972.) — Dens., K leine B eiträge zum deutschen W örterbuch.
(Neuphilologische M itteilungen. 74: 1 1973.)
K a r in Ljunggren
UNIVERSITETSBIBLIOTEKET
28. OKT. 1974
LUND

Rosemarie Vogler - bestattung

Tekstutdrag Til tittelen: Dikt i utvalg

Spørrekonkurranse – med fokus på ferie Finn frem til løsningen ved

Was passiert im Hintergrund eines Skigebietes? Was sind die

Bauart 1 Feder Jøtul F 3/F 118/F 400/F 600/ F 602

Mora Pull Out Spray

Prüfungen, eingegangen bis zum 01.04.2015

0882090 MA NOBØ NT NF - Elovn28

Sätze fangen - Dubistdran.dk

Chocolate Fountain

Mitt hjerte alltid vanker 1 Mitt hjerte alltid vanker i Jesu føderom, der