4 DASINFO
September 2010
18. Årgang
Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin
ejder
b
r
a
e
ered
c
i
l
Pub
rin
Vurde
kripter
g af manus
| Indholdsfortegnelse / kolofon |
■LEDER......................................................................... 3
■ FORSKNING
Ph.d.-afhandlinger og disputatser
Rune Gärtner.................................................................. 4
Christian Overgaard Steensen...................................... 5
■ FYA
FYA’s enquete 2010........................................................ 7
Procedurer udført af læger i hoveduddannelse.......... 8
Hvilke kompetencer skal fremtidens anæstesiolog
besidde?....................................................................... 10
■ DET HISTORISKE HJØRNE
Der var engang et Anæstesiologisk U-land............... 12
■ SELSKABERNE
Generalforsamling DASAIM
Dagsorden og indkomne forslag................................ 14
Formandsberetning..................................................... 15
Beretning fra udvalg mv.............................................. 21
Sammensætning af bestyrelse, udvalg mv............... 34
SSAI Position Paper..................................................... 76
Helsinki Deklarationen................................................. 81
Brev til Region Sjælland.............................................. 83
DASAIM
DASAIMs Årsmøde 2010
Tilmeldingsblanket...................................................... 68
Program (medsendt som indstik)
ACTA-foredragskonkurrence.
- posterpræsentationer................................ 36
DASAIMs Forskningsinitiativ - abstracts 2009.......... 69
DASAIMs Forskningsinitiativ 2010.............................. 9
■ LEGATER.................................................................... 85
■ KURSER, SYMPOSIER, MØDER og KONGRESSER
FATE.............................................................................. 86
Airway management for anaesthesiologists............. 87
Intensiv Symposium, Hindsgavl 2011........................ 88
SSAI 2011...................................................................... 89
■ DASAIMS OFFICIELLE MAILADRESSER......................... 90
■ BAGUDGANGEN......................................................... 92
KASSERER
REDAKTØR
Dansk Selskab for Anæstesiologi og
Intensiv Medicin
Tlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950
E-mail: [email protected]
www.dasaim.dk
Overlæge Annette Ulrich
Rigshospitalet, Thoraxan. klinik,
HJE 4141, Kbh Ø - Tlf. 3545 1225
E-mail: [email protected]
Professor Jørgen B. Dahl
Rigshospitalet, Anæstesiklinikkerne,
afsnit 4231, Kbh Ø – Tlf. 3545 3475
E-mail: [email protected]
ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER
SEKRETARIAT
FORMAND
Overlæge Mette Hyllested (Anæstesi)
Overlæge Torsten Lauritsen (Børneanæstesi)
Overlæge Lone Poulsen (Intensiv)
Overlæge Luana Leonora Jensen (Kronisk smerte)
Overlæge Karsten Bülow (Neuroanæstesi)
Overlæge Eva Weitling (Obstetrisk anæstesi)
Overlæge Claus Andersen (Thoraxanæstesi)
Overlæge Karen Skjelsager (Uddannelse)
Læge Lars B. Holst (FYA)
Tina Calundann
Rigshospitalet, AN-OP, HOC 4231, Kbh Ø
Tlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950
E-mail: [email protected]
ORGANISATIONSKOMITÈ ÅRSMØDE
FORSIDE:
Opsætning: Tina Calundann
Overlæge Ole Nørregaard
Århus Universitetshospital, 8200 Århus N.
Tlf. 8949 2999 / 8949 2998
E-mail: [email protected]
NÆSTFORMAND
Overlæge Susanne Wammen (præhospitaludv.)
Rigshospitalet, AN-OP, HOC 4231, 2100 Kbh. Ø
Tlf. 3545 1109
E-mail: [email protected]
BESTYRELSESSEKRETÆR
Læge Øivind Jans, Rigshospitalet,
Sektion for Kir. Patofysiologi 4074, Kbh Ø
E-mail: [email protected]
Overlæge Lars S. Rasmussen (Koordinator)
Overlæge Steen Møiniche (Videnskab)
E-mail: [email protected]
AD HOC-REDAKTION 2010:
Overlæge Kirsten Møller
Overlæge Mette Hyllested
Overlæge Søren Mikkelsen
TRYK:
www.SvendborgTryk.dk
ISSN 0908-5203
OPLAG: 1400 stk.
2 · DASINFO · Oktober 2010
| Leder |
Redaktør Jørgen B. Dahl
Hermed DASINFO nr. 4, det sidste af årets numre der
traditionen tro bærer præg af det kommende årsmøde,
samt af beretninger fra DASAIMs formand, udvalg og
diverse repræsentanter.
Redaktionen vil endnu engang takke de mange der har
bidraget til DASINFO i 2010. Vi håber denne udvikling kan
fortsætte i 2011.
Godt årsmøde!
Lars Rasmussen, Steen Møiniche og Tina Calundann har
sammen med de enkelte udvalg sammensat et spændende årsmøde-program, der forhåbentlig vil tiltrække
rigtig mange kolleger fra nær og fjern.
RETTELSE:
DASINFO nr. 3, 2010, s. 18, spalte 1, afsnit 2: … Samtidig påvisning af forstørret venstre ventrikel sikrer praktisk talt
diagnosen… Der skal stå: … Samtidig påvisning af forstørret venstre atrium sikrer praktisk talt diagnosen…
DEADLINES DASINFO
Generalforsamling DASAIM
DASINFO nr. 1, januar 2011 - Deadline 3. december 2010
DASINFO nr. 2, april 2011 - Deadline 2. marts 2011
DASINFO nr. 3, juli 2011 - Deadline 25. maj 2011
DASINFO nr. 4, oktober 2011 - Deadline 23. august 2011
Der indkaldes til generalforsamling i Dansk Selskab
for Anæstesiologi og Intensiv Medicin torsdag d.
11. november 2010, kl. 19.00-22.30 på Radisson Blu
Scandinavia Hotel, København. Dagsorden ifølge
vedtægterne.
Indlæg til DASINFO sendes til redaktøren:
Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis
og uafhængig af tilmelding til årsmødet i øvrigt.
Professor Jørgen B. Dahl,
Rigshospitalet, afsnit 4231
Tlf. 3545 3475 / 3545 8837
E-mail: [email protected]
Manuskripter og indlæg modtages elektronisk
i rtf- og Word-format.
Generalforsamling DAO
Der indkaldes til generalforsamling i Danske Anæstesiologers Organisation torsdag d. 11. november
2010, kl. 16.00-17.30 på Radisson Blu Scandinavia
Hotel, København. Dagsorden ifølge vedtægter.
Oktober 2010 · DASINFO · 3
| Ph.d.-afhandlinger og disputatser |
Syv spørgsmål til:
Rune Gärtner, læge
Ph.d.: Early recovery and chronic sequelae after treatment for breast cancer
Forsvar: ?
1.Hvad handler din afhandling om?
-Optimering af det perioperative forløb for c. mammae, herunder forebyggelse af smerte og kvalme
(multimodalt regime) samt hvorfor pt. ligger på
opvågningsafsnittet efter op.
-Senfølger efter behandling for c. mammae med
primært fokus på kroniske smerter og føleforstyrrelser, sekundært fokus på lymfødem og funktionsindskrænkning.
2.Hvad har du fundet i korte træk, og hvilken betydning
tror du, dine fund kan få for eksempel i fremtidig
forskning eller klinisk praksis?
Klinisk impact af min forskning: 80-90% af c. mammaeopererede pt. på RH køres uden om opvågningen og
indlæggelsestiden er reduceret til ca. 1,1-1,2 dage. Forekomst af kvalme og smerter de første 36 postoperative
timer minimal.
3.Hvorfor valgte du at gå ind i forskning og at skrive
ph.d., og hvordan kom du til at arbejde lige netop med
det valgte emne?
Jeg blev ”headhuntet” af min klinikchef til projektet, der
allerede var beskrevet i en projektbeskrivelse. Emnet
syntes spændende og klinisk meget relevant. Jeg blev
tilbudt tre måneders løn til at sætte mig ind i emnet og se
om det var noget jeg kunne tænke mig at skrive ph.d. i.
Efter tre måneder var jeg overbevist om at det var det jeg
ville. Jeg havde ikke tidligere lavet forskning, men lige fra
studietiden forestillet mig at jeg også skulle forske. Beslutningen var dog svær da jeg allerede havde fået min 1.
prioritet i hoveduddannelse tilbudt. Der var således ikke
de karrieremæssige kalkyler der vejede tungest.
4.Har du undervejs tænkt, at du gerne ville have udført
dine studier på en anden måde - i givet fald hvilke og
hvordan?
Jeg har været privilegeret af at have tre meget dygtige
og engagerede vejledere, men kunne nok have ønsket at
det ikke var behovet for få artiklerne af sted så der kunne
4 · DASINFO · Oktober 2010
søges nogle penge, der drev forskningsplanlægningen.
At de første studier jeg lavede havde været randomiserede studier, i stedet for kvalitetskontrolsundersøgelser,
som jeg brugte over 3 år på at få publiceret.
5.Hvilke glæder og frustrationer har du oplevet
undervejs?
Glæder:
-Glæden ved at implementere noget der på meget
konkret vis kom patienterne til gavn.
-Glæden ved at få det tværfaglige samarbejde omkring projektet til at fungere til gavn for patienterne
og tilfredshed i alle personale grupper.
-Ph.d. kurserne. Skoling i akademisk tænkning. Tilfredsstillelsen ved at kunne formulere sig skriftligt og
mundtligt (præsentationer) akademisk. Akademiske
diskussioner med lærere og andre studerende.
-Den store interesse der var for min forskning fra
patienter, patient-interesseorganisationer, samt alle
involverede personalegrupper, statistikere m.v.
Frustrationer:
1.Vanskelighederne ved at få hele ph.d.-forløbet finansieret. Det kom til at spille en alt for stor rolle for
planlægningen af den udførte forskning.
2.Holdningen at kun RCT har værdi. Herunder vanskelighederne med at publicere resultater fra kvalitetskontrolstudier.
3. Adgang til relevante ph.d.-kurser vanskelig.
6.Hvad skal du lave, når du er færdig med din
afhandling?
Jeg startede 1. maj i hoveduddannelse i anæstesi på
Herlev
7. Vil du fortsætte med forskning efter forsvaret - og i
givet fald hvordan?
Fortsætter som vejleder på en artikel for en OSVAL-studerende, samt uofficiel medvejleder og forfatter på artikler
fra min efterfølger. Desuden er jeg fortsat en del af det
forskningsnetværk jeg var en del af i forløbet.
| Ph.d.-afhandlinger og disputatser |
Syv spørgsmål til:
Christian Overgaard Steensen, læge
Ph.d.: Water and electrolytes in acute hyponatremia
Forsvar: 15. oktober 2010 kl. 14. Århus Universitet. Lokale 135
(Bartholin 1, auditorium) i bygning 1241
1.Hvad handler din afhandling om?
Afhandlingen er et forsøg på at forstå hvad der bestemmer plasma [Na+] under akut hyponatriæmi på individniveau. En forståelse der er vigtigt for at kunne forebygge
og behandle tilstanden rationelt. Den mest explicitte
model til at beskrive plasma [Na+] er Edelman’s fra 1958,
hvor totalt kropsvand og natrium og kalium indgår. Han
undersøgte imidlertid ikke sammenhængen på individniveau, men i en gruppe. Samtidig er der beskrevet
mekanismer (regulatory volume decrease og osmotisk
aktivering/inaktivering af natrium) som effektivt vil
sabotere Edelman. Derfor undersøgte vi om Edelman’s
koncept virkede ved akut hyponatriæmi til at forudsige
plasma [Na+] på individniveau (grise).
Næste trin var at undersøge hvad responset på organniveau var. Hjernen er her central da symptomerne på
hyponatriæmi primært er cerebrale og den gængse
opfattelse er at patienterne dør af hjerneødem. Den viden
stammer hovedsaligt fra undersøgelser af patienter, der
har været anoxiske og dermed kunne have pådraget sig
hjerneødem pga. anoxien eller fra muse/rottemodeller,
hvor hyponatriæmien induceres uden hensyntagen til
de respiratoriske- og cirkulatoriskeforhold. Derfor ville
vi gerne undersøge vandindholdet i et stort dyrs hjerne
(gris) mens hyponatriæmien opstår. Det kunne vi gøre
med successive MR scanninger.
sig også at vandindholdet steg forskelligt i forskellige
hjerneområder. Særligt steg vandindholdet ikke som
forventet i hvid substans. Det kan være en af årsagerne
til osmotisk demyelinisering ved for hurtig korrektion af
hyponatriæmi, hvor det netop er i hvid substans skaderne sker. I fremtidig forskning vil det være interessant
at undersøge sammenhængen med osmotisk demyelinisering nærmere. Klinisk er det et argument for at være
varsom med korrektionen af hyponatriæmi, når de akutte
symptomer er behandlet med hypertont saltvand.
3.Hvorfor valgte du at gå ind i forskning og at skrive
ph.d., og hvordan kom du til at arbejde lige netop med
det valgte emne?
Siden lægeskolen, har jeg haft lyst til at lave noget
selvstændigt på et højt akademisk niveau. Efter 6 år i
klinikken følte jeg også jeg havde en ballast til at kunne
se hvad der kunne være relevant og lave projektstyring.
Jeg havde undersøgt mulighederne for at skrive ph.d.
hos flere professorer og var kritisk m.h.t. miljøet, om der
var løn og hvilke muligheder der var for at lave noget
selvstændig forskning. Det fandt jeg hos Else Tønnesen.
Emnet lå der som en skitse om hyponatriæmi, med rig
mulighed for udvikling. Desuden var projektet interessant fordi væske- og elektrolytbehandling er den kliniske
hverdag på anæstesiologisk afdeling. 2.Hvad har du fundet i korte træk, og hvilken betydning
tror du, dine fund kan få for eksempel i fremtidig
forskning eller klinisk praksis?
4.Har du undervejs tænkt, at du gerne ville have udført
dine studier på en anden måde - i givet fald hvilke og
hvordan?
Vi fandt, at plasma [Na+] kan forudsiges ud fra de externe
vand-, kalium- og natriumbalancer på individniveau. Kan
det overføres til mennesker vil det sige at vi ved observation af input og output kan bestemme plasma [Na+] i
den enkelte patient, der har akut hyponatriæmi. Det er
afgørende for at undgå overkorrektion og dermed risiko
for osmotisk demyelinisering og iatrogen hjerneskade.
Den udviklede hyponatriæmimodel på bedøvede grise
har vist sig at være overraskende stabil og god til at
undersøge de stillede spørgsmål. Jeg vil derfor ikke have
lavet det anderledes, men måske gerne have haft tid til at
lave flere af de spændende studier der ligger lige for.
Desuden fandt vi at der opstod hjerneødem ved hyponatriæmi. Det er ikke vist in vivo før. Til gengæld viste det
Kolleger har fortalt, at det var ret deprimerende at lave
ph.d. Jeg har formentlig været heldig for sådan har jeg
5.Hvilke glæder og frustrationer har du oplevet
undervejs?
Oktober 2010 · DASINFO · 5
| Ph.d.-afhandlinger og disputatser |
ikke oplevet det. Det har været fantastisk sjovt at have
nogle spørgsmål og selv få lov til at sætte en model op
til at besvare dem. Hvordan bedøve en gris uden at det
i sig selv bliver den overskyggende intervention? Få lov
at bruge en MR-scanner i hele dage på Skejby Sygehus,
bruge diverse isotoper, lave formler og matematik og
meget mere. Have ansvaret for sit eget projekt. Socialt
har det været givende at være en del af et godt forskningsmiljø på Klinisk Institut Århus Universitet. Mit
ophold på Department of Intensive Care Medicine, Pittsburgh University har tilmed givet indsigt i et anderledes
klinisk- og forskningsmiljø, på godt og ondt.
6.Hvad skal du lave, når du er færdig med din afhandling?
Jeg håber at jeg kan begynde hoveduddannelse i anæstesi og i mit fremtidige virke kunne bidrage til specialet
med videre forskning.
7. Vil du fortsætte med forskning efter forsvaret - og i
givet fald hvordan?
Først og fremmest har jeg data og væv der skal analyseres. Desuden giver den viden forsøgene og litteraturstudier har afstedkommet ideer til flere griseforsøg og
kliniske undersøgelser. Derfor vil jeg gerne sætte yngre
forskere i gang med det.
Enkel, men samtidig sofistikeret
LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator
a division of Medtronic
giver brugeren mulighed for at gå fra AED
funktion til avanceret hjertelungeredning
ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20
er konstrueret til brug på en akutvogn og
er velkendt for sin brugervenlighed. Den
anvender Adaptiv bifasisk teknologi med
stød op til 360 joules og er derfor blandt
de kraftigste defibrillatorer på markedet.
For yderligere oplysninger ring 3248 1800
eller se på www.physio-control.dk
6 · DASINFO · Oktober 2010
| FYA |
FYA’s enquete 2010
Sigrun Høegholm Kann, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg
»
FYA’s enquete 2010 satte i sidste nummer af DASINFO fokus på
introlægernes procedurer. Her følger “Fem skarpe” til en afdeling, hvis gode
uddannelse blev fremhævet.
1. Morten Lund Christiansen, du er uddannelsesansvarlig overlæge på “AOA” – SVS Esbjerg, hvor I fik
”Vagtprisen” af YL i 2007 og nu stadig vurderes positivt i
FYAs enquete. Hvorfor?
Siden 2007 er der kommet en ekstra tilstedeværelsesvagt
til kl. 21 og indført et intermediært afsnit. Ved vagtplanlægningen tages der primært udgangspunkt i de uddannelsessøgendes behov. 2. Hvordan sætter afdelingen konkret fokus på
uddannelse - og hvordan kan det blive endnu bedre?
Vi har indført halvårlige uddannelsesmøder, hvor hele
afdelingen samles til et møde med et efterfølgende
socialt arrangement (middag + paintball, curling, etc.).
Afdelingens læger træner i simulatoren ca. hver anden
måned. Alle kan i modul tjenestetid selv plotte ønsker
ind i arbejdsplanen både af uddannelsesmæssig karakter
men også mere private ønsker og alle uddannelsesplaner er hængt op og dermed "offentlige" for alle kolleger. Fremover vil uddannelsesmødet også indbefatte et spørgeskema, hvor uddannelseslægerne vurderer afdelingen
på de 7 lægeroller så vi mere konkret kan sætte ind på de
roller hvor det halter, altså en løbende kvalitetssikring.
Teoretisk undervisning af anæstesisygeplejerskekursister
og introlæger skal foregå i et fælles forløb. Lægebilen
bliver mere involveret i uddannelsen for at dække de
præhospitale behov bedre i fremtiden. Det kan betyde at uddannelseslægerne roterer mellem 3
sygehuse og ikke som nu 2. 4. Hvad tror du den 1-årige KBU og fire-årsreglen (max
4 år fra påbegyndt KBU til påbegyndt HU) kommer til at
betyde for specialet i fremtiden?
Hvis 4-årsreglen fastholdes vil den kliniske erfaring man
har ved start på introduktions/hoveduddannelsen selvsagt være mindre, hvilket vil stille større krav til uddannelsen på den enkelte anæstesiafdeling. I den sidste ende
kommer der "mindre modne" læger ud som færdige
speciallæger. Anæstesiologi bliver påvirket af det på lige
fod med andre specialer.
5.Specialet er attraktivt og har mange flere HUansøgere end stillinger. Hvilke roller/kompetencer
vægter du højest hos en kommende anæstesiologisk
speciallæge?
Anæstesiologisk ekspertise og samarbejde samt kommunikation er vigtige parametre for blive en velfungerende
anæstesiolog i hverdagen. Forskning er, overordnet, en
vigtig del af lægegerningen. En ph.d. grad betyder ikke
nødvendigvis at man kan varetage de praktiske opgaver.
Alligevel er forskning essentielt for en stadig udvikling af
specialet
3. Hvorledes ser du strukturændringerne med fusioner
af amter og afdelinger påvirke opnåelse af specifikke
kompetencer for kommende anæstesiologer?
Der er/bliver nogle sygehuse, som ikke kan dække alle
kompetencer. Det må nødvendigvis betyde at hoveduddannelsesforløbene ændres, så alle forløb indeholder ansættelser der tilsammen kan dække uddannelsesbehovet.
Oktober 2010 · DASINFO · 7
| FYA |
FYAs Uddannelses-Enquete 2010 – Procedurer
udført af læger i hoveduddannelse
Rikke Malene Grønholm Jepsen, Anæstesiologisk Afdeling I, Herlev Hospital
»
Som beskrevet i DASINFO nr. 3 2100 [1] udsendte Foreningen af Yngre
Anæstesiologer (FYA) en uddannelsesenquete til 362 medlemmer i
foråret 2010. Vi modtog 245 helt eller delviste udfyldte skemaer. 92 læger
i hoveduddannelse (HU-læger) responderede, repræsenterende 43% af
HU- lægerne i 2010, disse var ligeligt fordelt med ca. 25% fra hvert af
hoveduddannelsens 4 år. Geografisk fordelte de sig med 46% i Region Øst,
30% i Region Nord og 24% i Region Syd.
Vi spurgte specifikt til hvor ofte respondenterne vurderede at
uddannelsessøgende i deres afdeling udførte ovenstående procedurer, for
at undgå forskelle på baggrund af anciennitet i faget
Resultater
Neuraxiale blokader
Godt 25% af lægerne i hoveduddannelse anlægger mindre end én lumbal epidural (LEA), thorakal epidural (TEA)
8 · DASINFO · Oktober 2010
henholdsvis spinal (SA) blokade om ugen. Til sammenligning er det kun 20 henholdsvis 10% af introduktionslægerne (I-lægerne) der anlægger mindre end én neuraxial
blokade per uge i hver af de 3 kategorier [1].
| FYA |
Perifere blokader
40% af HU-lægerne anlægger perifere blokader på
over- og underekstremiteter (PBo og PBu) én til flere
gange ugentligt, dette gælder for 25% af I-lægerne [1].
Centrale Venekatetre (CVK)
70% anlægger et til flere per uge, for I-lægerne er det at
55%.
Traumemodtagelse
28% af HU-lægerne modtager stor set aldrig traumepatienter og 38% kun på ugentlig basis, de samme tal er for
I-lægerne henholdsvis 9% og 40%.
Diskussion og konklusion
Der tegner sig et billede af at H-lægerne udfører flere
procedurer end I-læger, med undtagelse af de neuraxiale
blokader. Dette er nok ikke helt overraskende da H-lægerne alene på baggrund af deres erfaring sandsynligvis
er kortere tid om procedurerne og derfor kan producere
mere. For de neuraxiale blokaders vedkommende er det
omvendt, forklaringen kunne være at H-lægerne allerede har opnået disse kompetencer og derfor superviserer I-lægerne, som ofte er interesserede i netop disse
procedurer. Det kunne også skyldes at H-lægerne er på
specialiserede afdelinger hvor disse blokader ikke udføres så hyppigt.
Man skal endvidere have i mente at porteføljen for
hoveduddannelsen [2] angiver at den færdigt uddannede
anæstesiolog skal have anlagt 50 epiduraler og 50 SA’er,
og dette svarer til én enkelt udført procedure per måned
i løbet ad de 4 år hoveduddannelsen varer, hvilket må
betragtes som realistisk.
H-lægerne anlægger også flere perifere blokader end
I-lægerne, frekvensen af disse teknikker er stigende og
man må efterhånden overveje, om ikke der skal undervises mere formelt i dette emne, end hvad der kan udføres
af enkelte ildsjæle på de enkelte afdelinger.
Kravet til den færdige speciallæge er 5 traumepatienter
[2], så det kan nås på de 4 år, og antallet af traumer i
Danmark taget i betragtning er det nok ikke muligt at øge
dette for nuværende.
Generelt ser det ud til at HU-lægerne fortsat kan nå de
mål der er sat for hoveduddannelse, når det gælder praktiske procedurer.
Referencer
1.Jepsen RM. Procedurer udført af danske introduktionslæger i anæstesiologi, 2010. Dasinfo
2010;18(3):13-14
2.DASAIM. Hoveduddannelse i anæstesiologi, Portefølje - maj 2007
DASAIMs Forskningsinitiativ
I november 2010 vedtog DASAIMs generalforsamling igen at hensætte et beløb - kr.
300.000 - af selskabets overskud til forskningsformål.
Indkaldelse
Der indkaldes hermed ansøgninger til dette forskningsinitiativ. Støtte ydes til anæstesiologiske forskningsaktiviteter indenfor anæstesi, intensiv medicin, præhospitalbehandling og smertebehandling. Ansøger skal være medlem af DASAIM.
Uddeling
Uddelingen foregår efter indstilling fra forskningsudvalget. Der ydes primært støtte til
driftsmidler. Der ydes ikke støtte til deltagelse i kongresser.
Uddelingen finder sted i forbindelse med generalforsamlingen på DASAIMs årsmøde.
Ansøgning
Der foreligger ansøgningsskema som kan hentes på www.dasaim.dk . Som det fremgår af skemaet skal ansøgningen tillige indeholde en kort beskrivelse af projektet (250 ord) og kortfattet curriculum vitae (½ A4-side med reference til 3 publicerede eller accepterede artikler).
Ansøgningen sendes i 8 eksemplarer til:
Tina Calundann, DASAIM, AN-OP, HOC 4231, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Ansøgningsfristen er 1. oktober 2009.
Oktober 2010 · DASINFO · 9
| FYA |
Hvilke kompetencer skal fremtidens
anæstesiolog besidde?
FYA v/ Øivind Jans og Kim Wildgaard
»
Det anæstesiologiske speciale er fortsat populært. Ved seneste
ansøgningsrunde til hoveduddannelse var der igen langt flere kvalificerede
ansøgere end der var stillinger. FYA præsenterer her 2. del i en interviewserie
hvor vi har spurgt en række ledende anæstesiologer om, hvilke kompetencer
de mener skaber den gode anæstesiologiske speciallæge.
Spørgsmål til:
Helle Thy Østergaard, Uddannelsesansvarlig overlæge,
MHPE - Anæstesiafdelingen, Herlev Hospital
- Hvilke roller/kompetencer vægter du højest hos en kommende anæstesiologisk speciallæge?
Meget vigtige roller: Rollen som en god kommunikator
og samarbejder er meget vigtig i vores fag, da vi ofte
arbejder i teams indimellem under tidspres og i vanskelige situationer. Desuden har vi så mange berøringsflader
med andre specialer, hvor disse roller er enormt vigtige
og har stor indflydelse på behandlingen af patienterne
som det jo i sidste ende drejer sig om.
Derudover er det vigtigt at have en akademisk tilgang til
faget, at forholde sig kritisk og analytisk til ny viden og
være i stand til at videre formidle den og applicere denne
(akademiker rollen). Desuden er det vigtigt for vores fag,
som er et relativt ungt speciale, at holde den akademiske
fane højt så vi får nogle som kan videreudvikle vores
speciale (forskning).
Lidt mindre roller: Medicinsk ekspert udover introduktionsstillingen: Ikke så vigtigt for det skal nok læres
undervejs i hoveduddannelsen hvis man også bruger
den individuelle uddannelsesplan. Man skal have et vist
håndelag, men det har de forhåbentlig bevist i introduktionsstillingen (nogle lærer de praktiske procedurer lidt
langsommere, men bliver rigtig gode og det er også ok).
Organisator: Evnen til at bevare overblik og holde fokus
er også vigtige, men meget kan læres via erfaring.
Men misforstå mig ikke, det er vigtig at man som nyuddannet speciallæge har en bredde i rollerne.
- Hvad er din holdning til de forskningskrav, der er for at
få adgang til specialet?
Jeg syntes ikke der er store forskningskrav i specialet.
Der er 2 i den sidste runde der fik stilling på medforfatterskaber fordi de havde andre kompetencer også. Der er
kun få ph.d’ere i vores speciale og en ph.d. er ikke nok,
medmindre du har andre kompetencer i de andre roller
som medicinsk ekspert incl. underviser. De flest får det
på at være brede i rollerne have erfaring og et 1.-forfat-
10 · DASINFO · Oktober 2010
terskab. Er det meget? Jeg tor det er vigtig for vores
speciale og specialet udvikling.
- Hvilke specialer bør en anæstesiolog have klinisk erfaring fra, inden påbegyndelse af HU?
De skal have en god basis-anæstesiologisk viden og de
enkelte specialer er ikke så vigtige. Det er vigtigt de kan
bedøve både som anæstesistarter, men også sidde på
stue og få et flow til at køre. At de har set forskellige typer patienter som unge og gamle. At de kan de tekniske
procedurer som er beskrevet i introduktionsuddannelsen
(spinal, cvk, epidural og a-kanyler som minimum) Jeg
syntes det er problematisk hvis man på sigt kan starte
i hoveduddannelse uden at have haft adgang til akutte
specialer og operationer i vagten og måske ikke engang
har prøvet at have nattevagt i introduktionsstillingen
fordi man går hjem kl. 21. Det bekymrer mig meget for
så kan man have valgt speciale på et forkert grundlag. I
nattevagterne hvor netop det at holde fokus og de kommunikative og samarbejdsevner i pressede situationer
trænes. Man finder ud af om man kan holde til og trives
med vagter som er en del af dette speciale. Jeg syntes,
at man skal tænke over det når vi planlægger stillinger i
regionerne. Det skulle I også tage op i FYA.
- Hvorfor tror du akademikerrollen er kommet til at fylde
så meget ift. da vi havde pointsystemet?
Det er primært fordi vi har mange flere ansøgere. Vi har
fået flere introduktionsstilligner. Pointsystemet i akademikerrollen var dårligt da det kun kunne betale sig at skrive
1 artikel eller 5 - man fik ikke noget for dem indimellem.
Det syntes jeg var uretfærdigt og det var demotiverende
for folk, at de skulle være tillidsmand i stedet for at skrive
mere. Forskellen mellem ansøgerne var større dengang
- enten var du topkvalificeret på akademikerrollen ellers
havde du stor set kun kasuistikker og abstracts. Men de
fleste havde noget. I dag er de mere i mellemgruppen.
Uddannelsessystemet så anderledes ud så det var nødvendigt at du have meget mere erfaring fra anæstesi, men
dengang kom der også enkelte igennem på lidt anæstesi
og en ph.d. Så alt i alt er akademikerrollen ikke kommet til
| FYA |
at fylde så meget mere, men der er kommet flere om buddet og de er velkvalificerede og top motiverede.
- Hvad ser du som relevant erfaring som lederadministrator på præ-kursist niveau?
At kunne organisere et hjertestopteam, at kunne organisere nogle stuer på operationsgangen, at kunne orga-
nisere undervisning, tillidsmand og fagpolitisk arbejde
hvor man har været aktiv og fået noget til at ske og
ikke bare været det på papir. Aktiviteter som man kan
beskrive man har lært noget af fra ens privatliv såsom
sportsverden, i hjælpeorganisationer mv.
personalegrupper. De er ofte afhængige af os og vi kan
være afhængige af dem. Det er uhørt vigtigt forstå kollegaer
fra andre specialer. Jeg tror det giver bedre anæstesiologer.
Spørgsmål til:
Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet, Region Midtjylland
- Hvor meget mener du akademikerrollen bør fylde hos
en anæstesiolog?
Der er ingen tvivl om at den ER vigtig. Hvis man ikke kan
forstå og læse kritisk så hopper man på hvad som helst.
Som så meget andet er forskning også noget man skal
have haft i hænderne for virkelig at forstå det. Lægeuddannelsen er en akademisk uddannelse og man kan
spørge sig selv om hvor meget systematisk og selvstændig læring om forskning der er på studiet.
Dermed skal ikke nødvendigvis opnås diverse akademiske grader, idet et enkelt projekt kan være nok til at få
indsigt i både forarbejde, metode og afrapportering.
Jeg har selv forsøgt at integrere forskning som en del af
udviklingen af præhospital- og traume- akutområdet. Det
er vigtigt at dokumentere om der er effekt, også organisatorisk, og at kunne stille de kritiske spørgsmål mhp. at
evaluere om vi kan gøre det bedre.
Ingen bør kunne nøjes med kun at være kliniker. Man
SKAL som anæstesiolog og læge kunne stille kritiske
spørgsmål og kunne opstille veldefinerede hypoteser.
- Hvor vigtigt er det at kursister skal have været gennem
alle subspecialerne i løbet af hoveduddannelsen?
Ikke så vigtigt. Som jeg ser det starter uddannelsen først
rigtigt efter man er færdig som speciallæge, når man vælger sit særlige område. Jeg tror, mange benytter opholdene
i subspecialerne til at få et indtryk af specialets muligheder,
og mest som et led i deres egen karriereplanlægning.
- Hvilke andre specialer mener du anæstesiologer bør
have erfaring fra?
Alle. Det sundt at se patienterne fra en anden vinkel. Vi
samarbejder som anæstesiologer med alle specialer og
- Hvordan ser du bedst det stigende antal akut-opgaver
integreres i introduktions- og hoveduddannelse af anæstesiologer?
Det skal da integreres i uddannelsen. Men ikke kun de
praktiske opgaver i akutmodtagelserne og ”blå-blinkkøretøjerne”. Det er også vigtigt at man forstår organisationen, opgaver som beredskab og AMK, de omstændigheder samarbejdspartnere arbejder under mv. Både på
intro- og HU-niveau er der masser af akutopgaver, som
kan udføres alene og mange under supervision. Akutopgaverne - også præhospitalt - er ikke anderledes end at
prioritere patienter på ITA. Der skal prioriteres i forhold til
patientens tilstand og tilgængelige ressourcer. De fleste
anæstesiologer har dette som en del af deres job på deres sygehus - på akutområdet bør uddannelsessøgende
lære mere om baggrunden (logistik/organisation) for
kunne træffe beslutninger som bedst tjener patienterne.
- Hvilke roller ud over medicinsk ekspert er vigtige når du
skal vælge læger til akut og præhospital behandling?
Faglig udvikling, medicinsk ekspertrollen og leder/administratorrollen. Leder og administratorrollen er vigtig for
at forstå de vilkår og den logistik som patientens forløb
er afhængig af. Ledelse handler også om holdninger til
patienter og personale - hvordan man skal respektere
hinandens arbejde. Den ledende overlæge skal have
holdninger til det! Da jeg havde min første ansættelse
på en anæstesiafdeling lagde den ledende overlæge
stor vægt på at forklare os unge reservelæger, at vi var
anæstesiafdelingens ansigt udadtil, når vi gik rundt på
tilsyn osv. på afdelingerne. Derpå er det jo vigtig et man
er dygtig kommunikator så alle forstår hvad der skal ske,
hvorfor vi gør det og hvordan vi gør det.
- Hvad anser du som relevant leder/administrator-erfaring
på præ-kursist niveau?
Det arbejde som de fleste anæstesiologer udfører til
dagligt er jo oplagt til at udvikle denne kompetence. Vi arbejder jo altid i en eller anden form for ”team” hvor der
skal være enighed om hvad vi vil gøre for patienten og
hvordan vi prioriterer indsatsen. Så eksponering til leder-/
adminstratoropgaver er der masser af. Der hvor jeg tror
det halter, er den helt konkrete evaluering. Hvis vi kunne
udnytte dette potentiale endnu bedre i de dagligdags
situationer, ligesom vi superviserer og evaluerer den rent
faglige indsats, ville vi være nået langt.
Oktober 2010 · DASINFO · 11
| DET HISTORISKE HJØRNE |
Der var engang et Anæstesiologisk U-land...
Preben G. Berthelsen, MD. MIA
[email protected]
»
Man kan ikke længere opsætte at gøre et alvorligt Forsøg på at forbedre
Anæsthesierne i Danmark. Spørgsmålet løses ikke ved at anskaffe et eller
andet Narcoseapparat og oplære en Sygeplejerske i Brugen af det. Vi maa
også her i landet have Specialister... Man maa straks gøre sig klart at hvis
man skal faa kvalificerede Læger, maa deres Ansættelse være saadan, at
de er ligestillede med de kirurgiske, medicinske, otolaryngologiske o.a.
Specialister.” (Erik Husfeldt i Dansk Kirurgisk Selskab 1946).
Før 1950 var Danmark et anæstesiologisk u-land. Specialet var ikke anerkendt og kun ét sygehus havde en
fast ansat afdelingslæge i narkosegivning. (Erik Wainø
Andersen, Københavns Amts Sygehus i Gentofte). De
andre store sygehuse klarede sig med ad hoc tilknyttede
autodidakte entusiaster og pionerer.
læge. De var veltilfredse med tingenes tilstand og ”man
kan jo risikere at Patienterne kun vil lade sig operere hvis
der er en Narkosespecialist tilstede”. Der var ellers god
grund til forandring. Almindelige indgreb som hysterektomi, prostatektomi og galdevejskirurgi var belastet med
10-15% mortalitet.
Som det kan fornemmes af overskrifterne i Politiken var
der ikke meget godt at sige om det danske narkosevæsen.
Det store flertal af tidens overkirurger var ganske uinteresserede i at dele ansvaret og magten med en narkose-
Anaesthesiology Centre Copenhagen 1950-1973.
Danske læger ydede en betragtelig indsat mod tuberkulosen i det krigshærgede Europa efter WW II. Som en
påskyndelse besluttede WHO at fremme et sundhedsområde i Danmark. At valget faldt på anæstesiologien skyldtes primært Erik Husfeldt (professor i thoraxkirurgi RH,
medunderskriver af FN pagten på Danmarks vegne i 1945
og meget mere), Medicinaldirektør dr. Johannes Frandsen (Sundhedsstyrelsens chef) og professor i farmakologi
ved Københavns Universitet Knud O. Møller.
Den 3. maj 1950 startede det første af i alt 23 et-årige
kurser i anæstesiologi i København. Erik Husfeldt var
direktør og Erik Wainø Andersen sekretær gennem alle årene. WHO var hovedsponsor mens den danske stat
betalte for de udenlandske kursisters kost og logi. De
tre første kurser var forbeholdt europæiske og danske
læger, men siden hen kom deltagere fra hele verden (71
forskellige lande). I alt nød 269 danske læger, 205 læger
fra øvrige europæiske lande og 218 fra 3.verdenslande
godt af WHO’s initiativ.
Undervisningen, der var på engelsk, foregik som mesterlære på 6 københavnske sygehuse (RH, KH, Bispebjerg,
Gentofte, Øresundshospitalet, Orthopædisk Hospital),
krydret med mortality/morbidity møder hver mandag og
ca 150 forelæsninger per år; i starten holdt især af førende
internationale anæstesiologer, men senere også af danske
læger. Kursisterne blev løbende eksamineret såvel mundtligt som skriftligt. Efter det 5. kursus kom der en formel
12 · DASINFO · Oktober 2010
| DET HISTORISKE HJØRNE |
eksamen som kursisterne skulle bestå før de fik deres
diplom for veloverstået kursus. Fra 1961 til 1976 afholdtes
der også 10 dages refresher kurser for tidligere trainees.
Epilog
Som man kan fornemme af avisudklippene fra Nationaltidende og Information satte oprettelsen af Anaesthesiology Centre Copenhagen skub i udviklingen.
Allerede i 1950 anerkendte Sundhedsstyrelsen anæstesiologien som det 20. selvstændige speciale i Danmark
og de første 6 speciallæger autoriseredes den 1. juli
1951. Der er ikke megen tvivl om at det var de kyndige,
videnskabeligt velmeriterede engelske, amerikanske
og svenske lærekræfters indsats, samt deres elevers
nyerhvervede kundskaber, som ændrede holdningen til
narkoselæren hos tidens skeptiske kirurger. Det blev klart
at narkoselæren, også i Danmark, var en uomgængelig
nødvendig lægevidenskabeligt disciplin og ikke kun
nogle håndgreb som kunne betros enhver.
Den magtfulde og indflydelsesrige Medicinaldirektør udtrykte det sådan ved afslutningshøjtideligheden efter det 5.
WHO-kursus: ”It is imperative that surgical work without
anaesthesiologists must soon be a thing of the past”.
Og sådan blev det.
PS.
Sherlock Holmes:”I have no data yet. It is a capital
mistake to theorise before one has data. Insensibly one
begins to twist facts to suit theories, instead of theories
to suit facts”. (A Scandal in Bohemia af Conan Doyle, MD.
i The Strand Magazine 1891).
Replikken har måske ikke meget med anæstesiologiens
opblomstring i Danmark at gøre. Til gengæld er princippet en forudsætning for en forsat udvikling af al lægevidenskab.
Oktober 2010 · DASINFO · 13
| SELSKABERNE |
DASAIMs 62. ordinære generalforsamling
11. november 2010
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2.Formandens beretning
3. Beretning fra udvalg og arbejdsgrupper
4. Beretning og regnskab fra DASAIMs Fond
5. Indkomne forslag
6. Regnskab og budget, herunder fastsættelse af kontingent
7. Valg af formand
8. Valg af formænd for udvalgene, nævnt i protokollat 1
9. Valg af kasserer og 2 yngre læger til bestyrelsen
10. Valg af formænd for øvrige udvalg
11.Valg af øvrige medlemmer til udvalg
12. Valg af repræsentanter for Selskabet
13. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
14. Evt.
Indkomne forslag:
1: DASAIMs bestyrelse foreslår en øgning af det årlige
kontingent med 50,- dkr. pr. speciallæge
2: Det foreslås, at halvdelen af DASAIMs eventuelle overskud 2010 doneres til DASAIMs fond
3: Fastholdelse af holdningen fra 2008
Ad 1:
Motivation: Man vedtog i 2007 i SSAI at øge kontingentet
med 50,- dkr. pr. år pr speciallæge. Af årsager som ikke
er helt klare er denne beslutning aldrig blevet effektueret.
Forsømmelsen blev klarlagt på SSAI Board-møde januar
2010 og de nationale selskaber har besluttet at øge indbetalingen til SSAI med dkr 50,-/år/speciallæge. I konsekvens af dette foreslår DASAIMs bestyrelse en tilsvarende
øgning for speciallæger af kontingentet til DASAIM.
DASAIMs bestyrelse
Ad 2:
DASAIM har i en årrække haft betydeligt overskud,
som har været hensat til forskningsformål i form af det
såkaldte Forskningsinitiativ. Dette har betydet, at en hel
14 · DASINFO · Oktober 2010
række forskningsprojekter har fået støtte til iværksættelse
af overvejende kliniske studier inden for specialet, men
overskuddet har de senere år været stigende og hele
beløbet har ikke været uddelt. Derudover har Forskningsinitiativet ikke sikret en mulighed for at yde støtte til
fremtidige forskningsprojekter.
DASAIMs formue er ganske betragtelig, og vores videnskabelige selskab behøver kun at have en formue, der
kan sikre betaling af bestilte ydelser og løn til sekretær
i tilfælde af, at et stort antal medlemmer trækker sig
ud eller ikke vil deltage i et årsmøde. Skønsmæssigt vil
500.000 til 1 million kr. derfor være rigeligt i formue.
DASAIMs fond har de senere år ikke kunnet uddele beløb
af betydning til forskning, idet fondens udgifter har udgjort en stor del af den begrænsede indtægt fra forrentningen af kapitalen. Udgifterne er faste og uafhængige af
kapitalen, mens indtægterne har været påvirkede af det
lave renteniveau.
Det foreslås derfor, at 50% af DASAIMs eventuelle
overskud 2010 (for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010)
tilføres DASAIMs fond, hvorved indtægten stiger og man
opretholder muligheden for fremtidig støtte til forskning.
Lars S Rasmussen, Jørgen B Dahl og Else Tønnesen
Ad 3:
På baggrund af det indkomne forslag om at 50% af
DASAIMs overskud 2010, svarende til godt 250.000 kr, tilføres DASAIMs fond skal DASAIMs bestyrelse i overensstemmelse med bestyrelsens og i øvrigt generalforsamlingens holdning i 2008 tilkendegive følgende:
DASAIMs bestyrelse har den holdning, at der skal lægges
ganske betydelige summer i en fond, for at der kan udbetales noget af betydning. Vi foretrækker den nuværende
praksis, hvor DASAIMs forskningsinitiativ udbetaler et
evt. overskud direkte til forskningsformål, hvor vi mener
at kunne gøre en forskel. DASAIMs bestyrelse
| SELSKABERNE |
Formandsberetning
Pr. 1. september 2010 har Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin 1.264 medlemmer, heraf er 3
æresmedlemmer. 35 har meldt sig ud af selskabet.
Nye medlemmer:
Thomas Dissing, Omar Rian, Kristian Brogaard Krogh,
Tina Trier Durck, Jakob Hessel Andersen, Andrei Ciubotariu, Cecilie Elisabeth Fischer, Bjarne Skjødt Worm, Smruti
Shewale, Katrine Lindquist Brodersen, Thomas Pasgaard,
Michael Schou, Lars Martin Pedersen, Lars Møller Pedersen, Søren Pedersen, Nicolaj Lyhne Christensen, Asta
Aliuskeviciene, Karen Alstrup, Mette Nagstrup Hermansen, Erik Lilja Secher, Karsten Rechnagel Wiborg, Nilanjan
Dey, Lars Bjerregaard, Lotte Marie Vestergaard, Maren
Tarpgaard, Joakim Bischoff, Anders Grejs, Mette Flindt
Andersson, Hanna Siegel, Kariatta Esther Koroma, Sine
Wichmann, Susanne Janum, Mikkel Allingstrup, Jens
Holst Bjerregaard, Subhash Balhara, Malene Hollbaum
Christiansen, Peter Jensen-Gadegaard, Iben Rokkedal
Nielsen, Zahida Salman Ali,
Akut-området
Området har været præget af en del dynamik, som desværre ikke alene har været til det bedre.
Akutmedicineren
Der har den 21.12.09 og 22.05.10 være afholdt møde
mellem DADL, DMS, DASAIM OG DASEM bl.a. om
denne figur. Det ligger nu fast at rammen fremover er
et fagområde og ikke et speciale. Diskussionen mellem
ovennævnte aktører har været god og har dels resulteret
i et fælles papir om området og dels resulteret i en bestræbelse på at få beskrevet en mere praktisk og virkelighedstro version den funktion og den organisatoriske
indplacering akut-medicineren kan tænkes at have, end
det billede man kan danne sig ud fra den, med al respekt,
meget omfattende fagområdebeskrivelse. DASEM forventes at præsentere et udkast ved næste møde mellem
ovennævnte parter først på efteråret. Det er en god og
realitetspræget udvikling, som måske også kan gøre figuren mere håndgribelig både for evt. interesserede læger
og for de nationale aktører som bør træde i karakter.
Præhospital funktion og akutberedskab
DASAIM deltog sammen med et par andre videnskabelige selskaber (Dansk Kardiologisk Selskab (DKS)
og Dansk Selskab for Katastrofemedicin) i møde med
Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen 11.01.10.
DASAIM præsenterede selskabets forslag til varetagelse
af funktionen med anæstesiologen som den centrale omdrejningsfigur (i samspil med andre relevante) og med
et enstrenget differentieret sundhedsfagligt disponeret
respons som arbejdsprincip. Der var i øvrigt fin samklang
mellem bl.a. DASAIM og DKS’s synspunkter.
DASAIM har over for DMS præciseret området som en
anæstesiologisk disciplin, og i konsekvens heraf ikke set
nogen mening i at følge opfordringen fra anden side om
at etablere området som et særskilt fagområde på linje
med eksempelvis akut-medicin. DASAIMs holdning er i
øvrigt helt i overensstemmelse med SSAI’s, hvor CREM
(Critical Emergency Medicine) betragtes som en af de fire
hovedsøjler i specialet anæstesiologi.
DASAIM har i juni 2010 henvendt sig til Region Sjælland
og Sundhedsstyrelsen for på det skarpeste at advare mod
at man effektuerer den beslutning regionsrådet i Region
Sjælland har taget om at nedlægge lægebilen. Den videre
udvikling afventes i skrivende stund. Der henvises til andetsteds i DASINFO til henvendelsen som er trykt in extenso.
FAME
Man kunne med en parafrase over Shakespeare fristes
til at sige ”FAME or no FAME, that is the question”.
Faktum er i hvert fald at institutionens/begrebets færden indtil videre har været præget af en noget ujævn
gang, hvor famlende skridt uden alt for klar retning har
været det mest karakteristiske. Enkelte steder har man
påbegyndt en lokal løsning (eksempelvis Køge, Kolding,
Horsens). Andre steder ser det mere ud som om man
har påbegyndt afviklingen af en løsning. Al begyndelse
kan være svær, og set med nationale briller mangler
endnu meget, herunder anæstesiologens endelige rolle.
Samtidig bliver det som DASAIM allerede for et år siden
rettede opmærksomheden mod (bl.a. ved henvendelse
til DMS) stadig mere påtrængende: der kræves et nationalt initiativ, så i hvert fald visse standarder lægges
fast, uden at det forhindrer lokal tilpasning. De relevante lægefaglige organiseringer og DR bør i fællesskab
iværksætte processen, så resultatet kan få effekt i det
virkelige liv.
DMS
DASAIM har i tiltagende grad ønsket deltagelse i arbejdet
vdr akutte forhold og har udover ovennævnte arbejde nu repræsentation i 1) DMS’s styregruppe og i 2) og i DMS’s
arbejdsgruppe for snitfladen mellem almen praksis og
akut præhospitalfunktion, 3) følgegruppen for fagområdet akut medicin samt 4) godkendelsesudvalget for akut
medicin. Det er en god udvikling som integrerer relevante aktører, og dermed øger chancerne for en god og
åben proces og samtidig øger chancen for balancerede
og langtidsholdbare løsninger med den øgede impact
der lettere følger af at relevante selskaber taler med én
stemme i forbindelse med lægefaglig rådgivning.
DMS har de seneste par år sat øget fokus på efteruddannelse og forskning. Det er gode og meningsfyldte
initiativer som DASAIM støtter fuldt op om.
Oktober 2010 · DASINFO · 15
| SELSKABERNE |
Opgaveglidning
Opgaveglidning er kommet for at blive. I den gode variant er det en indlysende rigtig ting i enhver dynamisk
organisation. Også i det danske hospitalsvæsen. Hvad
der var den gode version var tidligere ikke helt klart. Efter
ministerskiftet på Sundheds- og forebyggelsesposten
blev signalgivningen klarere og bedre. Ministeren slog
f.eks fast på Lægemødet 2010 at ordinationsretten forbliver en lægelig ret.
Funktionerne som anæstesisygeplejerske og som intensivsygeplejerske er to rigtig gode eksempler, hvor opgaveglidningen foregår i velstrukturerede rammer med god
og veldefineret faglig standard. Andre er på vej.
Opgaveglidning i en meget uheldig variant var sidste år
genstand for en vis polemik. Emnet var NAPS (nurse
(ikke anæstesisygeplejerske) administered propofol
sedation). DASAIM advarede klart mod funktionen.
Baggrunden er at DASAIM mener, at man ikke bør lade
personer uden veltrænede færdigheder i håndtering af
ABC-problemstillinger sætte patienternes sikkerhed på
spil med et stof som har snævert terapeutisk indeks, som
kan deprimere vejrtrækning og kredsløb, som kan have
vekslende virkningsintensitet fra person til person og som
ikke har en antidot. Logikken synes ikke svær. Mange har
også forstået den. Imidlertid praktiseres funktionen fortsat
især på et københavnsk sygehus, og er nu muligvis ved at
udbrede sig til flere i samme område. Ikke rundt i landet i
øvrigt så vidt det er undertegnede bekendt.
Det forholder sig imidlertid sådan at svinet ikke bliver
federe af at blive vejet igen, ligesom argumenterne for
en sådan ordning ikke bliver bedre af at blive fremført
endnu en gang. Er der ikke betydelige nye præmisser må
svaret være det samme som for et år siden. Det udelukker ikke at man iværksætter undersøgelse af forskellige
regier til sedering mhp. at få et videnskabeligt grundlag
for at vide hvor man står.
Sundhedsstyrelsens specialeudmelding
Resultatet, som blev annonceret 22.06.10, har været
længe undervejs siden DASAIM i 2008 deltog i arbejdet
med specialegennemgangen. Efterfølgende har processen været præget af flere høringsrunder. En arbejdsgang som umiddelbart kan forekomme lidt bureaukratisk og tung, men som man positivt set må formode
har haft til hensigt at få tilslebet resultatet til det mest
spiselige kompromis, som efterlader færrest mulige
skuffede.
Overordnet bedømt har anstrengelserne i rimelig grad
båret frugt. En del uhensigtsmæssigheder er blevet
afmonterede i overensstemmelse med den kritik og de
kommentarer DASAIM har tilkendegivet undervejs. Man
kan tydeligere end i de foreløbige udgaver genkende en
centraliserende relevant bevægelse i overensstemmelse
med Sundhedsstyrelsens credo ”øvelse gør mester”.
Der resterer fortsat problemstillinger som afventer en
mere endelig løsning. Anæstesi og intensiv terapi til børn
er en af dem. DASAIM har flere gange henvendt sig til
DR, som i princippet har erklæret sig villig til at diskutere
de to problemstillinger som DASAIM har præsenteret: 1)
16 · DASINFO · Oktober 2010
kvalifikationskravene til læger som arbejde med anæstesi og intensiv terapi til børn, 2) registrering af data på
området. Imidlertid er der intet sket det seneste år. Det er
selvsagt meget utilfredsstillende. Fornyet henvendelse til
DR og evt. kontakt til Sundhedsstyrelsen er næste øvelse.
Speciallægeuddannelsen
Uddannelsesudvalget har efter møde med bestyrelsen
i marts 2010 påbegyndt arbejdet med en revision af
specialets målbeskrivelser og porteføljer. DASAIM har i
juni 2010 rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen (SST)
mhp. økonomisk støtte til det omfattende arbejde, som
forventes færdig til DASAIMs årsmøde 2011. Arbejdet
er sat en smule på hold efter at SST i august svarede at
man forventer at indkalde flere videnskabelige selskaber,
herunder også DASAIM, først på efteråret 2010 mhp. en
diskussion af formkrav og indholdskategorier.
DASAIM har svaret positivt tilbage på praktiserende anæstesiologers henvendelse om samarbejde vedr. uddannelse af yngre anæstesiologer i anæstesiologisk speciallægepraksis. Der henvises i øvrigt til udvalgsberetningen.
Bestyrelsens møde med ”de anæstesiologiske
specialerådsformænd”
I juni 2010 lykkedes det at effektuere et gennem længere
tid næret ønske om at øge kontakten med specialerådene/de sundhedsfaglige råd (betegnelserne varierer
fra region til region). Hensigten er at alle parter i højere
grad kan blive oplyst om hinandens virksomhed med i
hvert fald to mål for øje: 1) at bestyrelsen ikke overser
relevante problemstillinger og tiltag, som foregår i det
virkelig liv, og 2) at specialet i så høj grad som muligt
kan diskutere sig frem til at give samme svar på samme
spørgsmål rundt i landet.
Mødet var meget vellykket og tog fokus på en bred vifte
af problemstillinger, hvoraf nogle meget summarisk
gengives som følger:
1.Akut-området. Gennemgang af den praktiske substans dokumenterede mangel på national systematik
og en diversitet som ikke er lægefaglig begrundet.
2.Kliniske retningslinier. Området er selvsagt endeløst,
og en prioritering og en organisatorisk (til forskel fra
en indholdsmæssig) arbejdsgang i selskabet for udarbejdelse af sådanne bør diskuteres. Sandberg-modellen som anvendes af DSOG blev fremhævet som en
mulig variant. Sedation af børn uden tilstedeværende
”anæstesi-personale” blev fremhævet som et område
der i tiltagende grad har behov for en tilkendegivelse.
3.DDKM (Den Danske KvalitetsModel) og regionale
forskelle. Kredsen pointerede behovet for en fokuseret diskussion af fælles problemstillinger og var enige
om opfordringen til at melde ind til de relevante
udvalg i selskabet mhp forslag til fælles afklaring af
forskellige forhold DDKM kræver beskrevet.
4.Videreuddannelse. Restruktureringer af afdelinger
og sygehuse (og tilhørende finansieringer) resulterer i flere tilfælde i betydelige udfordringer for
hensigtsmæssige videreuddannelsesforløb, ligesom
uddannelseskapaciteten flere steder er under pres.
| SELSKABERNE |
New Powerful Temperature Management Warning Unit
New Bair Hugger serie of Under Body Blankets
Pediatric - Large Pediatric - Adult
Spinal - Lithotomy - Full Access
Sankt Knuds Vej 37
DK-1903 Frederiksberg C
www.tgm-teknik.dk
+45 43 96 95 95
Fax +45 43 96 98 98
Oktober 2010 · DASINFO · 17
[email protected]
| SELSKABERNE |
Aktørerne vil primært være uddannelsesudvalget i
samarbejde med bl.a. de regionale råd for lægers
videreuddannelse..
5.Efteruddannelse. Status er flere steder at ”intet er fredet” under indtryk af strammere regionsfinancer. Det
er forventeligt at området bliver sat under pres. Behovet
for et bevidst og aktivt fokus på området er åbenbart.
Samarbejdet med DMS er en af de oplagte veje.
6.Selskabets aldersprofil. Der mangler solide tal, men
regionale skøn peger på et markant aftræk på måske
40- 50% af speciallægerne inden for 10 år. Tallet rummer betydelige regionale forskelle. Det er en meget
relevant overvejelse for selskabet at gøre sig om vi
kan etablere et mere robust talmateriale, og relatere
det til de forventelige fremtidige sygehusstrukturers
behov for anæstesiologiske speciallæger så meget
(eller lidt) det lader sig gøre.
DAD
Bestyrelsen har haft opfølgende møder med formanden
for DAD’s styregruppe, Per Føge Jensen. Området har
fortsat høj prioritet for DASAIM. Samtidig må det fortsat
erkendes, at det er en meget stor tanker som det tager
tid at vende, og at besætningen i maskinrummet (læs:
sekretariatet) er svært underbemandet. DASAIM har
ved flere lejligheder gjort opmærksom på dette meget
uheldige forhold, og vil fortsætte med at arbejde for en
styrket sekretariatsfunktion, så den gode idé ikke skal lide
skibbrud på grund af utilstrækkelig bemanding.
ATLS
på 1) ordentlig videre- og efteruddannelse, 2) ansvarlige
strukturer præhospitalt, 3) ansvarlige strukturer intrahospitalt, 4) krav til faglige standarder og kapaciteter, 5)
udbygning af databaser til et genuint brugbart niveau.
Listen er indlysende lang, men de ovenstående er vigtige
områder. Det er en overvejelse værd at lade patientsikkerhedsperspektivet være genstand for særskilt og eksplicit
kommentering ved diverse tiltag i sundhedssektoren.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er en tiltagende vigtig del af selskabets profil og funktion. Bestyrelsen besluttede (bl.a. på opfordring)
at den tidligere udgave trængte en modernisering såvel
i form som i funktion. Det er en kompleks proces som
har betydet at hjemmesiden har ligget underdrejet alt for
længe. Det skal jeg meget beklage. Arbejdet er nu nået
så langt at hjemmesiden nu igen er brugbar i en meget
forbedret, om end ikke endelig færdig, udgave. Stor tak til
Michael Friis Tvede og Tina Calundann. Jeg skal opfordre
til at alle gør så meget brug af den som muligt, for dermed
at indfri den selvopfyldende profeti om en succes.
DASINFO
Den målsætning som bestyrelsen sidste år formulerede
om at styrke bladet er til fulde indfriet. Det er lykkedes
Jørgen Dahl som redaktør m.fl. ikke alene at fede bladet
op, men at producere er en toptunet performer, som det
er en stor tilfredsstillelse at se som en del af selskabets
brand. De seneste numre taler for sig selv. Stor tak til
Jørgen og andre omkring bladet.
Også her har der været opfølgende møder, og indtrykket
er at de tidligere problemer og problemstillinger har fundet en hensigtsmæssig løsning, og at virksomheden er
velfungerende. Vurderet over den mellemlange bane har
DASAIMs strategi med aktiv engagement mhp forandringer til det bedre vist sig at bære frugt.
SSAI
Patientsikkerhed
ESA
Problemstillingen er både triviel og gammelkendt, og
burde være en selvfølge. Samtidig erkendes det tiltagende i faglige kredse at problemstillingen fortsat er aktuel og at problemet ikke er løst. Man kan fremover med
uro se på forhold som et uddannelsessystem under pres,
strammere økonomiske forhold med fyringer og øgede
ventelister, på forslag om nedlæggelse af lægebiler, på
forslag om bekymrende eksempler på jobglidning mm.
Fortsæt selv listen. Området har nu fået så megen bevågenhed, at der i forbindelse med ESICM-kongressen den
11-10-2009 i Wien for området intensiv medicin blev vedtaget en erklæring og publiceret en bog til støtte for sagen.
Det gode initiativ blev fulgt op på ESA-kongressen 15.-17.6-2010 i Helsinki med en tilsvarende erklæring for hele det
anæstesiologiske område. Erklæringen er optrykt andet
steds i dette nummer af DASINFO, og kan i øvrigt læses
på hjemmesiden www.eba-uems.eu. I begge tilfælde med
støtte fra et stort antal lande, herunder Danmark.
Jeg vil indtrængende opfordre til at området fortsat gives
helt central prioritet. Set i perspektivet ”øget patientsikkerhed” giver det indlysende mening fortsat at insistere
European Society of Anaesthesiology er den europæiske
anæstesiologiske organisation, som omfatter specialet
bredt. Det er en (potentiel) kolos på lerfødder, forstået
således at der aktuelt er godt 4000 medlemmer af de
skønsmæssigt over 40.000 (enkelte skøn nævner op til
80.000) europæiske anæstesiologer. Et medlemstal som
på det seneste har været vigende.
Organisationen kan for nogle muligvis forekomme noget
fjern og uden klar mission. Det er imidlertid vigtigt at se
perspektivet i form af en rådgivende og påvirkende organisation over for en række aktører, bl.a. EU, som med
eller uden ESA tager beslutninger som vil have effekt
både på den overordnede udvikling og på forhold i vores
dagligdag. Guidelines på europæisk niveau, specialernes
taxonomi og afgrænsning, website applikationer mm er
helt konkrete eksempler på meningsfuldt samarbejde på
europæisk niveau.
ESA kongressen 12.-15.6.2010 i Helsinki blev en succes
på flere måder. Deltagerantallet var et pænt stykke over
5000 (som er over forventet) og der var betydelig dansk
repræsentation ikke mindst blandt forelæsere. Det faglige
18 · DASINFO · Oktober 2010
Der henvises til den separate omtale af SSAI, andet sted
i bladet. Det skal kort nævnes at året har været præget af
flere produktive tiltag. De danske repræsentanter i SSAI
Board er Hans Kirkegaard, Ole Nørregaard og chefredaktør for Acta Lars Rasmussen.
| SELSKABERNE |
mening og effekt i den daglige omgang med patienter.
Det lyder som en selvfølgelighed, men i realiteten er det
et forhold som i flere sammenhænge er under pres.
indhold var generelt godt, og denne kongres markerede
i forlængelse af ESICM’s beslutning i Wien også et meget
tydeligt signal om prioritering af patientsikkerhed. Det
skete i form af vedtagelse af Helsinki-erklæringen (som er
publiceret andetsteds i dette nummer af DASINFO), som
også DASAIM har underskrevet. Det er en principiel meget vigtig tilkendegivelse, som det er op til os alle at give
ESA er også på de indre linier i en rigtig bevægelse. På
mødet i ESA Council var der opmærksomhed på den
historisk betingede lidt komplekse interne struktur i
Juli 2009
Årshjul - DASAIM
Juli 2009
DASINFO
Årshjul - DASAIM
Bestyrelse og årsmøde
Bestyrelse og årsmøde
Janua
r
r
embe
Dec
øde
lsesm
styreer
e
b
e
Først Decemb
ds
Oktob
Oktob
er
er
Si
Ind
kal
kal
d.
Re d. år Regn årsb
gns sbe ska ere
kab ret bså tnin
sår ning r s
g
sta er tart er
rt
Juli
Au
gu
Au
gu
Ind
ine
FO
DA
SIN
nr.
FO
Bestyrelsesmøde
Indkaldelse af abstracts
3
B
Års esty
mø rels
nr.
dep esm
3
(alt rogr øde
B in am k
lar
Års estykl.)
mø rels
dep esm
(alt rogr øde
ink am k
l.)
lar
M
aj
st
SIN
M
aj
st
adl
DA
Juni
De
ine
øde
de
mø t esm slut
r
ses sluels
rel bseåsr tyr kabså
sty
Be nska B egns
g
R
Re
e
A
ød ger
eD
lin
esm etnin s
d
s
l
a
se
re
er
ct
sty sb tra acDt
Be ne år abs e bstr
li line øadf a er
ad
e ning
De Dead lseelsm
em beret cts ts
r
m
y
s
stø
tra ac
Be d ne år abs bstr
li line af a
d
a
De Dead else
mm
dø
Be
adl
Bestyrelsesmøde
Indkaldelse af abstracts
April
SIN
A
eD
Juni
r. 4
n
FO
F
SIN
April
l
ad
De
ine
DA
De
r. 2
On
lin
D
r. 4
F
SIN
D
d
ea
On
Bestyrelsesmøde
A
eD
lin
d
ea
s
Mart
es
r. 2
On
F
SIN
s
Mart
egn
e
ød lag
esm mfors
s
l
a
re
sty ogr
Be e pr
e
lin
ød lag
ad
De
esm mfors
s
l
a
re
sty ogr
Be e pr
lin
ad
De
e
er t
ød
onc
es
sm
egn
se
Ann
Bestyrelsesmøde
mber
embeSr epte
Sept
r
ua
er t
el
onc
yr
st
r
uae
ød
sm
Ann
Fe
br
se
Be
DAS
dline nr.
DeaINFO
1 INFO nr. 1
Deadline DAS
For Best
y
sla
g ti relse
l ge sm
ø
n
(1/ eralfo de
rsa
For Best10)
ml.
y
sla
g ti relse
l ge sm
ø
n
(1/1 eralfo de
0)
rsa
ml.
el
r
be
m
Fe
br
yr
Først
st
Si
No
Ndos
ve
vte
t
G
Ge e b Å en e be
s
År ne es rs er ty
sm ra tyrmø alf re
ød lfo elsde ors lse
e 2 rsa es 2. am sm
. to m møtor lin ød
rs ling de s.-l g e
.-l
ør
ør
.
.
øde
lsesm
tyre
e bes
Best
(2. we yrelsesse
min
ek J
Spon end -asnøuna.-r ar
soraf
taler man.)
indgå
Best
(2. we yrelsesse s
min
ek
Spon end - søn.- ar
soraf
taler man.)
indgå
s
Be
r
be
m
DASINFO
Juli
DASINFO nr. 1: udsendes januar - indeholder referat fra generalforsamling og opdateret liste over bestyrelse, udvalg og repræsentanter
DASINFO nr. 2: udsendes april - indeholder indkaldelse af abstracts til foredragskonkurrence
Oktober 2010 · DASINFO · 19
DASINFO nr. 3: udsendes juli - indeholder årsmødeprogram, tilmelding, indkaldelse af abstracts, indkaldelse af kandidater til
uddannelsespris
samt annoncering
af generalforsamling
DASINFO nr. 1:smertepris
udsendes og
januar
- indeholder referat
fra generalforsamling
og opdateret liste over bestyrelse, udvalg og repræsentanter
DASINFO
september
- indeholder
endeligt
årsmødeprogram,
indkomne abstracts, dagsorden for generalforsamling,
DASINFOnr.
nr.4:2:udsendes
udsendesult.
april
- indeholder
indkaldelse
af abstracts
til foredragskonkurrence
beretning fra formand og alle udvalg mv. samt liste over bestyrelse, udvalg og repræsentanter
| SELSKABERNE |
ESA, som bl.a. omfatter 1) Council, som er de individuelle medlemmers repræsentation, og som er det organ
bestyrelsen (Board) primært har politiske diskussioner
og afklaringer med, og 2) NASC, som er de nationale
selskabers repræsentation. Det er forventningen at der
til efterårsmødet i november i Council lægges op til en
mere enstrenget organisation.
EJA har fået ny redaktør (Martin Tramér) og dermed nye
initiativer omfattende bl.a. vægt på etisk delaration, høj
videnskabelig kvalitet og impact factor.
Der blev på Council-mødet, og senere på General Assembly vedtaget krav om større økonomisk gennemsigtighed, samt nedsat kontingent for udvalgte medlemsgrupper og medlemslande klassificeret ud fra Eurostat data.
Professor Eberhard Kochs (München) blev indstillet af
Council og efterfølgende på General Assembly valgt til
president-elect for ESA.
20 · DASINFO · Oktober 2010
De danske repræsentanter i henholdsvis NASC og i ESA
Council er Hans Kirkegaard og Ole Nørregaard.
Til sidst
Hvordan står DASAIM efter endnu et år? Selskabet og
specialet står fortsat stærkt som et eftertragtet speciale,
som et speciale der har markeret sig på en række områder, ikke mindst på akut-området, inden for patientsikkerhed, inden for uddannelse og med fornyelser bl.a.
mht DASINFO og hjemmesiden og med en begyndende
strategidiskussion.
Det er livstegn som alene manifesterer sig på baggrund
af en aktiv medlemsskare. Derfor en stor tak til alle aktive medlemmer, til bestyrelsen og ikke mindst sekretariatet.
Ole Nørregaard
| SELSKABERNE |
Beretninger fra udvalg, repræsentanter og
arbejdsgrupper
Anæstesiudvalget
Anæstesiudvalget har i det forløbne år brugt tid på at
diskutere ASA-scoring og hvordan denne scoring tolkes.
Et indlæg i DASINFO skulle gerne have inspireret anæstesilæger og anæstesisygeplejersker landet over til at
diskutere tolkningen af denne scoring, så den bliver så
ensartet som muligt. Til årsmødet vil der blive foretaget
en lille undersøgelse omkring anæstesilægers ASA-scoring af veldefinerede patientbeskrivelser.
Anæstesiudvalget koordinere udvikling af nye landsdækkende rekommandationer og man opfordres til at komme
med idéer til nye rekommandationer. Vi har haft en del
diskussioner omkring prioritering og organisering af
disse rekommandationer i forhold til SSAI, regionale og
lokale rekommandationer. Opsætning af nye rekommandationer skulle gerne følge ”Vejledning til udarbejdelse af
rekommandationer”, som ses på DASAIM’s hjemmeside.
Udvalget er begyndt at revidere ”Målsætning og rekommandation for anæstesiologi” og hermed målsætning for
perioperativ monitorering så de bliver tidssvarende.
Ved sidste årsmøde blev der dannet et underudvalg til
anæstesiudvalget med fokus på regional anæstesi og
perifer blokade. Der arbejdes videre på dette område,
specielt omkring monitorering af patienter, der opereres i
regional perifer blokade.
Årets diskussioner har også omhandlet NAPS (Nurse
Assisted Propofol Sedation) og andre områder af opgaveglidning.
Mette Hyllested
Børneanæstesiudvalget
Børneanæstesiudvalget har igen i år arbejdet med
beskrivelsen af organiseringen af den pædiatriske
anæstesi og intensive terapi. Specialeudmeldingen fra
Sundhedsstyrelsen gav til dels klarhed over de politiske
ønsker. Som ventet ønsker Sundhedsstyrelsen centralisering af området med større og færre enheder for
derigennem at styrke behandlingen af især de mindste
og sygeste børn. Udvalget her endnu ikke overblik over,
hvordan de enkelte regioner håndterer specialeudmeldingen, men det er givet, at området i Regionerne
vil blive genstand for omlægninger for at leve op til
Sundhedsstyrelsens krav. Vi har forsøgt at komme i
dialog med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner for
nærmere at få defineret kompetencekrav for den enkelte børneanæstesiolog og få klarhed over, på hvilken
måde styrelsen vil overvåge om kravene opfyldes af
Regionerne. Volumen, alder og ASA er i dag de centrale
kompetencekrav for området, men en mere nuanceret
beskrivelse ville være hensigtsmæssig.
I lighed med tidligere år er undervisning og uddannelse
et centralt arbejdsområde for udvalget. Her står SSAIuddannelsen fortsat stærkt med dansk formandskab for
styregruppen og majoritet af danske kandidater. Med
afsæt i det nordiske samarbejde omkring subspecialiseringsuddannelsen er opstartet guidelinesgrupper, der vil
søge enighed om forskellige fælles nordiske guidelines
på udvalgte områder.
Kurserne i børneanæstesi under hoveduddannelsen
varetages fortsat af flere af udvalgets medlemmer med
identiske kurser i øst og vest.
På årsmødet 2010 er udvalget medarrangør af flere
interessante indlæg: Anæstesi og neurotoksicitet er genstand for stigende opmærksomhed internationalt – især
i relation til anæstesi til små børn. Hypotermibehandling
af nyfødte efter asfyksi er et andet indlæg, der er taget
med for at nuancere debatten om hypotermibehandling
af børn efter genoplivning efter hjertestop. Endelig vil
professor Markus Weiss fra Zürich komme med indlæg
om akut indledning af børn.
FEAPA (Federation of European Associations of Paediatric
Anaesthesia) er nu endeligt omdannet til ESPA (European
Society of Paediatric Anaesthesia). Medlemskab opnås
gennem individuel søgning på www.feapa.eu.
Torsten Lauritsen
DASINFO - redaktør
Arbejdet omkring DASINFO er i år blevet udført af sekretæren, redaktøren samt ikke mindst en ad hoc nedsat
”hjælpe-redaktørgruppe” bestående af Kirsten Møller,
Søren Mikkelsen og Mette Hyllested. Gruppen har afholdt
i alt 3 møder, hvor idéer til potentielle emner og indlæg
er blevet diskuteret. Efterfølgende har redaktøren og ad
hoc gruppen kontaktet potentielle bidragsydere og fået
materiale og indlæg i hus.
Dette samarbejde har medvirket til at det har været
muligt at udgive nogle ganske ”stofrige” numre af bladet
i 2010. Vi er i redaktionsgruppen taknemmelig for de
mange indlæg fra kolleger i hele landet og håber, at læserne har fundet artikler og indlæg der kunne fange deres
interesse. Endvidere håber vi naturligvis at det også i
2011 vil være muligt at sammensætte nogle læseværdige
numre af DASINFO. Kolleger der måtte være interesserede i at fungere i ”hjælpe-redaktørgruppen” bedes
henvende sig til Tina Calundann.
Jørgen B. Dahl.
Oktober 2010 · DASINFO · 21
| SELSKABERNE |
Etisk Udvalg
Neuroanæstesiudvalget
Etisk udvalg har haft fornøjelsen af, at byde to nye
medlemmer velkommen hhv. Ulrik Skram, overlæge
på Gentofte Hospital og Michael Felding, overlæge på
Århus Sygehus, og sammen med Pernille Lykke Petersen,
Glostrup Hospital og Asger Petersen, Bispebjerg Hospital
består udvalget nu af fire medlemmer
Der har været afholdt et enkelt møde i udvalget siden
generalforsamlingen. Her drøftedes bl.a. det fremtidige
arbejde i udvalget. Ud af en række emner, der kunne
tages op, blev det besluttet, at lave en spørgeskemaundersøgelse vedrørende prioritering af intensive pladser,
bl.a. etiske og andre overvejelser. Dette arbejde er fortsat i planlægningsfasen, men vil formentlig blive søsat i
løbet af efteråret.
På opfordring af formanden for DASAIM er etisk udvalg
endvidere repræsenteret i et nyt udvalg under Center
for Organdonation, med den mundrette titel: Udvalg for
kompetenceudvikling indenfor klinisk etiske drøftelser
om organdonation. Det drejer sig om et bredt sammensat udvalg, der skal medvirke til at styrke en struktureret
tilgang til afklaring af de etiske problemstillinger og
herunder synliggøre hvilke hensyn/holdninger, der ligger i de forskellige handlemuligheder omkring donationsprocessen.
Asger Petersen
Neuroanæstesiudvalget har i samarbejde med ad hoc
medlemmer (Rikke Helsted, RH og Inge Krogh Severinsen, Skejby) udarbejdet nationale retningslinjer for
donorterapi. Disse retningslinjer forventes, efter en
høringsrunde hos relevante samarbejdspartnere, at blive
implementeret ultimo 2010.
Retningslinjerne introduceres bl. a. under sessioner vedrørende organdonation på DASAIMs årsmøde 2010 med
deltagelse af udvalgets medlemmer.
Forskningsudvalget
Udvalget har holdt 3 møder samt 2 x 2 undervisningsdage for kommende speciallæger. Referaterne vil snart
kunne ses på DASAIMs nye hjemmeside.
Forskningsudvalget har uddelt 250.000 kr. bevilget af DASAIM til forskning .Endvidere har udvalget uddelt 92.515
kr. bevilget af det årlige Hindsgavl Symposium ligeledes
til forskning.
Palle Toft
Kassereren
Regnskab for året 2009/2010 lægges på www.dasaim.dk
ligesom det vil blive uddelt og gennemgået på generalforsamlingen.
Annette G. Ulrich
Kronisk smerteudvalg årsberetning 2010
Kronisk smerteudvalg støtter initiativer, der har som
formål at uddanne læger og andre faggrupper i rationel
smertebehandling med mindre risiko for kronificering.
Kronisk smerteudvalg er begyndt at arbejde med beskrivelse af det kronisk smerteområde indenfor målsætning
for anæstesiologi 2010.
Kronisk smerteudvalg afventer et udspil fra en arbejdsgruppe, som i samarbejde med Danske Regioner vil
definere hvilke personalegrupper og behandlingsregimer
anbefales i tværfaglige smertecentre.
Kronisk smerteudvalg arbejder videre med at bevare
interessen for behandling af kroniske smertetilstande
blandt anæstesiologer.
Luana Jensen
22 · DASINFO · Oktober 2010
Udvalget har deltaget i to møder i Dansk NeurotraumeUdvalg. Udvalget består af repræsentanter fra DASAIM
og Dansk Neurokirurgisk Selskab og refererer til disse.
Udvalgets medlemmer udarbejder nationale retningslinjer, behandlingsprotokoller og fælles projekter.
Neuroanæstesiudvalget har i samarbejde med Dansk
Selskab for Klinisk Neurofysiologi afholdt et heldagssymposium vedrørende ”den neurointensive patient”. Der var
over 100 deltagere fra alle neurospecialer.
Udvalget påtænkes udvidet fra 3 til 4 medlemmer. Udvalgets medlemmer er på valg og genopstiller alle.
Karsten Bülow
Obstetrisk anæstesiudvalg
Obstetrisk anæstesiudvalg arbejder aktuelt med følgende
emner:
- Rekommandation om fødeepidural
- Speciallægeuddannelsen inden for obstetrisk anæstesi
- National indikator projekt for fødsler
Rekommandationen for fødeepidural har været længe
under udarbejdning, aktuelt har en henvendelse fra
DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi) om
en fælles rekommandation gjort, at vi først regner med at
have afsluttet arbejdet januar 2011.
Det Nationale Indikator Projekt for fødsler i Danmark har
været afprøvet på pilotprojekter på udvalgte sygehuse
og opstarter på landsplan fra 1. september 2010. I dette
arbejde deltager Desiree Rosenborg og Ulla Bang. Udvalget har diskuteret de 2 områder, som anæstesilæger har
andel i; fødeepidural og sectiomeldinger. Det er udvalgets håb, at projektet fremmer udbredelsen af ensartede
sectiomeldinger på de danske sygehus.
Undervisning på Hoveduddannelsens speciallægekurser
afholdes over 2 dage med case-baseret undervisning og
en dag med træning i simulator. Der afholdes 2 årlige
kurser: et i Århus og et i København.
Den skandinaviske obstetriske uddannelse under SSAI er
i gang. 3 af udvalgets medlemmer tager aktuelt uddannelsen; Anja Mitchell, Charlotte Albrechtsen og Michael
simFå
ulaen g
tio rat
ns is
-C
D
Oktober 2010 · DASINFO · 23
| SELSKABERNE |
Sprehn. På årsmødet vil det være muligt at blive orienteret om uddannelsen og tale med de danske deltagere.
Præhospital- og Akutmedicinsk udvalg
PAU har afholdt et enkelt møde i det forløbne år; vi har
udarbejdet et forslag til afmelding af akutlægebil, som er
til godkendelse i bestyrelsen i skrivende stund. Endvidere
har udvalget formuleret en udtalelse mod nedlæggelse
af akutlægebiler i Region Sjælland, en udvikling som PAU
og DASAIM ser på med stor bekymring. Desuden har der
i det forløbne år været afholdt det første kursus i Safe
Transfer and Retrieval – et kursus, der er kommet i stand
som et samarbejde mellem DASEM og PAU/DASAIM.
Susanne Wammen
Thoraxanæstesiologisk udvalg
Thoraxanæstesiudvalget har i 2010 afholdt det 7. Danske
Thoraxanæstesiologi Symposium med titlen ”Focus på
højre ventrikel” på Århus Universitetshospital, Skejby
fredag den 19. marts 2010. Emneområderne var: Højreventrikel og samspillet med lungekredsløbet v/Hans
Kirkegaard. Højreventrikels udviklingsfysiologi v/Hanne
Ravn. Højreventrikelsvigt - en thoraxanæstesiologs
behandlingsstrategi v/Lars Algotsson. Højreventrikelsvigt
- en kardiologs behandlingsstrategi v/Hans Eiskær. Fast
track in cardiac surgery - does it work?, Ultralydsundersøgelse af lungerne v/Lars Knudsen og Søren Vad Jepsen.
Symposiet var velbesøgt og der udspandt sig livlig
diskussion efter indlæggene. Symposiet var en stor faglig
og social succes. Dagen efter blev der afholdt årsmøde
for danske thoraxanæstesiologer (DT). Dette var mindre
besøgt, men der var en god debat. Der var indlæg fra
de enkelte hjertecentre i landet og Carl Johan Jakobsen
orienterede om Vestdansk hjertedatabase og Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe. Desuden var der specialegennemgang v/Lars Ilkjær.
Udvalget ser på samarbejde med Scandinavian Conference in Cardiothoracic Surgery, der er møde i Oslo fra
den 26. til 28. august 2010. Udvalget sender repræsentant
for at vurdere om fremtidige fælles møder vil være en
mulighed.
Vi deltager i DASAIMS årsmøde med emnerne ”Central
lungeemboli - patofysiologi og behandlingsmuligheder”
og ”Lungeskade ved koronar bypass”.
Udvalget har til november afholdt 3 udvalgsmøder, henholdsvis 20. marts, 6. maj og 14. november.
Udvalget arbejder i øjeblikket med at se på muligheden
for en skandinavisk uddannelse indenfor thorax- og hjerteanæstesi. Der ses på de etablerede specialuddannelser
inden for intensiv og børneanæstesi samt de retningsliner, der er beskrevet af EACTA.
Claus Andersen
Uddannelsesudvalget
DASAIM’s uddannelsesudvalg (DUU) har i det forløbne år
forsat haft fokus på den nye ansættelsespro-cedure ved
24 · DASINFO · Oktober 2010
besættelse af hoveduddannelsesstillinger. Specialet er
forsat et meget attraktivt speciale, hvor der i regionerne
nord og øst stabilt er ca. 3 gange flere ansøgere end der
er stillinger. I region syd er ratio lavere. Ansøgerne er
generelt meget kvalificerede og ansættelsesudvalgene
lægger et meget stort arbejde i at vurdere hver enkelt
ansøger.
Den elektroniske ansøgning blev anvendt for første
gang ved forårets ansættelsesrunde og den havde nogle
mangler, som forhåbentlig pga. af de foreløbige erfaringer er rettet/forbedret til den kommende ansøgningsrunde.
DASAIM’s uddannelsesudvalg ønsker at ansættelsesudvalgene ved udvælgelsen til hoveduddannelsesstillinger
anvender de samme kriterier og DUU har derfor udarbejdet en vejledning til brug ved udvælgelsen af ansøgere.
Denne er på baggrund af erfaringer fra ansættelsesudvalgene blevet justeret efter hver ansættelsesrunde. Det
er væsentligt for de uddannelsessøgende, der søger i
flere regioner at kriterierne er så klare som muligt og
at de karrierevejledende afslag ansættelsesudvalgenes
medlemmer giver, hviler på de fælles kriterier.
Den økonomiske krise får på forskellig vis indflydelse på
uddannelsesmulighederne. En del afdelinger nedlægger
i besparelsesøjemed først de uklassificerede stillinger,
hvilket gør det vanskeligt for de uddannelsessøgende at
opnå yderligere anæstesierfaring inden ansættelse i en
hoveduddannelsesstilling, medmindre de bliver ansat
i en ny introduktionsstilling, hvilket ikke er intentionen
med de klassificerede introduktionsstillinger.
En del afdelinger har i øjeblikket undladt at besætte
nogle har endda fyret speciallæger, hvilket har flere
konsekvenser:
1.De nyuddannede speciallæger får vanskeligere ved at
få job
2.Færre speciallæger har betydning for mulighederne
af supervision af de uddannelsessøgende læger - især i specialelementerne f.eks. børn
Den nye specialeplan og regionernes omstrukturering af
hospitalernes funktioner giver de specialespecifikke uddannelsesråd store uddannelsesmæssige udfordringer,
da hvert enkelt uddannelsesforløb skal kunne opfylde
kravene i målbeskrivelserne. Flytning af funktioner betyder at en del uddannelsesforløb må ændres i løbet af
ansættelsesperioden.
DASAIM har fra de privatpraktiserende speciallæger i
anæstesiologi fået en henvendelse mhp. at få en kontaktperson i udvalg, der er relevante for dem. I DUU har
vi haft en positiv drøftelse med Carl Johan Erichsen om
og hvordan deres funktioner evt. kan udnyttes i uddannelsesmæssig sammenhæng. Der arbejdes på et udkast
til dette, dels med henblik på hvilke uddannelsesmål den
uddannelsessøgende skal opnå og dels for sikre, at den
uddannelsessøgende også i en udefunktion er forsikret.
Den specialespecifikke del af forskningstræningsmodulet fungerer rigtig godt i alle tre regioner og der er god
grund til at glæde sig over at kvaliteten af de projekter,
| SELSKABERNE |
der bliver præsenteret ligger væsentligt over de krav der
stilles fra Sundhedsstyrelsen.
Porteføljen for Introduktionsuddannelsen er blevet lettere revideret sådan at kompetencekortene er opdaterede. De dokumenter, der skal medsendes ved ansøgning om hoveduddannelse er blevet samlet i et lille
appendiks, hvilket forhåbentlig gør det lettere for både
uddannelsessøgende og -givende afdeling.
En følge af de sager der i vinter/tidligt forår var fremme
i pressen omkring udenlandske speciallæger med
manglende/insufficiente kompetencer, der havde opnået
tilladelse til at arbejde som speciallæger i Danmark,
har Sundhedsstyrelsen anmodet alle specialer om at
udarbejde en målbeskrivelse. Målbeskrivelsen skal
bruges til vurdering af kompetencerne hos udenlandske
speciallæger fra 3.verdens lande i deres 6 måneders
prøveansættelse, inden de kan opnå dansk speciallægeanerkendelse.
DUU har med udgangspunkt i målbeskrivelsen for
hoveduddannelsen udvalgt relevante mål inden for
medicinsk ekspert og organisator. Sundhedsstyrelsen
har selv udarbejdet mål for samarbejder, kommunikator
og professionel. Sundhedsfremmer og akademikerrollen
skal ikke vurderes.
De gældende målbeskrivelser for introduktions- og
hoveduddannelsen er godkendt i 2004 og i de forløbne
6 år har behandlingsteknikker, indsatsområder indenfor
eget og de specialer vi arbejder tæt sammen med ændret
sig væsentligt. DUU har derfor vurderet at det vil være
relevant med en egentlig revision af målbeskrivelserne
for både introduktions- og hoveduddannelsen.
I løbet af efteråret er der kommet input til ændringer,
som den bredt sammensatte målbeskrivelsesgruppen
vil medinddrage i det arbejde, der påbegyndes ultimo
januar 2011. Målbeskrivelsesgruppen udstikker de overordnede retningslinjer for de kommende målbeskrivelser, hvorefter en mindre gruppe udarbejder et konkret
forslag, der forelægges hele målbeskrivelsesgruppen.
Planen er at de nye målbeskrivelser kan præsenteres på
årsmødet 2011.
Dannelsen af akutmodtagelser (FAM) i regionerne, har
både DASAIM’s bestyrelses og DUU’s bevågenhed.
Det diskuteres meget hvilke læger, der kan varetage funktionerne i akutmodtagelserne. Alle er opmærksomme på,
at såfremt læger i klassificerede stillinger skal varetage
funktioner i akutmodtagelserne, skal det klart fremgå af
deres uddannelsesplaner/programmer hvilke kompetencer de skal opnå. Dette kan dog hurtigt blive meget
bøjeligt. DASAIM og DUU mener ikke at det vil være relevant at en del af uddannelsen til anæstesiolog foregår i
en akutmodtagelse. Udviklingen følges nøje og DASAIM
vil forsat deltage i diskussionerne vedr. udviklingen og
uddannelsen i akutmodtagelserne.
Arbejdet i DUU har været præget af stort engagement,
positivt og konstruktivt arbejde i det forgangne år.
Karen Skjelsager
Udvalget for Intensiv Medicinsk Terapi
I denne periode har etableringen af en struktur for udarbejdelse af nationale rekommandationer indenfor intensiv
terapi fyldt rigtig meget. I januar arrangerede Intensiv
Symposiet på Hindsgavl i samarbejde med UFIM et møde
for alle specialeansvarlige intensivister med det formål at
diskutere, hvorvidt der var interesse for udarbejdelse af
nationale rekommandationer indenfor udvalgte emner,
og i givet fald hvordan det skulle gribes an. Tilslutningen
var stor, og man enedes om at udvælge tre emner, som
prøveballoner. Det blev perkutan tracheotomi, ventilatorassocieret pneumoni og sedation, og der er på nuværende
konstituteret arbejdsgrupper for hvert emne. Planen er, at
hver arbejdsgruppe præsenterer et udkast til en rekommandation, som sendes i høring hos alle intensiv afdelinger med det formål at opnå konsensus på næste møde,
som er planlagt forud for næste Intensiv Symposium. De
første forløb bliver samtidig evalueret med henblik på
eventuel tilpasning af organisation og arbejdsgange.
Derudover har der også været tid til at revidere UFIMs
kommisorium. Et af formålene har været at skabe tættere
tilknytning mellem UFIM, SSAIs intensive division og
ESICM ved at udvide udvalget med en plads til en national repræsentant fra hvert selskab.
Lone Poulsen
ATLS
Det seneste år har på flere områder været positivt for
ATLS.
Der er fortsat stor søgning til kurserne. For dette efterår
er alle pladser besat og der er indkommet ca. 40% flere
tilmeldinger end man har kunnet imødekomme.
For at opretholde kapaciteten er der, med sidste års gode
erfaringer, igen i år afviklet et ATLS kursus i Odense.
Dette er dog fortsat ikke tilstrækkeligt til at klare efterspørgslen og der arbejdes i ATLS’ bestyrelse med to
muligheder: En øgning af antallet af kursister på holdene
eller en øgning i antallet af kurser.
Der har tidligere været sat spørgsmålstegn ved udvælgelse af kursister og instruktører, aflønning af instruktører og koordinatorer. Dette førte sidste år til at der fra
DASAIM gik en opfordring til ATLS’ bestyrelse om at få
udarbejdet en forretningsorden, der kaster lys over disse
forhold. Denne forretningsorden er efter sigende på trapperne og forventes præsenteret på næste bestyrelsesmøde i ATLS i september d.å.
”Fripladsordningen” hvor klinikker der ”leverer” instruktører til kurserne tilgodeses med fripladser til kursister
fra disse afdelinger synes at fungere godt og til alles
tilfredshed.
Trygfonden er ATLS’ hovedsponsor har besluttet at
forlænge støtteperioden ud over 2011 og der er en forventning til, at midlerne kan øges med henblik på at øge
kursuskapaciteten.
Oktober 2010 · DASINFO · 25
| xx |
xx
forfatter
»
Idunt ing ex enis ex ex eliquis aliquiscing ex enisci
eummoluptat adiam, consequat nisis alit, quam,
sequissis augue vullutpat ad molestrud tie dio dunt
alisit, quatue ex exerat vulputatisi.
Sandreet lorero odignisi.
Um zzriusci etue del ulla conse tat. Ut lute venibh ea
amet nisit velis dionulput at, quis dolortio core vel
endre facillam in vullandre erillut aliquisisl utat, conse
tie conse dit, vullam alit utpat. Landreet wis nibh
Din foretrukne partner
inden for diagnostik og
monitorering af sepsis
Roche Diagnostics A/S
Industriholmen 59
2650 Hvidovre
26 · DASINFO · Oktober
2010
Tlf. 36 39
99 52
www.roche.com
| SELSKABERNE |
Endelig kan det nævnes at der arbejdes med muligheden
for at arrangere kursus i Grønland i det nye år.
Ivan Petersen
Afdelingerne har i DAD3 adgang til månedlige standardrapporter på indikatorerne fra egne data sammenlignet
måned for måned og med landsgennemsnittet.
Dansk Anæstesi Database (DAD) 2010
I løbet af efteråret 2009 og foråret 2010 har styregruppen afholdt kurser for interesserede DAD-ansvarlige,
således at databasens resultater kunne blive genstand
for interesse i de faglige miljøer. I øvrigt har mange vist
interesse for databasens resultater, herunder afdelingsidentificerbare data, der er offentliggjort i årsrapporten.
Dette er i øvrigt et krav fra Danske Regioner, for at opnå
finansiering.
Styregruppen har diskuteret, hvordan man skal forholde
sig til indikatorresultater, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet, og flere faktorer må tages med i vurderingen. Styregruppen arbejder videre med dette sammen
med DASAIMs anæstesiudvalg i 2010. I løbet af 2009 og
foråret 2010 er det blevet klart at DAD, men også en del
af de øvrige kliniske databaser havde store IT-problemer.
For DAD’s vedkommende formentlig på grund af størrelsen, kompleksitetsgrad og datatrafik. Det er forsøgt løst
uden det store held. Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen har haft møder med de kliniske databaser om bl.a.
dette. Sidste aktuelle udspil er, at Region Hovedstaden,
som står for Klinisk Kompetancecenter Øst, der drifter
DAD, har valgt at nedlægge kompetencecentret og lægge
området ind under KIT. Hvilke konsekvenser dette får og
udsigter for løsning må vise sig forhåbentligt snart.
DAD har til formål at registrere kvalitet og ydelser vedrørende anæstesiforløb i Danmark og er en klinisk kvalitetsdatabase, godkendt og finansieret af Danske Regioner.
I alt 29 anæstesiafdelinger fra 23 sygehuse har indtastet
data i DAD i løbet af 2008-2009. I løbet af 2010 er yderligere 4 afdelinger påbegyndt rapportering til DAD, således at dækningsprocenten udregnet på antal afdelinger
er 66%.
DAD vil endnu engang gerne takke de registreringsansvarlige sygeplejersker og læger i afdelingerne for deres
store indsats med at sikre indlevering af elektroniske
skemaer til DAD via Klinisk Måle System (KMS).
I den nyligt udgivne årsrapport med resultater fra forløbet af 185.738 anæstesier til kirurgiske procedurer registreret i DAD i perioden fra 1.06.2008 til 31.05.2009. Registreringen er således foretaget i 2. halvår af 2008 og 1.
halvår af 2009 eftersom DAD3 blev taget i brug 1.04.2008.
I 2007 var det tilsvarende tal for anæstesier til kirurgiske
procedurer registreret i DAD 171.439. Der er således 8,3%
flere registrerede i denne årsrapport end i årsrapporten
for 2007 sv.t. at yderligere 2 afdelinger har tastet direkte
i DAD’s egen brugerflade. DAD er fortsat klart landets
største kliniske kvalitets- og ydelsesdatabase.
Der er fortsat store forskelle mellem de deltagende afdelinger, både hvad angår patient¬populationernes sammensætning, men også afdelingernes registreringskultur.
De registrerede forskelle kan også skyldes både behandlings- og kvalitetsforskelle, hvilket man endnu ikke kan
sige med sikkerhed ud fra de foreliggende data.
Mortaliteten indenfor 48 timer efter anæstesi er 4‰ på
landsplan i perioden fra 1.06.2008 til 31.05.2009 og har
ligget fuldstændig stabilt på dette niveau siden databasen startede registreringen af danske anæstesiforløb
1.01.2005.
Ved næsten 4% af anæstesierne opstod en eller flere
komplikationer i anæstesi- eller opvågningsforløbet.
Dette er tilsyneladende et betydeligt fald i.f.h.t. 2007, men
skal se i lyset af at registreringsmåden er ændret radikalt
i DAD3 med langt mere præcise definitioner af hvad der
forstås ved en komplikation.
Den tidl. analyseportal gennemgik væsentlige forbedringer både hvad angår performance, hurtighed og
analysemuligheder. Gennem implementeringen af en
ny Analyseportal kunne afdelingerne selv analysere alle
deres egne data. Årsrapporter om landsresultater kan
udarbejdes på baggrund af statusrapporter, der ligger på
Analyseportalen.
DAD har i årets løb modtaget økonomisk støtte fra
Danske Regioner. Pengene er anvendt til datavalidering/kvalitetssikring samt IT-udvikling og drift.
DAD’s eneste ansatte, Birgitte Rühman, takkes for sit
engagerede arbejde med undervisning og for at afhjælpe
mange af de små og store problemer, der er opstået
rundt omkring i afdelingerne i årets løb.
DAD’s specialeansvarlige Jørn Wetterslev har ønsket at
træde tilbage fra posten, og afløses nu af Peter Ahlburg.
Mange tak til Jørn for den store indsats samt - ikke
mindst - for hans store viden og engagerende undervisning!
Årsrapporten kan downloades fra: www.DASAIM.dk eller
www.kliniskedatabaser.dk
Per Føge Jensen
Dansk Center for Organdonation
Dansk Center for Organdonation har haft følgende indsatsområder :
Etablering af organdonationskorps: Afholdelse af undervisning på temadage/aftener.
Besøg på intensivafdelinger og spørgeskemaundersøgelse om personalets viden om og indstilling til organdonation. (Tilsvarende undersøgelse blev gennemført i
region midt og nord for 10 år siden).
Forsøg med forskellige typer udrykningshold fra neurokirurgiske/neurointensiv afdelinger i forbindelse med
donorforløb. Endnu ikke evalueret.
Oktober 2010 · DASINFO · 27
| SELSKABERNE |
Styrkelse af nøglepersonordningen på intensivafdelingerne: Funktionsbeskrivelse for donationsansvarlige
nøglepersoner.
Etablering af hjemmeside med information til nøglepersoner med bl.a. vejledninger og links til nyttige
informationer.
Medfinansiering med et beløb på 20.000 kr pr afdeling til
aktiviteter inden for donorområdet.
Uddannelsesprogram for donationsansvarlige nøglepersoner: Arbejdsgruppe vedr uddannelsesprogram for
nøglepersoner.
Monitorering af donationsaktiviteten: Etablering af klinisk
kvalitetsdatabase opstartet med registrering 1. april 2010.
Har fået 3-årig godkendelse fra sundhedsstyrelsen.
Uddannelse/undervisning: Kursus i organdonation på
den lægevidenskabelige kandidatuddannelse - foreløbig
opstartet på Århus Universitet.
Etablering af E-læringkursus: Konstatering af hjernedød.
Arbejdsgrupper inden for: Pårørende til organdonorer.
Udvalg vedr. kompetenceudvikling inden for kliniske
etiske drøftelser om organdonation.
Herudover afholdes regionsmøder og EDHEP.
Nordisk samarbejde: Repræsenteret i Nordic Transplant
Commitee.
Specielt tror jeg monitorering af donoraktiviteten med
registrering af dødsfald på intensivafdelingerne er vigtig
da mange fortsat tror vi overser donorerne - en påstand,
som forhåbentlig kan tilbagevises. Erfaringerne med udrykningshold er endnu sparsomme og kan først vurderes
senere. Hjemmesiden er ligeledes vigtig da alle vejledninger og checklister kan findes let, samtidig indeholder
den information om alt inden for donation.
Der afholdes 1-2 styregruppemøder årligt og udgives
årligt en orientering om aktiviteter og statusrapport.
Desuden orienteres der løbende via mail. Herudover har
centret støttet neuroanæstesiudvalgets arbejde med en
national vejledning. Om etablering af centret har virkning
på donorraten er det endnu for tidligt at konkludere.
Inge Krogh Severinsen
Dansk Hjertestopregister
Den nationale kliniske database for præhospital hjertestop, Dansk Hjertestopregister, omfatter alle præhospitale
hjertestop, og data indberettes fra alle landets ambulancer. I årets løb er Dansk Hjertestopregister blevet nedlagt
i sin nuværende form, idet databasen ikke længere får
tildelt økonomisk støtte fra myndighederne. Styregruppen er som følge ovennævnte nedlagt i sin nuværende
form og er under reetablering med præhospital leder
Freddy Lippert som formand. Den nye styregruppe vil
omfatte regionernes præhospitale ledere samt DASAIM,
DCS og andre relevante interessenter. Kommissorium og
deltagerkreds er under udarbejdelse.
Dataindsamlingen er heldigvis fortsat og fortsætter.
Styregruppen har indsendt ansøgning til Tryg-fonden om
støtte til databasen, der også ønskes udvidet til at omhandle in-hospitalt hjertestop. Vi afventer med længsel
28 · DASINFO · Oktober 2010
det længe ventede udbud og indførelse af den landsdækkende elektroniske ”ambulancejournal”, som den er
blevet kaldt - Præhospital elektronisk patientjournal er et
mere korrekt ord - så ambulancepersonalet og akutlægerne kan slippe for at udfylde skemaer på hjertestop
patienterne. Vi håber det hele lykkes, da databasen er
unik som én af de få egentlig landsdækkende hjertestopdatabaser.
Erika Frischknecht Christensen
[email protected]
Dansk Medicinsk selskab
Dansk medicinsk selskab er som bekendt paraplyorganisation for alle de videnskabelige selskaber. Som følge
heraf har selskabet en meget stor berøringsflade, hvilket
det bliver for omfattende at komme ind på her, der refereres i stedet til hjemmesiden www.dms.dk
Jeg vil imidlertid komme lidt nærmere ind på akutmedicin, som er mit ressort-område i bestyrelsen. I foråret
2008 udarbejdede DMS en beskrivelse for fagområdet
akutmedicin. Der blev samtidig etableret et godkendelsesudvalg til godkendelse af planlagte uddannelsesforløb
og gennemgåede forløb. Der har ikke været mange ansøgninger ca. 15, og det har mest drejet sig om godkendelse af kompetencer opnået i udlandet.
I Danmark stritter initiativerne omkring de nye akutmodtagelser og uddannelser i alle retninger, og det er svært
at få et overblik. Der er et godt uddannelsesinitiativ i
gang i region Midtjylland, men foreløbig er det mest
læger med en lederkasket, der er på uddannelsen, og
de har tilsyneladende ikke ønsket at planlægge efter en
fagområdegodkendelse. På Herlev Hospital var der et
lovende initiativ i gang omkring akutmodtagelsen og
fagområdet akutmedicin. Men pludselig blev initiativet
lukket og de ansatte læger afskediget på nær den ledende overlæge. På det præhospitale område er der også
områder, hvor udviklingen går baglæns. Således har
man i Region Sjælland besluttet at køre lægeambulancen i garage. Det er svært at forstå at så lille et land som
Danmark med vores traditioner ikke kan få en overordnet
ensartet planlægning på plads. Det er klart, at man ikke
over natten kan få etableret et nyt system, men lidt overordnet planlægning synes jeg godt, man kan forlange.
Diskussionen om et nyt speciale i akutmedicin er foreløbig sat på stand by, alle selskaber og Lægeforeningen er
enige om, at for nuværende skal der satses på fagområdet for akutmedicin. Der er dog fortsat kræfter, som
arbejder på, at der ud i fremtiden skal etableres et nyt
speciale. Sundhedsstyrelsen går heller ikke ind for et
speciale, men har sat et arbejde i gang i Det Nationale
Råd for Lægers Videreuddannelse, hvor den nuværende
specialeopbygning skal evalueres. Dette vil indebære en
vurdering af behovet for et akutmedicinsk speciale.
For nuværende er der under DMS og med mig som
formand etableret en arbejdsgruppe, som skal beskrive
snitfladen mellem akutmedicin i almen praksis og fagområdet akutmedicin eller akut medicin i de nye store
akutmodtagelser, om man vil. Det er et vigtigt område
| SELSKABERNE |
at få beskrevet ud fra en lægefaglig synsvinkel. Arbejdet
løber trægt, der er mange interesser at tilgodese, men vil
vi have indflydelse på udviklingen, er det uhyre vigtigt at
få det gjort.
Sidste år sad jeg som DMS’ repræsentant med i en
arbejdsgruppe, vedrørende forskning i akutte situationer.
Lægeforeningen ved Poul Jaszczak var initiativtager og
gruppen skulle komme med input til arbejdet med den
ny betænkning for videnskabsetiske komiteer. Det er
velkendt at forskning i akutte situationer har trange kår,
og at det er helt umuligt med informeret samtykke. Vi fik
da også meget hurtigt samlet en masse gode eksempler
på lovens urimelighed. I den udkomne betænkning er der
lagt op til at, at mulighederne for at forske i akutte situationer skal forbedres. Før betænkningen kan blive lov,
mener Bertel Haarder og ministeriets jurister imidlertid,
at det er nødvendigt at ændre EU's GCP-direktiv. Så de
gode initiativer er puttet i syltekrukken i EU.
Hans Kirkegaard
Dansk Råd for Genoplivning
Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er det nationale råd
for genoplivning. Torsten Lauritsen er formand for DRG.
Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er en tværfaglig organisation bestående af en række medlemsorganisationer,
herunder lægevidenskabelige selskaber, med interesse
og specialviden inden for basal og avanceret hjertelungeredning. DRG rådgiver og samarbejder med organisationer og sundhedsfaglige myndigheder inden for såvel
basal som avanceret hjertelungeredning. DRG er en
del af det Europæiske Råd for genoplivning (European
Resuscitation Council - ERC).
De nye internationale Guidelines 2010 offentliggøres den
18. oktober 2010 af ERC og American Heart Association.
DRG har med flere medlemmer været centralt repræsenteret i arbejdet med udformningen af de nye guidelines.
Samtidigt med den internationale offentliggørelse vil
DRG på www.genoplivning.dk publicere en dansk bearbejdning af guidelines med hovedvægten på ændringer
fra nuværende. Tilsvarende vil nye hjertestopfoldere
og plakater kunne bestilles eller downloades. DRG vil i
efteråret være medarrangør af forskellige møder eller
konferencer med fokus på Guidelines 2010.
Advanced Life Support kurserne (ALS), European Pediatric Life Support kurserne (EPLS) og HLR-AED kurserne
afholdes fortsat i DRG regi med stor søgning. DRG er
repræsenteret i den internationale styregruppe for BLS/
AED kurserne. Nyt i år er Safe Transfer and Retrieval
(STaR), der fremover organiseres som kursus under DRG.
DRG deltager i år i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen for implementeringen af hjertestartere.
Torsten Lauritsen og Freddy Lippert
Repræsentation i Dansk Standards udvalg S-104
angående anæstesi- og respiratorisk udstyr
Udvalgets arbejde er uændret stillingtagen og medvirkning til udfærdigelse af nye standarder samt deltagelse
i revision af eksisterende standarder såvel inden for EU
(EN) som worldwide (ISO).
Udvalgets sammensætning er i årets løb uændret. Udvalget består af tre erhversrepræsentanter, (Ambu, Novo
Nordisk og Müller Gas Equipment), undertegnede fra
DASAIM og en sekretær fra DS.
Arbejdet i udvalget er fortsat baseret på elektronisk
kommunikation eventuelt suppleret med et til to møder
om året hos Dansk Standard. Der har ikke været afholdt
møder i det forløbne år. Udvalgets erhvervsinteressenter
har udover papirarbejdet deltaget i arbejdsgruppemøder
i udlandet.
Da jeg i mit kliniske arbejde endnu ikke har set anvendelse af standardiseret injektionssprøjte-mærkning, men
tværtimod anden farvekodning, skal jeg endnu en gang
gøre opmærksom på eksistensen af ISO-standard 26825
vedrørende farmaka-labels til injektionssprøjter, udgivet
august 2008. Anvender man labels til mærkning af sprøjter til anæstesibrug, kan jeg kun opfordre til at anskaffe
standarden, gøre såvel apoteker som anden medicinalleverandør/producent opmærksom på standardiseringen
og følge dennes forslag til udformning af etiketterne.
Lars Rybro
Skolen for cardiovaskulær teknik
Der har i det forgangne år været et enkelt bestyrelsesmøde i skolen. Skolen er under omlægning og ifølge
de nye vedtægter varetager Århus Universitetshospital,
Skejby skolens økonomi. Bestyrelsen er således ikke længere budget- og regnskabsansvarlig. De nye vedtægter
kan imidlertid ikke komme på plads før Sundhedsstyrelsen er færdig med en ny vejledning vedrørende uddannelse og autorisation af perfusionister. Det forventes at
ske i efteråret.
Af interesse for DASAIM, så vil skolen her i efteråret
tilrettelægge og udbyde et internationalt kursus i perfusionsteknik rettet mod anæstesiologer med interessere for
thoraxanæstesiologi.
Hans Kirkegaard
Inspektorer
Inspektorordningen har til formål at bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesafdelingerne på landets sygehuse.
Ordningen var ved sin start i 1997 frivillig, men blev
obligatorisk fra 2001 i en revideret form efter anbefaling
i en ekstern evaluering i rapporten: Inspektorordningen Evalueringsrapport (dec. 1999) og i Speciallægekommissionens betænkning (maj 2000). Den aktuelle: Vejledning
for Inspektorordningen, 2007, er den fjerde i rækken og i
evalueringstemaerne indgår alle syv kompetenceområder (roller).
Standardiseringen og systematiseringen af inspektorrapporterne gør det fortsat muligt at sammenligne kvaliteten
af uddannelsen generelt, på tværs af afdelingerne og fra
besøg til besøg på samme afdeling.
Oktober 2010 · DASINFO · 29
| SELSKABERNE |
Administration
Sundhedsstyrelsens Enhed for Uddannelse og Autorisation har det overordnede ansvar for administration af
ordningen, herunder sekretariatsfunktionen.
Mere detaljerede oplysninger om ordningen findes i
Vejledning for Inspektorordningen, 2007.
Inspektorer
En inspektor udpeges af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber. DASAIM’s uddannelsesudvalg har besluttet, at funktionstiden for inspektorer
skal være på seks år med mulighed for forlængelse.
En inspektor skal være en læge, med kendskab til og
interesse for den lægelige videreuddannelse, der nyder
tillid og respekt indenfor specialet.
I 2002 startede en forsøgsordning med juniorinspektorer,
der er yngre læger i introduktions- eller hoveduddannelse. Aktuelt har 19 specialer juniorinspektorer heriblandt anæstesiologi. Ordningen er blevet meget positivt
modtaget og Sundhedsstyrelsen har nu besluttet, at
uddannelsessøgende læger fremover kan deltage i inspektorbesøg i de specialer, der ønsker det. Juniorinspektorerne deltager i introduktionskursus for inspektorer på
lige fod med de øvrige inspektorer.
Inspektorbesøget
I praksis fungerer ordningen ved, at to inspektorer, eventuelt ledsaget af en juniorinspektor, aflægger et besøg på
en uddannelsesafdeling.
Forud for besøget udfærdiger afdelingens læger og andre relevante personalegrupper i fællesskab en selvevalueringsrapport med en analyse af uddannelsesfunktionen og – miljøet på afdelingen.
På baggrund af rapporten gennemfører inspektorerne
kvalitative interview med relevante personalegrupper.
Inspektorerne analyserer samtidigt afdelingens rutiner og
procedurer med relevans for dens uddannelsesfunktion
og –miljø og udarbejder på denne baggrund en inspektorrapport.
Rapporten inklusive aftale med indsatsområder, forelægges afdelingen til godkendelse. Aftalen omfatter
løsningsforslag til udvikling og forbedring af uddannelsesfunktion og -miljø med angivelse af handlingsplan og
tidshorisont.
Sundhedsstyrelsen lægger inspektorrapporterne ud på
nettet, hvor de er tilgængelige via www.sst.dk.
Sundhedsstyrelsen læser og kommenterer rapporterne.
Kommentar og link sendes til afdelingen, sygehusledelsen, det amtslige videreuddannelsesråd, det regionale
råd, det videnskabelige selskabs formand og sekretær,
Dansk Medicinsk Selskab og Følgegruppen for Inspektorordningen.
Ved behov gennemføres opfølgende besøg indenfor et
til to år, hvor afdelingen revurderes med særligt fokus
på indsatsområderne. Herefter besøges afdelingen hvert
fjerde år, hvis ikke særlige forhold gør sig gældende.
Negative inspektorrapporter kan have konsekvenser for
uddannelsesfunktionen.
30 · DASINFO · Oktober 2010
Evaluering
De overordnede erfaringer og rammer for Inspektorordningen samt udviklingsperspektivet drøftes i en
følgegruppe bestående af repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehus Fællesskab, Den
Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Medicinsk
Selskab, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.
Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse drøfter
de generelle erfaringer i ordningen og betydningen for
den lægelige videreuddannelse.
De videnskabelige selskaber drøfter erfaringer på baggrund af inspektorrapporterne i de enkelte specialer.
Kurser og årsmøde
Det er afholdt tre introduktionskurser for inspektorer
siden seneste beretning. På de tre kurser deltog i alt otte
medlemmer fra DASAIM, hvoraf syv juniorinspektorer.
Årsmødet for Inspektorer blev afholdt 5. maj 2010 med 19
medlemmer fra DASAIM ud af i alt 89 deltagere – svarende til 21%, en øgning fra 16% i 2009.
Hovedpunkterne var:
Status for årets inspektorbesøg
Internationale inspektorbesøg på oftalmologiske universitetsafdelinger
Statusrapport fra projekt i almen praksis, Region Syd
Prøvebesøg i speciallægepraksis, oftalmologi
Debat: FAME/FAM/AMA
Overrækkelse af Sundhedsstyrelsens uddannelsespriser
Bedste uddannelsesafdeling
Årets højdespringer
Overrækkelse af 10-års-nåle til inspektorer
Feltstudier på en kirurgisk afdeling med fokus på den
lægelige videreuddannelse
Reumatologisk afdeling, Aalborg, blev kåret til årets bedste uddannelsesafdeling og Kirurgisk afdeling, Herning
sygehus, blev kåret til årets højdespringer.
19. juli 2010 er det totale antal uddannelsesafdelinger
opgjort til 580 og antal inspektorer 232, samt 64 juniorinspektorer fordelt på 20 specialer. Der er afholdt i alt 562
besøg og 370 genbesøg.
Indenfor DASAIM’s område er der 44 uddannelsesafdelinger, 11 inspektorer, 15 juniorinspektorer, og der er i alt
afholdt 54 besøg og 53 genbesøg. Ud fra tallene skulle
alle afdelinger have haft både besøg og genbesøg, men
der oprettes, sammenslås og nedlægges uddannelsesafdelinger løbende og derfor kan der være enkelte afdelinger, der ikke har haft besøg eller genbesøg.
De 11 inspektorer og 15 juniorinspektorer, indenfor anæstesiologi og intensiv medicin med angivelse af årstal for
udpegning, er fordelt i regionerne som følger:
Region Øst:
Inspektorer: Rikke Maaløe (2004), Helle Thy Østergaard
(2006), Marianne Kjær (2006). Dorte Stig Christensen
(2009),
Juniorinspektorer: Morten Nikolaj Lind (2005), Kim Wildgaard (2005), Marguerite Ellekvist (2006), Thomas Bech
Jørgensen (2006), Rikke Jepsen (2009).
| SELSKABERNE |
Region Syd:
Inspektorer: Anders Gadegaard Jensen (2004), Hanne
Tanghus Olsen (2005), Susanne Scheppan (2005), Alan
Kimper-Karl (2009).
Juniorinspektorer: Dennis Michael Köhler (2005), Gunhild
Kjærgaard Andersen (2006), Jimmy Hoejberg Holm
(2009), Nicola Clausen (2009).
Region Nord:
Inspektorer: Odd Ravlo (1997), Peter Mouridsen (2004),
Inga Kviisgaard Madsen (2006).
Juniorinspektor: Marlene Kanstrup Dahl (2006), Gustav
Poulsen (2006), Kasper Vad Jepsen (2008), Christian
Steensen (2009), Karsten Gadegaard (2009), Morten
Hasager Kirk (2009).
Behovet for inspektorer er 18 (yderligere to i øst og syd
samt tre i nord). Antal juniorinspektorer ikke er defineret,
men Sundhedsstyrelsens sekretariat for inspektorordningen anfører, at det giver mest fleksibilitet, hvis antallet
af juniorinspektorer er ¾ af antallet inspektorer, hvilket
bliver 14 juniorinspektorer og antallet i dag er 15.
Odd Ravlo
Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk); Inspektorordningen
Kirurgisk Forum
Kirurgisk Forum har i det forløbne år arbejde med bl.a.
rekruttering til de forskellige specialer, jobglidning (primært NAPS), retningslinier mv (referenceprogrammer,
state of the art artikler, MOM (Map of Medicine) mm)
og SST’s specialeudmelding. Kirurgisk Forum har meldt
klar og enigt (med DASAIMs støtte) mod MOM og for
en enstrenget og standardiseret udmelding på nationalt
niveau af evidensbaserede (så vidt muligt) retningslinier
for de enkelte specialer. Tilsvarende blev der meldt ud i
forbindelse med de foreløbige tilkendegivelser fra SST
vedr. specialeudmeldinger. Budskabet var en understregning af behovet for lægefaglige begrundelser for
forskellige tiltag.
Ole Nørregaard
PHTLS
PHTLS Danmark varetager udbuddet af PHTLS-uddannelser i Danmark, herunder den faglige overvågning af
konceptet og oversættelse af nyt materiale, navnlig nye,
opdaterede oplag af lærebogen.
PHTLS-bestyrelsens arbejde har siden undertegnede
indtrådte som medlem i efteråret 2009 været præget af
økonomiske problemer.
Priserne på kurserne har været fastsat i forhold til beregninger foretaget da PHTLS var nyt i Danmark, og de
fleste kurser var nyuddannelser. Udviklingen er drejet
mere i retning af vedligeholdelseskurser og den oprindelige prissætning har udhulet økonomien i PHTLS.
Analyserne af regnskaberne og de nødvendige ændringer
er foretaget, og det forventes at økonomien stabiliseres.
Der udkommer en ny lærebog her i efteråret og der er
ved at være aftaler på plads om oversættelsen.
I det kommende år forventes det at PHTLS kan allokere
flere kræfter til den faglige udvikling i fakultetet.
Kim Garde
SSAI
SSAI har omsider endelig færdiggjort politik-papiret (position paper), som dels findes andet sted i dette nummer
af DASINFO og dels i Acta Anaest Scand.
Hensigten med papiret er for det første at reflektere
over hvor anæstesiologien aktuelt står, og især hvilke
offensive muligheder specialet har for at konsolidere og
udvikle sin position, og for det andet at initiere en diskussion i de nationale selskaber over samme problemstillinger. Det er bl.a. med den baggrund emnet er programsat
til dette årsmøde. Opfordringen skal være, at årsmødets
deltagere tilkendegiver sig i diskussionen, og at det bør
være en diskussion som fortsætter f.eks. på hjemmesiden, i DASINFO og lokalt. Efteruddannelsesprogrammerne har længe været blandt
SSAI’s ”kronjuveler” og er det fortsat. SSAI har også
fremover besluttet at give efteruddannelsesområdet høj
prioritet, også økonomisk. Den økonomiske prioritering
vil primært være nye udannelsesområder, hvorimod
velkonsoliderede uddannelser ikke bør finansieres af
selskabets medlemmer, men i stedet af sygehusejerne,
som bør være de fremtidige efterspørgere.
Guidelines produceres på skandinavisk niveau af Clinical
Practice Committee med Ann Møller som formand. De
seneste arbejder er guidelines for ”Emergency Medicine”, ”acute pain management” og ”sedation outside
the operating theatre”. Overordnet er det én udfordring
at udvælge relevante områder for guidelines, samt at
afgrænse og/eller samordne skandinaviske guidelines i
forhold til såvel nationale som europæiske sådanne.
SSAI-kongresserne er en anden af hjørnestenene i organisationen, både mht faglighed, økonomi og branding.
Det er derfor en særlig fornøjelse at kunne konstatere at
SSAI-kongressen i Odense også blev en stor økonomisk
succes med et overskud alene til DASAIM på næsten
450.000 kr, til trods for at en af præmisserne var den
økonomiske og finansielle krise. Nok en gang stor ros til
de ansvarlige. Næste kongres finder sted i Bergen 15-17
juni 2011. Jeg skal opfordre alle til at deltage. Information
kan findes på www.ssai2011.info.
ACTA har nu næsten 4000 abonnenter og ca. 750 abonnerende institutioner, og er det 5. mest læste anæstesiologiske tidsskrift. Der modtages årligt ca 1000 artikler
hvoraf ca. 250 publiceres. Målet er at øge impact factor
fra nuværende 1.95 til 2.5. fremtidige overvejelser omfatter desuden omfanget af e-pub og open access. Jeg skal
meget opfordre til at selskabets medlemmer giver publikation i ACTA høj prioritet, så bladet fremover står endnu
stærkere. Vi kan selv være med til at påvirke i retning af
en positiv (eller modsat: en negativ) spiral for bladet. Det
er vigtigt at erkende at ACTA spiller en vigtig rolle både
for publikation og skandinavisk profilering, og at en sund
økonomi er forudsætningen herfor.
Oktober 2010 · DASINFO · 31
| SELSKABERNE |
Økonomien i SSAI er aktuelt i orden, men succesen er
ikke garanteret i al fremtid. Fremskrivningerne viser at
der med stor sandsynlig vil være et mindre provenu at
gøre godt med. Dertil kommer et forløb som man efter
personlig tilbøjelighed kan enten grine eller græde over.
SSAI vedtog i 2007 at øge SSAI-kontingentet med 50 kr
pr år for speciallæger i anæstesiologi. Herefter skete der
intet. SSAI opkrævede ikke pengene fra de nationale selskaber, og ingen af de nationale selskaber har opkrævet
yderligere fra medlemmerne, som således har undgået
en kontingentstigning. Til gengæld er SSAI selvsagt blevet relativt fattigere. Den pragmatiske udgang er blevet
en vedtagelse om at de nationale selskaber fra og med
2009 betaler 50 kr pr år ekstra til SSAI. Antallet af speciallægemedlemmer meddeles fra de nationale selskaber
hver år 1.4. Ovenstående har som konsekvens at DASAIM
stiller forslag om en øgning af kontingentet for speciallæger på 50 kr. pr. år.
Hjemmesiden har i længere perioder haft problemer
med opdatering. Der arbejdes aktuelt med at forbedre
standarden.
I øvrigt: SSAIs nuværende formand Eldar Søreide afgår
efter tur ved næste General Assembly.
Ole Nørregaard
UEMS
I UEMS har det foregående år primært været brugt på
at arbejde videre på kapitel 6 i arbejdsloven for at sikre
en minimum uddannelsestid til speciallæge postgraduat
på 6 år. Samtidig arbejdes der fra UEMS på at få indarbejdet begrebet ”area of particular competence” og her
er intensiv medicin blevet prøveklud, i første omgang
ser det ikke ud til at lykkes og derfor er landene i UEMS
blevet bedt om at konkretiserer hvor mange læger og i
hvor høj grad disse beskæftiger sig med intensiv medicin
for med disse tal at kunne lægge pres på de europæiske
politikere. Det forventes at akutmedicin kunne være det
næste område.
Omkring arbejdsdirektivet står alt stille i øjeblikket og
ingen har noget som helst bud på hvornår der ligger en
løsning på den gordiske knude, sidste kompromis-forslag
er at man i enkelte tilfælde kan lave en opt-out på 60
timers ugentligt arbejde mod at de sidste 12 blev brugt
udelukkende til uddannelsesformål.
I det anæstesiologiske board (EBA) har det foregående
år mest drejet sig om at få beskrevet kompetencer for
en anæstesiolog, et arbejde der først forventes færdigt
til næste år. Det vigtige her er at få beskrevet en så
bred kompetence som muligt specielt indenfor intensiv
medicin, akut medicin og smertebehandling. Hvis disse
tre områder så samtidig får beskrevet ”area of particular
competence” vil det gøre det betydeligt nemmere for
anæstesiologen at kvalificere sig på lige fod med speciallæger med primærspeciale i f. eks. intensiv medicin, som
det nu er tilfældet i Spanien, hvor det spanske sundhedsministerium godkender anæstesiologer med efteruddannelse i ICM på lige fod med deres egne specialister i ICM. Det
samme kunne meget vel tænkes for akut medicin i de lande
32 · DASINFO · Oktober 2010
der har akut medicin som primærspeciale. Dette er absolut
en glædelig udvikling set med anæstesiologiske øjne.
Fra 1. januar 2011 kan man ansøge om memebership/fellowship i anæstesiologi. Det er EBA og det europæiske
selskab ESA, der i fællesskab administrerer og behandler
ansøgninger: Kravet bliver min 5 års postgraduat ansættelse fra specialistanerkendelse fra et UEMS-land med
ansættelse med minimum 18 t/uge (membership) samt
EDA del 1 og 2 (fellowship). Specielt fellowship er ment
som et kvalitetsmærke til internationalt brug. Prisen for
fellowship er reguleret i forhold til lønindkomst i det
EU-land du bor, for Danmark vil det nok ende på 500-800
euro, men den endelige pris meldes ud via EJA.
Enhver der har kommentarer eller spørgsmål til UEMS/
EBA er meget velkomne til at kontakte undertegnede.
Dorte Keld
Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins
Fond
Regnskabsåret 2009/2010
Bestyrelsen for fondet bestod i 2009/2010 af Else Tønnesen, Jørgen B. Dahl (formand), Palle Toft og advokat Keld
Parsberg. Bestyrelsen har holdt 1 møde i årets løb og har
derudover kommunikeret både skriftligt og mundtligt. I
regnskabsåret er der uddelt i alt kr. 10.000 til 1 ansøger.
Indtægter
Financielle indtægter
kr.
kr.
31.871,37
I alt
31.871,37
Udgifter
Husfeldt-forelæsning
Eksterne udgifter inkl. administrationsudgifter og møder
13.795,09
I alt
13.795,09
Resultat før uddelinger
18.076,28
Legatuddelinger
10.000,00
Resultat før skat
8.076,28
Årets resultat
8.076,28
Bunden fondskapital
714.181,45
Jørgen. B. Dahl
Legatbestyrelsen Jensa la Cours Legat
Regnskabsåret 2009/2010
Bestyrelsen bestod i 2009/2010 af Else Tønnesen, Jørgen
Viby Mogensen og advokat Keld Parsberg. Bestyrelsen
har holdt 1 møde siden generalforsamlingen i 2009 og
har i øvrigt kommunikeret skriftligt og telefonisk.
| SELSKABERNE |
Jørgen Viby Mogensen udtrådte af bestyrelsen sidste år
og i stedet skulle Jørgen B. Dahl være indtrådt. Denne
udskiftning fremgår dog ikke af referatet fra generalforsamlingen i DASINFO nr.1 for 2010. Jørgen B. Dahl har
derfor deltaget i møderne som observatør. Der er i regnskabet uddelt 2 legater på i alt kr. 9.000,Indtægter
Financielle indtægter
kr.
kr.
37.873,75
I alt
37.873,75
Udgifter
Eksterne udgifter inkl. administrationsudgifter og møder
13.512,26
Resultat før uddelinger
Legatuddelinger
24.361,49
9.000,00
Resultat før skat
-15.361,49
Årets resultat
-15.361,49
Bunden fondskapital
849.312,85
Else Tønnesen
Oktober 2010 · DASINFO · 33
| SELSKABERNE |
Sammensætning af bestyrelse, udvalg mv.
Bestyrelsen
Kronisk smerteudvalg
Ole Nørregaard, formand (2008)
Susanne Wammen, næstformand (præhospital og akutmedicinsk udv.)(2007)
Annette G. Ulrich, kasserer (2009)
Jørgen B. Dahl (redaktør DASINFO)(2009)
Øivind Jans, bestyrelsessekretær (YL)(2008)
Mette Hyllested (anæstesiudv.)(2009)
Torsten Lauritsen (børneanæstesiudv.)(2005)
Lone Poulsen (intensiv medicinsk terapi)(2007)
Luana E. Jensen (kronisk smerteudv.)(2006)
Karsten Bülow (neuroanæstesiudv.)(2006)
Eva Weitling (obstetrisk anæstesiudv.)(2009)
Claus Andersen (thoraxanæstesiudv.)(2005)
Karen Skjelsager (uddannelsesudv.)(2008)
Lars B. Holst (YL)(2009)
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)
Luana E. Jensen (formand)(2006)
Jette Højsted (2009)
Per Rotbøll Nielsen (2006)
Anders Schou Olesen (2004)
Markku Juhani Vourela (2005)
Anæstesiudvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)
Mette Hyllested (formand)(2008)
Poul Lunøe Christensen (2007)
Jonna Storm Fomsgaard (2009)
Britt Lange (2007)
Birgitte Ruhnau (2008)
Anne Tøttrup (2006)
Børneanæstesiudvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)
Torsten Lauritsen (formand)(2005)
Jane B. Andersen (2006)
Birgitte Duch (2009)
Per Thorgaard (2009)
Etisk udvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2003)
Asger Petersen (formand)(2009)
Michael Felding (2009)
Ulrik Skram (2009)
Forskningsudvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2006)
Palle Toft (formand)(2006)
Ole Nørregaard (best.repr.)
Claus Andersen (best.repr.)
Jørgen B. Dahl (2009)
Niels Henry Secher (2006)
Hanne Ravn (2006)
Bodil Steen Rasmussen (2006)
Udv. for intensiv medicinsk terapi
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)
Lone Poulsen (formand)(2007)
Kristian Antonsen (2009)
Kirsten Møller (2008)
Marianne Simonsen (2007)
+ 4 medlemmer fra DSIT
34 · DASINFO · Oktober 2010
Neuroanæstesiudvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)
Karsten Bülow (formand)(2006)
Pernille Haure (2006)
Karen-Lise Welling (2006)
Obstetrisk anæstesiudvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2001)
Eva Weitling (formand)(2009)
Charlotte Albrechtsen (2008)
Hanne Lippert (2007)
Anja Mitchell (2008)
Desiree Rosenborg (2009)
Jakob Kirkegaard Skou (2009)
Michael Sprehn (2009)
Præhospital og akutmedicinsk udvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)
Susanne Wammen (formand)(2007)
Peter Berlac (2005)
Kim Gaarde (2007)
Mathias Giebner (2005)
Berit Bjerre Handberg (2007)
Søren Mikkelsen (2005)
Charlotte Barfod (2009)
Thoraxanæstesiologisk udvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)
Claus Andersen (formand)(2005)
Peter Bo Hansen (2005)
Helle Laugesen (2008)
Ester Malte (2009)
Eigil Nygaard (2005)
Uddannelsesudvalg
(vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2007)
Karen Skjelsager (formand)(2008)
Anne Lippert (2007)
Ole Mølgaard (2008)
Hanne Tanghus Olsen (2008)
3 YL-repræsentanter
Morten Gustav Poulsen, nord (2009), Nicola Groes Clausen, syd (2008), Rikke Malene Jepsen, øst (2007), Sigrun
Kann (suppleant)
| SELSKABERNE |
Faste medlemmer
3 postgraduate kliniske lektorer: Hans Ole Holdgaard,
nord, Kirsten Bested, syd (2007), Helle Thy Østergaard,
øst (2007)
Doris Østergaard, hovedkursusleder (2007)
Dorte Keld, UEMS (2007)
Organisationskomité Årsmøde
Region Nord
Odd Ravlo, Peter Mouridsen, Inga Kviisgaard Madsen,
Susanne Schepann og Marlene Dahl
Juniorinspektorer:
Region Øst:
Rikke Malene Grønholm Jepsen
Lars S. Rasmussen (koordinator)
Steen Møiniche (videnskab)
Region Syd:
Nicola Groes Clausen og Sigrun Høegholm Kann Revisorer
Region Nord:
Rikke Mærkedahl, Rasmus Philip Nielsen, Christian Overgaard Steensen og Karsten Gadegaard
(vælges hvert år)
Niels Anker Pedersen
Morten Brinkløv
Mogens K. Skadborg (suppleant)
ATLS Denmark Fond
Dansk Standards udvalg
(indstilles af bestyrelsen)
Ivan Petersen (2008)
(vælges hvert 2. år)
Lars Rybro (2004)(DASAIMs repr.)
PHTLS
DASAIMs Fonds bestyrelse
(indstilles af bestyrelsen)
Kim Gaarde (2008)
(én afgår efter tur hvert 5. år)
Else Tønnesen (1995)
Jørgen B. Dahl (2009)
Palle Toft (2008)
adv. Keld Parsberg
DASAIMs Fonds revisorer
(vælges hvert år)
Ole Beck
Jakob Trier Møller
Oberstinde Jensa la Cours Legat
(vælges hvert 5. år, første gang 1988)
Jørgen Viby Mogensen (1992)
Else Tønnesen (1995)
Keld Parsberg (2003)
Adv. Nancy Elbouridi (suppl.)(2004)
UEMS og EBA
(vælges hvert 4. år)
Dorte Keld (2003)
Skolen for cardiovaskulær teknik
(udpeges af bestyrelsen)
Hans Kirkegaard
Inspektorer i anæstesiologi
Dansk Medicinsk Selskabs Bestyrelse
(valgt af DMS’ repræsentantskab)
Hans Kirkegaard
Dansk Råd for Genoplivning (DRG)
(indstilles af bestyrelsen)
Torsten Lauritsen (2006)
Freddy Lippert (2001)
SSAI
Ole Nørregaard (2009)
Ivar Gøthgen (manager ACTA Foundation)
Lars S. Rasmussen (editor-in-chief ACTA)
(vælges på generalforsamlingen)
Hans Kirkegaard (DASAIM repr. 2009)
(udpeges af bestyrelsen)
Ann Møller (Clinical Practice Committee)
Helle Thy Østergaard (Educational Committee)
Palle Toft (Research Committee)
Tilforordnede til Retslægerådet
Jørgen Viby Mogensen
Else Tønnesen
(udpeges af bestyrelsen)
Region Øst:
Rikke Maaløe, Helle Thy Østergaard, Dorte Stig Christensen, Lisbeth Nielsen og Morten Lind
Region Syd
Allan Kimper-Karl, Dennis Køhler, Anders Gadegaard
Jensen, Hanne Tanghus Olsen og Marianne Kjær
Oktober 2010 · DASINFO · 35
| ACTA-Foredragskonkurrence |
ACTA-Foredragskonkurrence
- posterpræsentationer
I alt indkom 36 bidrag til årets foredragskonkurrence. Nedenfor ses
de 29 bidrag (én har ikke ønsket at præsentere poster), der præsenteres som postere på årsmødet. De 6 abstracts, der er accepteret til foredragskonkurrencen, er trykt i programmet for
årsmødet (tillæg til dette nummer af DASINFO).
Præsentation af postere på årsmødet 2008:
Posteren skal holdes inden for målene 90 x 110 cm (bredde x højde).
Posteren skal være hængt op torsdag d. 11. november inden kl. 11.00,
hvor der er programsat møde med forfatteren "bag posteren". Det er
vigtigt, at du er til stede på dette tidspunkt og i nærheden af din poster,
så interesserede kan stille - og få svar på - evt. spørgsmål i forbindelse
med din forskning.
Det fremgår af programmet for årsmødet i hvilken session og hvilket lokale,
din præsentation skal foregå.
Posteren skal tages ned fredag efter kl. 15.00.
Organisationskomitéen
Postersession I
4:
Førsteforfatter: Anne Møller Nielsena
Email: [email protected]
Afdeling: a Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret, 4231
b
Region Hovedstaden, Akut Medicin og Sundhedsberedskab
Hospital/sygehus: a Rigshospitalet, Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret, 4231
b
Region Hovedstaden, Akut Medicin og Sundhedsberedskab
Medforfattere: Lars S. Rasmussena og Freddy Lippertb
Bornholm redder liv
– når et helt ø-samfund engageres i hjerte-lunge-redning
36 · DASINFO · Oktober 2010
Introduktion: Overlevelsen efter hjertestop udenfor
hospital kan øges betydeligt hvis lægfolk giver hjertelunge-redning (HLR) og anvender en automatisk ekstern
defibrillator (AED).1,2 Specielt i yderområder med lange
responstider er lægmands HLR afgørende. I 2003 og
2004 blev der på Bornholm (43.000 indbyggere, areal
588,5 km2) givet HLR ved 20% af de bevidnede hjertestop og ingen overlevede et hjertestop udenfor hospital.3
I september 2008 startede projektet “Bornholm redder
liv” for at engagere befolkningen i HLR og brug af AED.
Metode: I løbet af et år blev 10.000 24-min DVD-baserede HLR-træningssæt (MiniAnne, Laerdal) uddelt,
primært via arbejdspladser, og 4-timers HLR/AED kurser
blev tilbudt. Den lokale TV station (TV2/Bornholm)
sendte i perioden ca. 30 indslag om genoplivning. En
telefonrundspørge om holdninger til genoplivning gen-
| ACTA-Foredragskonkurrence |
nemførtes blandt tilfældigt udvalgte bornholmere over
15 år før (N=824) og efter (N=815) interventionen.
Resultater: Efter 16 måneder havde 9.110 bornholmere
gennemført MiniAnne kurset og 1.921 havde gennemført et HLR/AED kursus. Antallet af AED’ere blev øget
fra 3 til 145. Telefonrundspørgen viste, at 59% og 63%
“helt sikkert” ville give hjertemassage og 58% og 59%
ville give mund-til-mund indblæsninger, henholdsvis før
og efter interventionen. Andelen der ”helt sikkert” ville
anvende en AED steg fra 44% til 65% (p<0.0001).
Den hyppigst rapporterede årsag til ikke at ville give
HLR eller anvende en AED var både før og efter interventionen usikkerhed om, hvordan man skal gøre.
Blandt de, der ikke ville bruge en AED, angav 9% ”frygt
for at gøre skade” som årsag.
Diskussion og konklusion: Udbredelse af HLR træning
i en befolkning kan opnås via arbejdspladserne med
hjælp fra medierne. Det er bemærkelsesværdigt, at
holdningen til at give HLR forblev uændret, hvorimod
der var en signifikant øget villighed til at anvende en
24:
Førsteforfatter: Malene Schou Nielsson
E-mail: [email protected]
Afdeling: Klinisk Epidemiologisk afdeling
AED. Et igangværende studie vil evaluere hvorvidt interventionen resulterer i en stigning i frekvensen af lægmands HLR og brug af AED’ere, og en deraf følgende
øget overlevelse.
Projektet er støttet af TrygFonden (www.trygfonden.dk).
Referencer:
1.Sasson C, Rogers MA, Dahl J, Kellermann AL et al.
Predictors of survival from out-of-hospital cardiac
arrest: a systematic review and meta-analysis. Circ.
Cardiovasc. Qual. Outcomes. 2010; 3: 63-81.
2.Weisfeldt ML, Sitlani CM, Ornato JP et al. Survival
after application of automatic external defibrillators
before arrival of the emergency medical system:
evaluation in the resuscitation outcomes consortium
population of 21 million. J. Am. Coll. Cardiol. 2010;
55: 1713-1720.
3.Dansk Hjertestopregister. Årsrapport 2005. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark. www.kliniskedatabaser.dk (juli 2010).
and simulation based teaching with the Airtraq®. The
course contained a theoretical examination of the oronasopharyngeal anatomy and physiology, theory of
the Airtraq® and skill training with the Airtraq®. The
objective of the course was that each paramedic should
be able to intubate using the Airtraq® in less than 30
seconds, as recommended in ERC Guidelines 2005.
Hospital/Sygehus: Aalborg Univesitetshospital
Medforfattere: J. Madsen, P. H. Lambert
Simulation based teaching of paramedics in
endotracheal intubation
Introduction: To prevent aspiration of gastric content
during cardio pulmonary rescue, it is essential to ensure
a safe airway by means of endotracheal intubation.
Today it is not possible for Danish paramedics to ensure
a safe airway by means of endotracheal intubation
and the airway management handled by paramedics is
limited to oxygen supply via nasal catheter or mask and
bag ventilation.
Previous studies have shown that American paramedics
have not had acceptable success rates in pre-hospital
intubation with traditional direct laryngoscopy, and an
easy to use device for intubation could provide improvement of the prehospital airway handling.
We examined 24 Danish paramedics’ ability to intubate by using the Airtraq® (an optical laryngoscope
by Prodol, a disposable device) in a centre of medical
simulation.
The paramedics went through a 1-day course at CeMS
(Centre for Medical Simulation, the department of
Anaesthesia, Aalborg, Denmark) with skill training
Methods: A mannequin study with skill training. The
skill training was divided into a basic part of practice on
a Laerdal®Airway Management Trainer and an advanced part of practice on two different mannequins (Meti
HPS and AIRSIM multi) with five attempts to intubate
on each mannequin. We observed and registered a time
measuring point: indicating in seconds the time spend
from the Airtraq® passing the mannequin tooth row to
secure placement of the endotracheal tube registered
by thorax movements.
Results: The median time for intubation on Laerdal(R)
Airway Management Trainer is as follows: 1st attempt:
50,00sec, 2nd attempt: 29,50sec, 3rd attempt: 28,50sec,
4th attempt: 25,50sec, 5th attempt: 23,00sec. The
median time in advanced practice was less than 30 seconds, except the first attempt on METI HPS, which was
37,00sec. The 5th attempt of intubation on METI HPS
and AIRSIM multi was respectively 22,00 and 16,00sec.
There were no failed attempts of intubation. All attempts resulted in successfully endotracheal intubation.
Discussion: This mannequin study has shown that Danish paramedics are able to learn how to intubate using
the Airtraq on three recognized mannequins designed
for skill training in intubation, and this could provide
Oktober 2010 · DASINFO · 37
| ACTA-Foredragskonkurrence |
improvement of prehospital airway handling by paramedics. A study is needed to investigate whether the
paramedics are able to intubate not only mannequins
designed for skill training in airway handling, but also
patients with cardiac arrest.
Conclusion
The paramedics were able to intubate mannequins
using the Airtraq within a time limit of less than 30
seconds and with 100% success.
5:
Diskussion: Svarprocenten er tilfredsstillende, dog
kan selektionsbias ikke udelukkes. Vi har kun fundet en
tysk [2] og en norsk [3] opgørelse af erfaringsgrundlaget hos præhospitalslæger, og sammenlignet hermed
er akutbilslægerne i Øst - og Midtjylland meget erfarne, dog har de vestnorske helikopterlæger lidt mere
præhospital erfaring [3]. Som forventet har flest deltaget i ATLS. Kun 35,3% har deltaget i PHTLS - kursus
selv om dette er skræddersyet til præhospitale aktører.
Dette er i modsætning til den norske opgørelse [3].
Den relativt lave deltagelse i EPLS kan skyldes, at det
er et relativt nyt kursus i Danmark. Det er tankevækkende, at kun 25,5% af akutbilslægerne opfylder alle de
foreslåede krav.
Førsteforfatter: Leif Rognås
E-mail: [email protected]
Afdeling: 1) Anæstesi- og operationsafdelingen og 2)
Akutlægebilerne
Hospital/Sygehus: 1)Regionshospitalet Viborg og 2)
Region Midtjylland
Medforfattere: Troels Martin Hansen
Opfylder øst - og midtjyske akutbilslæger de
uddannelsesmæssige rekommandationer fra DASAIM?
Introduktion: I 2009 offentliggjorde Præhospitalt og
Akutmedicinsk Udvalg under Dansk Selskab for Anæstesi
og Intensiv Medicin (DASAIM) ”Beskrivelse af fagområde
præhospital indsats” [1]. Her foreslås blandt andet følgende krav for at arbejde som læge på akutlægebil eller
akutlægehelikopter:
• Speciallæge i anæstesi
• Gennemført Prehospital Trauma Lifesupport (PHTLS)
- kursus, Advanced Trauma Lifesupport (ATLS) - kursus,
Advanced Lifesupport (ALS) - kursus og Safe Transfer and
Retrieval (STaR) - kursus
Formålet med denne undersøgelse var at beskrive medicinsk uddannelse og erfaringsniveau hos lægerne på akutlægebilerne i Århus, Silkeborg, Viborg, Randers og Grenå.
Disse dækker ca. 6835 km2 og en befolkning på 835.500.
Der gennemføres ca. 12000 udrykninger (1450/100.000)
årligt. Akutlægebilerne er bemandet med læger fra
regionens anæstesiafdelinger. Vi præsenterer den første
opgørelse af, hvorvidt danske præhospitalslæger opfylder
ovenstående foreslåede krav, samt hvor mange der har
deltaget i European Pediatric Lifesupport (EPLS) - kursus.
Metode: Alle fastansatte læger (N=67) tilknyttet de omtalte akutlægebiler fik i juni 2010 tilsendt et semistruktureret spørgeskema. Besvarelsen af spørgeskemaerne var
anonym og deltagelse i undersøgelsen frivillig. STaRkurset er kun er i sin opstartfase i Danmark, hvorfor dette
ikke indgik i aktuelle undersøgelse.
Resultater: 51 læger (76,1%) svarede. 50 (98%) var speciallæge i anæstesi. Lægernes erfaringsgrundlag er vist
i Tabel 1. Procentdelen der havde deltaget i de omtalte
kurser er vist i Tabel 2.
38 · DASINFO · Oktober 2010
Konklusion: Anæstesiologerne på akutlægebilerne i den
østlige del af Region Midtjylland er meget erfarne, men
som gruppe er man langt fra at opfylde de fra DASAIM
foreslåede krav til supplerende uddannelse i præhospital
indsats.
Tabel 1: Erfaringsgrundlag hos
akutbilslægerne:
Gennemsnit
(min. – max.)
Anæstesierfaring
17,5 år (7 - 33)
Præhospital erfaring
7,0 år (0,3 - 17)
Procent arbejdstid præhospitalt
17% (5 – 30)
Tabel 2: Procentdel af akutbilslæger
der har deltaget i de respektive kurser
ATLS
40/51 = 78,4%
ALS
25/51 = 49,0%
PHTLS
18/51= 35,3%
EPLS
10/51 = 19,6%
Alle ovenstående
5/51 = 9,8%
PHTLS+ATLS+ALS (DASAIM’s ”krav”)
13/51 = 25,5%
| ACTA-Foredragskonkurrence |
Referencer:
1) http://www.dadlnet.dk/master/kunder/dokument/m742/
u723/praehospital-APRIL-09.pdf
2)Gries A, Zink W, Bernhard M, Messelken M, Schlechtriemen T. Realistic assessment of the physician-staffed
emergency services in Germany. . Anaesthesist 2006;
55:1080–1086
3)Sollid SJM, Heltne JK, Søreide E, Lossius HM. Prehospital advanced airway management by anaesthesiologists: Is there still room for improvement?
Scand J Trauma, Resusc and Emerg Med 2008, 16:2
doi:10.1186/1757-7241-16-2
J:
Results
During the 10-year-period our MECU was involved in
the treatment of 4695 cases of acute opioid overdose.
Patients could be identified in 3168 of these episodes. A
total of 264 patients died within 48 hours of MECU contact. Most of these had cardiac arrest before treatment.
Only 12 of these patients were released on-scene after
having been treated with naloxone. The forensic reports
revealed that in 10 cases the likely cause of death was
a second opioid overdose. Rebound opioid toxicity was
the likely cause of death in two patients, corresponding
to 0.75% of all deaths within 48 hours and to 0.06% of all
treated patients.
Førsteforfatter: Søren Steemann Rudolph
E-mail: [email protected]
Afdeling: Akutlægebilen Region Hovedstaden, HovedOrtoCentret
Hospital/Sygehus: Rigshospitalet
Medforfattere: Gordon Jehu, Søren Loumann Nielsen,
Lars Rasmussen
Prehospital treatment of opioid overdose – is it safe to
release on-scene?
Introduction: Opioid abusers with clinical signs of
opioid overdose are often treated in the prehospital setting with naloxone with subsequent rapid recovery. In
our physician-based MECU we have adopted a releaseon-scene policy, where patients are released on scene
if no residual signs of opioid intoxication are found
after treatment. The duration of action of naloxone is,
however, rather short, and this could lead to rebound
opioid toxicity. The aim of this study was to describe
our experience with the release-on-scene policy used
during a 10 year-period with focus on 48-hour mortality
and the frequency of rebound opioid toxicity.
Methods: A retrospective observational study using
data from the prospectively collected MECU database.
All cases of opioid overdose between 1994 -2003 were
included. We cross-referenced the database with the
Central Personal Registry using the unique personal
identification number. For patients who died within
48 hours of MECU contact we reviewed the forensic
autopsy reports to establish whether rebound opioid
toxicity was likely.
Discussion
The principal finding of this study was that a post treatment release on-scene policy in case of prehospital
acute opioid overdose is associated with a low mortality
due to rebound opioid toxicity, as this was considered
likely in only 2 cases. Opioid abusers can be difficult to
treat because of poor compliance and it is important to
establish a good relationship between these patients
and the health care system. A release-on-scene policy
can be considered as a compromise that leads to a positive attitude towards the MECU and we speculate that it
may improve the outcome for the entire patient group.
It is a limitation that not all patients could be identified
so we may have underestimated the number of deaths.
Conclusion
Prehospital release on-scene after naloxone treatment
can be considered as a safe treatment of opioid overdose as only 0.06% of all treated opioid abusers had
fatal rebound opioid toxicity.
Oktober 2010 · DASINFO · 39
| ACTA-Foredragskonkurrence |
E:
Førsteforfatter: Charlotte Barfod
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk afdeling
Hospital/Sygehus: Hillerød Hospital
ling er ustabile og med høj risiko for død. Ved at benytte
akutlægebilsorganisationen sikres at transporterne kan
gennemføres hurtigt og sikkert og uden at afdelingerne
drænes for personale. Det høje antal dødsfald i tiden
umiddelbart efter transporten nødvendiggør kvalificeret ledsagelse, samt en bedre visitering allerede ved
første præhospitale kontakt, så man kan undgå unødig
indlæggelse og dermed forsinkelse, inden patienten kan
transporteres til definitiv behandling.
Medforfattere: Peter Anthony Berlac
Lægeledsagede interhospitale transporter fra 2006 til
2009 i Region H, planlægningsområde Nord
Introduktion: Interhospitale transporter er en tidskrævende og risikofyldt procedure. Transporten iværksættes oftest med det formål at give patienten mulighed for
behandling eller diagnosticering på et højere specialistniveau. I region Hovedstaden, planlægningsområde
Nord, har akutlægebilsorganisationen siden opstarten i
2006 stået for koordinering og ledelse af de interhospitale transporter.
Metoder: I akutlægebilens database har vi trukket oplysninger om overflytningsårsag, modtagende sygehus
samt indsatstider på alle lægeledsagede transporter
fra akutlægebilens opstart 1. september 2006 til ultimo
oktober 2009. Disse oplysninger er sammenkørt med
oplysninger i OPUS om eventuelt dødsfald indenfor 14
dage efter transporten.
Resultater: Der blev i perioden på godt 3 år foretaget
793 lægeledsagede transporter. Den største gruppe af
interhospitale transporter var overflytning af patienter
mellem almene, intensive afdelinger (33,4 %). Herudover blev der overflyttet patienter til kardiologisk specialbehandling, oftest PCI eller pacemaker anlæggelse
på KAS Gentofte (14,7 %) samt patienter til neurologisk/
neurokirurgisk undersøgelse og behandling på KAS
Glostrup (20,7 %). Oversigt over overflytningsårsagerne
findes i tabel 1. De hospitaler, der hyppigst modtog
patienter var Rigshospitalet, KAS Gentofte, Hillerød
og KAS Glostrup (tabel 2). Den mediane transporttid
fra alarm til akutlægebilen atter var disponibel var 79
min (spændvidde 29-270min). I nogle tilfælde deltog
akutlægen i stabilisering af patienten på sygehuset
inden patienten var transportabel, hvorfor det er mere
relevant at se på mediantiden fra afdelingen forlades
til akutlægebilen er disponibel igen, hvilket var 60 min
(spændvidde 29-270 min). 156 patienter (19,7 %) af patienterne døde indenfor 14 dage efter transporten, heraf
godt halvdelen (53,2%) indenfor de første 4 døgn efter
transporten og 16,7% i transportdøgnet. Udover de
lægeledsagede transporter, blev der i samme periode
foretaget 198 paramedicinerledsagede transporter,
hovedsagelig med stabile kardiologiske og neurologiske
patienter.
Diskussion: Patienter, der flyttes mellem sygehuse, enten mellem intensive afdelinger eller til specialbehand-
40 · DASINFO · Oktober 2010
Konklusion: Interhospitale transporter er forbundet
med høj dødelighed, hvilket nødvendiggør en dedikeret transportorganisation med personel, der har den
fornødne uddannelse og erfaring. Akutlægebilsorganisationen kan med fordel benyttes til denne opgave.
Tabel 1
Modtagende speciale ved 793 interhospitale, lægeledsagede transporter
Antal transporter
ITA
265
Neurologi/neurokirurgi
164
Cardiologi
115
Karkirurgi
57
Traume
53
Børn
30
thoraxkirurgi
30
HBO
13
special procedurer
10
Gastro
8
Special undersøgelser
7
Øre-næse-hals
7
Hæmatologi
2
Urologi/Nefrologi
2
Ukendt
Total
30
793
| ACTA-Foredragskonkurrence |
K:
Førsteforfatter: Jacob Madsen
E-mail: [email protected]
Afdeling: 4. afdeling, Anæstesisektor Nordjylland
mended in ERC Guidelines 2005.
The paramedics are only allowed to make 2 attempts
of intubation; if two failed attempts, they will have to
continue bag mask ventilating the patient.
The objective of this study is to monitor the Paramedics
abilities to intubate patients with cardiac arrest using
the Airtraq®.
Hospital/Sygehus: Aalborg Universitetshospital
Medforfattere: M. S. Nielsson, P. H. Lambert
Endotracheal intubation by using the Airtraq on patients
with cardiac arrest handled by paramedics
IntroductioN: To prevent aspiration of gastric content
during cardio pulmonary rescue, it is essential to ensure
a safe airway by means of endotracheal intubation.
Danish paramedics have up to now not been able to ensure a safe airway by means of endotracheal intubation.
In the Northern Region of Denmark the paramedics
have been qualified for intubating patients with cardiac
arrest by using the Airtraq® (an optical laryngoscope).
The paramedics went through a 1-day course at CeMS
(Centre for Medical Simulation, the department of
Anaesthesia, Aalborg, Denmark) with skill training and
simulation based teaching with the Airtraq®. They have
been examined using the Airtraq® on mannequins and
they are able to intubate in less than 30 sec, as recom-
Tabel 2
Modtagende sygehus ved 793 interhospitale, lægeledsagede transporter
Antal transporter
Rigshospitalet
240
Gentofte
171
Hillerød
168
Glostrup
86
Helsingør
54
Frederikssund
38
Herlev
15
Bispebjerg
11
Hvidovre
5
Roskilde
2
Holbæk
1
Lund
1
Odense
1
Total
Methods: A prospective study. The paramedics are only
allowed to make attempt of intubation, if two members
of the ambulance service are present, to prevent the
hands off time during cardiopulmonary rescue. They
register the time spend from the Airtraq® passing the
tooth row of the patient to secure placement of the
endotracheal tube verified by capnography.
Results: The paramedics have up to now (FebruaryJune 2010) had 24 patients with cardiac arrest needing a
secure airway. In 21 of cases they succeeded in successfully endotracheal intubation by using the airtraq. In 3
cases they failed 2 attempts of intubating and continued
bag mask ventilation. All attempts succeeded within a
time limit of 30 sec.
Discussion: This study has shown that Danish paramedics are able to intubate patients with cardiac arrest,
by using the Airtrag, within a time limit of 30 seconds.
The paramedics are trained only to make two attempts
of intubation, and up till now 3 cases of failed intubation are registered. Nevertheless this study does not
take survival into account. We have not registered the
outcome of the patients, and further study is needed to
investigate, whether intubating patients with cardiac
arrest improves survival.
Conclusion: Danish paramedics fulfil the objective of
being able to intubate by use of the airtraq, within a
time limit of 30 seconds, to prevent the hands off time
during cardiopulmonary rescue, as recommended in
ERC Guidelines 2005.
793
Oktober 2010 · DASINFO · 41
| ACTA-Foredragskonkurrence |
F:
registered in the database. At the time of ED admission
patients were triaged in red, orange, yellow and green in
3.1%, 22.7%, 42.7% and 31.5% of the cases, respectively.
The most common ESS algorithm was the gastrointestinal complaint algorithm (20.3%) followed by chest pain
(8.3%), dyspnoea (8.2%) and neurological complaint
(5.9%). In 37% the ESS algorithm resulted in an upgrade
of the triage category.
Førsteforfatter: Charlotte Barfod
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk afdeling
Hospital/Sygehus: Hillerød Hospital
Medforfattere: Jakob Klim Danker, Jakob Forberg og
Marlene M. P. Lauritzen
Conclusion: Triage level yellow (needing urgent treatment) was the most common triage category in patients
admitted to the ED at a larger Danish hospital. A minority of the patients needed immediate treatment (triage
level red).. In more than one third of the patients the chief
complaint resulted in an upgrade of the triage category.
The distribution of triage categories are important in
order to plan for the future organisation of the ED.
The distribution of triage categories and the impact of
emergency symptoms and signs on the triage level
Methods: During a 6 months
period, all patients admitted
to the ED were registered
consecutively and triaged according to the triage model.
The patients were triaged at
three different time points: 1)
at the time of admission to the
ED; 2) during reassessment;
3) before transfer to another
department or discharge. The
following data were registered
at each time point: triage time,
vital signs (respiratory rate,
peripheral saturation by pulse
oxymetry, blood pressure,
pulse, Glasgow Coma Score
and temperature), chief complaint and triage category. All
data were entered into a data
base specifically designed for
the study.
Results: In the period 1st of
September 2009 to 1st of
March 2010 20.409 patients
attended the ED of which 6.911
patients were admitted and
42 · DASINFO · Oktober 2010
Procent af alle indlagte
Introduction: The Emergency Department (ED) at Hillerød
Hospital uses a five-level triage system inspired by the
Swedish ADAptiv Process
Triage (ADAPT).. The triage
categories are red, orange, yellow, green and blue. Patients
classified as red need immedi50
ate treatment whereas blue
45
patients are non-urgent and
40
not admitted to hospital. The
patient is assigned a triage cat35
egory based on both vital signs
30
and on “emergency symptoms
25
and signs” (ESS).The highest
level of the two determines the
20
overall triage category.
Triagekategorier
43
31
23
15
10
3
5
0
Rød
Orange
Gul
Grøn
Hyppigste kontaktårsager
Besvimelse
3
Kardielle klager
3
1
4
Ekstremitetsskade
4
Ekstremitetshævelse
Neurologiske forstyrrelser
6
8
Dyspnø
8
Brystsmerter
20
0
5
10
15
Procent af alle kontakter
20
Abdominale klager
25
| ACTA-Foredragskonkurrence |
Postersession II
8:
determined the following 120 sec along with clinical
assessment of anaesthetic depth. The primary endpoint
was the time from start of injection of the hypnotic to a
BIS value below 50.
Førsteforfatter: Martin Kryspin Sørensen (MD)
E-mail: [email protected]
Afdeling: Department of Anaesthesia, Centre of Head
and Orthopaedics
Hospital/Sygehus: Copenhagen University Hospital,
Rigshospitalet
Medforfattere: Thomas Dolven (MD); Lars Rasmussen
(MD, PHD)
Onset time and hemodynamic response after induction
with Thiopental versus Propofol in elderly
Background: The bolus dose of hypnotic agents should
be reduced in the elderly, but it is not well studied
whether thiopental or propofol should be preferred in
this group of patients. The aim of this study was to compare onset time, hypnosis level, and the hemodynamic
response of thiopental versus propofol. Our primary hypothesis was that thiopental had a shorter onset time,
defined as time to BIS
Methods: After obtaining Ethics Committee and The
Danish Medicines Agency approval, a randomised and
double blinded study including 78 patients was performed. We included patients scheduled for elective
surgery with general anaesthesia, aged 60 or older, ASA
class I-IV (Table 1). Patients received alfentanil 10 µg/
kg and either thiopental 2.5 mg/kg or propofol 1.0 mg/
kg, and hypnosis level measurement (BIS Vista) was
Table 1
Thiopental
Propofol
Age (years)
68 [64-75]
67 [65-72]
Sex (male/female)
20/19
17/22
ASA PS-class
1
13
13
2
23
23
3
3
2
4
0
1
BMI, kg/m2
25.0 [21.9-28.4]
24.7 [22.0-27.7]
Results: A BIS-value below 50 was reached in 13 versus
26, with thiopental and propofol respectively. The patients receiving thiopental had the shortest onset time,
which was 52 sec (median value) compared to 65 sec in
the propofol group (P=0.01). The lowest BIS-value recorded with propofol was 49.8 (SD 12.7) versus 56.8 (SD
14.2) with thiopental (P=0.03). There were no significant
Table 2
Thiopental
Propofol
P-value
Time to BIS <50,
sec
52 [46-56]
65 [53-80]
0.01
Obtained BIS <50
13/39
26/39
0.003
Lowest BIS value
56.8 (14.2)
49.8
(12.7)
0.03
Time to BIS <65,
sec
53 [45-89]
59 [48-69]
0.48
Time to BIS <80,
sec
48 [41-57]
53 [45-60]
0.27
Time to lowest BIS
value, sec
76.3 (22.0)
84.2
(24.7)
0.15
Eye closure, sec
38 [32-44]
35 [31-47]
0.92
Disappearance of
ciliary reflex, sec
53 [44-61]
53 [42-66]
0.98
Loss of grip, sec
40 [34-45]
41 [35-48]
0.71
Change in MAP
after 60 sec, mmHg
-14.1 (13.3)
-21.6
(12.1)
0.01
Change in MAP after 120 sec, mmHg
-15.6 (13.2)
-25.6
(15.0)
0.003
Change in Heart
Rate after 60 sec,
bpm
-2.4 (8.3)
-6.5 (8.4)
0.04
Change in Heart
Rate after 120 sec,
bpm
-5.1 (7.3)
-9.1 (9.4)
0.04
Values are mean (SD) or median [interquartil range].
Oktober 2010 · DASINFO · 43
| ACTA-Foredragskonkurrence |
differences in the time to Eye Closure, Disappearance
of Ciliary Reflex or Loss of Grip. Mean arterial pressure
(MAP) decreased 25.6 mmHg in the propofol group and
15.6 mmHg in the thiopental group (P=0.003) within 120
sec. Heart rate decreased 9.1 bpm within 120 sec in the
patients receiving propofol compared to a decrease of
5.1 bpm in patients receiving thiopental (P=0.04) (Table
2).
Conclusion: In elderly surgical patients we found thiopental to have a faster onset than propofol, although
the clinical endpoints of adequate anaesthesia were
not significantly different. Hemodynamic depression
after propofol was significantly greater than after
thiopental with a clinically relevant difference in MAP
and heart rate. We conclude that thiopental is better
suited for bolus induction of anaesthesia in elderly
than propofol.
20:
Hospital/Sygehus: Slagelse Sygehus
Førsteforfatter: Hanne M. Hansen
Medforfattere:
E-mail: [email protected]
The use of premedication in Danish public
Anaesthesiological departments Spring 2010
Forfatter
(-e)
This project is part of my graduation in the Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Care
course ”Nordic Education in Advanced Pain Medicine”.
Tissue damage as surgery causes central sensitisation which seems to be inhibited by gabapentin, pregabalin
and ketamin (1).
Within the last 10 years more than 30 papers indicate that gabapentin is useful to prevent and treat postoperative pain (2,3).
So far there are no available data on either premedication or how or in which dosage gabapentin and pregabalin are used to prevent postoperative pain in Denmark
A questionnaire was mailed by letter post to 65 public anaesthesiological units distributed on 48 hospitals
January 2010.
Due to telefone and e-mail reminders the response rate was 45/69% answering the following questions:
1. Which drugs and dosages are prescribed for premedication?
2. Are there different premedication regimes due to different surgery?
3. How long time before the anaesthesia is the patient offered the premedication?
Konklusion
Hanne M. Hansen, Anaesthesiological Department, Slagelse Hospital
Introduktion og
formål
The use of premedication in Danish public Anaesthesiological Departments Spring 2010
Materialer
Resultater og
metoder
Titel
Afdeling: Anæstesiologisk
1. Frequency listed drugs by the 45 responding anaesthesiological units: 89% prescribed paracetamol, 44%
NSAIDs, 38% benzodiazepins, 29% opioids, 29% dexamethason, 27% gabapentin, only 2 prescribed pregabalin.
2. 23/51% have premedication regimes due to different surgery.
3. Most often premedication was offered one hour before anaesthesia
Although evidence suggests that multimodal premedication including gabapentin is efficient for postoperative analgesia, preoperative anxiolysis and PONV (1,2,3) the incidence of multimodal premedication in Danish
anaesthesiological departments Spring 2010 is moderate. Only 13 units/27% prescribe gabapentin.
In order to optimize the postoperative period, further information about and focus on prevention of post-operative pain through premedication seems to be needed.
1.D´Mello R, Dickenson. Spinal cord mechanisms of Pain. Br J Anaesth 2008: 101: 8-16
2.Kong VKF, Irwin MG. Gabapentin: a multimodal perioperative drug? Br J Anaesth 2007:99:775-786
3. Gärtner R, Kroman N, Callesen T. Multimodal treatment of pain and nausea in breastcancersurgery.
Ugeskr Laeger 2008: 2035-2038
44 · DASINFO · Oktober 2010
GE Healthcare
| ACTA-Foredragskonkurrence |
See the individual in the information
Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens
tilstand med kritisk information ved fingerspidserne - intelligent
integreret hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer
det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og
kliniske informationssystemer med unikke software applikationer,
der understøtter informerede beslutninger
og bedre behandling.
Perioperative Care Re-imagined.
Aisys® carestation
GE Healthcare Clinical Systems A/S
Park Allè 295, 2. sal
2605 Brøndby
T 4329 5700
F 4329 5701
Avance® carestation
Oktober 2010 · DASINFO · 45
| ACTA-Foredragskonkurrence |
17:
Førsteforfatter: Kim Z. Rokamp
E-mail: [email protected]
Afdeling: Department of Anaesthesia
Hospital/Sygehus: University of Copenhagen, Herlev
Hospital og University of Copenhagen, Rigshospitalet
Medforfattere: Niels H Secher, Ann M Møller og
Henning B Nielsen
Tracheal tube and laryngeal
mask cuff pressure during
anaesthesia – mandatory
monitoring is in need
Background: To prevent endothelium and nerve lesions,
tracheal tube and laryngeal
mask cuff pressure is to be
maintained at a low level and
yet be high enough to secure
air sealing.
Method: In a prospective
quality-control study, at two
hospitals where cuff manometers are not used routinely, we
determined the cuff pressure of
the tracheal tubes and laryngeal
masks in 201 patients undergoing surgery during anaesthesia
(without the use of nitrous
oxide).
Results: In the 119 patients
provided with an endotracheal tube, the median cuff
pressure was 30 (range 8 – 100)
cm H2O and the pressure exceeded 30 cm H2O (upper recommended level) for 54 patients and
the pressure was higher than 40
cm H2O for 33 patients (Fig. 1). In
the 82 patients provided with a
laryngeal mask, the cuff pressure
was 95 (10 – 121) cm H2O and
above 60 cm H2O (upper recommended level) for 56 patients
and in 34 of these patients, the
pressure exceeded the upper
cuff gauge limit (120 cm H2O)
(Fig. 2). There was no association between cuff pressure and
age, body mass index, type of
surgery, or time from induction of
anaesthesia to the time the cuff
pressure was measured.
46 · DASINFO · Oktober 2010
Conclusion: For maintenance of epithelia flow and
nerve function and at the same time secure air sealing,
this evaluation indicates that the cuff pressure needs
to be checked as part of the procedures involved in
induction of anaesthesia and eventually checked during
surgery.
| ACTA-Foredragskonkurrence |
G:
37
Førsteforfatter: Semera Asghar
E-mail: [email protected]
Medforfattere: Tejs Jansen, MD.*, Peter L Kristensen,
MD**, Martin Skjønnemand MD.*, Peter Nørgaard, MD.*,
Kai H. W. Lange, MD., DMSc*.
Infrared thermography after selective ultrasound-guided
peripheral nerve blocks in the upper extremity
37
( C)
Medianus TsAOI (p < 0.0001)
Ulnaris TsAOI (p < 0.0001)
Radialis TsAOI (p = 0.08)
Musculocutaneous TsAOI (p = 0.08)
34
36
o
o
Hospital/Sygehus: Hillerød Hospital
35
Skin temperature
Skin temperature
( C)
Afdeling: Anæstesiologisk Afdeling,0341
Medianus TsAOI (p < 0.0001)
Ulnaris TsAOI (p < 0.0001)
Radialis TsAOI (p = 0.08)
Musculocutaneous TsAOI (p = 0.08)
36
35
33
34
32
33
31
32
30
31
30
29
29
28
28
0
0
Introduction and background:
Sympathetic block causes vasodilatation and increase in skin temperature (Ts). This may be used as
an objective measure to predict successful peripheral nerve block. Previous studies have investigated
Ts after proximal nerve plexus blocks with conflicting results. However, no studies have investigated
Ts after selective peripheral nerve blocks. In this
prospective controlled study we performed selective
peripheral nerve blocks in the upper extremity and
evaluated Ts for each nerve.
Method: 45 patients scheduled for hand surgery
were included in the study. We performed ultrasound
guided, selective, peripheral nerve block of either
the musculocutaneous, radial, median or ulnar nerve
in each patient. We injected 6 ml ropivacaine 0.75%
perineurally and measured Ts in the forearm immediately after the block and in 2-min intervals during the
following 22 min by use of an infrared, digital camera.
Areas of interest (AOIs) corresponding to the innervation
area of each of the four nerves were identified and mean
Ts in each AOI (TsAOI) analyzed with repeated measures
ANOVA.
2
2
4
4
6
6
8
8
10
10
12
12
14
14
16
Time (min)
18
16
20
18
20
22
22
Time (min)
23.
Førsteforfatter: P. Pfeiffer
Results: Selective block of the median and ulnar nerve
caused a substantial increase in TsAOI in the areas innervated by these nerves (5.1 +/- 2.5 OC (mean +/- SD)
and 5.1 +/- 2.5 OC, respectively) and median nerve block
resulted in a similar increase in TsAOI in the area innervated by the radial nerve (all P < 0.0001). However, no
increase in TsAOI was observed in any area after either
musculocutaneous or radial nerve block. When AOI was
narrowed to the 2nd and 5th fingertips the results were
even more pronounced.
E-mail: [email protected]
Conclusion: Selective block of the median and ulnar
nerves causes a substantial increase in Ts. Selective block
of the musculocutaneous and radial nerves does not
increase Ts. These results may be used in future studies
to predict successful brachial plexus block at different
levels.
Temporal Comparison of Ultrasound vs. Auscultation
and Capnography in Verification of Endotracheal Tube
Placement
Afdeling: Akutcentrum, Department of Emergency Medicine, Skåne University Hospital SUS Malmö, Sweden
og Department of Anaesthesia, Copenhagen University
Hospital Bispebjerg
Hospital/Sygehus: Skåne Universitets Hospital Malmø
Medforfattere: J Børglum, SS Rudolph, DL Isbye
Introduction: The golden standard used for verifying
endotracheal intubation is clinical evaluation by auscultation and concurrent visualisation of six normally configured capnography curves (1). Ultrasound can detect both
Oktober 2010 · DASINFO · 47
| ACTA-Foredragskonkurrence |
endotracheal and oesophageal intubation (2).In addition,
the identification of lungsliding has been shown to be a
reliable sign. Absence of lungsliding in one lung indicate
main stem intubation and absence in both lungs indicate
oesophageal intubation (3).
The aim of this study was to compare time consumption
for verifying endotracheal tube placement by ultrasound
to the golden standard of auscultation and capnography
as well as to auscultation alone.
Method: A prospective, paired and investigator blinded
study carried out in the operating theatre of Bispebjerg
Hospital during March 2010. Twenty-five adult surgical
patients requiring endotracheal intubation were included.
During intubation the trachea was scanned to visualize
passage of the endotracheal tube. During bag ventilation
bilateral lung ultrasound was performed for detection of
lungsliding simultaneous with capnography and auscultation of epigastrium and chest. The ultrasonographer
was audio-visually blinded from communication during
the procedure. All procedures were recorded on camera
for later analysis.
The study was approved by the Regional Ethics Board (jr.
nr. H3-2009-105).
B:
Førsteforfatter: Per Henrik Lambert
E-mail: [email protected]
Afdeling: 4 afdeling, Anæstesien Region Nordjylland
Hospital/Sygehus: Anæstesien Region Nordjylland
Medforfattere: Susanne Algren
Fra et individuelt til et fælles luftvejskoncept
Opbygning af en sikkerhedskultur omkring håndtering af
uventet vanskelig luftvej – et fælles projekt i en hel region
Introduktion: I Anæstesien, Region Nordjylland udføres ca.
48.000 anæstesier årligt. I 2008 introducerede vi et fælles
koncept for systematisk håndtering af uventet vanskelig
luftvej.
3 måneder efter indførelsen udsendte vi et spørgeskema
til samtlige afdelings- og afsnitsledelser omkring udformning, placering, vedligeholdelse og anvendelse af de
standardiserede bakker og dertilhørende retningsgivende
dokumenter.
Efteruddannelse i luftvejshåndtering i form af fuldskala
simulationstræning er blevet tilbudt på sektorens simulationscenter. Pr. maj 2010 har 36 læger og 92 anæstesisygeplejersker gennemført træningsprogrammet.
Nu 2 år efter indførelsen har vi gentaget spørgeskemaun-
48 · DASINFO · Oktober 2010
Results: Both methods verified endotracheal tube placement in all patients. Comparing ultrasound with the
combination of auscultation and capnography, there was
a significant difference in time consumption between the
two methods. Median time for ultrasound was 40 sec
[IQR 35 - 48 sec] vs. 48 sec [IQR 45 – 53 sec], P
Conclusion: Verification of endotracheal tube placement
is faster with ultrasound than the standard method of
auscultation and capnography, and as fast as auscultation alone.
References: (1) S Grmec. Comparison of Three Different
Methods to Confirm Tracheal Tube Placement in Emergency Intubation. Int Care Med 2002
(2) SC Park et al. Confirmation of Endotracheal Intubation
by Combined Ultrasonographic Methods in the Emergency Department. Emerg Med Australas. 2009
(3) R Chun et al. Where's the Tube? Evaluation of HandHeld Ultrasound in Confirming Endotracheal Tube Placement. Prehosp Dis Med 2004
dersøgelsen og arbejder systematisk med kvalitetsforbedring.
Metode: Ud fra den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling (1) har vi valgt at følge de 4 trin til
indførelse af vores luftvejskoncept.
Trin 1: Udarbejdelse af retningsgivende dokumenter
Trin 2: Implementering og anvendelse
Trin 3: Kvalitetsovervågning
Trin 4: Kvalitetsforbedring
Resultater: Med afsæt i ”Difficult Airway Society’s”
guideline (2.) har vi opbygget en instruks med 3 scenarier: Rutine intubation, akut intubation og mislykket
intubation.
Der er udarbejdet en instruks, et actioncard og en
standardiseret bakke med remedier til håndtering af den
uventede vanskelige luftvej.
Trin 1: Blev igangsat ud fra et ledelsesønske om at øge
sikkerheden af luftvejshåndteringen i regionen.
Trin 2: Publicering af instruksen på regionens instruksportal, samt udarbejdelse og distribuering af actioncards.
Placering af 30 stk. standardiserede bakker med remedier til håndtering af den uventede vanskelige luftvej på
udvalgte steder i Regionen.
Efteruddannelse i luftvejshåndtering i form af fuldskala
simulationstræning bliver tilbudt på sektorens simulationscenter. Undervisningen udbydes i dag til uddannelsestagende læger og sygeplejersker i sektoren.
Trin 3: I juni 2010 udsendtes igen et spørgeskema til
| ACTA-Foredragskonkurrence |
samtlige afdelings- og afsnitsledelser omkring udformning, placering, vedligeholdelse og anvendelse af de
standardiserede bakker.
Trin 4: Data fra trin 3 analyseres og vurderes.
Spørgeskemaundersøgelsen 2010 viser en markant forbedring i forhold til undersøgelsen fra 2008.
100% af afsnittene har bakkeindhold i orden i forhold til
77% i 2008.
100% af afsnittene har anvendt de nye bakker i forhold til
72% i 2008.
93% af afsnittene kender og anvender instruksen i forhold til 50% i 2008.
Diskussion: Vi er på vej til at opbygge en evidensbaseret
sikkerhedskultur i vores patientforløb, men indførelse
af et regionalt luftvejskoncept tager tid. Undervisning
og simulationstræning er nødvendig. Der bør opstilles
veldefinerede kvalitetsindikatorer, som skal kunne auditeres. Dokumentation i database kan og bør anvendes til
kvalitetsovervågning.
Konklusion: Etablering af en sikkerhedskultur omkring
luftvejs håndtering kan ses som en markør for hele sikkerhedskulturen i en organisation (3).
At gå fra individuelle koncepter til fælles koncepter er
krævende og ledelsesinvolvering på alle niveauer er
nødvendig.
Referencer:
1. Kjærgaard J et al. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard 2008.
2. Henderson JJ, et al. Anaesthesia 2004; 59: 675-694.
3. Rall M, Dieckmann P. Best Practice & RCA. Vol.19.No 4,
pp.539-557, 2005.
Postersession III
A:
Førsteforfatter: Per Henrik Lambert
E-mail: [email protected]
Afdeling: 4 afdeling, Anæstesien Region Nordjylland
Hospital/Sygehus: Anæstesien Region Nordjylland
Medforfattere: Mads Jochumsen, Asger Ågård Jensen,
Jens Henrik Rauff Hansen, Ulrik Landberg Stephansen,
Mette Dencker Johansen Aalborg Universitet, Per Thorgaard
Dansk Anæstesi Database Dynamisk (DADDY)
Introduktion: Dansk Anæstesi Database (DAD) er en
landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til
formål at beskrive væsentlige elementer af operationspatienters forløb før, under og umiddelbart efter anæstesi.
DADDY er en regional klinisk database, der tidsbesparer
registreringen af DAD-data og samtidig fungerer som
brugerkonfigurerbart dynamisk databaseværktøj til forskning, akkreditering og dokumentation. DADDY eksporterer DAD-data fra afsluttede journaler; og bevarer øvrige
data i en regional database..
Visionen med DADDY har været at bygge et stabilt
system med en konfigurerbar brugergrænseflade, der
tidsminimerer indtastningen af DAD-data. Systemet er
desuden integreret med sygehusets patientadministrative system (PAS) og kan udbygges med nye indikatorer og standarder, samt et konfigurerbart rapporteringsmodul.
Dette abstrakt belyser DADDY’s og DAD´s tidsforbrug og
brugervenlighed i klinisk praksis.
Metoder: 5 anæstesisygeplejersker og 5 opvågningssygeplejersker med kendskab til og erfaring med Dansk
Anæstesi Database version 3 (DAD3), samt 5 anæstesisygeplejersker og 5 opvågningssygeplejersker uden
kendskab til DAD3 blev bedt om at rapportere et anæstesiforløb i både DAD 3 og DADDY. Der blev af uafhængig
tredjepart foretaget tids målinger fra system logon til indleveret journal. Personalet fik til start en kort enslydende
introduktion af begge systemer.
Resultat: Testene viste, at indberetningen med DADDY
foregik hurtigere.
Diskussion: Tidsforbruget ved registrering i en kvalitetsdatabase kan reduceres ved at anvende en lokal serverbaseret IT-løsning med single logon og PAS-integration
med CPR opslag og automatisk præsentation af patientrelaterede kritisk medicinske data. I en organisation med
48 000 anæstesier årligt vil en tidsbesparelsen på blot få
minutter pr elektronisk indberetning betyde frigivelse af
ressourcer til andre funktioner.
Konklusion: Anæstesi data kan indtastes med et mindre
tidsforbrug i DADDY end den web-baserede DAD3 standardløsning. Tidsbesparelsen vil muliggøre øget fagligt
fokus på patientforløbet og forkorte det samlede tidsforbrug per anæstesi.
Oktober 2010 · DASINFO · 49
| ACTA-Foredragskonkurrence |
19:
Førsteforfatter: Øivind Jans
E-mail: [email protected]
Afdeling: Enhed for kirurgisk patofysiologi, 4074
fluid-balance and opioid use were recorded. Systolic
(SAP)- and diastolic (DAP) arterial pressure, heart rate
(HR), stroke volume (SV) and cardiac output (CO) were
measured non-invasively using the Nexfin® system [2]
and cerebral (ScO2) and muscular (SmO2) tissue oxygenation were recorded using non-infrared spectroscopy
(NIRS; Invos®) [3].
Hospital/Sygehus: Rigshospitalet
Medforfattere: Søren Solgaard, Morten BundgaardNielsen, Pär I. Johansson og Henrik Kehlet
Ortostatic intolerance during early mobilization after
total hip arthroplasty
Introduction: Early postoperative mobilization is a cornerstone in fast- track hip arthroplasty (THA). However,
postoperative orthostatic intolerance (OI) may delay
early recovery or lead to complications such as fainting,
prosthesis luxation or hip fracture. In other procedures,
postoperative OI have been attributed to factors such
as impaired fluid balance, postoperative anaemia or the
use of opioid analgesics [1]. However, the prevalence
of OI or the association between OI and these factors
has not been established after THA. Thus, the present
study evaluated the cardiovascular response and tissue
oxygenation to mobilization before and after surgery in
fast-track THA patients.
Methods: After consent and ethical approval, orthostatic
tolerance and the cardiovascular response to standing
were evaluated, with a standardized mobilization protocol [1], before, 6 and 24 hours after surgery in 26 patients
scheduled for THA and undergoing spinal anaesthesia
(2.5-3.0 ml bubivacaine 5mg/ml). An opioid sparing
analgesic regime with preoperative Paracetamol (1g) and
Gabapentin (600 mg) and intraoperative high volume
local anaesthetic (ropivacaine 2mg/ml) wound infiltration
analgesia (LIA) was administered. Haemoglobin (Hb),
12:
Førsteforfatter: Anne Wikkelsø
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk Afdeling
Hospital/Sygehus: Herlev Hospital
Medforfattere: Ann Møller og Arash Afshari
Blood transfusion guided by Thrombelastography/metry reduces blood loss and the proportion of patients
receiving transfusion - a metaanalysis
50 · DASINFO · Oktober 2010
Results: No patients demonstrated OI before surgery,
whereas 11 (42%) and 4 (15%) patients experienced OI
6 -and 24 hours after surgery, respectively. A further 3
(12%) patients had ortostatic hypotension (SAP decrease
> 20 mmHg), but no symptoms of OI 6 hours after
surgery. Before surgery, SAP, DAP and HR increased (P
< 0.05) while CO remained stable upon mobilization.
At 6 and 24 hours after surgery SAP, DAP, CO and ScO2
decreased significantly (P < 0.05) in patients with OI but
remained stable in patients without OI. There were no association between postoperative Hb or opioid use (Oxycodon; median dose 9mg) and OI 6 hours after surgery.
Conclusion: Early postoperative OI is common in patients
undergoing THA and is associated with a diminished cardiovascular response to standing and decreased cerebral
oxygenation. Further research on OI after THA should
focus on fluid dynamics and the haemodynamic adaptive
mechanisms to early mobilization.
References:
1. Bundgaard-Nielsen et al. Orthostatic intolerance and
the cardiovascular response to early postoperative
mobilization. Br J Anaesth 2009;102:756-62.
2. Bogert et al. Non-invasive pulsatile arterial pressure
and stroke volume changes from the human finger.
Exp Physiol 2005;90:437-46.
3. Rasmussen et al. Capillary-oxygenation-level-dependent near-infrared spectrometry in frontal lobe of
humans. J Cereb Blood Flow Metab 2007;27:1082-93.
Introduction: Viscoelastic whole blood assays (VHA) such
as TEG and ROTEM are increasingly used in algorithms
guiding haemostatic blood component therapy. Traditionally clinical judgement and standard laboratory tests
(SLTs) have been the standard. No previous systematic
review with metanalysis has been published assessing
the benefits of a VHA guided transfusion algorithm compared to standard treatment.
Methods: In accordance with the published protocol1
we searched various databases for relevant randomised
clinical trials with no language or date restrictions. We
included trials comparing VHA versus standard treatment
to guide blood product transfusions in adults and children. Outcomes of blood loss and transfusion requirements were assessed.
| ACTA-Foredragskonkurrence |
Figure 1: Characteristics of included studies
Study/Author
Year
n=
Intervention
Placebo
Type of Surgery
Ak
2009
224
VHA algorithm (TEG)
SLTs and Clinical Judgement
Cardiac
Avidan
2004
102
Algorithm using VHA (TEG) and
other haemostatic tests
SLTs not Clinical Judgement
Cardiac
Kultufan Turan
2006
40
VHA algorithm (ROTEG)
SLTs and Clinical Judgement
Cardiac
Nutall
2001
92
Algorithm using VHA (TEG) and
other haemostatic tests
SLTs and Clinical Judgement
Cardiac
Royston
2001
60
VHA algorithm (TEG)
SLTs and Clinical Judgement
Cardiac
Shore-Lesserson
1999
105
VHA algorithm (TEG)
SLTs and Clinical Judgement
Cardiac
Westbrook
2009
69
VHA algorithm (TEG)
SLTs and Clinical Judgement
Cardiac
Results: We identified seven trials all conducted in adult
cardiac surgery settings, with a total of 692 randomised
patients. Five of seven studies used a fully VHA-guided
transfusion; two also included other haemostatic parameters. Six studies compared with control guidance based
on clinical judgement and SLTs - One using only SLTs.
See figure 1.
We identified a significantly reduced blood loss in the
VHA group (86 ml pr. patient, C.I. 29 -142) measured as
mediastinal tube drainage at 12-24 hours postoperative.
This effect is mirrored in the proportion of patients
receiving allogenic transfusions where a significant risk
reduction was identified for the transfusion of red blood
cells, freshly frozen plasma as well as platelets. See
figure 2.
Figure 2:
Proportion of patients receiving RBCs, FFP and PLTs
Discussion: Avoidance of transfusion is a clinical relevant
outcome since allogenic donor exposure reflects the
increased focus on especially immunological complications resulting in increased mortality and morbidity2,3.
The reduction in blood loss of 86 ml corresponds to a 1018% reduction in this patient group. Only trials investigating patients undergoing cardiac surgery were identified.
Since cardiac surgery is well known to cause impaired
haemostasis, a general recommendation regarding other
types of surgery is not supported by our study. Additionally, our results could be biased since only one trial had
adequate blinding.
2. Koch CG, Li L, Duncan AI, Mihaljevic T, Cosgrove DM,
Loop FD, et al. ”Morbidity and mortality risk associated with red blood cell and blood-component transfusion in isolated coronary artery bypass grafting.”
Critical care medicine 2006;34(6):1608-16. [MEDLINE:
16607235]
3. Koch CG, Li L, Duncan AI, Mihaljevic T, Loop FD, Starr
NJ, et al. ”Transfusion in coronary artery bypass grafting is associated with reduced long-term survival.”
The annals of thoracic surgery 2006;81(5):1650-7.
[MEDLINE: 16631651]
Risk
Ratio
[C.I.]
No.
studies
included
Total
no. patients
Total
no.
events
RBCs
0.82
[0.69, 0.97]
4
471
253
FFP
0.67
[0.45, 1.00]
4
523
80
PLTs
0.46
[0.20, 1.03]
5
563
85
RBCs= Red Blood Cells,
FFP= Freshly Frozen Plasma,
PLTs= Platelets.
Conclusion: VHA (TEG or ROTEM) guided transfusion
seems to reduce the blood loss and the incidence of
patients in need of allogenic transfusion.
References:
1. Afshari, A., Wikkelsø A., Møller A.M., Brok J., Wetterslev
J.:”Thrombelastography (TEG) or Thrombelastometry
(ROTEM) to monitor haemotherapy versus usual care
in patients with massive transfusion” (CARG 161 The
Cochrane Library, Issue 3, 2009)
Oktober 2010 · DASINFO · 51
| ACTA-Foredragskonkurrence |
C:
Førsteforfatter: Ole Mathiesen
E-mail: [email protected]
consumption of ondansetron, were recorded 2, 4 and
24h after operation. P<0.05 was considered statistically
significant.
Approval was obtained from the Danish Medicines
Agency and the local Regional Ethics Committee.
Afdeling: Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation
Hospital/Sygehus: Rigshospitalet
Medforfattere: Dorte Greve Jørgensen, Karen Lisa Hilsted, Waldemar Trolle, Pia Stjernholm, Henrik Christiansen, Niels Christian Hjortsø, Jørgen Berg Dahl
Pregabalin and dexamethasone improves postoperative
pain treatment after tonsillectomy
Introduction: Postoperative pain following tonsillectomy
is one of the most difficult pain states to manage in
otolaryngology. Severe pain during swallowing impairs
intake of fluids during recovery and are possibly associated with increased risk of secondary hemorrhage and
postoperative nausea and vomiting. We investigated the
analgesic effect from combinations of paracetamol, pregabalin and dexamethasone in this surgical population.
Methods: In this randomized double-blind study one
hundred and thirty-one patients were assigned to either
group A (paracetamol), group B (paracetamol + pregabalin), or group C (paracetamol + pregabalin + dexamethasone). Preoperatively and according to their group,
patients received paracetamol 1000 mg, pregabalin 300
mg, dexamethasone 8 mg or placebo. General anaesthesia was performed. Postoperative pain treatment was
paracetamol 1000 mg x 4 and ketobemidone 2.5 mg p.n.
Nausea was treated with ondansetron.
Pain score (visual analogue scale) during swallowing
(primary endpoint) and at rest, ketobemidone consumption, nausea, sedation, dizziness, number of vomits and
52 · DASINFO · Oktober 2010
Results: Mean 24-hour VAS-pain scores during swallowing were reduced in group B (P = 0.009) and group C (P <
0.003) vs. group A (Fig. 1). Mean 24-hour VAS-pain score
at rest was reduced in group C (P < 0.003) vs. group A
(Fig. 2). Consumption of ketobemidone (1-4h postoperatively) was reduced in group B (P = 0.003) and group C
(P = 0.003) vs. group A. Mean 24-hour dizziness score
was increased in group B (P < 0.003) and C (P = 0.003)
vs. group A. Other parameters including re-operation for
post-tonsillectomy bleeding were not different between
groups.
Discussion: This is the first study testing the analgesic
effect of pregabalin after tonsillectomy. The reduced pain
scores in group B and C may be of clinical relevance
for the patients since mean VAS-pain was reduced from
severe pain (60 mm) to moderate pain (40 mm) during
swallowing and from moderate (45 mm) to light pain (2530 mm) at rest, and thus potentially supports the recovery of the patients. Ketobemidone consumption was also
reduced during the first 4 postoperative hours, although
the actual consumption and reduction was limited (from
2.5 mg (group A) to 1 mg (group B and C)). Patients in
group B and C experienced more dizziness. The clinical relevance of this finding is arguable; since patients
primarily were slightly dizzy and no patients were unable
to discharge for home caused by dizziness.
Conclusion: Pregabalin and pregabalin + dexamethasone
improved postoperative pain scores and consumption
of ketobemidone following tonsillectomy. Dizziness was
increased with pregabalin.
| ACTA-Foredragskonkurrence |
H:
Førsteforfatter: Sofie Allerød Andersen, MD
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk afdeling A
documentation was crucial for their interest in trying the
treatment, and if they were interested in receiving acupuncture as a supplemental treatment through out their
entire admission to the hospital. Exclusions criteria were
patients suffering from mentally retardation or dementia,
and age less than 16 years. Here we present the preliminary results from 350 patients.
Hospital/Sygehus: Regionshospitalet Randers
Medforfattere: Lise Schlünzen, MD
Do patients want the opportunity to receive treatment
with acupuncture for postoperative nausea and pain?
Introduction: Postoperative nausea (PONV) and pain are
two of the most common complications after anaesthesia
and surgery. Drugs are only partially effective in preventing PONV and may cause adverse effects. Alternative
methods such as stimulating an acupuncture point in
the wrist (P-6 acupoint stimulation) have been studied
in many trials and the risk of PONV was reduced equally
after P-6 acupoint stimulation compared to antiemetic
drugs (1). Opioids are effective in treating postoperative pain, but many patients suffer from side effects
as nausea, vomiting, itching and drowsiness. Results
from humans studies suggest that acupuncture acts
as a neuromodulating input that can activate multiple
analgesia systems to release neurotransmitters such as
endogenous opioids (2). To determine whether patients
want the opportunity to receive treatment with acupuncture for postoperative nausea and pain, we conducted a
questionnaire survey among 500 patients in the recovery
room.
Methods: The questionnaire was delivered to the patients
shortly before they were dismissed from the recovery
room. Questions included if they would prefer the opportunity to receive acupuncture treatment for nausea and
pain, if they wanted to receive acupuncture treatment
before or after conventional medical therapy, if scientific
18:
Førsteforfatter: Christian Alcaraz Frederiksen
E-mail: [email protected]
Afdeling: Department of Anesthesiology and Intensive
Care
Hospital/Sygehus: Aarhus University Hospital, Skejby
Medforfattere: Carl-Johan Jakobsen, Erik Sloth
Preoperative assessment of cardiac function by speckle
tracking ultrasound
Results: No patients refused to answer the questionnaires. Sex ratio was 57% females and 43% males.
Eighty-three percent of the asked patients were interested in receiving treatment with acupuncture for nausea
and pain, out of these 55% was interested in treatment
with acupuncture before ordinary medical therapy, and
94% was interested in receiving acupuncture as a supplement to conventional therapy throughout their admission
at the hospital. Seventeen percent was not interested
in receiving acupuncture treatment, 56% of these didn’t
believe it was effective and 44% was afraid of needles.
There was no significance difference in age and gender
between patients who was and who wasn’t interested in
receiving acupuncture treatment.
Conclusion: According to our survey Danish patients are
interested in not only receiving treatment with acupuncture for postoperative nausea and pain, but also as a
supplement to ordinary treatment during the full length
of their admission. Surprisingly, most of them are interested in trying acupuncture treatment before conventional
medical therapy.
References:
1. Zec A et al. Stimulation of the wrist acupuncture point
P6 for preventing postoperative nausea and vomiting.
Cochrane Database Syst Rev. 2009;15:CD003281.
2. Ming-Ting Wu et al. Central nervous pathways for
acupuncture stimulation: Localization of processing
with functional MR imaging of the brain-preliminary
experience. Radiology 1999;212:133-41.
Introduction: The Handling of patients with a failing heart
during both cardiac and non-cardiac surgery requires
optimized haemodynamic performance and extensive
information about cardiovascular status. Real-time
point-of-care ultrasound protocols like focus assessed
transthoracic echocardiography (FATE) provide the information in a fast systematic manner[1] but are hampered
by subjective and visual measures of left ventricular (LV)
function.
Speckle tracking ultrasound (STU) measurements of
longitudinal strain can be made automatically from simple 2D images acquired during a FATE examination[2].
Normally global LV strain requires all three apical imaging planes (4-chamber, 2-chamber and long axis). The
4-chamber view is a part of the FATE-protocol whereas;
Oktober 2010 · DASINFO · 53
| ACTA-Foredragskonkurrence |
the 2-chamber and long axis view are optional.
We hypothesized that the preoperative global strain
measurements were in good agreement with measurements from the 4-chamber view.
Methods: Forty patients undergoing aortic valve replacement, CABG, or a combination were included. Blood
sampling and ultrasound examination were carried out
on the day before surgery following the preoperative
assessment.
A Vivid E9 (GE Healthcare, Horten, Norway) ultrasound
system equipped with a M5S transducer (1.5 – 4.5 MHz)
was used for all ultrasound examinations.
Results: The mean value of global strain measurements
was 14.22% (±0.55) and mean value of 4-chamber strain
measurements was 13.96% (±0.60). Blandt-Altmann analysis of the data showed good agreement when global
strain data from the STU measurements were compared
with strain data from the 4-chamber view, p<0.34. Lower
and upper limits of agreement of the differences were
-3.17% and 3.69% (Figure 1 and 2).
Discussion: STU measurements of
strain from the 4-chamber view are
interchangeable with global strain
measurements and STU seems to
be a very promising tool in assessing cardiac function. The sole use of
only one 2D acoustic window makes
it very simple to implement STU in
existing point-of-care ultraosound
protocols like FATE.
Further studies evaluating the agreement between STU and well established methods of assessing cardiac
function like nt-proBNP and M-mode
echocardiography are needed to
further define the role of STU in the
preoperative assessment of cardiac
function.
Conclusion: In conclusion, we found
that STU strain measurements from
a single cardiac window are in
good agreement with global strain
measurements and provides detailed
54 · DASINFO · Oktober 2010
information on cardiac function by simple means applicable in the anesthesia and preoperative setting.
References:
1. Jensen, M. B., Sloth, E., Larsen, K. M., and Schmidt, M.
B. Transthoracic echocardiography for cardiopulmonary
monitoring in intensive care.. Eur.J.Anaesthesiol. 2004;
21: 700-707
2. Leitman M, Lysyansky P, Sidenko S, Shir V, Peleg E,
Binenbaum M et al. Twodimensional strain — a novel
software for real-time quantitative echocardiographic
assessment of myocardial function. J Am Soc Echocardiogr 2004;17:1021–9
Figure legends: Figure 1. Equality plot of the apical
4-chamber strain measurements versus the global strain
measurements.
Figure 2. Difference versus means plot of global strain
and apical 4-chamber strain measurements, mean difference shown as solid line and limits of agreement (2SD)
are shown as dotted lines.
| ACTA-Foredragskonkurrence |
10:
Førsteforfatter: Troels Haxholdt Lunn
E-mail: [email protected]
Afdeling: Dep. of Anaesthesiology and The Lundbeck
Centre for Fast-track Hip and Knee Arthroplasty
Hospital/Sygehus: Hvidovre Hospital
Medforfattere: Billy B. Kristensen, Lissi Gaarn-Larsen,
Henrik Kehlet
Effect of mobilization on acute pain and nociceptive
function after total knee arthroplasty
Introduction: Early mobilization after surgery has traditionally been considered as pain aggravating. However, training is a common treatment approach for the
management of a variety of chronic pain conditions, and
mobilization-induced analgesia has been demonstrated
in experimental human and animal studies. We aimed
to evaluate the effect of mobilization on acute pain and
nociceptive function after total knee arthroplasty (TKA).
Methods: Ethics committee approval was granted.
Surgery, anaesthesia and analgesia were standardized.
The 1st postoperative morning patients underwent an
extensive mobilization strategy consisting of 2 x 25 m
walking, 20 min in between. The primary and the secondary endpoint was pain at rest 5 and 20 min after the 2nd
walk, respectively. Tertiary endpoints were pain during
walking (6 and 25 m) and nociceptive function before
25:
Førsteforfatter: Malene Schou Nielsson
E-mail: [email protected]
Afdeling: Klinisk Epidemiologisk Afdeling
the 1st and after the 2nd walk. Pain was assessed using
the visual analog scale and nociceptive function using
pressure algometry (PA) 10 cm proximal to the upper
patellar border and on the forearm on the operating side,
and with the pain matcher (PM) on the 1st and 2nd finger
of the dominant hand. Pain threshold and pain tolerance
were recorded. Analgesia was restricted throughout
study course. The investigator (1 out of 2) responsible for
the 2nd test scenario was found by randomization and
blinded for pain and nociceptive recording from the preoperative and the 1st test scenario. Patients were blinded
for nociceptive recordings throughout the trial.
Results: 30 patients were included. 3 were not mobilized
due to pain and 1 due to dizziness. Pain was reduced
5 min (p<0.05) and 20 min (p<0.01) after the 2nd walk
compared to the pre-walk level. Pain was reduced during
the 2nd walk compared to the 1st (p<0.05). Knee pain
threshold and tolerance were reduced following surgery
(p<0.01). Knee pain threshold (p<0.01), but not tolerance
(p=0.27) was increased following mobilization.
Discussion: This hypothesis generating study shows that
mobilization may reduce pain and nociceptive function
after TKA. The increase in knee pain threshold following
mobilization may reflect mobilization-induced peripheral
or lower spinal nociceptive modulation (note no increase
for arm or finger) resulting in lower pain at rest.
Conclusion: An early extensive mobilization strategy is
feasible and seems to reduce acute postoperative pain
after TKA.
but the effect on postoperative pain is still unclear1.
Denmark has no national guidelines in management of
analgesic and antiemetic treatment of paediatric tonsillectomy and the use of steroid is a matter for the specific
department. To clarify the use of steroid in children
undergoing tonsillectomy, we performed a survey of this
issue.
Hospital/Sygehus: Aalborg Universitetshospital
Medforfattere: Walli, A., Linnebjerg, L., Lambert P. H.
The use of steroid in the analgesic and atiemetic
management of paediatric tonsillectomy
Introduction: Tonsillectomy is one of the most common
operations on children worldwide. In Denmark approximately 2500 cases are performed a year. The procedure is
often associated with postoperative nausea and vomiting
(PONV) and pain, which leads to prolonged stay in the
postanesthesia care unit and delayed patient recovery. A
single dose of steroid has been shown to reduce PONV
Method: In May 2009 a questionnaire, concerned children
aged 0-9, was sent to the leading anaesthesiologist at the
20 otolaryngology departments performing paediatric
tonsillectomy on regular basis.
Results: Complete questionnaire was received from all 20
departments. On a regular basis, 7centres use steroid as
analgesic and 9 use steroid as antiemetics. On occasion 2
centres use steroid as analgesic and 6 centres use steroid
as antiemetic. There was a large variation amongst the
centres regarding dosage of steroid. 2 centres used
a standard dose of either 1mg or 4 mg. 2 centres use
weight depend dosage with a limit, either 0,15mg/kg up
Oktober 2010 · DASINFO · 55
| ACTA-Foredragskonkurrence |
to 4 mg or 0,5mg/kg up to 8mg/kg, and 5 centres use
weight depend dosage varying between 0,1mg/kg to
0,2mg/kg. In all centres the drug of choice was dexamethasone. In the centres performing more then 100 procedures a year 58% (7/12) use steroid on a regular basis
whereas only25%(2/8) of the centres performing less
than 100 procedures per year, use steroid regularly.
Discussion: A Cocrane review recommends a single dose
of perioperative steroid in paediatric tonsillectomy to
prevent PONV1, and is considered without harmful effect.
After the publication of this review, a Switch group published a randomized trial showing significant increase in
post operative haemorrhages in paediatric tonsillectomy
receiving single dose dexamethasone 0,5mg/kg perioperatively2. The authors cannot conclude with confidence
that dexamethasone doses below 0,5mg/kg are safe.
According to the recommendations of The Association of
Paediatric Anaesthetists of Great Britain & Ireland, treatment with dexamethasone 0,15mg/kg is recommended
and is considered to be with no adverse effects.
Conclusion: 45% (9/20) use steroid in the management of
paediatric tonsillectomy either as analgesic or antiemetic
or both. There is a large variation amongst centres regarding dosages of steroid. National guidelines regarding optimum dosage would improve quality in managing
paediatric tonsillectomy.. 1: The Cochrane Collaboration.
Steroids for improving recovery following tonsillectomy
in children (Review), 2008
2: C. Czarnetzki et al. Dexamethasone and Risk of Nausea
and Vomiting and Postoperative Bleeding After Tonsillectomy in Children, JAMA, 2008, Vol 300, No 22;2621-2630
Postersession IV
6:
Førsteforfatter: Charlotte Barfod
E-mail: [email protected]
Afdeling: anæstesiologisk afdeling
Hospital/Sygehus: Hillerød Hospital
Medforfattere: Jakob Klim Danker og Kai Wiborg Lange
Acidose i perifert venøst blod øger risikoen for længere
indlæggelsesforløb, overflyttelse til intensiv afdeling
samt død hos akut indlagte patienter
patienternes blodprøvesvar og indlæggelsesforløb som
antal indlæggelsesdage, død under indlæggelsen, død
indenfor 28 dage efter udskrivelse og indlæggelse på
intensiv afdeling. Patienter, der ved indlæggelsen blev
triageret i rød, gul og orange gruppe, og hvor der blev ordineret akutte blodprøver fik udover disse taget en perifer
venøs blodprøve. Prøven blev straks analyseret på akut
afdelingens ABL. Alle data samledes i en database oprettet til projektet, ”Akut Databasen”. Projektet er godkendt af
central videnskabsetisk komité samt Datatilsynet.
Introduktion: Traditionelt vurderes blodets syre-base status ved en arteriel blodgas. Der tages relativt få arterielle
blodgasser, da proceduren kræver speciel uddannelse og
træning og er ubehagelig for patienten. Perifert veneblod
kan anvendes til bedømmelse af pH, pCO2, BE og laktat,
og værdierne er stort set sammenlignelig med de arterielle værdier. Forekomsten af syre-base forstyrrelser i den
akutte patientpopulation er ukendt, ligeledes er det uvist,
om syre-base status ved indlæggelsen har betydning for
patientens indlæggelsesforløb.
Resultater: I alt 2677 akutte patienter fik taget en venøs
syre-base status. Af disse havde 422 (15,8 %) acidose
(pH < 7,35), heraf 104 patienter (3,9 %) i mere udtalt grad
(pH < 7,30). 2071 patienter (77,3 %) havde normal pH (7,357,45) og 184 patienter (6,9 %) havde alkalose (pH > 7,45).
Tilstedeværelsen af acidose ved indlæggelsen øgede
signifikant risiko for død under indlæggelsen samt død
indenfor 28 dage efter udskrivelse(p< 0,001). Patienter
med pH < 7,35 havde en 7,5 gange forøget risiko for
indlæggelse på intensiv afdeling, mens risikoen var øget
til 24 gange hos patienter med pH(se tabel 1). Endvidere
havde gruppen af patienter med pH < 7,30 samt patienterne med alkalose signifikant flere indlæggelsesdage
end patienterne i de øvrige grupper (p< 0,01).
Metode: Over en periode på 6 måneder indsamlede vi
oplysninger om alle akutte patienter indlagt gennem akut
afdelingen på Hillerød Hospital. Vi registrerede oplysninger om patienternes vitalparametre og kontaktårsag, og
oplysningerne blev sammenkørt med oplysninger om
Diskussion: En betydelig del af akut populationen har
acidose ved indlæggelsen, hvilket kan erkendes ved en
perifer venøs blodprøve. Prøven kan tages af en bioanalytiker i samme procedure som de øvrige blodprøver og
er ikke forbundet med ubehag for patienten. Prøven er
56 · DASINFO · Oktober 2010
| xx |
safePICO70
– Optimal blodgasmåling fra start til slut
Prøvetagning
Klargøring af prøve
Prøvemåling
Prøveresultat
Korrekt og sikker blodprøvetagning er en forudsætning for et godt resultat ved måling af
blodgasser.
Vælg den rigtige sampler. Det er et vigtigt led i
blodgasanalysens arbejdsgange, der sikrer et
optimalt resultat.
safePICO70 er en arteriesampler med tilhørende kanyle og nålebeskytter. Den praktiske
nålebeskytter sikrer, at du og din patient undgår
utilsigtede nålestik ved blodprøvetagning. Så
kan du føle dig sikker, hver gang du tager en
blodprøve.
Alle Radiometers samplere er præhepariniserede med elektrolytbalanceret heparin. Heparindosen forebygger koagler – selv efter forlænget
opbevaring.
Oktober 2010 · DASINFO · 57
For yderligere information om safePICO70, se www.radiometer.dk eller kontakt Radiometer Danmark på tlf. 38 27 28 29.
| ACTA-Foredragskonkurrence |
ikke anvendelig til vurdering af patientens oxygenering,
hvorfor en arteriel blodgas stadig kan være indiceret. De
marginale forskelle, der er for de øvrige parametre sammenlignet med værdierne i en arteriel blodgas er uden
klinisk betydning.
Konklusion: Tilstedeværelsen af selv beskeden acidose
ved akut indlæggelse på hospital øger risikoen for indlæggelse på intensiv afdeling, død under indlæggelsen
og død op til 28 dage efter udskrivelse. Det er muligt at
identificere risikopatienter tidligt ved brug af en perifer
venøs syre-base status.
Tabel 1 Sammenhæng mellem venøs syre-base status ved indlæggelse og outcome
Normal
Alkalose
pH< 7,35
Acidose
pH< 7,30
7,35-7,45
>7,45
Total
422
104
2071
184
2677
39* (9,2%)
29* (27,9%)
27 (1,3%)
3 (1,6%)
69
7,5 ( 4,6-12,4)
24,4 ( 14,3-41,5)
36 (1,7%)
2 (1,1%)
62
86 (4,1%)
9 (4,9%)
137
Antal
Intensiv afdeling
Odds Ratio Intensiv afd.
Død hospital
Odds Ratio Død hosp.
24* (7,7%)
10* (9,6%)
3,5 ( 2,1-5,9)
5,1 (2,4-10,2)
Død< 28 dage
42* (10,0%)
17* (16,3%)
Odds Ratio Død<28 dage
2,5 ( 1,7-3,6)
4,0 (2,2-6,8)
Note: patienterne i gruppen pH < 7,30 indgår også i gruppen pH < 7,35
* p< 0,001 sammenlignet med grupperne med normal pH og alkalose
Odds Ratio er angivet med 95% konfidens interval i parentes
16:
Førsteforfatter: Kristian Borup Wemmelund
E-mail: [email protected]
Afdeling: Department of Anesthesiology and Intensive
Care and Clinical Institute
ventilated with 100% O2, to avoid the effect of hypoxia (1).
After inserting a pleural drainage catheter in the pleural
space, PLE was gradually induced by successive infusions of thermoneutral saline. Infusions continued until
the mean arterial blood pressure (MAP) was affected by
a decline of 30%. Hemodynamic data was analyzed at the
point of an individual 10%, 20% and 30% decline in MAP in
comparison with baseline values
Hospital/Sygehus: Skejby, Aarhus University Hospital
Medforfattere: Lie R.H., Juhl-Olsen P., Torp P and Sloth E.
The Hemodynamic Effect of Pleural Effusion- Evaluated
in a Porcine Model
Introduction: Pleural effusion (PLE) is a common complication in critically ill patients. Although potentially life
threatening, the effect of PLE is not well described. We
hypothesized that an increasing amount of PLE would
compromise general hemodynamics, and that the effects
of unilateral PLE as compared with bilateral PLE is different. The aim of the study was to evaluate the effects of a
left, right or bilateral PLE on general hemodynamic parameters.
Methods: 21 female domestic pigs (17,5-21,5 kg) were
randomized for either left (n=9) or right (n=9) side PLE,
both followed by bilateral PLE. All pigs were mechanically
58 · DASINFO · Oktober 2010
Results: The following significant effects were found. A
10% decline in MAP was associated with an increase in
intrapleural pressure in all groups (all p <.05). Mixed venous saturation (SvO2) decreased in right side (p<.02) and
bilateral pleural effusion (p<.02). Mean pulmonary artery
pressure (MPAP) was increased in left side and bilateral
PLE (both p<.02). A 20% decline in MAP was associated
with a fall in SvO2 (all p<.02) and an additional increase
in MPAP (all p<.02) in all groups. When MAP had declined
30% a decrease in cardiac output (all p<.02) and stroke
volume (all p<.02) was observed in all groups.
In addition, relatively small volumes of pleural effusion
caused a trend towards a significant change in major
hemodynamic parameters (see figure 1).
Discussion: A significant effect of pleural effusion on
hemodynamic parameters was seen in this study. Though
associated with some intergroup variance the major
signs of hemodynamic compromise were present in all
| ACTA-Foredragskonkurrence |
groups at the point of a 30% decline in MAP. This implies
that not only bilateral but also unilateral PLE can and will
ultimately cause circulatory failure. This may be facilitated
by transferal of intrapleural pressure to the myocardium impeding diastolic filling.This experiment shows
the detrimental effects of PLE in otherwise healthy pigs
despite optimal tissue oxygenization (see table 1). Patients
presenting with PLE are often in a critical condition,
which implies the increased relative risk associated with a
present additional pleural effusion.
tance of evaluating hemodynamically unstable patients for
pleural effusion e.g by means of transthoracic ultrasound
(3).
1. Nishida O, Arellano R, Cheng DC, DeMajo W, Kavanagh
BP. Gas exchange and hemodynamics in experimental
pleural effusion. Crit. Care Med. 1999;27(3):583-587.
2. Vaska K, Wann LS, Sagar K, Klopfenstein HS. Pleural
effusion as a cause of right ventricular diastolic collapse.
Circulation. 1992;86(2):609-617.
3. Jensen MB, Sloth E, Larsen KM, Schmidt MB. Transthoracic echocardiography for cardiopulmonary monitoring
in intensive care. Eur J Anaesthesiol. 2004;21(9):700-707.
Conclusion: Pleural effusion does compromise hemodynamics at some point. These results emphasize the impor-
Left side Pleural Effusion
BL
PLE
(mL)
-
≥10%
≥20%
≥30%
956±114 1089±109 1267±88
SvO2
(%O2)
84±2
73±5
CO (L/
min)
2,8±0,1
2,4±0,2
MAP
(mmHg)
111±5
99±5 ŧ
89±5
75±5
MPAP
(mmHg)
16±2
23±2 ŧ
25±1
MCVP
(mmHg)
9±1
11±1
Ppl
(mmHg)
0±0
HR (B/
min)
SV (ml)
Right side Pleural Effusion
BL
-
≥10%
≥20%
≥30%
789±118 1063±98 1322±94
BL
-
≥10%
≥20%
≥30%
1108±80 1354±96 1771±81
66±4
82±2
74±2 ŧ
2,5±0,2 2,1±0,1 ŧ
2±0,1
2,7±0,1
2,4±0,1
117±3
101±3 ŧ
91±3
79±5
112±4
93±4 ŧ
86±4
62±4
26±1
21±1
24±2
28±1 ŧ
30±1
20±1
28±2 ŧ
33±3
37±2
12±1
12±1
11±2
13±2
15±1
15±1
9±1
12±2
12±1 ŧ
14±1
10±1 ŧ
11±2
13±2
5±2
11±1 ŧ
12±2
14±1
4±1
10±2 ŧ
13±2
12±1
64±2
78±8
81±10
82±9
69±3
64±3
72±7
87±10
76±3
83±4
90±5
93±4 ŧ
44±2
32±3
31±4 ŧ
26±3
40±2
38±3
31±3
26±4 ŧ
35±2
31±2
28±2 ŧ
23±3
69±5ŧ
65±4
88±3
2,3±0,2 2,0±0,2 ŧ 2,8±0,2
77±3 ŧ
Bilateral Pleural Effusion
74±3
68±2
55±3
2,4±0,1 2,1±0,1 ŧ
Tabel 1: Hemodynamic
data in mean ± SEM
at a decline of 10%,
20% and 30% in MAP.
SvO2, mixed venous
saturation; CO, cardiac
output; MAP, mean
arterial pressure; MPAP,
mean pulmonary artery
pressure; CVP, mean
central venous pressure; Ppl, intrapleural
pressure; HR, heart
rate; SV, stroke volume;
PLE, pleural effusion.
Oktober 2010 · DASINFO · 59
| ACTA-Foredragskonkurrence |
22:
Førsteforfatter: TK. Nielsen
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk Afdeling
Hospital/Sygehus: Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus
esize that Adenocaine will improve pulmonary function
after ischemia-reperfusion.
Materials and methods: Danish landrace pigs (mean
weight 38kg) were anesthetised and randomized into 4
groups:
1. Anesthesia only (n=5)
2. Anesthesia + Adenocaine (n=5)
3. Anesthesia, hemorrhage + placebo, (n=15)
4. Anesthesia, hemorrhage + Adenocaine (n=13)
Medforfattere: C. Sølling, E. Tonnesen, A. Granfeldt
Hemorrhagic shock and pulmonary dysfunction:
treatment with Adenocaine
Introduction: Hemorrhage is a major cause of death
and contributes to development of organ dysfunction in
trauma. Hemorrhagic shock induces a systemic inflammatory response, which can progress into multi- organfailure. Re-establishment of circulation with fluid/blood
paradoxically augments the inflammatory response, a
phenomenon also known as ischemia/reperfusion-injury.
Adenosine and Lidocaine, both antiarrhythmic agents,
also possesses anti-inflammatory properties. In a rat
study of hemorrhagic shock a combination of Adenosine
and Lidocaine (Adenocaine) improved resuscitation. The
aim of this study is to develop a model of hemorrhagic
shock with resuscitation in order to investigate the effects
of global ischemia-reperfusion. Furthermore we hypoth-
Mean arterial blood pressure (MAP) was lowered to 3035mmhg by withdrawing blood from a catheter in the
femoral artery. Resuscitation was performed 90 minutes
later with Ringers Acetate ± Adenocaine to reach a target
MAP of 50-55mmHg. After 30 minutes 75% of the drawn
blood was re-infused ± Adenocaine and the pigs were
observed for 6 hours. Pulmonary dysfunction was evaluated by PaO2/ FiO2 ratio, wet/dry weight ratio and at the
end of the experiment bronchoalveolarlavage (BAL) was
performed, and lung tissue were harvested. BAL-fluid will
be analyzed for protein, LDH and cytokines.
Results: In average 1.9L of blood was withdrawn to
maintain a MAP of 30-35mmhg corresponding to a total
blood loss of 75%. 8 pigs developed ventricular fibrillation (VF) during the shock phase. The 8 pigs that developed VF had a higher baseline MAP when compared to
pigs that didn´t develop VF (Median 103mmhg IQR(25%75%)95-119 vs. 94mmHg
IQR(25%-75%)84-98
pBAL-fluid has not yet
been analyzed
Conclusion: High blood
pressure before hemorrhage increased the
incidence of ventricular
fibrillation. Pulmonary
dysfunction was evident
by an increase in wet/
dry weight ratio but
not a decrease in PaO2/
FiO2 ratio.
Intervention with Adenocaine did not decrease
wet/dry weight ratio.
60 · DASINFO · Oktober 2010
| ACTA-Foredragskonkurrence |
D:
Førsteforfatter: Peter Martin Hansen
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk - Intensiv Afdeling V
Hospital/Sygehus: Odense Universitets Hospital
Medforfattere: Morten Stenberg, Karsten Bülow
Predictors of outcome in sah: a prospective analysis
Background: Aneurysmal subararchnoid hemorrhage
(SAH) is assessed by different parameters, including the
Glasgow Coma Scale (GCS) in the prehospital setting and
Hunt & Hess (H&H) score after admission to a neurosurgical clinic. In this study, the prediction of outcome from
these parameters was assesssed prospectively.
Methods: 734 consecutive patients admitted to the
neurosurgical clinic at Odense University Hospital were
assessed for inclusion and 389 were included. Exclusion
criteria was abscence of aneurysm at relevant exam or
the lack of a relevant exam. GCS and H&H were recorded
from patient charts. From 290 eligible survivors, 225 were
identified and interviewed, obtaining Extended Glasgow
Outcome Scale (GOS-E) from a standardized questionnaire. A Spearmann plot was performed to assess the
prediction of outcome. A permit from The Danish Data
Protection Agency was mandatory for this study due to
Danish and European Union legislation. This permit was
issued on March 2, 2009.
Results: Both GCS and H&H were significant in predicting
outcome (p<0,0005). However, in the poor-grade group
(H&H 4-5), both were not significant (p=0,076 for H&H
and p=0,19 for GCS).
Conclusions: GCS and H&H are significant predictors of
outcome in SAH. However, in poor-grade SAH, prediction of outcome was not significant and this confirms the
complexity and severity of poor-grade SAH as a multifacetted disease with a course that may be difficult to
predict for the treating physicians.
Figure 1: Hunt & Hess Scale
1.
Asymptomatic or minimal headache and light neck stiffness.
2.
Moderate to severe headache, stiffness of the neck, no neurological deficits (apart from cranial nerve palsy)
3.
Stupor, confusion or light neurological deficit
4.
Severe affection of consciousness, moderate to severe hemiparesis, possible early decerebrated rigidity and vegetative disturbances
5.
Deep coma, decerebrated rigidity, moribund.
Figure 2: Questionnaire used for obtaining Extended Glasgow Outcome Scale
1.
Are you able to respond to simple commands or say words?
2.
Is daily help from a second person in the home necessary for your ADL activities?
3.
Are you able to shop without help?
4.
Are you able to commute in the local area without help?
5.
Are you able to work at the same level and amount of time as before the stroke?
6.
Are you able to attend regular social and leisure activities outside home?
7.
Are there any psychological problems that have resulted in splittelse family/friends?
8.
Are there any other problems related to the illness that affects your daily life?
Figure 3: Extended Glasgow Outcome Scale
8.
Upper good recovery
7.
Lower good recovery
6.
Upper moderate disability
5.
Lower moderate disability
4.
Upper severe disability
3.
Lower severe disability
2.
Vegetative state
1.
Dead
Oktober 2010 · DASINFO · 61
| ACTA-Foredragskonkurrence |
I:
Førsteforfatter: KBU Læge Rasmus Berthelsen
E-mail: [email protected]
Afdeling: Nefrologisk afd.
onsskade er usikre variable. TBSA bliver ofte fejlvurderet
[2] og inhalationsskade er en diagnose uden klar definition.
SAPS II og APACHE II scorerne er oprindeligt udviklet i
patientpopulationer hvor brandsårspatienter var ekskluderet. Et studie har dog vist at APACHE II kan anvendelse
til brandsårspatienter [3].
Hospital/Sygehus: Sydvestjysk sygehus, Esbjerg
Medforfattere: Anders Perner, MD, PhD, ITA 4131 RH;
Jakob Steen Andersen, MD, ITA 4131 RH; Tom Hartvig
Jensen, overlæge, ITA 4131 RH
Brandsårspatienter indlagt på intensiv afdeling
Introduktion: Rigshospitalet har landsfunktion for behandling af svært forbrændte patienter. Hvert år overflyttes godt 200 patienter og 10-15% af dem har behov for
understøttende behandling af respiration og cirkulation.
De bliver indlagt på intensiv afdeling 4131.
Metode: For at karakterisere denne patientgruppe har vi
lavet et retrospektivt kohortestudie over perioden 1/12005 til 31/12-2009. Patientdata er hentet fra det digitale
journalsystem CIS og vi har registreret demografiske
data, brandsårskarakteristika: Total Burned Surface Area
(TBSA), brandsårs dybde, inhalationsskade, SAPS II –
og APACHE II – scorer, komplikationer i form af septisk
shock, ATIN og DIC og interventioner som hæmodialyse,
respirator- og vasoaktiv behandling, samt mortalitet.
Resultater: 149 patienter blev inkluderet i kohorten med
en gennemsnitsalder på 44 år. Gennemsnitlig TBSA
var 23% og 28% havde samtidig inhalationsskade. For
7 patienter var brandsårsskaden så stor, at yderligere
behandling blev vurderet udsigtsløs. Disse modtog blot
palliativ behandling og er udeladt i sammenligningen.
Samlet data er vist i tabel 1.
Resultaterne er sammenlignet med data fra National
Burn Repository 2009 (NBR-2009) [1] og ses i tabel 2.
Det ses at på trods af signifikant forskel i alder, TBSA og
forekomsten af inhalationsskade er der ingen forskel i
dødeligheden. Yderligere er den forventede mortalitet
baseret på SAPS II og APACHE II scorer omtrent dobbelt
så høj som den observeret.
Diskussion: Brandsårspatienter udgør en meget heterogen gruppe og der er store forskelle i organiseringen af
behandling i mellem forskellige lande. De fleste andre
steder end Rigshospitalet varetages behandlingen af
en samlet afdeling en såkaldt Intensive Care Burn Unit
(ICBU). Derfor er det svært at finde studie med data, der
er direkte sammenlignelige med vores. Vi har valgt at
bruge NBR der indeholder data for alle brandsår i USA
over de sidste 10 år. Herved kan vores resultater perspektiveres til den generelle brandsårspopulation i USA.
Alder, TBSA og inhalationsskade er kendt som værende
de væsentligste prædiktorer for overlevelse ved brandsår. Derfor er disse valgt i sammenligningen.
Der bør dog gøres opmærksom på at TBSA og inhalati-
62 · DASINFO · Oktober 2010
Konklusion: Vi konkludere at resultaterne for den intensive behandling af brandsårspatienter i Danmark er god
og tåler sammenligning med amerikanske studier. Yderligere har vi præsenteret data der er nyttig i fremtidig
kvalitetssikring af intensiv brandsårsbehandling.
Litteratur:
1. American Burn Association. National burn repository 2009 report. http://www.ameriburn.
org/2009NBRAnnualReport.pdf. Hentet 27/10-2009
2. Martynoga R, Fried M. APACHE II score may predict
mortality in burns patients: Critical Care 2009;13(suppl
1):504
3. Collins N, Smith G, Fentom OM. Accuracy of burn size
estimation and subsequent fluid resuscitation prior to
arrival at the Yorkshire Regional Burns Unit. A three
year retrospektive study. Burns 1999;25:345-51
Tabel 1
Antal, n
149
Incidens/100.000
0,54
Mænd, n (%)
98 (65,8)
Kvinder, n (%)
51(34,2)
Alder, år, middel (SD)
44
ITA-indlæggelsestid, døgn, middel (SD)
11
Brandsår
TBSA, middel (SD)
23% (17)
TBSA, median (interkvartilafstand)
21% (22)
1.grad n (%)
2 (1,3)
2.grad n (%)
65 (43,6)
3.grad n (%)
80 (53,7)
Ukendt n (%)
2 (1,3)
Komplikationer, n (%)
Septisk shock
26 (17)
ATIN
23 (15)
DIC
12 (8)
Inhalationsskade
42 (28)
Behandling
Respirator, antal n (%)
143 (96)
Dialyse, antal n (%)
26 (17)
Vasopressor, antal n (%)
51 (34)
Mortalitet, %
ITA
11
30-dage
17
| ACTA-Foredragskonkurrence |
90-dage
22
Tabel 2
ITT- gruppe (142 pt)
ITA
7
30-dage
13
SAPS II og APACHE II scoret pt*
30-dages mortalitet*
17
Mortalitetsprædiktionsscore
SAPS II, middel (SD)
41 (16)
APACHE II, middel (SD)
19 (8)
Prædikativ mortalitet*, %
SAPS II
30
APACHE II
37
Antal
Alder, år
ITA
4131
NBR2009*
142
124776
p
43 (24) 32 (23) <0,001
TBSA, %
21%
12%
<0,001
Inhalationsskade
27%
7,4%
<0,001
Mortalitet
7%
4%
0,1022
Data er middeltal (SD) eller procent
*TBSA registreret for 93.018 patienter og inhalationsskade registreret for 104.805 patienter
* Patienter ≥15 år, indlagt > 24 t: n = 107
APACHE = Acute Physiology And Chronic Health Evaluation
ATIN = akut tubulo-interstitiel nefropati
DIC = Dissemineret intravaskulær koagulation
ITA = Abdominalcentrets Intensive Terapiklinik, Rigshospitalet
ITT = Intention to treat (patienter der har modtaget fuld aktiv terapi)
SAPS = Simplified Acute Physiology Score
TBSA = Total Burned Surface Area
7:
Førsteforfatter: Asger Granfeldt
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk afdeling
Hospital/Sygehus: Århus Sygehus NBG
Medforfattere: WeiWei Shi, L. Susan Schmarkey, Rong
Jiang, C. Collin Bone, Lise Wogensen, Geoffrey P. Dobson, Else Tønnensen, Jakob Vinten-Johansen
The Combination Of Adenosine And Lidocaine
(Adenocaine) Improves Postresuscitation Cardiac
Function Following Cardiac Arrest
Introduction: Despite return of spontaneous circulation
(ROSC), mortality after cardiac arrest is high. ROSC
elicits an inflammatory response due to global ischemiareperfusion (I-R) which affects organ function.
Adenosine (Ado) and Lidocaine (Lido) possess anti-inflammatory properties, and the combination improves
cardiac function after myocardial I-R. The aim of the study
is to determine if a combination of Adenosine and
Lido (Adenocaine) in a porcine model of cardiac arrest
reduces postresuscitation injury.
Methods: Pigs were randomized to: 1) Control (n=12)
or 2) Adenocaine (Ado 0.82mg/kg Lido 1.66mg/kg; n=9).
After 7 minutes of electrically induced ventricular fibrillation, pigs were resuscitated with standardized chest
compressions and epinephrine (EPI), with attempted
defibrillation every two minutes. Adenocaine was infused
over 3 mins, 30 seconds after start of resuscitation.
Cardiodynamics were assessed throughout the study;
Pigs were neurologically scored (0 = normal;- 500 = brain
dead) after 24hrs.
Results: ROSC was achieved in 67% of pigs in both
groups. Time to ROSC: 455 ± 356 sec in control vs. 340
± 140 sec in Ado, and the EPI dose: control (1.65 ± 1.14
mg) and Ado (1.06 ± 0.55 mg) was comparable
between groups. Arrest caused a significant decrease in
ejection fraction (EF) (Table), without group
differences. Cardiac index returned to baseline levels at
an earlier time point in the Adenocaine group
(pwas lower (psuggesting maintenance of cardiac function at normal EDP. Neurological deficit scores were low
in both groups Control (29.3 ± 30.7) and Adenocaine (48.3
± 62.5).
Conclusion: Adenocaine increased dP/dtmax and dp/
dtmin and maintained EF without LV dilatation ( lower
EDP) at comparable arterial pressures, with no difference
in neurological score.
Hemodynamic data - see next page ➔
Oktober 2010 · DASINFO · 63
| ACTA-Foredragskonkurrence |
15:
Førsteforfatter: Peter Juhl-Olsen
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I
Hospital/Sygehus: Århus Universitetshospital, Skejby
Medforfattere: Kristian Borup Wemmelund, Christian
Alcaraz Frederiksen, Erik Sloth
Hypoxic ardiac arrest resembles echocardiographic
indices of pulmonary embolism in a porcine model
Introduction: Acute pulmonary embolism (PE) is a common cause of hemodynamic insufficiency and echocardiographically characterized by acute dilatation of the right
ventricle (RV) and concomitant change in left ventricular
(LV) shape and filling. These echocardiographic findings
will, in situations of considerable circulatory instability or
64 · DASINFO · Oktober 2010
even cardiac arrest, often prompt immediate medical or
surgical intervention. The aim of this study was to evaluate the echocardiographic signs of prolonged hypoxia in
a porcine model.
Methods: 16 female landrace pigs weighing 17,5 – 21,5 kg
were enrolled following participation in a different study
involving bilateral filling and drainage of the pleural
space with a saline solution. Hypoxia was induced by
expiratory apnoea after administration of rocuronium
(0,5mg/kg) in addition standard anaesthesia.
2 dimensional echocardiography, displaying the parasternal short axis view, was performed continually for
approximately 15 minutes and data was digitally stored
in cine loop format approximately every 30 seconds for
off-line analysis. Upon conclusion of data collection, pigs
were euthanized with pentobarbital.
Echocardiographic loops were analysed at the time of
respiratory cessation (own control) and at the time of
maximal septal impression of the LV during the study
period.
| ACTA-Foredragskonkurrence |
which may, in part, be explained by reduced
preload to the LV and impaired compliance
due to impression of the interventricular
septum. All sonographic changes mirror those
of PE.
As this study was performed in pigs, results
are not readily interpretable in a human
context. To our knowledge, no publication is
available describing echocardiograms during
human hypoxic cardiac arrest. However, the
obvious implications for acute diagnostics
merit further attention to this subject.
Conclusion: In a porcine model, respiratory apnoea induced enlargement of the RV together
with reduction in LV area and eccentricity
index similar to echocardiographic signs of PE.
1) L. B. Daniels, D. E. Krummen, and D. G.
Blanchard, "Echocardiography in pulmonary
vascular disease," Cardiol. Clin. 22(3), 383, vi
(2004).
2) T. Ryan, et al., "An echocardiographic index
for separation of right ventricular volume and
pressure overload," J. Am. Coll. Cardiol. 5(4),
918 (1985).
The following measurements were performed at end
systole and end diastole: 1) short axis diameter of the
LV bisecting and perpendicular to the interventricular
septum, 2) short axis diameter of the LV perpendicular
to 1), 3) maximal visible short axis diameter of the right
ventricle (HV) and 4) area of LV. The ratio between 2) and
1) was calculated as the eccentricity index. The latter, 3)
and 4) constitute echocardiographic signs of pressure
overload (1,2).
Results: Image quality was deemed satisfactory for
analysis in 13/16 pigs. Respiratory cessation facilitates
enlargement of the RV and D-shaping of the LV in both
systole and diastole as expressed by the eccentricity
index (all p values < 0,05). Concomitantly, LV area was
reduced (p < 0,05). See figures 1 & 2.
Discussion: This porcine study shows that respiratory
apnoea induces echocardiographic signs of RV pressure
overload. Furthermore, the area of the LV diminishes
Oktober 2010 · DASINFO · 65
| ACTA-Foredragskonkurrence |
21.
Førsteforfatter: Læge Karen Bonde Christiansen
E-mail: [email protected]
Afdeling: Anæstesiologisk afdeling, Vita
Hospital/Sygehus: Odense Universitetshospital
Medforfattere: læge Maria Louise Fabritius de Tengnagel,
lic. med. Jens Lauritsen & dr. med. Henrik Schmidt
Effekten af levosimendan på hjertekirurgiske patienter et retrospektivt studie
Introduktion: Levosimendan er det nyeste præparat
indenfor gruppen af inotropipræparater. Det er stadig så
nyt, at der endnu ikke er lavet retningslinjer for behandlingen med stoffet på intensivafdelingen, OUH. Man er
stadig ved at undersøge, hvilke patienter, der har bedst
gavn af præparatet, og hvornår i forløbet præparatet skal
administreres for at opnå den optimale effekt.
Materiale og metode: I dette retrospektive studie undersøges effekten af behandling med levosimendan på 164
hjertekirurgiske patienter. Studiet inkluderer alle patienter indlagt og behandlet i perioden november 2002 til
april 2008.
Resultater: Siden behandling med levosimendan blev
anvendt første gang på OUH har antallet af behandlede
patienter været stigende, jf. figur 1.
I 2002-2004 behandledes 48 hjertekirurgiske patienter
med levosimendan, heraf døde 29, 60 % (95 % CI (0,231,00); p 0,034). I 2005-2008 behandledes 116 patienter,
hvoraf 49 (42 %) døde.
Kaplan-Meier estimatet viser en signifikant forskel i overlevelsen mellem 2002-2004 og 2005-2008 (log Rank test
Chi2 5,270). 30-dages mortaliteten for patienter behandlet i 2002-2004 var 60 % (95 % CI (0,47-0,74)), mens den
var 42 % (95 % CI (0,33-0,51)) for patienter behandlet i
2005-2008, jf. figur 2.
I studieperioden blev der foretaget 4462 hjertekirurgiske
indgreb på OUH, der er sammenlignelige med studiepopulationens. I 2002-2004 var der 1986 indgreb, heraf døde
103 patienter, sv.t. 5 % 30-dages mortalitet. I 2005-2008
blev 2476 opereret, heraf døde 129, sv.t. 5 % 30-dages
mortalitet.
Diskussion: Da 30-dages mortaliteten er konstant for
hjertekirurgiske patienter på OUH i studieperioden, skyldes den øgede overlevelse blandt studiepopulationen
sandsynligvis ikke anden eller bedre operationsteknik.
Behandlingen af patienterne opstartes tidligere i forløbet
jf. figur 1, dvs. patienterne er mindre syge ved opstart
af inotropi herunder levosimendan. Der er også en øget
opmærksomhed på levosimendan, så flere patienter
behandles med stoffet.
Konklusion: Flere patienter har overlevet operation og
hjertesvigt på intensivafdelingen, OUH i løbet af de
seneste år. Levosimendanbehandlingen kan tænkes at
være en væsentlig medvirkende årsag, men dette studie
udelukker ikke andre bidragende faktorer til den øgede
overlevelse.
Figur 1. Behandlingseffekt af levosimendan udtrykt ved andelen af overlevende i forhold til behandlingsår.
66 · DASINFO · Oktober 2010
Overlevelseskurve grupperet på behandlingsår
100
2005-2008
2002-2004
| ACTA-Foredragskonkurrence |
Figur 2. Overlevelseskurve for
patienter behandlet med levosimendan på OUH i perioden
2002-2008.
Overlevelseskurve grupperet på behandlingsår
2005-2008
2002-2004
100
90
80
Overlevelse (%)
70
60
50
40
30
20
10
0
0
200
400
Tid (timer)
600
800
1.000
EpiData Analysis Graph
Oktober 2010 · DASINFO · 67
| xx |
Tilmeldingsblanket
xx
DASAIMs årsmøde 2010 - 11.-13. november
forfatter SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S
Radisson
Titel: __________________________________ Navn:_____________________________________________
»
Adresse:_______________________________ Postnr. & by:_______________________________________
Idunt ing ex enis ex ex eliquis aliquiscing ex enisci
Navn på evt. ledsager:____________________ Hospital/firma:______________________________________
eummoluptat adiam, consequat nisis alit, quam,
sequissis augue vullutpat ad molestrud tie dio dunt
alisit, quatue
exerat
vulputatisi.
Betalingen dækker udgifter til de videnskabelige sessioner,
sandwichex
torsdag
og fredag,
frokostbuffet lørdag samt kaffe
alle 3 dage. Derudover betales for aftenarrangementerne:
Buffetlorero
før DASAIMs
generalforsamling torsdag samt
Sandreet
odignisi.
festmiddag med revy og prisoverrækkelser fredag. Um
Alle sociale
arrangementer
er åbne
for medlemmer
med venibh
ledsagereea
og
zzriusci
etue del ulla
conse
tat. Ut lute
repræsentanter fra vore samarbejdspartnere i industrien.
amet nisit velis dionulput at, quis dolortio core vel
endre facillam in vullandre
erillut aliquisisl utat, conse
Mødepakke
Dagsbillet
tie conse dit, vullam alit
utpat.
Landreet
wis
Tors.:
Fre.:
Lør.: nibh
E-mail:_________________________________
Inden
8/10
Efter
8/10
Inden
8/10
Efter
8/10
DASAIM-/FYA-medlem, ikke-speciallæge/stud.med. 450,-
700,-
175,-
300,-
DASAIM-medlem, speciallæge
1700,-
2400,-
800,-
1100,-
Andre
2900,-
3500,-
1400,-
1700,-
Deltager
Ledsager
Firma-deltager
150,-
200,-
375,-
350,-
350,-
975,-
BELØB
Morgenmadssymposium 12/11 Ambu
Frokostsymposium 12/11 Norpharma
Aftenarrangementer
Torsdag d. 11. november
Aften-buffet
Fredag d. 12. november
Festmiddag og revy
Tilmeldingen sendes til:
Tina Calundann, DASAIM sekretariat, AN/OP, HOC 4231, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø
Tlf: 3545 6602, E-mail: [email protected], Fax: 3545 2950 eller elektronisk via www.dasaim.dk
NB! Tilmeldingen er bindende.
HUSK at angive tydeligt navn på indbetalingen!
Det samlede beløb:
overføres til Danske Bank 9570 807-7193
vedlægges i check, udstedt til DASAIM
faktureres elektronisk til EANnr.: ___________________________________________________________
Udløbsdato:
ønskes trukket på Dankort: Kortnr.:
Kontrolciffer:
Underskrift:
Overnatning på Radisson SAS Scandinavia Hotel:
Priserne er incl. morgenbuffet og der afregnes direkte med hotellet ved afrejsen. Vi gør opmærksom på, at du evt. kan få
en lavere værelsespris ved booking gennem dit sygehus eller via internettet.
Standard enkeltværelse kr. 1.475,Ankomst dato:
68 · DASINFO · Oktober 2010
Standard dobbeltværelse kr. 1.575,- pr. nat
Afrejse dato:
| forskningsinitiativet 2009-abstracts |
Abstract title: 7.5% NaCl with adenosine,
lidocaine and Mg2+ reduces fluid requirement
and improves kidney function following
~75% blood loss in a pig model of severe
hemorrhagic shock
Authors: Asger Granfeldt1, Torben Kær Nielsen1, Christoffer Sølling1, Geoffrey P Dobson2,
Lise Wogensen1, Jakob Vinten-Johansen3 and Else Tønnesen1
University of Aarhus, Aarhus, Denmark, 2James Cook University, Townsville, Australia, 3Emory
University, Atlanta, GA, USA
1
»
Re-establishment of circulation following hemorrhagic shock triggers
ischemia-reperfusion(I/R) injury.
Excessive fluid therapy in the pre-hospital setting further worsens
outcomes. The combination of
adenosine, lidocaine, and magnesium(ALM) stabilizes cardiovascular
function and hemodynamics after I/R.
Hypothesis
Results
Treatment with 7.5% NaCl ALM at resuscitation 1) reduces
fluid requirements during permissive hypotension, and
2) restores kidney function after re-infusion of shed
blood.
In the placebo group 46.7± 24 ml/kg of Ringers acetate
were needed to maintain a MAP of 50-55mmHg for
30 min while the volume needed in the ALM group was
25.9± 9.0 ml/kg, (p=0.03). Two pigs in the placebo
group could not be resuscitated with Ringers acetate.
Despite an increase in fluid volume in the placebo
group there was no difference in hematocrit, regional
myocardial or renal bloodflow. In the ALM group
GFR returned to 83% of baseline (baseline 66±20ml/min
vs. end of experiment 51±15ml/min), whereas GFR
in the placebo group returned to 54% of baseline
(98±39ml/min vs. 51±19ml/min)(p=0.01)
Methods
Anesthetized pigs (38kg) were randomized to 2 groups:
Hemorrhage + placebo (n=11) and Hemorrhage +
ALM(n=9). Blood was withdrawn to a MAP of 3035mmHg. After 90min Ringers Acetate and 20ml 7.5%
NaCl±ALM was infused to achieve a MAP of 50mmHg.
After 30min 75% of the drawn blood was reinfused±
ALM and the pigs were observed for 6 hours. Glomerular
filtration rate (GFR) was estimated by the renal clearance
of 51Cr EDTA, and tissue bloodflow was quantified by
microspheres.
Conclusion
7.5% NaCl with ALM reduced fluid requirements and
restored kidney function to near baseline levels.
Oktober 2010 · DASINFO · 69
| forskningsinitiativet 2009-abstracts |
Effekt af individualiseret Goal-directed
væsketerapi på tidlig mobilisering efter radikal
prostatektomi: En randomiseret undersøgelse.
Morten Bundgaard-Nielsen
»
Tidlig mobilisering efter kirurgi er afgørende for rekonvalescens (1). En
forhindring for tidlig mobilisering 6 timer efter radikal prostatektomi er
ortostatisk intolerance (OI) der forekommer hos 50% (2). OI er symptomer
som synsforstyrrelser, varmefornemmelse, svimmelhed og ultimativt
synkope ved siddende eller stående stilling. OI kan potentielt forebygges
ved at mindske faldet i hjertets slag- og minutvolumen under mobilisering
som er involveret i patofysiologien (2). Individualiseret Goal-directed
væsketerapi opretholder hjertets slagvolumen ved væskeinfusion og
har vist bedring i postoperativt outcome (3). Det er ikke undersøgt om
individualiseret Goal-directed væsketerapi kan nedsætte forekomsten af OI.
Metode
Konklusion
42 patienter planlagt til radikal prostatektomi
randomiseredes til at modtage standard væsketerapi
(Standard) eller individualiseret Goal-directed
væsketerapi (GDT) vejledt af slagvolumen målinger
med øsofageal Doppler intraoperativt og på
opvågningsafdelingen. 6 timer efter ekstubation
mobiliseredes patienterne til siddende og derefter
stående (3 min). Under mobilisering blev der målt
kontinuerligt blodtryk, total perifer modstand, slag- og
minutvolumen med Modelflow metoden samt hjerne- og
muskeloxygenering med nær infrarød spektroskopi samt
katecholaminer, vasopressin, atrialt natriuretisk peptid
(ANP) samt angiotensin II.
GDT nedsætter ikke forekomsten af OI tidligt efter kirurgi
(6 t). Analyse af det kardiovaskulære- og hormonelle
respons kan bidrage til forståelsen og forebyggelse /
behandling af OI tidligt efter kirurgi.
Ord: 243
Resultater
Henholdsvis 12 (57%) og 15 (71%) oplevede OI i Standard
og GDT gruppen (p=0.33). Det kardiovaskulære- og
hormonelle respons er endnu ikke færdiganalyseret.
70 · DASINFO · Oktober 2010
Referencer
1. Kehlet H, Wilmore DW. Evidence-based surgical care
and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg 2008;
248: 189–98
2. Bundgaard-Nielsen M, Jørgensen CC, Jørgensen TB,
Ruhnau B, Secher NH, Kehlet H. Orthostatic intolerance
and the cardiovascular response to early postoperative
mobilization. Br J Anaesth 2009;102:756-62
3. Bundgaard-Nielsen M, Holte K, Secher NH, Kehlet
H. Monitoring of peri-operative fluid administration by
individualized goal-directed therapy. Acta Anaesthesiol
Scand 2007;51:331-40
| xx |
Når du vil optimere patientforløbet
– på operationsstue og intensivafdeling
Kontakt GlaxoSmithKline og få information om, hvordan Ultiva® remifentanil kan bidrage til at:
indlede rekonvalescens proaktivt på operationsdagen1
reducere liggetid på opvågningsafdelingen2
øge den perifere vævsoxygening ved at dæmpe stressrespons peroperativt3
reducere udtrapningsfasen i forbindelse med respiratorbehandling4
reducere den samlede tid i respiratorbehandling5
Kontaktpersoner
Hanne Elkjær, produktchef, tlf.: +4536359235, mail: [email protected]
Malene Hersløv, medicinsk rådgiver, tlf.: +4536359115, mail: malene.l.herslø[email protected]
Ultiva, remifentanil
Dette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug.
Indikation(er): Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultiva kan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering: Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva er
kun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Ultiva kan også gives ved ”Target Controlled Infusion” (TCI) ved hjælp af et infusionsaggregat, som har indbygget en farmakokinetisk model (Minto), således at der korrigeres for alder og ”Lean Body Mass” (LBM). Bolusinjektioner kan ikke anbefales til patienter med spontan ventilation. Kontraindikationer: Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin. Ved kendt overfølsomhed over
for indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultiva som eneste stof ved anæstesiindledning. Forsigtighedsregler: Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågning
og understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulær funktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation- især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Muskelstivhed kan
opstå ved de anbefalede doser. Som med andre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derfor
må remifentanil kun anvendes steder, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæmiske, hypotensive og ældre kan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgiske indgreb hvor postoperative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke strække sig længere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten inden
seponering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanil den
dosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forårsaget af disse
midler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calciumantagonister.
Graviditet og amning: Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko for fosteret. Ammende mødre
bør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger: Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%): Postoperativ skælven, bradykardi, akut respirationsdepression, apnø, postoperativ hypertension, kløe. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (<0,1%): Asystole/hjertestop (som regel efter forudgående bradycardi og ofte hos patienter, der
fik Ultiva i forbindelse med andre anæstesimidler), sedation (under opvågning efter generel anæstesi), allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med et eller flere anæstesimidler. Overdosering:
På grund af kort virkningsvarighed begrænses de mulige skadelige virkninger af overdosering til tiden umiddelbart efter indgift. Der er hurtigt respons på seponering, og basalværdierne nås inden for 10 minutter. Ved overdosering
eller mistanke om dette gøres følgende: Afbryd administrationen af Ultiva, oprethold frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med ilt og oprethold adækvæt kardiovaskulær funktion. Hvis respirationsdepression
er forbundet med muskelstivhed, kan det være nødvendigt at give en neuromuskulær blokker for at lette assisteret eller kontrolleret ventilation. Til behandling af hypotension kan infusionsvæsker, vasopressorer og anden understøttende behandling anvendes. Ved behandling af svær respirationsdepression og muskelstivhed kan en opioid-antagonist (f.eks. naloxon) gives intravenøst som antidot. Pakninger og priser september 2008 (dagsaktuelle priser findes på www.medicinpriser.dk)
Udlevering A§4 - NB. Tilskud 0.
Referencer:
1. Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2005 ; 5 (7)
Vnr 19 95 05 Infusionssubstans 5 x 1 mg kr. 220,11 (AIP) kr. 304,70 (AUP)
2. Lund M et al. Ugeskr Læger 166/47. 2004 15. november
Vnr 19 96 12 Infusionssubstans 5 x 2 mg kr. 428,57 (AIP) kr. 585,35 (AUP)
3. Kabon B et al. Anaesthesia, 2007, 62, pp 1101-1109
Vnr 19 96 61 Infusionssubstans 5 x 5 mg kr. 1.053,59 (AIP) kr. 1.426,80 (AUP)
4. Dahaba A et al. Anaesthesiology 2004; 101:640-6
5. Muellejans B et al. Critical Care 2006; 10:R91
Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé,
der kan fås hos GlaxoSmithKline eller på www.laegemiddelstyrelsen.dk
Oktober 2010 · DASINFO · 71
| forskningsinitiativet 2009-abstracts |
Erythropoietin protects against renal
ischemia reperfusion injuries but not against
endotoxemia induced renal dysfunction
Christoffer Sølling1,2, Anton T. Christensen1,2, Uffe Nygaard1,2, Søren Krag3, Jørgen Frøkiær2,4, Lise
Wogensen2,5, Jan Krog1,2, Else K. Tønnesen1,2
Department of Anesthesiology and Intensive Care Medicine, Aarhus University Hospital, Aarhus,
Denmark.
1
Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Aarhus, Denmark
2
Department of Pathology, Aarhus University Hospital, Aarhus, Aarhus Denmark
3
The Water and Salt Research Center, Institute of Anatomy, Aarhus University, Aarhus, Denmark.
4
The Research Laboratory for Biochemical Pathology, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark.
5
»
Erythropoietin (EPO) has recently gained attention as a multifunctional
cytokine with organ protective potentials. The aims of these studies were
to characterize the immunomodulatory and renal protective effects of EPO
in models of ischemia-reperfusion injuries (IRI) and lipopolysaccharide
(LPS) induced renal dysfunction.
Methods
In both the IRI and the LPS studies, the animals were
randomly assigned to receive either EPO or placebo one
hour prior to the injury. In the IRI study, renal dysfunction
was induced by 45 min of unilateral renal ischemia. In
the LPS study, renal dysfunction was induced by infusion of LPS. After 2 hours, the infusion was reduced to
a maintenance dose and the animals were fluid resuscitated. In both studies, the glomerular filtration rate (GFR)
and plasma cytokines (IL-1β, IL-6, IL-8, IL-10, and TNF-β)
were analyzed. Renal biopsies were analyzed for cytokine
content and apoptosis.
Results
Both IRI and LPS resulted in an impaired GFR. In the IRI
study, GFR was higher during reperfusion in the EPO
72 · DASINFO · Oktober 2010
group compared to the placebo group (P < 0.01), whereas
there was no modifying effect of EPO on the GFR in the
LPS study. In the IR study, the levels of plasma TNF-β and
renal content of TNF-β and IL-10 were lower in the EPO
group than in the placebo group. In the endotoxemic
study, there was no effect of EPO on the cytokine
response.
Conclusion
EPO confers renal protection and reduces TNF-β in a model of IRI but not in a model of endotoxemia.
| forskningsinitiativet 2009-abstracts |
FRISÆTNING AF POMC-DERIVATER EFTER FYSISK
AKTIVITET OG EFTER ISKÆMISK PRÆKONDITIONERING
Damir Obada, Reginald Matejecb, Hans Erik Bøtkerc og Hanne Berg Ravna
a
I-forskning, Anæstesiologisk og Intensiv afdeling, AUH Skejby
Abt. Anaesthesiologie und Operative Intensivmedicin, Justus-Liebig-Universitet, Giessen,
Tyskland
b
c
Hjertemedicinsk afdeling, AUH Skejby
Korrespondance: [email protected]
»
Eksperimentelle og kliniske studier tyder på at β-endorfiner og andre
proopiomelanocortin (POMC) derivater kan være potentielle mediatorer
af remote iskæmisk prækonditionering (rIPC) i myokardiet hos humane
individer. Formålet med dette studie var at vurdere frisætningen af POMCderivater efter iskæmisk prækonditionering og efter hård fysisk aktivitet
hos raske forsøgspersoner.
Metoder
Otte raske mænd i alderen 20-40 år blev testet. Før og
efter iskæmisk prækonditionering og fysisk aktivitet blev
der målt β-endorfin IRM, ACTH, β-endorfin lipoprotein
(LPH) og β-melanocortin, cortisol, lactat, pH og base
excess fra en kubital vene.
rIPC blev induceret ved oppustning af en blodtryksmanchet til 200 mm Hg omkring en overarm 4 gange á 5
minutter med 5 minutters interval. Blodprøverne blev
taget både fra den prækonditionerede og fra den ikkeprækonditionerede arm.
Fysisk aktivitet: Efter tre minutters opvarmning cyklede
forsøgspersonerne på cykelergometer med maksimal
belastning i 4 x 2 min. med 3 min. pause mellem perioderne.
POMC-derivaterne blev bestemt vha. fluid phase one-site
radioimmunoassay (Justus-Liebig Universitetet; Giessen,
Tyskland).
Resultater
Vi observerede en signifikant stigning i post-exercise
værdierne af β-endorfin IRM (P=0,017), β-LPH IRM
(P=0,045) og lactat. Der var signifikant fald i pH og BE
efter fysisk aktivitet ift. baseline. Der var ingen ændringer
i β-MSH niveauet i plasma efter fysisk aktivitet.
Der var en signifikant stigning i ACTH og cortisol ved
exercise (P=0,007 hhv. P=0,0001).
Derimod fandt vi ingen signifikant ændring i β-endorfin
IRM, β-LPH IRM og β-MSH niveauer i plasma ved
prækonditionering. Vi fandt heller ingen forskel i æn-
dringerne i β-endorfin værdier mellem den prækonditionerede og den ikke prækonditionerede arm. Iskæmisk
prækonditionering medførte ingen ændringer i plasma
laktat, pH eller BE niveauer.
Prækonditionering udløste et signifikant fald i ACTH og
cortisol fra baseline i både den prækonditionerede og
den ikke-prækonditionerede arm (p=0,009 hhv. p=0,002).
Konklusion
I lighed med tidligere studier har vi vist at hård fysisk
aktivitet stimulerer endorfinfrisætning og aktivering af
ACTH-cortisol aksen. Ved iskæmisk prækonditionering
sker der tilsyneladende en hæmning af ACTH-cortisol
aksen og der kunne ikke identificeres endorfinfrisætning
ved måling af vanlige POMC-derivater.
Selvom tidligere studier har kunnet påvises en blokering
af rIPC ved indgift af naloxone, understøtter dette studie
ikke, at der er tale om en endorfinmedieret beskyttelse af
myokardiet. rIPC har vist reduktion i infarktstørrelsen hos
patienter med akut myokardie infarkt og denne undersøgelse er begrænset af, at der kun indgår raske forsøgspersoner, som ikke lider af iskæmisk hjertesygdom.
Forsøgspersonerne udviser dog et signifikant endorfin
respons ved hård fysisk aktivitet.
NB! Dette studie modtog ikke støtte fra DASAIMs Forskningsinitiativ 2009. Forfatteren modtog støtte til et andet
projekt, som imidlertid ikke kunne udføres.
Oktober 2010 · DASINFO · 73
| forskningsinitiativet 2009-abstracts |
Optimizing stroke volume and oxygen delivery
in elective abdominal aortic surgery –
preliminary data
J Bisgaard1 ; E Rønholm1 ; T Gilsaa1 ; P Toft2
Kolding Hospital, Intensive Care Unit, Kolding, Denmark,
Odense University Hospital, Intensive Care Unit, Odense, Denmark
1
2
»
Patients undergoing elective abdominal aortic surgery (EAAS) are at high
risk of developing complications. Individualized goal directed therapy
(IGDT) has been proposed to improve outcome in patients undergoing
high risk surgery. The aim of this study was to investigate whether IGDT,
targeting stroke volume (SV) and oxygen delivery (DO2) can reduce
complications and length of stay in Intensive Care Unit (ICU) after EAAS.
Material and Methods:
64 EAAS patients were randomized to IGDT or conventional therapy. The LiDCO®-plus-system was used for SV
and DO2 monitoring. SV was optimized by 250 ml fluid
challenges intraoperatively and 6 hours postoperatively.
DO2 was optimized 6 hours postoperatively, targeting
a DO2I level of 600 mL min-1 m-2, by infusion of Dobutamine, if necessary. Hemodynamic data were collected
at predefined time points, including baseline (t0), intra
(t1-t3) - and postoperatively (p1-p6). Patients were followed for 30 days after surgery.
Results
SVI and DO2I levels were significantly higher in the
postoperative period in the IGDT group (55 versus 46
74 · DASINFO · Oktober 2010
mL min-1 m-2 (p=0.02) and 648 versus 549 mL min-1 m-2
(p=0.03), respectively). In the IGDT group 29 patients
(91%) achieved the postoperative DO2I target, versus 20
(63%) in the control group (p=0.02). Primary endpoint
data are collected and are currently being evaluated.
Conclusion
Our data indicate that perioperative IGDT in EAAS is possible.
Status:
Outcome data is being evaluated and will be included
in the oral presentation. Furthermore, a supplementing
study in patients undergoing lower-extremity vascular
surgery is being performed.
| forskningsinitiativet 2009-abstracts |
In Vitro Differentiation And Detailed
Characterization Of Cultured Stem Cell-Like
Porcine Myocyte Progenitor Cells Prior To
Engrafting In Ischemic Cardiac Injury Repair
Participants: Jens Rolighed (project coordinator), Jette Young (Foulum), Marianne Hokland (Aarhus), E. Tønnesen (Aarhus).
Key words: Ischemic heart disease; Cell therapy; Cardiac Progenitor Cells; In Vitro Characterization.
»
Cellular therapy to regenerate tissues is potentially an important new
therapy for patients suffering several diseases, incl. ischemic heart
disease. Clinical trials aimed at therapeutic cardiac regeneration using
cell therapy have been initiated, but a high attrition rate for these newly
engrafted cells has been suggested. Studies have also shown that tissue
renewal processes are activated, and recent studies support the existence
of 'self-repair' mechanisms in the heart.
Aims
To determine whether stem cells isolated from porcine
heart muscle (termed 'pMPC's') can be engrafted and
repair heart injury in intact organisms, and whether
pMPC's can usefully investigate self- repair processes
in models of acute myocardial infarction, it is necessary
first to describe pMPC's. In vitro state-of-the-art multiparameter flow cytometry (FCM) is a highly suitable
methodology for detailed characterization of surface
marker expression in pMPCs before and during cell differentiation, from stem cell-like progenitors into mature
cardiac myocytes.
Methods
We will use monoclonal antibodies to antigens which
pMPCs have been reported to constitutively express
(CD90, CD 29, CD 44, CD 46, CD106, CD117 and SLA-I, but
negative for CD45, CD14, CD31, and CD11b). CD117+ cells
from nearly all hearts studied are multipotent, and are
suitable for studying cardiac repair mechanisms. pMPCs
are isolated from porcine cardiac muscle. Cells are cultured and then differentiated into cardiomyocytes which
are again characterized using a combination of FCM,
immunostaining for constitutive proteins and confocal
microscopy. Furthermore, we will attempt to immortalize
cultured pMPCs using the liposome-mediated method by
transfection of pMPCs with the pRNS plasmid.
Expected results
Completion of the project will bring valuable knowledge
leading to myocardial stem cell engrafting techniques for
cardiac injury repair in intact organisms. Furthermore,
new insights into fundamental regulators of endogenous
cardiac repair mechanisms may be acquired, in addition to in vitro platforms to further advance the study of
progenitor cell development.
Oktober 2010 · DASINFO · 75
| SSAI POSITION PAPER |
SHAPING THE FUTURE OF
SCANDINAVIAN ANAESTHESIOLOGY
Søreide E, Kalman S, Åneman A, Nørregaard O, Pere P, Mellin-Olsen J. On behalf of the Position
Paper Task Force*
»
- A Position Paper by the Scandinavian Society of Anaesthesiology and
Intensive Care Medicine (SSAI)
* The Position Paper was approved by the Board of SSAI
in May 2010.
Executive summary
In Scandinavia, the medical speciality anaesthesiology
comprises anaesthesia and perioperative medicine,
intensive care, pain and critical emergency medicine
(CREM). The Scandinavian practice in anaesthesia and
intensive care is based on a team model where the anaesthesiologists work together with highly educated nurses. The training in the various Scandinavian countries
is very similar and provides a stable foundation for the
speciality. The Scandinavian Society of Anaesthesiology
and Intensive Care Medicine (SSAI), however, recognise
the increased need and desire for further training of
specialists in anaesthesiology. Therefore, the advanced
educational programmes (AEP) for specialists should be
expanded and include formal assessment(s) leading to a
particular medical competency (PMC) as defined by the
European Union of Medical Specialists (UEMS). This way,
Scandinavian anaesthesiologists will remain leaders in
intensive care, pain and critical emergency medicine also
in the future.
SSAI acknowledges that anaesthesiologists have played
and will continue to play an active role in the design of
health care delivery, hospital infrastructure and patient
flows. Therefore, leadership and management skills
should be integral parts of both training and specialist
positions.
SSAI recommends that all anaesthesiology services be
organised in a common administrative fashion. This will
establish optimal premises for quality of care and resource
utilisation, improve patient safety, and safeguard the common professional interests of anaesthesiologists.
SSAI recognises the importance of having a sustained
focus on maintaining recruitment to the speciality and factors affecting this. Failure to do so will severely affect the
development of the speciality by work force limitations.
76 · DASINFO · Oktober 2010
SSAI strongly believes that only a joint Scandinavian
venture will create sufficient momentum to play an active
role in shaping European clinical and academic anaesthesiology and intensive care medicine. Therefore, SSAI will
continue to provide platforms and networks for research,
education and clinical practice. The SSAI will in addition
strive for formal representation in the various bodies of
European and international societies of anaesthesiology
and intensive care medicine. The Scandinavian way of
practice should aspire to be a role model for other parts
of Europe and the world.
Background
The European Union of Medical Specialists (UEMS) is
currently discussing the organisation of several medical
fields, including intensive care and emergency medicine.
The healthcare systems in the Scandinavian countries
are undergoing organisational changes and are being
challenged by resource restraints. New developments in
medical treatment and the delivery of clinical care make
old solutions and organisations redundant. All these factors may affect the many roles of the Scandinavian anaesthesiologist in the future. The SSAI aims to continue to
play an active role in the development of the medical
speciality anaesthesiology. Therefore, the Board of Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Care
Medicine (SSAI) decided to produce a Position Paper on
the future of the speciality in Scandinavia (Appendix 1)
including educational and organisational aspects, as well
as clinical practice and research issues.
The Scandinavian Society of Anaesthesiology and
Intensive Care Medicine (SSAI)
The first Scandinavian society of anaesthesiology
(“Nordisk Anaestesiologisk Förening, NAF) was founded
in 1949 as a society for individual anaesthesiologists in
the Scandinavian countries (Denmark, Finland, Iceland,
Norway and Sweden). In 1997, the General Assembly of
| SSAI POSITION PAPER |
NAF agreed that modernisation was needed regarding
the aims, goals and visions with special emphasis on
education, quality issues and research. In 1999, the General Assembly approved the new bylaws and proposed
organisational changes. Further, it was decided to name
the restructured organisation the Scandinavian Society of
Anaesthesiology and Intensive Care Medicine (SSAI). The
decision to use SSAI as the new name emphasised that
anaesthesiologists had pioneered and should remain in
the lead of intensive care medicine.
Today SSAI is an umbrella organisation for all the national societies of the medical speciality anaesthesiology
as defined by UEMS. The SSAI bylaws state that the
society aims “to safeguard the professional interests of
the medical speciality anaesthesiology and intensive care
medicine and its practitioners in the Scandinavian countries. The bylaws also state that SSAI aims “to be a forum
for scientific discussions and co-operation and for the
exchange of ideas in the fields of anaesthesia, intensive
care medicine, pain therapy, emergency medicine and
pre-hospital care. Hence, Scandinavian anaesthesiology
as a medical speciality rests on four pillars: anaesthesia,
intensive care, pain and emergency medicine. In addition
a number of much specialised functions are included,
e.g. home respiratory care. The four pillars reflect the
organisational history and development of health care in
the Scandinavian countries. Scandinavian anaesthesiologists have been the frontiersmen and women in intensive
care, pain and emergency medicine. The involvement in
emergency medicine has in particular been linked to immediate life support and resuscitation of critically ill and
injured patients, whether in the pre-hospital setting or inside the hospital. Anaesthesiologists have also operated
as medical directors of pre-hospital ambulance services.
In this document, the following updated terms have been
chosen to define the four pillars of the speciality:
• Anaesthesia and perioperative medicine
• Intensive care medicine
• Pain medicine
• Critical emergency medicine
The SSAI has promoted and developed the speciality
through biennial scientific congresses that have rotated between the five countries. Furthermore, the SSAI
Educational Committee (EC) has initiated and supported
Scandinavian post-specialist education through advanced educational programmes in intensive care medicine4,
paediatric anaesthesiology, advanced pain management
and critical emergency medicine. The SSAI has also supported advanced educational programmes in obstetric
anaesthesia, difficult airway management and trauma
team training. The SSAI Clinical Practice Committee
(CPC) has facilitated the development of new Scandinavian Clinical Practice Guidelines (e.g. for Preoperative
Fasting, Anaphylaxis Treatment and Diagnostics, Prehospital Airway Management, Therapeutic Hypothermia
and Regional Anaesthesia and Anticoagulation. The next
focus area for the CPC is joint quality standards. The SSAI
Research Committee (RC) has supported collaboration in
Scandinavian research. The internationally highly ranked
journal Acta Anaesthesiologica Scandinavica has been
and remains a corner-stone in all the work of SSAI, both
in regards to scientific publication and financial revenue.
Current status of the medical speciality anaesthesiology
in the Scandinavian countries
Specialist Training
The Scandinavian specialist training curricula are very
similar based on information from the national societies
and include detailed descriptions of goals and number
of clinical procedures that must be documented (Table
1). Competency-based training is also applied in regards
to communication and organisational skills, professionalism, and academic performance. A method of performance approval is described for each competence. Specialist training in a pre-hospital position is optional, while
advanced life support training is mandatory. Both acute
pain management and care of malignant pain are parts
of the curricula in all Scandinavian countries. Formal
fellowship programmes to reach a sub-speciality level
are uncommon. During the last 10 years the SSAI has
organised advanced educational programmes in intensive care and pain medicine, both extending two years.
In this document the term Particular Medical Competence
(PMC) (Figure 1) will be used to describe the need and
demand for further specialisation in accordance with
UEMS terminology. Alternative ways to achieve further
professional standards include sub-specialisation (Figure
2) and supra-specialisation (Figure 3) (see also the accompanying survey).
Organisation and clinical practice
The hospital anaesthesiology services are most commonly organised under one umbrella (Department or
Division), although different models exist depending
on hospital size, traditions, and country. In university
hospitals, individual anaesthesiologists tend to work in
a more specialised role, for example as full time intensivist or thoracic anaesthesiologist. In the non-university
hospitals, the anaesthesiologists play a more general
role. Furthermore, the needs for specialisation during
office hours versus general competence when on call
have been solved in different ways. No universal design
exists and at present various solutions evolve as different
hospitals try new models.
The Scandinavian anaesthesiologist has the medical responsibility for the anaesthesia and intensive care teams.
These teams typically include one or more anaesthesia/
intensive care nurses that are specialised beyond their
bachelor education by 1-2 years of further training.
Research
The scientific production is overall growing, albeit with
large national variations. Research is an expanding activity also outside the traditional framework of university
hospitals. Research involvement ranges from trainees
doing minor projects to young specialists completing
an academic degree (former Dr.Med Sci, now PhD) and
senior specialists fulfilling supervisory roles. There is
usually only very limited resources allocated for research
Oktober 2010 · DASINFO · 77
| SSAI POSITION PAPER |
on the departmental level. The funding differs between
Scandinavian countries in terms of main sources for
the individual researcher (regional and national funds,
companies, non-profit foundations etc). Research activities accounted for 6% of the working time in the member
survey with an expected increase in the next few years.
Future challenges for Scandinavian anaesthesiology
Workforce, training and evaluation of competence
The Scandinavian workforce of anaesthesiologists currently comprises approximately 3800 active specialists
(Denmark 800, Finland 700, Iceland 50, Norway 740,
Sweden 1500) and 1270 trainees (Denmark 360, Finland
250, Iceland 5, Norway 300, Sweden 350). A shortage of
specialists is anticipated in all the Scandinavian countries
based on increases in work force demands and retirement rates. The number of specialised nurses in anaesthesia and intensive care are, in addition, not expected to
match requirements
While the present rates of recruitment to specialist training in anaesthesiology are satisfactory in the Scandinavian countries, an expansion of the total workforce
is pivotal to secure future professional standards and
workplace conditions. An increased immigration of
specialist colleagues trained outside Scandinavia is
expected. A fair, transparent, consistent, and systematic
assessment of how qualifications in anaesthesiology are
acquired and maintained is absolutely necessary. Adherence to consensus agreements on medical professional
standards within the European Union will also direct the
integration of anaesthesiologists with training and experience extramural to Scandinavia.
It is anticipated that formal assessments of professional
competence will be further developed, including written,
oral and practical examinations like the European Diploma in Anaesthesiology and Intensive Care (EDA)18 and
the European Diploma in Intensive Care (EDIC). The curricula in Scandinavia for training in anaesthesiology are
continuously evolving to optimise educational outcomes.
In general, a structured syllabus focusing on acquiring
and demonstrating core competencies has been adopted,
giving less priority to set timeframes. Strategies for Continuous Professional Development (CPD)20 are also being
developed throughout Scandinavia, as prompted and
encouraged by the national medical societies.
Organisation of anaesthesiology services, quality of care
and patient safety
More than 50 % of all patients admitted to hospital will
at some stage undergo invasive procedures involving
anaesthesiology services. A growing number of patients
with multiple co-morbidities surviving advanced medical
interventions and an expanding elderly population will
demand significant human and financial resources. The
anaesthesia team plays a decisive role to ensure optimal use of allocated resources, working together with
relevant partners in surgery, cardiology, radiology, and
endoscopy among others. The anaesthesiology department must maintain and further develop its status as a
competent leader in organising perioperative logistics,
78 · DASINFO · Oktober 2010
both in terms of local infrastructure as well as overall
hospital planning. Being in the lead, the anaesthesiologist will secure quality of care, effective prioritisation and
cost containment, a positive working environment and,
most importantly, improved patient safety. The overall
aim must be to minimize the perioperative trauma to
an increasingly vulnerable patient population. The focus
should be on an integrated multi-professional and multidisciplinary approach to patients in the perioperative
period. Preoperative assessment and optimisation of
the aging patient population with increasingly complex
co-morbidities is a challenge. The trend towards further
subspecialisation of all surgical disciplines may be necessary but will make the anaesthesiologist involvement in
the general medical management in the perioperative
period even more important.
The anaesthesiology services have developed from
perioperative anaesthesia care only, to include large
medical fields such as intensive care-, pain- and critical
emergency medicine. It is important to recognise that
this development has broadened the scope of practice
for Scandinavian anaesthesiologists, increased the
responsibilities and posed challenges on the organisation
of the services. Within this practice framework, a majority of SSAI members supported a process for further
sub-specialisation. This could apply to intensive care
medicine, but also thoracic and neuro-anaesthesiology.
At least 60% of participants supported establishing subspecialities, i.e. primary speciality training as recognised
today followed by further specialist training, in all four
areas of practice, in particular for intensive care medicine
(74%). It will be a major challenge in the years to come to
balance these needs and wishes against the real world
of manpower and staffing restrictions, as well as needs
for on-call competence. The continuous process towards
more specialised practice will evolve. All the national
societies reported it a foremost priority to make sure all
fields of anaesthesiology practice are brought together in
one organisational body. Furthermore, an overwhelming
majority of participants in the survey objected to being
employed outside the anaesthesiology organisation, for
instance by a surgical department or division.
Clinical practice guidelines
The field of anaesthesiology is growing rapidly and it is
becoming increasingly difficult for the individual professional to keep up to date in all areas of the speciality.
Evidence based and clinically oriented guidelines can
ensure less variation in care and advance best clinical
practice. Scandinavian consensus and a standardised
format for guidelines should be obtained whenever
possible to increase their credibility and compliance and
to ultimately decrease the workload of writing similar
national documents. This is exemplified by the growing
number of widely accepted guidelines published by
working parties within the SSAI.
Clinical governance
The collection of clinical practice and outcome data in
an accurate, timely, and effective manner is of major im-
| SSAI POSITION PAPER |
portance since it is a prerequisite for the construction of
valid clinical databases. Information from such databases
will be essential to demonstrate quality of care and a
cost-effective use of allocated resources. Furthermore,
systems for clinical audit and governance provide a solid
base for research, facilitate future development and are
likely to increase the attraction of a professional workforce to the speciality. Consistent and comparable data
from all Scandinavian countries should preferably be
collected to guarantee clinical competence and effectiveness. This may also be a powerful way to dynamically
monitor the effects of a broad range of interventions over
time.
SWOT analysis
In addition to the input received from the national societies, the task force behind this document performed
a strengths-weaknesses-opportunities-threats (SWOT)
analysis of the position of Scandinavian anaesthesiologists (Table 2). Such a SWOT analysis should be regularly
repeated and followed up with strategic and action plans
to strengthen and secure the continuous growth of the
speciality.
Strategic plans for the future
The proposed future strategy is based on the following
assumptions:
• The majority of Scandinavian hospitals will remain
public. Private hospitals will mainly provide elective
health services.
• The distinction between acute and elective health care
will increase.
• Hospitals will become centralised and larger.
• Primary care doctors will take care of the majority
of non-life threatening, out of hospital emergencies.
Concomitantly, the need for advanced pre-hospital
and inter-hospital medical care will expand (transport
medicine).
• Demand for intensive care will swell.
• Patients will become older, sicker and medical procedures will become less invasive.
• There will be a change in social and professional expectations as well as raised public demands for quality
of care and new medical interventions. This will add to
the discrepancy between expectations and funding for
health services. Financial constraints will make more
frequent prioritisations necessary.
• Workplace regulations will continue to affect how
services are scheduled and staffed. The majority of
physicians will be female. Similar to other physicians, anaesthesiologists will have greater than before
social expectations for a life outside work with time for
children, family and leisure activities.
• Working hours for the individual anaesthesiologist will
decrease making it more difficult to maintain a broad
scope of practise. Further specialisation of anaesthesiologists will be needed. The UEMS term Particular Medical Competence (PMC) will be used to describe the
further education obtained by accredited specialists.
Anaesthesia and perioperative medicine
Health care systems will need to optimise the perioperative period by involving the expertise of anaesthesiologists. There is an obvious need for continuity and a systematic approach in order to optimise patient flows. Data
collection and bench marking of perioperative processes
and patient outcomes will make evaluation possible and
establish premises for ongoing improvements.
Intensive care medicine
Further training in intensive care medicine of specialists
in anaesthesiology will increase quality of treatment and
patient outcomes and ensure that anaesthesiologists stay
in the lead of this medical field in Scandinavia. A set of
minimum requirements for other specialities to enter advanced educational programmes in intensive care need
be defined as multidisciplinary intensive care develops
further as a PMC. The SSAI suggests that 24 months of
training in perioperative anaesthesia is required for other
UEMS recognised medical specialists to be eligible to
enter an educational programme leading to a PMC in
intensive care medicine.
Critical emergency medicine (CREM)
The anaesthesiologist has key knowledge and skills to
treat the critically ill and injured patient irrespective of
location. Hence, the anaesthesiologist should manage
these patients whether in the pre-hospital phase, in the
emergency department or in the intensive care unit.
Some of the conflict between the advocates of a separate Scandinavian speciality in emergency medicine and
anaesthesiologists may relate to different understanding
of the terminology. The SSAI suggests that anaesthesiologists not broadly trained similar to the internationally
recognised medical speciality emergency medicine,
should use the term critical emergency medicine (CREM),
to define their scope of practice, which is immediate life
support and resuscitation of critically ill and injured patients in the pre-hospital as well as hospital settings.
Pain Medicine
The analysis and treatment of acute and malignant pain
is part of the core curricula for all anaesthesiologists. The
anaesthesiologist is a natural member of any multidisciplinary team treating chronic pain patients. To make sure
that acute and chronic pain treatments are integrated, it
is important to keep the pain clinic in the same organisation as the other anaesthesiology services and under
the leadership of a well-trained anaesthesiologist in pain
medicine.
Advanced educational programmes
Advanced educational programmes similar to the ones
currently running should be arranged for Scandinavian
participants to maintain sufficient volume and quality at a
standard corresponding to a PMC. The following programmes are considered of high priority (listed chronologically with respect to the first date of announcement):
• Intensive care medicine
• Advanced pain medicine
Oktober 2010 · DASINFO · 79
| SSAI POSITION PAPER |
• Paediatric anaesthesiology
• Obstetric anaesthesiology
• Critical emergency medicine (CREM)
Other possible competencies targeted in Scandinavian
advanced educational programmes include perioperative medicine, cardiothoracic anaesthesiology, neuroanaesthesiology, general anaesthesiology with focus on
orthopaedic and trauma patients, bariatric surgery and
geriatric issues. Clinical management and leadership
should also be considered. New advanced educational
programmes should be established based on assessment
of needs and suggestions from the SSAI members.
Leadership
The SSAI recognises the importance of leadership and
organisational issues in the development of Scandinavian anaesthesiology. An annual Scandinavian meeting
focusing on such topics convening health care opinion
leaders, hospital administrators and key decision makers
could prove valuable. Leadership and organisation themes should also be part of the SSAI congress programmes.
Recruitment
Anaesthesiologists need to play an active role in the
training of medical students to secure future recruitment
to the speciality. Anaesthesiologists should also promote
and improve national programmes for continuous professional development. Creating training positions that
combine clinical work and research may further increase
recruitment to the speciality. Anaesthesiologists should,
as dedicated team workers, lead further developments in
the use of simulation based training and crew-resource
management. It is of foremost importance to secure
visibility of our speciality and our national societies in
Scandinavia and in the individual countries.
80 · DASINFO · Oktober 2010
Organisation
At present, a wide range of anaesthesiology services are
organised and named differently throughout Scandinavia, with no given singular preference. Notwithstanding,
the SSAI suggests that a generic structure encompassing the entire field of anaesthesiology (perioperative
medicine, anaesthesia, operation theatres, intensive care
units, pain clinics, critical emergency medicine) defines
the organisational basis, with common administrative
leadership that must include an anaesthesiologist. An
adequately trained anaesthesiologist may also hold the
medical leadership for pre-hospital and hospital emergency medical services.
Research
Continuing high quality research is pivotal for further
development of the speciality. The SSAI recognises the
outmost importance of common and harmonised standards for research procedures, involving boards for ethical approval, data inspection, and national and European
drug and products agencies. The SSAI will continue to
support and develop platforms for benchmarking, audits
and clinical research to utilise the full potential of the
whole Scandinavian population. Strategies for funding
will need to be given high priority.
Quality of care and patient safety
Anaesthesiologists have been pioneers in promoting
quality of care and patient safety in hospitals24. As a key
speciality handling both elective and emergency patients,
the SSAI will continue to promote quality of care and patient safety through improved educational programs, use
of modern educational methods including simulation,
clinical practice guidelines, audits and benchmarking.
| HELSINKI DECLARATION |
HELSINKI DECLARATION
ON PATIENT SAFETY IN ANAESTHESIOLOGY
Background
Anaesthesiology shares responsibility for quality and safety in Anaesthesia, Intensive Care, Emergency Medicine
and Pain Medicine, including the whole perioperative
process and also in many other situations inside and
outside the hospital where patients are at their most
vulnerable.
- Around 230 million patients undergo anaesthesia for
major surgery in the world every year. Seven million develop severe complications associated with
these surgical procedures from which one million die
(200,000 in Europe).1 All involved should try to reduce
this complication rate significantly.
- Anaesthesiology is the key specialty in medicine to
take up responsibility for achieving the goals listed
below which will notably improve Patient Safety in
Europe.
- No ethical, legal or regulatory requirement should
reduce or eliminate any of the protections for safe care
set forth in this Declaration.
Principal requirements
Heads of agreement
Today we pledge to join with the European Board of
Anaesthesiology (EBA) in declaring the following aims
for improving Patient Safety in Europe. Close cooperation between European organisations will be required
to achieve these goals, for which the input and efforts of
the European Society of Anaesthesiology (ESA) will be
instrumental:
1. All institutions providing perioperative anaesthesia
care to patients (in Europe) should comply with the
minimum
standards of monitoring recommended by the EBA
both in operating theatres and in recovery areas.8
2. All such institutions should have protocols2;9 and the
necessary facilities for managing the following
We, the leaders of societies representing the medical
speciality of anaesthesiology, met in Helsinki on 13 June
2010 and all agree that:
- Patients have a right to expect to be safe and protected
from harm during their medical care and anaesthesiology has a key role to play improving patient safety
perioperatively. To this end we fully endorse the World
Federation of Societies of Anaesthesiologists International Standards for a Safe Practice of Anaesthesia.2
- Patients have an important role to play in their safe
care which they should be educated about and given
opportunities to provide feedback to further improve
the process for others.3;4
- The funders of healthcare have a right to expect that
perioperative anaesthesia care will be delivered safely
and therefore they must provide appropriate resources.
- Education has a key role to play in improving patient
safety, and we fully support the development, dissemination and delivery of patient safety training.5
- Human factors play a large part in the delivery of safe
care to patients, and we will work with our surgical,
nursing and other clinical partners to reliably provide
this.6
- Our partners in industry have an important role to play
in developing, manufacturing and supplying safe drugs
and equipment for our patients’ care.
- Anaesthesiology has been a key specialty in medicine
leading the development of patient safety. We are not
complacent and know there are still more areas to
improve through research and innovation.7
- Checking Equipment and drugs
- Preoperative assessment and preparation
- Syringe labelling
- Difficult/failed intubation
- Malignant hyperpyrexia
- Anaphylaxis
- Local anaesthetic toxicity
- Massive haemorrhage
- Infection control
- Postoperative care including pain relief
3. All institutions providing sedation to patients must
comply with anaesthesiology recognised sedation
standards
for safe practice.10-14
4. All institutions should support the WHO Safe Surgery
Saves Lives initiative and Checklist.15
5. All departments of anaesthesiology in Europe must be
able to produce an annual report of measures taken
and
results obtained in improving patient safety locally.
6. All institutions providing anaesthesiological care to
patients must collect the required data to be able to
produce
an annual report on patient morbidity and mortality.
7. All institutions providing anaesthesiological care to
patients must contribute to the recognised national or
other
major audits of safe practice and critical incident reporting systems.16-18 Resources must be provided to
achieve this.
Oktober 2010 · DASINFO · 81
| HELSINKI DECLARATION |
Conclusion
- This declaration emphasises the key role of anaesthesiology in promoting safe perioperative care.
Reference list
1. Weiser TG, Regenbogen SE, Thompson KD, Haynes AB,
Lipsitz SR, Berry WR, Gawande AA: An estimation of
the global volume
of surgery: a modelling strategy based on available data.
Lancet 2008;372: 139-44
2. World Federation of Societies of Anaesthesiologists.
2008. International Standards for a Safe Practice of
Anaesthesia. http://
anaesthesiologists.org/en/guidelines/safety-and-qualityof-practiceguidelines. html World Federation of Societies of Anaesthesiologists.
Last accessed 8-4-2010.
3. Peat M, Entwistle V, Hall J, Birks Y, Golder S: Scoping
review and approach to appraisal of interventions
intended to involve patients in patient safety. J.Health
Serv.Res. Policy 2010; 15 Suppl 1: 17-25
4. Davis RE, Jacklin R, Sevdalis N, Vincent CA: Patient
involvement in patient safety: what factors influence
patient participation and engagement? Health Expect.
2007; 10: 259-67
5. Staender SE: Patient safety in anesthesia. Minerva
Anestesiol. 2010; 76: 45-50
6. Reason J: Human Error. Cambridge, Cambridge University Press, 1990,
7. Gaba DM: Anaesthesiology as a model for patient
safety in health care. BMJ 2000; 320: 785-8
8. Mellin-Olsen J, O’Sullivan E, Balogh D, Drobnik L,
Knape JT, Petrini F, Vimlati L: Guidelines for safety and
quality in anaesthesia practice in the European Union.
Eur.J.Anaesthesiol. 2007; 24: 479-82
9. Vimlati L, Gilsanz F, Goldik Z: Quality and safety guidelines of postanaesthesia care: Working Party on Post
82 · DASINFO · Oktober 2010
Anaesthesia Care (approved by the European Board
and Section of Anaesthesiology, Union Europeenne
des Medecins Specialistes). Eur.J.Anaesthesiol.
2009; 26: 715-21
10. Practice guidelines for sedation and analgesia by nonanesthesiologists. Anesthesiology 2002; 96: 1004-17
11. Gisvold SE, Raeder J, Jyssum T, Andersen L, Arnesen
C, Kvale L, Mellin OJ: Guidelines for the practice of
anesthesia in Norway.
Acta Anaesthesiol.Scand. 2002; 46: 942-6
12. Recommendations for anesthesia and sedation in
nonoperating room locations. Minerva Anestesiol.
2005; 71: 11-20
13. Cote CJ, Wilson S: Guidelines for monitoring and
management of pediatric patients during and after
sedation for diagnostic and
therapeutic procedures: an update. Paediatr.Anaesth.
2008; 18: 9-10
14. Knape JT: The impact of the european guidelines for
sedation by non-anaesthesiologists for gastroenterology practice. J.Gastrointestin. Liver Dis. 2007; 16:
429-30
15. Haynes AB, Weiser TG, Berry WR, Lipsitz SR, Breizat AH, Dellinger, EP, Herbosa T, Joseph S, Kibatala
PL, Lapitan MC, Merry AF, Moorthy, K, Reznick RK,
Taylor B, Gawande AA: A surgical safety checklist to
reduce morbidity and mortality in a global population.
N.Engl.J.Med. 2009; 360: 491-9
16. Critical Incident Reporting and Reacting Network CIRRNET. http://www.cirrnet.ch/ Swiss Foundation for
Patient Safety. Last accessed 8-4-2010.
17. National Reporting and Learning Service. http://www.
nrls.npsa.nhs.uk/report-a-patient-safety-incident/National Health Service (NHS). Last accessed 8-4-2010.
18. National Confidential Enquiry into Patient Outcome
and Death. http://www.ncepod.org.uk/ .Last accessed
8-4-2010.
| Brev til Region Sjælland |
Regionsrådsfo
rmand Region
Sjælland
Steen Bach N
ielsen
Regionsrådets
medlemmer
DASAIM
Dansk Selsk
ab
for Anæstesiol
ogi
og Intensiv Me
dicin
Vedr.: Region
Sjællands regi
onsråds beslut
ning om at ne
dlægge akutlæ
28.6.10
ge
bilerne
DASAIM (Dan
sk Selskab for
Anæstesi og In
Sjællands regi
te
onsråd har be
sluttet at nedlæ nsiv Medicin) har med betyde
Denne beslutni
gge regionens
lig undren erfa
ng underminer
ret at Region
akutlægebiler.
er den styrkels
med den nye
e og udvikling
hospitalsstrukt
af
ur er en helt ce
de
rigtige behand
t
pr
æ
ho
sp
itale område,
ntra
ling til rette tid
som i forbinde
og på rette sted l forudsætning for at borger
En præhospita
lse
ne i Danmark
.
l organisation
kan modtage
ud
sekvenser for
en professionel
den
fremtidens sund
t velkvalificered
hedsvæsen, he
e
skabet og 4) ko
runder for: 1) de speciallæger vil få en rækk
mpetenceudvik
e negative kont organisatoris
lingen.
ke, 2) faglighe
den, 3) beredOrganisatorisk
En velfungeren
de præhospita
l organisation
dige hospitals
er en hjørnest
væsen i Danm
en i den forand
ark, hvor spec
reduceres.
ring i organise
ialerne samles
ringen af det fre
på større enhe
Den fagligt nø
mtider og antalle
dvendige redu
t af akutmodta
ktion i antallet
tagelse. Dette
gelser
af åbne hospita
fordrer en fagl
ler skaber stør
ig udvikling af
håndteres ud
re afstande fra
de
fra et different
borger til akut
ieret sundheds t præhospitale område, såle
Et differentiere
moddes at alle akut
fagligt disponer
t respons på al
te situationer ka
et respons på
armopkaldene
for det præhosp
alarmopkaldet
n
kræver en vedv
itale felt, og i de
.
arende, faglig
gement.
nne forbindels
udvikling af al
e er det essent
le områder inde
ielt med et aktiv
Den lægelige
nvurdering af pa
t og synligt læ
gefagligt enga
tienterne præho
ten, men også
spitalt sikrer ik
at visitation af
ke
patienter med
Endelig har ak
mere komplicer blot den bedste faglige stan
utlægen viden
dard
ede
og
dermed spare
patient, hospita kompetence til at afslutte pa sygdomsbilleder foregår til re nær patientienter i hjemm
l og samfundsø
tte hospital.
et efter endt be
konomien for
unødvendige
handling og ka
Faglig udviklin
indlæggelser.
n
g
Siden lægerne
begyndte at ta
ge aktivt del i
udvikling med
det præhospita
etableringen af
le arbejde er om
ambulancebeh
likoptere. Akut
rådet undergåe
an
lægebilen indg
t en betydelig
år som en uund dlere på niveau 1 og 2, af ak
Denne organise
utlægebiler og
værlig faglig ba
ring skaber gr
senest lægehe
se
undlaget for et
rer optimalt m
differentieret re og back-up for den præhosp
ed en tilsvaren
de udvikling af
spons på alle
itale indsats.
Læger tilknytte
alarmopkald, m
operatørerne
t akutlægebile
på alar
en kan kun fung
riD
vendige foruds
eætning for at ve anmark arbejder sideløbend m - og vagtcentralerne.
e på en hospita
dligeholde og
er uundværlig
ud
lsafdeling. Det
i det præhosp
by
gg
e
vid
en
, færdigheder
itale arbejde. Am
te er den nødlighed.
og klinisk rutin
bulancebehan
e og
dlere og param
edicinere har ik erfaring, som
ke samme mu-
DASAIM – se
kretariat v/
AN/OP 4132
Tina Calunda
, Rigshospitale
nn
tel. 3545 66
t, Blegdamsv
02 - e-mail:
ej 9, 2100 Kø
sekretariat@d
benhavn Ø
asaim.dk / be
styrelsen@da
saim.dk
➔
Oktober 2010 · DASINFO · 83
| Brev til Region Sjælland |
estedsledelsen
kab, hvor skad
ds
gelre
be
le
ita
ligeværdig delta
t præhosp
e styrkes via en æver naturligvis
for at styrke de
ls
g
de
in
le
kl
Beredskab
vi
e
ig
ud
gl
fa
en
kr
indsats
sundheds
r iværksat
således at den redningsberedskabet. Denne ganisation, og også at
Regeringen ha
ser er ændret,
or
og
at
le
t
ds
ie
ita
in
lit
sp
skare
po
ho
ør
ed
æ
st
ved
en m
i den pr
Sygdom og til
ledelsen samm
lt aktive læger
ndt, året rundt.
ru
et
gn
dø
se i beredskabs uddannede og præhospita
ed
driftsenh
des
velfungerende
både at der fin
ererer som en
.
op
er
n
ed
tio
nh
sa
ni
ve
gi
ga
denne or
anlagte be
der ikke som pl
træ
op
st
ende
m
ko
de
ndling af livstru
r har akut beha
t bere
de
,
ce
gi
lo
an
io
av
es
de
st
gerne tilby
llæger i anæ
ilæ
ia
es
ec
st
es og
sp
æ
kl
vi
an
ed
n
ud
m
Kompetence
de
mpetencer
e. Særligt ka
e er bemande
miljø
idskompetenc
virket. Disse ko
le
sp
på
ita
m
er
Akutlægebilern
sp
so
øb
ho
sl
au
æ
pr
ed
ve
t
og/eller kr
anceret ni
specifikt i de
så
og
en
m
tilstande på av de hvor luftvej, vejrtrækning
l,
hospita
an
ansættelse på
le læhandling af tilst
af præhospita
rt ved samtidig
me.
fø
m
an
ra
m
lle
so
ie
s
ec
dligeholdelse
de
sp
ve
e
nn
og
de
se
i
vedligehol
el
p
to
nn
for udda
anvendelse ne
så som platform
ved gentagen
erer således og
ng
fu
n
le
bi
ge
Akutlæ
beslutning.
regionsrådets
petencer.
od
m
re
rsøva
ad
e
gefaglige kom
kabelige unde
det skarpest
og flere videns
meenstående på
r
ng
ni
ov
gø
i
iv
se
kt
dg
el
rå
un
øv
e
sp
ig
at
ng
med udga
nde lægefagl
dsvæsen om
ke
he
rs
nd
he
su
m
fre
ke
DASAIM skal
n
ns
de
p i det da
e af tråd med
sation
erkendte princi
Den er1-8helt ud
hospital organi
så med det an
og
t
rig
øv
i
ngerende præ
og
eptalfu
cc
ve
ua
en
e
gelser ,
og
ss
di
den ene af
gehusstruktur
se
sy
el
e
kk
ed
æ
er
sv
lis
.
nt
ra
ster
marka
n cent
tåelse af at de
utningen om en
Ud fra en fors
lægebilerne,
helhed, er besl
en
af
le
de
ge
nedlægge akut
di
at
en
om
dv
nø
en
elsens
to
ng
ni
er
rer beslut
Sundhedsstyr
n Sjælland ænd ort befolkningsgrundlag iht.
ret.
io
te
eg
R
pu
bel.
at
am
g
å
in
st
’s forventn
ssende st
mer til at frem
m
ko
ke
ik
Det er DASAIM ableres i områder med et pa
en
region
reet
ndhedsstruktur
således at de
den samlede su
at
s
de
le
så
r,
anbefalinge
icin (DASAIM
en
og Intensiv Med
gi
Med venlig hils
lo
io
es
st
æ
b for An
Dansk Selska
d
Ole Nørregaar
Formand
men
Susanne Wam
Næstformand
ans to parame
dition of physici
dic services de
creases blunt
.
trauma mortality
8-52
R. Ad
g 2009;171:254
e A, Bartolacci
aesil. Ugeskr Læ
Rashford S, Le
ttelse af akutb
: role of the an
A,
ce
sæ
er
rvi
ind
rn
se
er
y
Ga
1.
eft
nc
70
ge
og
1.
før
emer
1999;69:6792-7.
i Nordsjælland
ncy physician
n
:22
ge
tio
er
;21
ita
08
Aust N Z Surg
em
vis
s
20
me
rsu
iol
sthes
dic ve
vere trauBerlac PA. Trau
n MW: Parame
Curr Opin Anae intubation on outcome of se
2. Meisler R,
o SG, Hollman
rican concept.
ce
ss
me
en
Ru
-A
qu
A,
glo
se
n
An
id
an
versus the
ort with rap
3. Timmerm
ury. JAMA
d the European e-hospital advanced life supp
nt with blunt inj
thesiologist an
Effect of pr
al team in patie
:1250-4.
S.
pit
c
;50
os
06
me
eh
20
Gr
pr
d
al
P,
an
medic
sthsiol Sc
4. Klemen
differpart of the aero
ury. Acta Anae
al care make a
a physician as
matic brain inj
ists in prehospit
The impact of
log
P.
y
sio
od
the
Mo
es
An
G,
gaard J.
5. Baxt W
ldspang A, Sø
m re6-50.
Kilsmark J, Fo
cardiology tea
03;47:146-52.
1987;257:324
interventional
Melchiorsen H, Acta Anaesthesiol Scand 20
,
EF
n
se
ten
an activation of
.
ici
nts
2.
ys
tie
-3
ph
6. Chris
pa
y
28
of
nc
0:2
ps
ge
grou
emer
with pre2010;14
ence to certain
al. Prehospital
iss Med Wkly
rease survival
physicians inc
l infarction. Sw
J, Keller P-F et
x
do
dia
ar
jou
s:
oc
die
Plo
my
stu
O,
on
7. Grosgurin -to-balloon time in ST-elevati systematic review of controlleddicine 2009;17:12-20
A
y Me
duces door
ristensen EF.
and Emergenc
, Bakke SA, Ch
, Resuscitation
ma
au
Tr
J
8. Bøtker MT
d
an
? Sc
t
en
atm
tre
l
hospita
nn
Tina Calunda
kretariat v/
benhavn Ø
DASAIM – se
ej 9, 2100 Kø
im.dk
t, Blegdamsv
ale
relsen@dasa
pit
os
sty
sh
/ be
, Rig
.dk
32
im
41
sa
P
da
/O
t@
AN
etaria
kr
se
il:
ma
02 - etel. 3545 66
84 · DASINFO · Oktober 2010
| LEGATER |
LEGATER
Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins Fond
Fondens formål er at fremme dansk anæstesiologi videnskabeligt og fagligt under følgende former:
1.Uddeling af disponibelt beløb efter bestyrelsens skøn,
som anerkendelse for et originalt videnskabeligt arbejde eller bemærkelsesværdig faglig indsats
2.Ydelse af tilskud til studierejser til yngre anæstesiologer, som har ydet en videnskabelig indsats eller til
anæstesiologer, som ønsker at studere specielle emner
3.Afholdelse af en ”Erik Husfeldt-forelæsning” ved et af
DASAIMs møder
4.Ydelse af tilskud til invitation af udenlandske foredragsholdere
Ansøgningen stiles til fondens bestyrelse og fremsendes
til Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins Fond, att.: Advokat Keld Parsberg, Bredgade 23,
1260 København K. Ansøgningsfristen er 30. april og 30.
september.
Oberstinde Kirsten Jensa la Cours legat
Legatet skal anvendes til undersøgelse og forskning af
rygmarvsanæstesi, herunder specielt risikoen for og
behandling af opstået lammelse og følgetilstande. Såfremt
der på grund af udeblevne ansøgninger til det ovennævnte formål, kan legatets afkast anvendes til forskning
vedrørende centralnervesystemets funktion i relation til
anæstesi. Legatet uddeles to gange årligt til enkeltpersoner, institutioner, institutter eller etablerede forskningsprojekter, hvor dette måtte skønnes at være i overensstemmelse med legatets formål. Uddeling sker i portioner efter
legatbestyrelsens skøn. Ansøgningsfristen er 30. april og
30. september. Der foreligger ikke ansøgningsskemaer.
Ansøgningen sendes til Jensa la Cours Legat, att.: Advokat
Keld Parsberg, Bredgade 23, 1260 København K.
Lippmann Fonden
Lippmann Fonden (oprindelig S&W fonden) blev oprettet
i 1977 af nu afdøde direktør for Simonsen &Weel, Ole Lippmann, kendt bl.a. fordi han gav anæstesi til Erik Husfeldt’s
første pneumonektomi på Rigshospitalet. Fonden støtter bl.a.
lægevidenskabelige, humanitære og almennyttige formål.
I mange år har Lippmann Fonden hvert år doneret kr.
50.000 til Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv
Medicin mhp. støtte til forskning indenfor anæstesiologien. Ansøgninger vedr. disse 50.000 kr. sendes til
formanden for DASAIM ([email protected]). Uddelingen
finder sted i forbindelse med den årlige Husfeldt-forelæsning. Der bliver uddelt 1-4 portioner, primært til udgifter
i forbindelse med uddannelse og studier i udlandet. Der
gives ikke støtte til rejseudgifter til kongresrejser og lignende, hvor man ikke er aktiv deltager. Ansøgningsfrist
er 1. oktober. Der foreligger ikke ansøgningsskema.
Lippmann Fonden kan imidlertid også søges direkte.
Udover ovennævnte støtter Lippmann Fonden generelt
yngre sundhedsforskere (inklusiv anæstesisygeple-
jersker og anæstesilæger), der arbejder med mindre,
overskuelige, men originale kliniske projekter, hvortil det
erfaringsmæssigt kan være vanskeligt at opnå støtte fra
større fonde og som ofte ikke kan opnå støtte indenfor
rammerne af det etablerede sundhedsvæsen. Dog støttes
kongresrejser og lignende kun i særlige tilfælde, f. eks.
når der er tale om fremlæggelse af væsentlige originale
danske forskningsresultater. Undtagelsesvis støttes også
ansøgninger vedr. orlov til færdiggørelse af disputats
(men ikke ph.d.). Ansøgninger til denne del af fonden
stiles til fondens bestyrelse og fremsendes til advokatfirmaet Bruun & Hjejle, Amagertorv 24, 1160 København K.
Der foreligger ikke ansøgningsskemaer. Ansøgningsfrister er 1/5 og 1/10.
Professor, overlæge Sophus H. Johansens Fond af 23.
august 1981
Fra ovennævnte fond kommer et beløb til uddeling i én
eller flere portioner. Fonden yder støtte til yngre lægers
forskning inden for anæstesiologien, dvs. anæstesi, intensive terapi, smertebehandling og præhospital behandling. Ansøgning sendes til overlæge Doris Østergaard,
anæstesiologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev senest
den 1. oktober. Uddelingen finder sted i forbindelse med
DASAIM’s generalforsamling.
Holger og Ruth Hesses mindefond
Fondens formål er at yde støtte til forskning og udvikling
inden for naturvidenskaberne. Støtte ydes primært til
forskning og udvikling af metoder og apparatur inden
for anæstesiologien eller til akut behandling af lunge- og
kredsløbsproblemer. Legatet uddeles til enkeltpersoner
eller institutioner i få portioner. Der foreligger ikke specielle ansøgningsskemaer, men ansøgning med kortfattet
beskrivelse af projekt inkl. budget, tidsplan, kortfattet
curriculum samt oplysninger om evt. ansøgning om
støtte fra andre steder. Ansøgning i 3 eksemplarer sendes
til Holger og Ruth Hesses mindefond, c/o Inga Hesse
Kovstrup, Brandsøvej 17, Skærbæk, 7000 Fredericia.
Ansøgningsfrist 1. oktober. Ansøgningsmaterialet vil
blive behandlet fortroligt. Såfremt legatet tilfalder en
anæstesiolog, finder uddelingen sted i forbindelse med
DASAIM’s årsmøde.
Læge Fritz Karners og hustru Edith Karners fond
Læge Fritz Karners og hustru Edith Karners fond til
fremme og optimering af det operative patientforløb
Fondens formål er at virke til fremme og optimering af
det operative patientforløb ved at yde støtte og bistand til
forskning og behandling med speciel interesse i smertereduktion, nedsættelse af rekonvalescens, reduktion
i komplikationer, samt tidlig hjemsendelse fra hospital.
Uddeling af disponibelt beløb i henhold til fundatsen sker
efter bestyrelsens skøn én gang årligt med uddeling af legatet i forbindelse med DASAIMs årsmøde. Ansøgningsfrist er 12. oktober. Ansøgningsskema findes på hjemmesiden for anæstesiologisk afd., Hvidovre Hospital.
Oktober 2010 · DASINFO · 85
FATE Competance 14 - 15 marts 2011
(FokuseretTransthorakalEkkokardiografi)
Formål: Målgruppe:
Sted:
Tid:
Kursusledere:
Pris:
Undervisere:
Tilmelding:
Indføringibasalekkokardiografimedhovedvægtpå“FocusAssesedTransthoracicEcho”(FATE)
Anæstesiologermedingenellerbeskedentkendskabtilekkokardiografi
ÅrhusUniversitetshospital,Skejby
14.og15.marts2011
KimM.LarsenogErikSloth
Kr.3.000,-inkl.frokost
Anæstesiologermedekkoerfaringsamtkardiologer
Kursetforegårpåengelsk
TilTinaCalundann,[email protected]
Rigshospitalet,AN-OP,HOC4231,Blegdamsvej9,2100KøbenhavnØ
Tlf.35456602
Lectures:
Basalultralydsteori
TransthorakalultralydogFATEprotokollen
Pitfallsogartifakter
FATEtilhæmodynamiskoptimering
Systoliskogdiastoliskfunktion
BasalDopplerekkocardiografi
Commonclinicalcases
Hands-onsessions1-5
Tests:
PraktiskFATEexamination
Multiplechoice
20Video-clips
86 · DASINFO · Oktober 2010
Airway Management for Anaesthesiologists
- a SSAI (Scandinavian Society for Anaesthesia and
Intensive Care Medicine) approved course
Time: Place: Price: Background:
December2nd(10a.m.)tothe3rd(p.m.)2010
Rigshospitalet,UniversityHospitalofCopenhagen,Denmark
4.850DKK(approx.650EUR),includingcoursematerial,lunchesandworking-dinner
ontheeveningofthe2nd
Problemswithmanagingtheairwaysareprimarycausesofseriouscomplicationsand
deathinrelationtoanaesthesia.Thecoursewillprovideyouwithtoolstopreventthis
tohappentoyourpatients
Course content
Theory/lectures:
• Preoperativeevaluationoftheairwaymadeuseful
• Haveaplan!Prehospitalmanagement
• Awakeintubation-makingitapleasantexperience!
• Fiberopticintubationmadeeasy!
• The“cannot-intubate-cannot-ventilate”-situation.Recognition.Managementchoices
• Thepaediatricairway
• Airwaytechniquesandequipment-whatisnewandwhatdoIreallyneed?
• BronchoscopyandBALintheICU
• Separatingthelungs.Ultrasoundandtheairway.Frontline-whatnext?
• NEWS!Ultrasoundandtheairway.Single-versusmultiple-use-airway-equipment.
Frontline-whatnext?
Practical/workshop:
• Chricothyrotomyonlarynxesfrompigs
• Fiberopticairwaymanagement
• Onfull-scalesimulators,SimMan:Managingthe“cannot-intubate-cannot-ventilate”-andthe
“cannot-intubate-can-ventilate”situationandother
• Retrogradeintubationandvariousdevices(ILMA,Airtrach,glidescope,McCoy,Henderson-,
Retromolar,Easy-Tube,C-trach,Levitan,McGrath,AWS,etc.)
• Lungseparationandbronchialblockers
• Thepaediatricairway
Arranged by:
DepartmentofAnaesthesia,4231,CentreofHeadandOrthopaedics,
CopenhagenUniversityHospital,Rigshospitalet,Copenhagen.
Telephone:+4535453474.Homepage:www.airway.rh.dk,www.airwaymanagement.dk
Guest Lecturers: Ankie Hamaekers,Mastricht,TheNetherlands
Paul A. Baker,StarshipChildren’sHealth,Auckland,NewZealand
Faculty: (substitutionsmaybearrangedincaseofunforseenevents)
Anaesthesiologists,pulmonologists,emergency-,intensive-careandprehospitalphysiciansand
ORL-surgeonwithexpertiseinairwaymanagement
Course director:MichaelSeltzKristensenM.D.,[email protected]
Registration:
Notice: TosecretaryGitteBlom:[email protected] th
Thenumberofparticipantsislimitedduetotheworkshop.
1.ThecourselanguageisEnglish.
2.Allparticipantsareaskedtobringalonganairway-managementpatient-case-orquestion-
forthediscussionandworkshop
INTENSIV SYMPOSIUM 2011
Hindsgavl Slot, Middelfart
fredag d. 28. januar - lørdag d. 29. januar
Fredag d. 28. januar 2011
09.30 -10.20
10.20 -10.30
Registrering. Udstilling. Kaffe og sandwich
Velkomst
Patient safety in ICU
10.30 -11.10
From risk assessment to risk reduction. Andreas Valentin, Wien
11.10 -11.50
Safe medication - a key process in Intensive Care. Andreas Valentin, Wien
11.50 -12.00
Diskussion
12.00 -13.00
Udstilling og frokost
Sepsis
13.00 -13.40
13.40 -13.50
13.50 -14.20
14.20 -15.00
15.00 -15.40
15.40 -15.50
15.50 -16.20
16.20 -17.00
17.00 -17.10
Sepsis - an update. Mervyn Singer
Diskussion
Udstilling og kaffe
Tight glucose control - where are we? Greet Van den Berghe
The “euthyroid sick syndrome” of critical illness. Greet Van den Berghe
Diskussion
Udstilling og kaffe
Sepsis, mitchondria and organ failure. Mervyn Singer
Diskussion
Lørdag d. 29. januar 2011
Nutrition
09.00 -09.45
09.45 -10.15
10.15 -10.25
10.25 -11.00
Feeding the critically ill - who, when, how much and what. Jan Wernerman
Should we feed the critically ill patient? Mervyn Singer
Diskussion
Udstilling og kaffe
Organdonation
11.00 -11.30
11.30 -11.40
11.40 -12.30
Status for organdonation. Inge Severinsen og Helle Haubro
Diskussion
Udstilling og frokost
Genoplivning
12.30 -13.00
13.00 -13.10
Nye retningslinier for genoplivning. Freddy Lippert
Diskussion
De 2 professorer
13.10 -13.50
13.50 -14.00
14.00 -14.10
Intensiv nyheder fra året der gik. Palle Toft, Odense og Else Tønnesen, Århus
Diskussion
Afslutning
Tilmelding: Til Bolette Herskind på [email protected]
Tilmeldingen er bindende og registreres som tidspunktet, hvor mødeafgiften er indbetalt. Der er begrænset deltagerantal.
Sidste frist: Tilmelding og indbetaling senest tirsdag d. 1. december.
Mødeafgift: Deltager uden ledsager: kr. 2.000,- Deltager med ledsager til middag: kr. 3.000,-. Beløbet bedes indbetalt på bankkontonr.: 7670 1666333. Mødeafgiften inkluderer mødedeltagelse, overnatning i enkeltværelse (deltager u/ledsager) eller
dobbeltværelse (deltager m/ledsager), måltider og middag fredag aften. Antallet af værelser på Hindsgavl Slot er begrænset og
fordeles i den rækkefølge, mødeafgiften modtages. Deltagere, der ikke får værelse på Hindsgavl, vil blive indlogeret på hotel i
nærheden. HUSK at opgive navn, stilling, adresse og e-mailadresse ved indbetalingen!
Yderligere information: Fås hos Marianne Simonsen, telefon 87 22 21 70 eller [email protected]
Se hjemmesiden www.intensivsymposium.dk
Arrangementet er anmeldt til, men ikke nødvendigvis godkendt af, Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL).
31 Congress
st
15–17 June 2011 | Bergen | Norway
Scandinavian Society of Anaesthesiology
and Intensive Care Medicine
The conference will take place at the centrally located
Grieghallen concert hall and conference centre.
The Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive
Care Medicine welcomes you to Bergen and its 31st Congress!
Bergen is an international city rich with history, a big city with small town
charm and atmosphere. Fjord-Norway and Bergen offer you the perfect
combination of nature, culture and interesting city experiences.
For information and registration details: www.ssai2011.com
Oktober 2010 · DASINFO · 89
IMP kommunikasjon/Øystein Dahl | Photo: Reisemål Hardanger Fjord / Trond Tandberg, Bergen Tourist Board / Willy Haraldsen / Per Nybø / Pål Hoff, Fjord Norge / Frithjof Fure, Yaymicro.no, Grieghallen arkiv
Patient Safety through
Audit and Simulation
| diverse |
Postdoc i smertebehandling?
En foreløbig 2-årig stilling som postdoc. (forudgående videnskabelig kvalifikation som
ph.d. eller disputats) eller anden betydelig videnskabelig kvalifikation vil være ledig
engang i efteråret 2010 eller efter aftale.
Emnet vil fokusere på mekanismer til og behandling af kroniske postoperative smerter – hvor ansøgeren vil have selvstændig forskningsindsats med henblik på videre
kvalifikationer – men også indgå som seniorforsker i en større gruppe etableret omkring emnet.
Henvendelse til: Henrik Kehlet, Enhed for Kirurgisk Patofysiologi 4074, Rigshospitalet,
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Tlf: 3545 4074, email: [email protected]
Kommende DASAIM Årsmøder:
DASAIMs Årsmøde 2010: 11.-13. november (København)
DASAIMs Årsmøde 2011: 10.-12. november (København)
DASAIMs Årsmøde 2012: 8.-10. november (København)
DASAIMs officielle e-mailadresser
Bestyrelsen................................ [email protected]
Sekretariat................................. [email protected]
Anæstesiudvalget ...................... [email protected]
Thoraxanæstesiudvalg................ [email protected]
Børneanæstesiudvalget............... [email protected]
Uddannelsesudvalget.................. [email protected]
Etisk udvalg................................ [email protected]
Udvalgsformændenes adresser:..... [email protected]
Intensiv medicin udvalg .............. [email protected]
Webmaster................................. [email protected]
IT udvalg.................................... [email protected]
Kasserer..................................... [email protected]
Kronisk smerteudvalg.................. [email protected]
Redaktør af DASINFO.................. [email protected]
Neuroanæstesiudvalg................. [email protected]
UEMS-repræsentant.................... [email protected]
Obstetrisk anæstesiudvalg........... [email protected]
Bestyrelsens sekretær................. [email protected]
Postmaster................................. [email protected]
FYA’s hjemmeside....................... www.fya.nu
Præhospital udvalg..................... [email protected]
90 · DASINFO · Oktober 2010
Sevorane® sevofluran
• Sevorane® sevofluran indeholder
mindst 300 ppm vand for at beskytte
mod Lewis syrer
• Sevorane-flasken er monteret med
lukket QuikFil® påfyldningssystem
• Sevorane-flasken er fremstillet i
stødsikker PEN (polyethylen naftalate)
SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP
Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer:
Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af
sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimidler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition
for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv
efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med
omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig
afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen:
Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi.
Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås.
Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker.
Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos
særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi.
Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig
understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at
sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet
forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patienter
med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom
efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved
anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis
den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør
administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed
sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling:
Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For
ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. juni
2009): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B.
Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø.
Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller
rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.
Oktober 2010 · DASINFO · 91
Afsender: DASAIM, Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4231, 2100 København Ø
Bagudgangen
Annonce:
Har du ro, humor og overskud når du står over for et stort
publikum?
Kan du holde fast i din egen melodi og samtidig finde
klangbund hos tilhørerne?
Giver du alt når det gælder?
- med andre ord: Har du X Factor?
Søg hoveduddannelse i anæstesiologi
og test talentet live – i overværelse af
et benhårdt dommerpanel.
Det bliver ikke barskere!
Hør hvad de andre mener:
Re-look-at-mee, X Factor-dommer:
Har man været gennem dét, kan man klare alt!
Thomas Myggehjerne, Robinson-Ekspeditionen:
Suverænt koncept, hvor reglerne er ukendte for deltagerne fra gang til gang. Fireårs-reglen medvirker til
yderligere at øge stressniveauet. Vi fik tilbud om at købe
konceptet i 1998, men valgte at sige nej tak, da vi var
bekymrede for, om seerne ville finde det for brutalt. Det
fortryder vi i dag!
Fru Fernando Møhge, Korsbæk:
Er der ingen kage til kaffen?
Henvendelse til Regionernes Videreuddannelsesuråd
Andre anæstesirelevante TV-koncepter:
”Vild med narkose” - Kendisser trænes af
ægte anæstesilæger i den ædle kunst at
bedøve og viser derefter deres kunnen live
foran et ellevildt publikum.
1. afsnit: Bubber foretager en blind nasal
intubation på B. S. Christensen i otte forsøg.
Lene Espersen lægger blok på sig selv efter
at have skudt sig i foden. Til sidst dyster hold
fra Danske Regioner og Folketinget i at ventilere med varm luft.
”Hammerslag” - Se en øst- og vestdansk
ekspertgruppe gætte på, hvor meget dette
hospital skal spare!
”Forsvundne danskere” - Han forsvandt i
slutningen af 80’erne uden at efterlade sig
afskedsbrev eller en antydning af hvor han
drog hen. Følg med i jagten på ”den brede
anæstesiolog” - bid negle i spænding, når
det afsløres, hvem (om nogen) der egentlig vil
have ham tilbage!
OK 2011
Danske Regioner meddeler, at processen omkring overenskomstforhandlingerne skal rationaliseres.
Flere lægevidenskabelige selskaber vil derfor blive pålagt fusionering med andre fagforbund.
Det planlægges at
• Dansk Kirurgisk Selskab fusionerer med Dansk Tarmrenserforbund
• Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin fusionerer med Gas- og Vandmesterforeningen
• Karkirurgisk Selskab fusionerer med Rørlæggerunionen
• Dansk Ortopædkirurgisk Selskab fusionerer med Dansk Metal
• Dansk Selskab for Medicinsk Humor fusionerer med LO
• Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik fusionerer med Sammenslutningen af Undervognsarbejdere.