VIRKSOMHEDSPLAN
2013-2015
Indeks
Indledning ..................................................................................................................................................... 2
Skolens organisation..................................................................................................................................... 3
Oversigt over Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskoles uddannelsestilbud ....................................... 8
Samlet beskrivelse af produktionsuddannelsens kerneydelser ................................................................... 9
Kontorlinjen ............................................................................................................................................ 10
Pædagog, SOSU & Sundhedslinjen ......................................................................................................... 12
Grafik, Foto og Medielinjen .................................................................................................................... 14
Ejendomsservice & Håndværk................................................................................................................ 16
Metal- og Autolinjen............................................................................................................................... 18
Levnedsmiddellinjen ............................................................................................................................... 21
Natur & Friluftlinjen................................................................................................................................ 23
Bygge & Anlægslinjen ............................................................................................................................. 27
Musiklinjen ............................................................................................................................................. 30
Praktik ......................................................................................................................................................... 32
Ekskursioner ............................................................................................................................................... 33
Almenundervisningen................................................................................................................................. 34
Ord- og talblindeundervisningen ................................................................................................................ 37
Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse .......................................................................................... 39
Sundhedsindsatsen..................................................................................................................................... 40
Uddannelsessamarbejde og kombinationsforløb ...................................................................................... 41
Almenvejledningen ..................................................................................................................................... 42
Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) ............................................................................................................. 45
Skolens finansiering, økonomi og succeskriterier ...................................................................................... 48
Skolens administration og administrative systemer .................................................................................. 49
Kompetenceudvikling af personalet........................................................................................................... 50
Ejendommen - Nuværende og kommende etableringer ........................................................................... 51
Energiindsatsen .......................................................................................................................................... 52
Der henvises i øvrigt til følgende materialer:
Bekendtgørelse om Produktionsskoler (www.retsinformation.dk)
Skolens vedtægter (www.se-f.dk)
Produktionsskolediskursen (www.fpp.dk/2007/08_publikationer/DISKURS.pdf)
Informationsfolder (www.se-f.dk)
Skolens hjemmeside (www.se-f.dk)
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 1/52
Indledning
Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 22. juni 2011,
med de ændringer, der følger af lov nr. 270 af 27. marts 2012. Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse
udarbejder en plan for skolens virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som det mindste give en beskrivelse
af skolens mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden (§ 1, § 2 og § 6).
Formålet med virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og dels give
bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at igangsætte i det kommende år samt baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan andre interesserede og involverede i
produktionsskolens dagligdag (f.eks. forældre) orientere sig om skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I
forbindelse med det daglige arbejde på skolen skal virksomhedsplanen medvirke til, at medarbejderne i større
udstrækning er i fælles fodslag og har genkendelige, fælles mål.
Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering med henblik på at udvikle og forbedre de forskellige
undervisningsaktiviteter i forhold til målene. Virksomhedsplanen er ikke statisk eller udarbejdet én gang for
alle. Den er et arbejdsredskab, som revideres og udvikles i forbindelse med, at såvel skolens aktiviteter som
omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med til at inspirere alle "skolens folk" og være så rummelig, at den giver plads til gode idéer.
Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen, ledergruppen og skolens medarbejdere mulighed - og også
ansvar - for at sikre, at interessenternes (kommunernes, forældrenes, elevernes) forventninger til skolen og
dens medarbejdere er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få succes.
Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen, ledergruppen og skolens medarbejdere,
som viser, hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne.
Virksomhedsplanen tages løbende op på ledermøder, medarbejdermøder og i samarbejdsudvalget.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 2/52
Skolens organisation
Bestyrelsen
Forstander
Souschef og
pædagogisk leder
Sekretær
Økonomi- og
administrationschef
Organisations- og ledelsesstruktur
Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole er en selvejende institution med egen bestyrelse.
Bestyrelsen er skolens øverste myndighed med ansvar overfor undervisningsministeriet.
Bestyrelsens sammensætning
Udpeget af Svendborg Byråd:
Udpeget af Langeland Byråd: 1 person
Udpeget af arbejdstagerorganisation:
Udpeget af arbejdsgiverorganisation:
Personer med særlige forudsætninger:
2 personer
2 personer
2 personer
2 personer
På bestyrelsesmøderne deltager i øvrigt skolens forstander, souschef og pædagogiske leder, økonomi- og administrationschef, tillidsmand og en tilforordnet fra Svendborg Kommune.
Bestyrelsen konstituerer sig med:
Formand
Næstformand
Forretningsudvalg:
Formanden og næstformanden er sammen med et øvrigt bestyrelsesmedlem identisk med skolens forretningsudvalg.
Der afholdes 4 årlige bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder efter behov.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 3/52
Ledelsen
Forstanderen har det overordnede pædagogiske, økonomiske og administrative ansvar og varetager det daglige skolepolitiske arbejde med ansvar overfor bestyrelsen.
Sekretæren refererer direkte til skolens forstander, hvis opgaver hun primært varetager.
Souschefen og den pædagogiske leder er stedfortræder for forstanderen ved dennes fravær. Som pædagogisk
leder varetages den daglige drift for vejledning, undervisning og pædagogik med ledelsesansvar overfor forstanderen.
Økonomi- og administrationschefen er leder for skolens økonomi, administration og personaleadministration
med ledelsesansvar overfor forstanderen.
Fællesadministrationen
Økonomi- og
administrationschef
Sekretariat
Bogholderi, kasse,
elevadministration
Virksomhedsplan 2013-2015
HR, skoleydelse,
EGU, reception
Side 4/52
Organisation over værkstedslinjer, almenundervisningen,
erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og vejledningen
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 5/52
Øvrige medarbejdere
Skolen har i øvrigt en række medarbejdere ansat med et skånehensyn, som henholdsvis har funktioner på linjer, i vejledningen, administrationen og IT. Herudover har skolen medarbejdere indenfor pedelfunktionen,
udendørs anlægsarbejde og en særlig servicefunktion for elever og vikararbejde.
Teamorganisation og mødevirksomhed
Skolen er organiseret i en række teams, der varetager forskellige ansvarsområder.
Medarbejderteam for alle skolens ansatte. Dette team afholder 2 månedlige møder fra kl. 15:00 - 16:30 samt
et kvartalsmøde hver tirsdag om skolens almene drift samt et månedligt temamøde, hvor særlige indsatsområder drøftes og udvikles.
Områdeteam, hvor henholdsvis linjeledere, almenvejledere, EGU-vejledere, almenundervisere og
administrationen mødes en gang i måneden fra kl. 15:00 - 16:30.
Lederteam, der mødes hver 14. dag.
Temateam, der mødes ad hoc for at planlægge og udføre arrangementer og særlige indsatsområder.
Skolen har endvidere hvert år afsat en række pædagogiske dage, hvor skolens udvikling er til drøftelse og planlægning.
MUS-samtaler
Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler for hver medarbejder hvert andet år.
Linjelederne varetager alene, eller i samarbejde med kollega på linjen, den daglige drift af linjen. Linjen bygger
på et praksisfællesskab med særlig fokus på pædagogik, undervisning, arbejdsmiljø, udvikling og økonomi.
Linjelederne deltager i fællesskoleudviklingen og refererer til den pædagogiske leder.
Vejlederne varetager i fællesskab skolens vejledningsområde. Vejledningen omfatter bl.a. erhvervsvejledning,
personlig/social vejledning, visitation samt ind- og udskrivningsarbejde. Vejlederne deltager i fællesskoleudviklingen samt udviklingen af skolens vejledningsindsats. Vejlederne refererer til den pædagogiske leder.
EGU-vejlederne varetager i fællesskab skolens EGU-område. EGU-vejlederne deltager i fællesskoleudvikling
samt udviklingen af skolens EGU-indsats. EGU-vejlederne refererer til den pædagogiske leder.
Almenunderviserne varetager i fællesskab skolens undervisning i dansk og matematik samt den dertil hørende
administration. Almenunderviserne deltager i fællesskoleudviklingen samt udviklingen af skolens undervisningsindsats. Almenunderviserne refererer til den pædagogiske leder.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 6/52
Skolens samarbejdsudvalg
Udvalget har følgende sammensætning:
o Forstander
o Tillidsmand
o Souschef og pædagogisk leder
o Økonomi- og administrationschef
o 2 øvrige medarbejderrepræsentanter
Udvalget afholder ét møde hvert kvartal samt ad hoc møder efter behov.
Udvalgets arbejde er organiseret omkring nedenstående årshjul.
Årshjul
Skolens Elevråd
Der er etableret et elevråd på skolen. Elevrådet kan komme med ønsker/forslag til konkrete indsatser. Dette
efter drøftelse i elevrådet, hvor også den demokratiske proces drøftes. Ofte vil der være en indstilling til lærerrådet. Det er afgørende, at rådet bruges som et positivt forum med fokus på nye og frugtbare tiltag. Hver linje
vælger en repræsentant til rådet. En fast medarbejder indgår i rådet for en periode på minimum1 år. Medarbejderen fungerer som tovholder og er vejledende i forhold til de demokratiske processer. Der afholdes møde
i elevrådet ca. hver 6 uge.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 7/52
Oversigt over Produktionsskolen Sydfyns
ErhvervsForskoles uddannelsestilbud
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 8/52
Samlet beskrivelse af produktionsuddannelsens kerneydelser
Faglig udvikling gennem arbejde og produktion
Det bærende element i produktionsuddannelsesforløbet er, at eleverne deltager i værkstedsundervisningen/værkstedsproduktionen, der foregår på forskellige brancheopdelte produktionslinjer på skolen.
På værkstederne indgår eleverne i et forpligtende arbejdsfællesskab og lærer den stil, tone og tradition at
kende, der præger et bestemt fagområde.
Arbejdet tilrettelægges, så der er arbejdsopgaver både af forskellig art og af en stigende sværhedsgrad. Der
tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og individuelle udviklingstempo.
Eleverne lærer ansvarlighed og kvalitetskrav ved udførelsen af de konkrete, praktiske arbejdsopgaver. Dernæst
lærer de alsidighed (f.eks. forskellige opgaver/flere værksteder) og at arbejde selvstændigt. Endelig kan værkstederne foretage en mere målrettet, faglig kvalificering af en elev og dermed give eleven bedre muligheder
for at komme videre.
Ofte arrangeres arbejdspraktikker for eleven i private eller offentlige virksomheder.
Produktionsopgaverne er ikke altid begrænset til selve fremstillingen. Eleverne deltager også i længere forløb
fra idé, tegning og materialeberegning over indkøb og fremstilling til markedsføring, salg og levering - eller
dele heraf.
Det er vigtigt, at de fremstillede produkter kan sælges og derfor er af en kvalitet, som kan leve op til almindelig
markedsstandard. At varer og tjenesteydelser bliver brugt og solgt, er for eleverne en anerkendelse af, at de
har udført reelt arbejde - at der er brug for deres indsats på arbejdsmarkedet.
Ved afslutningen af et skoleforløb får eleven et kompetencebevis, der dokumenterer de faglige kompetencer,
eleven har erhvervet sig indenfor værkstedsarbejdet. De sociale og personlig kompetencer, undervisningen i
dansk og matematik samt deltagelse i aktiviteter i øvrigt beskrives i kompetencebeviset.
Social og personlig udvikling gennem arbejde og produktion
I produktionsskolens værkstedsundervisning handler det om at skabe et dynamisk og anderledes skolemiljø for
unge, der har behov for et nyt syn på betydningen af at have kompetencer og viden. For produktionsskolerne
er det en hovederfaring, at så godt som alle unge har betydelige læringsmæssige resurser, når blot de får de
rette læringsbetingelser. Der lægges derfor i høj grad vægt på at undgå yderligere marginalisering af uddannelsessvage elever.
Værkstedsarbejdet tilbyder deltagerne at indtræde i forpligtende arbejdsfællesskaber, hvor de både skal bidrage fagligt til løsning af værkstedsopgaver og samtidig bidrage socialt til fællesskabet og samarbejdet i værkstedet. Produktionsskolen tager med andre ord udgangspunkt i, at læring skal ses som en social praksis.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 9/52
Kontorlinjen
Linjeledere:
Birgitte Gibe Pedersen: Elevløn, medarbejderløn, indberetning til ministeriet, INFO ‘en.
Trine Møller Larsen: Bogholderi, statistisk materiale, udslusningstaxameter, support ERS og skolens intranet,
referater.
Niels Christian Bie: Bogføring, forsikringer, fleksjobrefusion, anlægskartotek, postadministration, referater.
Kontorlærling: Ordinær allround kontorlærling (se beskrivelse under lærlinge nedenfor).
Fælles for alle på kontorlinjen er reception- og telefonbetjening.
Elevnormering
To elever og en kontorlærling
Arbejdsopgaver
På kontoret arbejdes der med forskellige opgaver indenfor faget. Kontoret har en bred basisproduktion, da
linjen varetager skolens administration, herunder skolens daglige drift i form af lønadministration, administration af ind- og udgående fakturaer, bogføring af kasse, bank, kreditorer og interne fakturaer, reception og telefon, kopiering, post, servicering i forbindelse med møder hos skolens forstander mm.
Alle elever skal i så stort et omfang som muligt arbejde med linjeområdets forskellige faglige dele, derfor vil
eleverne og lærlingene rotere blandt linjelederne på kontoret, så de hver især får indsigt i de forskellige linjelederes funktioner.
Færdigheder
For at være elev på kontoret kræves det, at eleven har interesse for faget og har grundlæggende tal- og ordforståelse.
Kontoret er skolens ansigt udadtil, og det første man møder, når man kommer til skolen. Eleverne skal derfor
lære at servicere de gæster, kunder og elever, der kommer på skolens kontor.
Eleverne på kontoret arbejder ved egen pc og bliver fortrolige med at bruge tekstbehandling, regneark og internet.
Eleverne tilegner sig erfaringer og viden indenfor følgende områder:
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Reception- og telefonbetjening
Betjening af tekniske hjælpemidler som kopimaskine, fax, frankeringsmaskine og it-anvendelse
Ind- og udgående postbehandling
Intern og ekstern korrespondance på brev og mail
Tjekke elevers timesedler
Oprettelse af elevmapper og oplysninger til lønkontoret
Administration af diverse lister
Bogføring bank, kreditorer og interne fakturaer
Administration af ind- og udgående fakturaer
Serviceopgaver, rengøring, kaffe til møder
Afstemning og bogføring af kasse
Statistikker
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 10/52
o
o
o
o
Kopiering af avisartikler
Oprettelse af debitorer C5
Deltagelse i elevrådsmøder og skrive referat
Arkivering
Lærlinge
Kontoret har en ordinær allround kontorlærling, som indgår i medarbejdergruppen og deltager i den daglige
drift på kontoret. I løbet af lærlingens 2-årige uddannelse kommer denne rundt om hele kontorets/administrationens arbejdsområder. Herunder også dele af økonomi- og administrationschefens opgaver i
forbindelse med budgetlægning og årsregnskab. Ligeledes arbejder lærlingen med opgaver, som hører under
skolens sekretærfunktion.
Indsatsområder i 2013
Vi vil i januar 2013 indføre, at eleverne bliver bedre til at synliggøre deres arbejde ved indførelse af en logbog
på linjen.
I foråret 2013 vil vi etablere et kombinationsforløb indenfor det merkantile område i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og evt. andre linjer på skolen. Emnet i denne forbindelse kunne være opstart af en kommende butik.
I januar 2013 skal både planlægningen af de enkelte dages arbejde i større omfang visualiseres, og de faglige
områders læringsmuligheder og resultater dokumenteres. Dette vil ske gennem linjeledernes daglige arbejde
med linjens kompetencetavle overfor den enkelte elev.
I løbet af 2013 vil vi endvidere undersøge baggrunden for etableringen af en butik i Svendborg med salg af
varer, der produceres på skolens øvrige linjer.
Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder:
o Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner.
o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013.
o Kvalificering af 14 dages samtalen.
o Kvalificering af ungementorordningen.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 11/52
Pædagog, SOSU & Sundhedslinjen
Antal linjeledere:
Kirsten Duelund Hansen og Charlotte Huusfeldt Madsen.
Elevnormering:
22 elever
Arbejdsopgaver
Linjen beskæftiger sig med praktiske opgaver inden for pædagog, SOSU & sundhedsområdet.
Pædagog, SOSU
o samarbejde med to daginstitutioner samt et dagcenter omkring praktiske opgaver
o afholdelse af aktiviteter for børn, unge og ældre
o rengøring af skolens fællesarealer
Sundhed
Vi arbejder med elevernes egen sundhed. Eleven opsætter egne sundhedsmål. Vi arbejder med kost og motion
og tager i fitnesscenter to gange om ugen mm.
Vi tilbyder sundhedsarrangementer til børn, unge og ældre (f.eks. børnefødselsdage, orienteringsløb for skoler, wellness og sundhed for ældre).
Teamleder og ungementor
I det daglige, praktiske arbejde deles eleverne op i teams, og der udpeges en teamleder blandt eleverne til
hvert team. Det er teamlederen, der leder og fordeler arbejdet og har ansvaret for, at arbejdet bliver udført
korrekt samt oplæring af nye elever.
På linjen arbejder vi også med ungementor for nye elever.
Personlige og sociale kompetencer
Vi arbejder med elevernes personlige kompetencer, da de er en del af fagligheden i uddannelserne som Pædagog, SOSU og sundhedshjælper.
Følgende arbejdsopgaver er udviklende for elevens personlige og sociale kompetencer:
o Eleverne bliver gjort medansvarlige for uddelegeringen og planlægningen af arbejdsopgaver i størst muligt
omfang.
o Eleverne udarbejder egne arbejdsplaner.
o Eleverne beslutter, planlægger, forbereder og udfører selv aktiviteter for linjens kunder med støtte fra linjelederne.
o Eleverne er medansvarlige for linjens økonomi.
o Eleverne er medansvarlige for modtagelsen af og oplæring af nye elever.
Færdigheder:
Eleverne udvikles fagligt, personligt og socialt igennem linjens praktiske opgaver samt skolens sundhedsindsats.
Eleverne opnår færdigheder i og faglig viden omkring:
Pædagog, SOSU:
o Aktiviteter for børn, unge og ældre
o Rengøring, herunder rengøringsmidler, korrekt dosering samt brug og vedligeholdelse af støvsuger
o Håndtering af vasketøj, vaskemaskine samt tørretumbler
o Planlægning og gennemførsel af en aktivitet, herunder også budgetlægning
o Kommunikation
o Alt praktisk arbejde i et institutionskøkken.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 12/52
Sundhed:
o Motorik
o Kropsbevidsthed
o Formidling af sundhed og motion
o At træffe sundere valg inden for KRAMS områderne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Sex, Stress og Søvn)
o Uddannelsesparathed
o Netværksdannelse
o Mestring af eget liv.
Teamleder og ungementor:
o Samarbejde
o Ansvar
o Kommunikation
o Overblik
Personlige og sociale kompetencer:
o Personlig hygiejne
o Ansvarlighed
o Kommunikation
o Samarbejde
o Stabilitet
Lærlinge:
Vi forventer at udbyde lærlingeuddannelsen som serviceassistent på linjen ultimo 2013.
Indsatsområder i 2013
Lærlinge:
Se afsnittet vedr. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39.
Glaskunst:
Deltage i kurser, indkøb af ovn og materialer, finde lokale samt opstart af produktion af glaskunst.
Basisproduktion:
Vi afsøger yderligere muligheder for et bredere basisproduktionsgrundlag.
Krolfbanen (Krolf = pensionistgolf):
Samarbejde med Ejendomsservice & Håndværk og Metal om etablering af krolfbanen samt fremstilling af skilte og køller.
Udvide samarbejdet med plejehjemmet, Aldersro
Årsplan for linjen forventes færdig inden sommerferien 2013
Omfang og indhold af skolens naturlegeplads vil blive fremlagt inden udgangen af året.
Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder:
o Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner.
o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013.
o Kvalificering af 14 dages samtalen.
o Kvalificering af ungementorordningen.
Indsatsområder i 2014
Endelig etablering af naturlegeplads på grundlag af den vedtagne plan i 2014.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 13/52
Grafik, Foto og Medielinjen
Linjeledere og arbejdsområder
Hans Løgeskov-Eriksen:
o Hjemmesideproduktion
o Digitalisering af analoge medier
o Foto
o Diverse tekniske og praktiske opgaver
Kirsten Svensson:
o Grafisk opsætning
o Print og efterbehandling
o Billedbehandling og – manipulering
o Foto
Elevnormering:
22 elever
Arbejdsopgaver
På værkstedet arbejdes der med opgaver inden for en række mediegrafiske områder.
Vi trykker og opsætter plakater, postkort og visitkort, laver mindre hjemmesider, trykker og samler blade,
overspiller videobånd til dvd, portrætfotograferer elever til skolens elevkartotek, skærer og monterer folie
mm.
Da linjen i samarbejde med vores it-medarbejder er involveret i skolens drift af computere og netværk, kan der
også forekomme opgaver med tilslutning af computere, installation af nyt software, fremstilling af diverse
kabler o.lign.
Færdigheder:
Vi arbejder med forståelse for kommunikation via de elektroniske medier, herunder forståelsen for, hvordan
plakater, hjemmesider mm. opsættes for at få den ønskede kommunikation med læseren, og den ønskede
historie ud over kanten.
Vi arbejder også med elevernes personlige og sociale kompetencer i forbindelse med mødestabilitet, aktivitetsniveau, overholdelse af tidsfrister, aflevering af opgaver, når de er færdige, samarbejde omkring opgaver,
modtagelse af nye elever og ledelse af en mindre gruppe omkring en opgave.
Lærlinge
Den første lærling påregnes at starte senest 1. januar 2014 og den næste 1. januar 2015.
Der påregnes at skulle være 2-4 lærlinge på linjen.
Indsatsområder i 2013
o Kvalificering af lærlingeoptag i 2014, jf. afsnit om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse
side 39.
o Linjerne Grafik & Foto og Multimedie slås sammen til en linje.
o Der skal inden sammenlægningen foreligge følgende:
- 3-5 basisproduktioner
- Lokalerne indrettes til den nye situation
- Udarbejdelse af en detaljeret årsplan.
- Afklaring af hvilke brede produktioner, vi skal have på linjen i forhold til fagområderne
- Definition af en række fagområder (opsætning, tryk, foto, hjemmeside etc.) linjen skal arbejde med.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 14/52
o Udarbejdelse af en plan for brug af teambaseret arbejde på linjen med henblik på at afklare, om dette er en
farbar vej for linjen.
Vi vil arbejde på at skabe et miljø omkring vores arbejde som linjeledere, hvor vi i højere grad end i dag har
mulighed for at være omkring og med eleverne i den daglige produktion. Dette bl.a. forårsaget af mange
udefra kommende opgaver, som enten af tidsmæssige årsager eller kompleksitet ikke bliver en del af linjens produktion.
o I 2013 tilegner linjelederne sig yderligere fotokvalifikationer.
o I 1. kvartal 2013 afholdes en besigtigelsestur til udvalgte skoler med henblik på yderligere inspiration til
linjen.
o Der skal planlægges og gennemføres et 5-ugers kombinationsforløb.
Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder:
o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013.
o Kvalificering af 14 dages samtalen.
o Kvalificering af ungementorordningen.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 15/52
Ejendomsservice & Hå ndværk
Linjeleder:
Søren Winther Brandt
Elevnormering:
10 elever
Arbejdsopgaver:
Arbejdets indhold appellerer til unge, der kan lide at være både inde og ude og som befinder sig godt med
fysisk såvel som manuelt arbejde.
Linjens arbejdsopgaver er pt. følgende:
o Etablering og vedligeholdelse af skolens lege- og aktivitetsområde, Idasletten, der består af 4 tønder land
med skov, eng og sø.
o Produktion af legeredskaber i naturmaterialer.
o Opskæring af træ fra eget savværk til brug i egne produktioner samt til salg ud af huset.
o Løbende udbygning af egne værksteds- og mødefaciliteter.
o Produktion og salg af brænde.
o Mindre anlægsarbejder på skolen.
I løbet af 1. halvår 2013 etableres fundamentet for servicering og vedligehold af skolens bygninger og nære
udenoms arealer, hvilket fremadrettet skal være linjens kerneydelse.
Færdigheder:
Eleverne opnår færdigheder og faglig viden omkring betjening af mange forskellige slags værktøjer og maskiner. Den overordnede planlægning af linjens arbejde ligger hos linjelederen, men eleven vil med tiden lære at
tage del i den kreative såvel som den praktiske proces omkring dette.
I løbet af et skoleår vil eleven bl.a. få mulighed for at lære:
o Håndtering og anvendelse af forskellige håndværktøjer
o Betjening af diverse el-værktøjer
o Betjening af diverse motorredskaber
o Materialelære
o Beskrivelse, planlægning og udførelse af en given opgave
o Forskellige håndværksmæssige opgaver og malerarbejde
o Betjening af savværk
o Vedligeholdelsesopgaver, herunder økonomi i forbindelse hermed
o Energioptimering af skolen
Væsentligt på linjen er den personlige/sociale indsats for den unge. Vi arbejder løbende med at styrke de personlige/sociale kompetencer, ligesom arbejdet med den unges rolle i forhold til fællesskabet er helt centralt.
Vi arbejder med ja-kultur på linjen forstået på den måde, at vi øver os i at møde dagen og de udfordringer, den
byder på med positiv og deltagende energi.
Linjen har lige som skolen en holdning til sundhed, både fysisk og mentalt, og der undervises derfor i yoga og
afspænding én gang om ugen. Et jævnt energiniveau er en forudsætning for en stabil indsats i det daglige, hvorfor vi prioriterer god og nærende mad og derfor ikke indtager slik og sodavand i arbejdstiden.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 16/52
Lærlinge:
Der skal etableres lærepladser for ejendomsserviceassistenter på linjen – eventuelt i samarbejde med Bygge &
Anlæg, og 2013 bruges derfor til planlægning af alle forudsætninger for dette. De første lærlingeforløb igangsættes 1. januar 2014, de næste 1. januar 2015.
Se i øvrigt materialet Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39.
Indsatsområder i 2013 – 2014
Linjens største indsats bliver at etablere sig som ejendomsservicelinje.
• I første kvartal planlægges besøg på andre produktionsskoler med allerede fungerende ejendomsservicelinjer.
• Der udarbejdes en service- og vedligeholdelsesplan for alle skolens bygninger.
Der vil blive arbejdet med at katalogisere alle tilbagevendende arbejdsopgaver og indføre dem i linjens årshjul.
• Linjens første lærlingeforløb planlægges.
• Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner.
• Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013.
• Kvalificering af 14 dages samtalen.
• Kvalificering af ungementorordningen.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 17/52
Metal- og Autolinjen
Linjeledere og arbejdsområder:
Niels Sandholm (Auto)
Kim Staus Jacobsen (Metal)
o Automekanikker/Automontør
- Cykler
- Have/park
o Metalfagene
Elevnormering:
Metal: 9 elever
Auto: 7 elever
Arbejdsopgaver:
Metalområdet:
o Tegningsforståelse
o Pladebearbejdning
o Opmåling, opmærkning og afkortning
o Fixtur bygning
o Sammenføjning
o Montage.
Autoområdet:
Opgaver indenfor autoreparationer for kunder, forsikringsskader samt vedligeholdelse af skolens biler og busser.
o Bilernes opbygning
o Have/park maskiners opbygning
o Cyklers opbygning
o Vedligeholdelse
o Brug af specialværktøjer.
Færdigheder:
Efter afsluttet ophold tilstræbes det, at eleverne har opnået:
o § 26 Uddannelse
- Termisk sammenføjning
- Slibning
o Maskinkendskab (maskinkørekort) i henhold til vores udstyrsliste
o Lettere tegningsforståelse
o Bilers konstruktionselementer
o Grundlæggende kendskab til opmåling
o Brug af fagenes specielværktøjer
o Lettere materialeforståelse.
Lærlinge:
Auto har 2 mekanikerlærlinge, der forventes udlært i 2014.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 18/52
Indsatsområder i 2013
Metal- og Auto vil arbejde målrettet med afdækning af de individuelle behov og fokus på den enkelte elevs
udvikling.
Arbejdsparathed og mødestabilitet er vores primære fokuspunkter.
Gennem daglig debat og diskussion vil vi arbejde på, at eleven får indsigt i det samfund, der omgiver os, set ud
fra fagenes synsvinkel.
Vi vil arbejde for at udvikle egne produkter og services, som vi kan videreudvikle, optimere samt producere og
afsætte, således der skabes helhed og mening gennem det daglige arbejde.
Fra 2013 vil der endvidere blive arbejdet målrettet på at udvikle, fremstille og tilbyde dele indenfor Greentech.
Autoområdet har en målsætning om at kunne løse opgaver indenfor have/park maskiner, ligesom afdelingen
ønsker at renovere, klargøre og sælge cykler. Endvidere afdækkes mulighederne for at have lærlinge indenfor
have/park samt cykelområdet.
På Metal vil vi i 2013 arbejde målrettet på at finde den lærlingeuddannelse, der passer bedst muligt til afdelingens udvikling samt fysiske rammer. Der udvikles forudsætninger for at kunne etablere lærlinge. Se afsnittet
om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39.
Januar 2014 forventes første elev at starte og anden elev i 2015.
Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder:
o Kvalificering af 14 dages samtalen.
o Kvalificering af ungementorordningen.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 19/52
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 20/52
Levnedsmiddellinjen
Linjeledere og arbejdsopgaver:
Lone Høgh Jensen og Silke Lüders
Linjelederne har det overordnede ansvar for den daglige drift, bespisning af skolens elever, personale og gæster (ca. 150-200 personer) samt varetagelse af skolens interne og eksterne arrangementer indenfor den kulinariske del.
Elevnormering:
20 elever og 4 caterlærlinge
Arbejdsopgaver:
Vi vægter:
o Grundlæggende fødevarefremstilling baseret på friske og sæsonbestemte råvarer
o Sund og varieret kost, hvor vi tilgodeser vegetarer samt andre kulturer/religioner, alt baseret på et økonomisk og rationelt grundlag
o Egenkontrol, hygiejne og arbejdssikkerhed
o Fokus på mødestabilitet, omgangstone og anerkendende tilgang elever og lærere imellem samt elev og elev
imellem.
o Højt serviceniveau
o Fokus på de givne deadlines i forhold til daglige produktioner og arrangementer.
Færdigheder:
Eleverne får mulighed for at tilegne sig grundlæggende færdigheder indenfor et bredt kulinarisk spekter.
Eleven tilbydes basislæring indenfor:
o Koldt og varmt køkken
o Brødbagning
o Egenkontrol, f.eks. hygiejne, rengøring og produktionskontrol
o Servicefunktioner
o Menu sammensætning og planlægning omkring temaer og arrangementer.
Vi arbejder med at styrke og støtte elevens personlige, sociale og faglige udvikling gennem anerkendende,
situationsbestemt værkstedsledelse, hvori den individuelle tilgang er i fokus.
Vi søger at støtte og motivere eleven til personlig udvikling via praktikker i erhvervslivet, virksomhedsbesøg og
fagmesser med henblik på elevens videre stillingstagen til eget uddannelsesforløb.
Lærlinge:
o Vi udbyder den Produktionsbaserede Erhvervsuddannelse indenfor cater.
o Vi er godkendt til 4 caterlærlinge, eventuelt med delmålet gastronomassistent.
Vi ønsker at styrke vores lærlinge i deres uddannelsesforløb såvel fagligt som socialt og personligt, således
at de tilegner sig så bred en erhvervserfaring som muligt for derigennem at højne deres selvtillid og selvværd og i sidste ende gennemføre den kompetencegivende uddannelse.
Vores lærlinge er i praktik hos slagtere, bagere, kantiner, fiskehandlere, delikatesser og på restauranter,
idet vi som kantine med vekslende almindelige produktionsskoleelever kan have vores faglige begrænsninger. Som rollemodel for vores elever søger vi at motivere lærlingene til at påtage sig ansvar, udvise initiativ
samt udvikle faglig kreativitet og engagement for derigennem at styrke deres frustrations- og robusthedskompetence og ad den vej udvikle en naturlig adfærd.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 21/52
Indsatsområder i 2013
o
o
o
o
o
Opstart af ny lærling
Fokus på udvikling af 14-dages samtalerne i samarbejde med vejledere
Opkvalificering af linjens ungementorordning
Opsøgende arbejde i forhold til kontinuerlige interne og eksterne produktioner
Opkvalificering af vores kompetence tavler.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 22/52
Natur & Friluftlinjen
Linjeledere:
Erik Steen Andersen og Ida Holmgaard List
Elevnormering:
21 elever
Arbejdsopgaver:
Natur & Friluftlinjens værkstedsområde er skolens ca. 45 tdl. med tilhørende bygninger, hestestald, maskinhal
og aktivitetshal.
På linjen arbejdes der indenfor følgende hovedområder:
o Pasning, pleje og håndtering af heste.
o Vedligehold af udstyr og faciliteter.
o Friluftsarrangementer bestående af klatring, o-løb, bueskydning, øksekast og et bredt spektrum af
o samarbejdsøvelser tilpasset forskellige grupper fra skoler, børnehaver og virksomheder.
o Etablering af faciliteter til friluftsarrangementer.
o Entreprenørarbejde indenfor naturpleje, skov og anlægsgartnerområdet.
o Videreudvikling af skolens arealer til et rekreativt område med stier, naturbaser, MTB baner.
Færdigheder:
Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker og forudsætninger. Vi lægger vægt på respekt for naturen,
hestene, linjens maskiner og faciliteter i øvrigt. Endvidere sætter vi det at have et godt arbejdsmiljø i højsædet,
så linjen bliver et udviklende og rart sted at være både for elever og lærere.
De mange kunder og de alsidige opgaver lærer eleverne at være servicemindede og fleksible. Eleverne kan
opnå maskinkørekort og blive oplært i linjens forskellige maskiner og værktøj afhængig af elevens alder.
For at den enkelte elev skal få størst udbytte af undervisningen evalueres eleven løbende, og dette visualiseres
på linjens kompetencetavle.
Lærlinge:
I foråret 2013 skal det undersøges indenfor hvilke fag, linjen kan tilbyde lærlinge. Se endvidere afsnittet Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39.
Indsatsområder i 2013:
Vi vil arbejde med elevernes trivsel, medmenneskelige forståelse og personlige udvikling. Vi ønsker et højt
aktivitetsniveau og lægger stor vægt på mødestabilitet, engagement, kvalitet og samarbejde.
Bygningsmæssigt vil vi færdigindrette linjens lokaler og forbedre staldfaciliteterne. Når Bygge & Anlægslinjens
tilbygning står færdig, vil vi indrette maskinhallen, så alle maskiner får en fast plads.
Pr. 1. januar 2013 er Ida List ansat som linjeleder. I foråret 2013 vil vi sammen udarbejde en visionsplan for de
kommende år.
Hovedoverskrifterne for visionsplanen vil bl.a. være:
o Friluftsarrangementer (formidling)
o Faciliteter på området
o Heste (se visionsplan side 23)
o Entreprenørarbejde (skov- og anlægsgartneropgaver)
o Naturbaser
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 23/52
o Kløverstier i samarbejde med Sport Study Svendborg
o Grejbank
Der vil også i forbindelse med Ida Lists opstart og inden den 1. april blive udarbejdet en mere detaljeret årsplan, som tænkes udarbejdet mere visuelt og brugervenligt for linjens elever.
Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder:
o Kvalificering af 14 dages samtalen
o Kvalificering af ungementorordningen.
Visionsplan for Natur & Friluftslinjen
Visionsplanen omfatter følgende punkter:
o Hesteaktiviteter for gæster
o Elevernes udvikling i forbindelse med hestene
o De fysiske rammer
o Samarbejde med Skeifa Svendborg
o Salg af produkter/ydelser
o Generelle visioner for linjen.
Hesteaktiviteter
Generelt gælder det for alle aktiviteter med heste, at eleverne lærer:
o At håndtere hestene i forbindelse med de enkelte aktiviteter
o At være opmærksomme på eventuelle risici
o At kende til vejledning af grupper, der ikke er hestekyndige.
o Aktiviteter til børnehaver
o Balance/cirkusridning
o Trækture
o Strigling.
Aktiviteter for større børn/voksne
o Ponylege (forskellige lege på hesteryg – kan rides af både børn og voksne)
o Triatlon (teams med både ridende og løbende)
o Balanceridning
o Trækture
o Ringridning
o (Turridning).
Aktiviteter med svage/handicappede
o Ridning med sklerosepatienter/rygsvage m.m.
o Balanceridning
o Strigling
o Ponylege.
Ovenstående aktiviteter kræver materielt et godt og stabilt opstigningssted, ringridningsstativ, bildæk, spande
og et par tørresnore.
Alle aktiviteter (undtagen turridning) kan udbydes hele året rundt ved brug af ridehus eller god påklædning fra
deltagere.
Der er udarbejdet et materiale henvendt til specialskoler og børnehaver, hvor det skal være muligt at have
faste aftaler, så deres børn oplever en kontinuitet og tryghed sammen med hestene. Materiale rettet mod
rygpatienter eller lignende er også en mulighed.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 24/52
Visioner for elevernes udvikling i forbindelse med heste
o Personlig udvikling – flytte grænser
o Arbejde frem mod et mål, f.eks. ved små stævner, eventuelt i samarbejde med Skårupskolen – for
o andre ryttere i lokalområdet, eventuelt TREC-stævner i samarbejde med en rideklub under Dansk Ride Forbund.
o Kontinuitet – hestene skal passes hver dag uanset vejr/humør
o Samarbejde – en nødvendighed
o Generel forståelse af fodring og pasning af heste – huldvurdering, foderplan, forståelse af de forskellige
fodertyper
o Hegnsopsætning og vedligehold – eleverne skal lære de grundlæggende regler for hegnsopsætning, så hegnet overholder de lovpligtige krav og er tilpasset dyreholdet
o Markpleje – omlægning af marker, slåning af marker, ukrudtsbekæmpelse
o Reparation og vedligehold af udstyr – lædersyning
o Udvikling af den enkelte elevs ride-/undervisningskundskaber
o Forståelse af, hvordan forskellige grupper håndteres (empati)
o Viden om sikkerhedsregler for ridning i natur/trafik
o Ryttermærker. Vi har talt med Dansk Ride Forbund. De anbefaler, at vi starter et samarbejde med rideklubben SMIR, der holder til på Dalum Landbrugsskole. Udgangspunktet vil være at oprette 5 unavngivne medlemskaber, for på den måde at have mulighed for at indstille elever til ryttermærker. Undervisningen op til
prøverne skal foregå på ErhvervsForskolen.
Fysiske rammer og materialer
I forhold til hestehold og aktiviteter mangler skolen følgende:
o Brugbar ridebane/ridehus – hegnet skal rettes op
o Roundel – hegnet skal strammes op
o Stabilt flytbart opstigningssted
o Flere striglebomme og evt. indendørs strigleplads
o Balancetove til ridning
o Slowfeeders – hestene skal fremover primært leve af godt wrap, vitaminer og halm. Diverse müsliblandinger skal så vidt muligt undgås, da hestene fysiologisk har bedst af stråfoder og lang tyggetid. Slowfeeders vil
også gøre fodringen nemmere og med mindre spild. Wrappen er også mulig at opbevare selv
o Dyrlægeboks – sikrer både dyrlægen, os selv og hestene – vi har tegninger til denne
o Store dele af hegnet skal trækkes om, da der er meget afledning og fejlopsætning.
Samarbejde med Skeifa Svendborg
I samarbejdet med Skeifa Svendborg skal vi have afdækket, hvilke ydelser skolen kan tilbyde Skeifa Svendborg i
forbindelse med aktiviteter. Det kunne være:
o Cafésalg
o Aktiviteter for familiemedlemmer, der ikke rider. Det kunne eks. være klatring.
o Vi vil kontakte Skeifa Svendborg og præsentere muligheden for at bestille skolen til at
opsætte/fremstille følgende
o 4 små folde
o Bænke
o Dommerskure/speakerskure
o Striglebomme.
Salg af produkter/ydelser
Følgende planlægges at kunne sælge i større eller mindre omfang:
o Slowfeeder–anordning, så hestene bruger længere tid på at spise, hvilket passer bedre til deres
Fordøjelsessystem
o Hestehuse/løsdrift
o Naturspring til alridstævner/military/TREC
o Rydning under/ved hegn.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 25/52
Forslag til andre aktiviteter
Natur/teknik/matematikarrangementer – vi forestiller os, at det kan betale sig at udbyde aktiviteter med et
fagfagligt indhold til grundskolerne i lokalområdet.
o Førstehjælp
o Keglespil
o Stylter.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 26/52
Bygge & Anlægslinjen
Linjeledere og arbejdsområde:
John Lønberg Pedersen: Udlært tømrer
o Vedligeholdelses- og tømreropgaver
o Sikkerhed
o Materialelære
o Beslag og skruer/søm
Jesper Fløe Nielsen: Udlært bygningssnedker og lærer
o Snedkeropgaver
o Maleropgaver
o Tegning (hånd- og computertegning, opsnøring (tegning i fuld størrelse))
Ekstern undervisning:
o Stilladskursus
o Kombinationsforløb med erhvervsskole og andre relevante samarbejdspartnere
o Erhvervspraktik.
Linjen er organiseret, så vi inden for bygge- og anlægsområdet kvalificerer eleverne til uddannelse indenfor
tømrer-, snedker- og malerfagene på Erhvervsskolen.
Elevnormering:
20 elever
Arbejdsopgaver:
På Bygge & Anlægslinjen er den enkelte elev tilknyttet enten John Lønberg Pedersen eller Jesper Fløe Nielsen.
Vi arbejder sammen på linjen om de forskellige opgaver. Er eleven tilknyttet John, er det mest tømreropgaver
enten på skolen eller ude af huset. Er eleven tilknyttet Jesper, er det mest snedker- eller maleropgaver.
John Lønberg Pedersen:
Deltager i løbende vedligeholdelse/ombygning af skolens bygninger, herunder udskiftning af vinduer og døre,
opbygning af nye vægge og lofter, tagarbejde etc.
Arbejde for kunder:
Nybygning og reparation af carporte, terrasser, udhuse m.m.
Jesper Fløe Nielsen:
Basisproduktioner: Bord/bænkesæt, ølkasser, fuglehuse samt nyudvikling af produkter.
Bestillingsopgaver til kunder og skolen: Kulisser til teater, ridebanespring, borde, havemøbler, legepladsudstyr,
inventar etc.
Reparation og restaurering
Malerarbejde for skolen og kunder
Fællesopgaver/aktiviteter 2013:
o Nybygning af Bygge & Anlægslinjens fællesfaciliteter (omklædning, møderum og kontor)
o Opbygning af fødevaremarkedet
o Opbygning af julemarkedet
o Håndværkermesser.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 27/52
Færdigheder:
På Bygge & Anlægslinjen kan eleven opnå kvalifikationer som er målrettet bygge- og anlægsindgangen på Erhvervsskolen:
Personligt:
o Mødestabilitet
o Fremtoning
o Samarbejde
På værkstedet
o Kvalitet
o Sikkerhed: Maskinkørekort, stilladsbevis, og hvordan man begår sig på et værksted/byggeplads
o Oplæring i brug af håndværktøj
o Oplæring i brug af stationære maskiner
Undervisningsmoduler
o Tegningsforståelse og evt. tegnelære
o Materialelære, beslag og skruer/søm
o Sikkerhedsbestemmelser indenfor bygge- og anlægssektoren
o Maskinkørerkort
o Prisberegning af materiale/indkøb/tidsforbrug
o Beregning af kostpris af produkter.
Lærlinge:
1. januar 2014 forventes første lærlingeforløb igangsat og andet lærlingeforløb forventes påbegyndt i 2015.
Indsatsområder i 2013
I 2013 arbejdes der for at alle forudsætninger for at igangsættelse af lærlingeforløb imødekommes. Se indsatsområdet Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39.
o Udvikling af samarbejdet med bygge- og anlægsindgangen på Erhvervsskolen.
o Tilbygning til Bygge & Anlægslinjen.
Bygge & Anlæg skal bygge en ny tilbygning til værkstedet. Den skal indeholde omklædning, møderum og
kontor til linjelederne. Derudover skal den indeholde lagerrum til opmagasinering af skolens inventar. Byggeriet forventes færdigt i 2013.
o Samarbejde og fællesaktiviteter
Inden udgangen af 1.kvartal vil de 2 tidligere linjer Snedker og Bygge & Anlæg været etableret som 1 linje
med navnet Bygge & Anlæg. Følgende strukturer og indsatsområder vil blive iværksat:
- Morgenmøde kl. 8:30–8:45 (januar 2013)
- Fyraftensmøde 15-30 min. før fyraften (januar 2013)
- Arbejdssedler indarbejdes i hverdagen (medio 2013)
- Infoskærm (2014)
- Servicefunktion (2014 - visse funktioner startes løbende op i 2013)
- Ture ud af huset (februar 2013)
- Fællesaktiviteter/sundhedsindsats hver 14. dag (primo 2013)
- Cad-tegning for elever med interesse og lærlinge (2014)
- Visuel årsplan
- Undervisning
Moduler planlægges og laves. Undervisningen tænkes som en forberedelse til Bygge- og Anlægsindgangen på Erhvervsskolen. Undervisningsmetoden vil være en kombination af internetsøgning, spørgeskema, opgaver ud fra praktiske eksempler og videoklip. Modulet vil som oftest munde ud i et brugbart
produkt.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 28/52
- Sikkerhed
Maskinkørekort: Vi arbejder hen imod, at der for hver enkelt maskine laves en sikkerheds- og anvendelsesinstruktion/video, som skal være tilgængelig for eleven. Der skal udfærdiges en simpel test for hver
maskine, som skal ligge til grund for maskinkørekort.
- Økonomien for Snedker og Bygge & Anlægslinjen sammenkøres (2013).
- Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE lærlinge)(2013-2014).
Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder:
o Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner.
o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013.
o Kvalificering af 14 dages samtalen.
o Kvalificering af ungementorordningen.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 29/52
Musiklinjen
Linjeledere og arbejdsområder:
Caroline Abbew, Kevin Rowley og Peter Hartvig
dækker følgende funktioner:
o Undervisning: Samspil, instrumental- og sangundervisning, rytmisk korledelse, hørelære, musikteori, lyd og
teknik, IT.
o Produktion: Booking, netværksdannelse, profilering af linjen mm.
o Socialpædagogisk arbejde: Social og personlig udvikling gennem arbejde og produktion
Elevnormering:
21 elever
Arbejdsopgaver:
På linjen arbejdes med forskellige opgaver indenfor fagets hovedområder. Vi har en bred basisproduktion ud
af huset bestående af koncerter, workshops, indspilninger samt ved skolens arrangementer af social karakter.
For at eleverne får mest ud af arbejdsopgaverne, er det vigtigt, at de er med i hele processen lige fra planlægning til gennemførsel og evaluering.
Opgaverne tilpasses den enkelte elevs faglige, sociale og personlige færdigheder. Elevens fremtidsønsker inddrages i det daglige arbejde.
Færdigheder:
For at kunne gennemføre de forskellige arbejdsopgaver på en kvalificeret måde, arbejdes der med følgende
faglige discipliner: Hovedinstrument, brugs–klaver og guitar, kor og sang, percussion, ERT (Elementær Rytmisk
Træning), hørelære, musikteori, studie- og lydteknik og elektronisk musik, herunder forskellige musikprogrammer.
Der arbejdes særskilt med udtryk og performance.
Der udfærdiges et individuelt undervisningsforløb som sikrer, at eleven får størst mulig udbytte af sit musikalske potentiale.
Samtidig er der et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, sammenspil og fællesskab er de nødvendige rammer for at kunne spille og synge sammen.
Indsatsområder i 2013
o Lærlingeindsatsen (se Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39)
Forår 2013
- Med udgangspunkt i vores samarbejde med Svendborg Erhvervsskole samt aktuelle samarbejdspartnere
afsøges muligheder for etablering af en lærlingeordning i samarbejde med HG afdelingen på Svendborg
Erhvervsskole
- Afsøgning af andre potentielle samarbejdspartnere i forhold til etablering af lærlingeordning
- (evt. indenfor lyd og teknik).
Efterår 2013
- Godkendelse og udarbejdelse af kontrakter med samarbejdspartnere.
Efterår 2014
- Opstart af lærlingeuddannelsen på Musiklinjen.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 30/52
o Etablering og fastholdelse af et musikalsk miljø for unge mennesker på Sydfyn. P.t. gennemføres et månedligt arrangement på Spillestedet Harders, hvor nuværende og forhenværende elever og eventuelle fremtidige elever samt forældre er med til at fastholde musiklinjens musikalske netværk.
o Profilering af Musiklinjen med fokus på linjens og musikmiljøets omdømme, herunder synlighed.
o Etablering og udvikling af samarbejde med nye samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner.
o P.t. arbejdes der på et samarbejde med VUC`s kommende Kreativ HF, som ønskes realiseret i efteråret
2013.
o Fremlægge beskrivelse af indretning og etablering af et elektronisk musikværksted i foråret 2013 til drøftelse.
Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder:
o Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner.
o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013.
o Kvalificering af 14-dages samtalen.
o Kvalificering af ungementorordningen.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 31/52
Praktik
Formålet med erhvervspraktik er især at give eleverne mulighed for at undersøge uddannelses- og arbejdsforholdene indenfor det område, hvor de er i praktik. Samtidig kan det bruges som redskab i forbindelse med
søgning af læreplads og faglig afklaring.
o I henhold til Arbejdsdirektoratets cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering er eleverne dækket mod ulykkes- og ansvarsrisiko.
o Praktik er ulønnet og er en del af skolens undervisning. Eleverne får almindelig produktionsskoleydelse
under praktikopholdet.
o Alle elever, der er indskrevet på Sydfyns ErhvervsForskole, og som vurderes klar til det af linjelederen, kan
komme i praktik i en måned pr. påbegyndte halve år. Dog først efter de har været på skolen en måned.
o Praktikken kan enten arrangeres som ugepraktik eller som et længerevarende forløb.
o Praktikken skal bruges i videst muligt omfang for de elever, der vil kunne varetage de krav, som skolen og
det pågældende praktiksted stiller. Elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på Sydfyns ErhvervsForskole tilbydes mest mulig praktiktid med mindre særlige forhold taler herimod.
o Praktik skal primært bruges målrettet i forhold til uddannelsesafklaring og/eller i forbindelse med elevpladssøgning til eksempelvis EGU, men også som et pædagogisk redskab i eksempelvis motiverings- eller
konfliktsituationer.
o Idet praktikkerne skal ses som en led i elevens individuelle forløbsplan, udformes evalueringspapirer i forbindelse med alle elevens praktikforløb.
o Fælles linjepraktikker kan planlægges på de linjer, hvor det bruges målrettet, og formen er hensigtsmæssig
under forudsætning af, at der tilbydes et kvalificeret forløb for de elever, der bliver på skolen. Disse kan
med fordel lægges ind i linjernes årsplaner. Formen giver samtidig mulighed for at elever som ikke er parate
til et praktikforløb, kan deltage uformelt i praktikbesøg og på den måde ”møde” eventuelle senere praktiksteder på ”sikker grund”.
o Elever der modtager ordblindeundervisning kan komme i praktik tirsdag, onsdag, torsdag og fredag.
o Elever der modtager 9. klasses undervisning kan komme i praktik tirsdag, onsdag og torsdag.
Mål i 2013 - 2015:
1. Evaluering af de nuværende praktikformer og perioder (set i forhold til andre aktiviteter såsom produktioner, undervisning mm.).
2. Alle elever skal modtage et planlagt praktikbesøg i hver praktikperiode, hvor evalueringspapirerne gennemgås og udfyldes.
3. Diskussion af alternative praktikordninger, f.eks. praktikker med 4-dages uger.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 32/52
Ekskursioner
Sydfyns ErhvervsForskole tilrettelægger ekskursioner med forskellige formål.
Disse aktiviteter tilrettelægges oftest af en eller flere linjer, der tager på fagfaglige besøg på virksom-heder
eller andre skoler. Det er en aktiv del af linjernes bidrag til elevernes uddannelses-/erhvervsvalg.
Ekskursioner kan også have et bredere undervisningsfagligt sigte, som ikke er tilknyttet direkte til værkstedsundervisningen.
Eksempler på ekskursioner kan være ekskursioner til væsentlige, samfundsmæssige og kulturbærende institutioner, som f.eks. Folketinget, rets besøg eller museer. Forskellige linjer deltager i flere skolers fællesarrangement på én produktionsskole, f.eks. til aktiviteter der er relevant i forhold til undervisningen og de deltagende
skolers profiler.
I alle tilfælde er aktiviteterne et led i et systematisk tilrettelagt forløb, der har til formål, at eleverne erhverver
viden eller kompetencer.
Hvert år i august/september måned er der tilrettelagt en ekskursion af 2-3 dages varighed, kaldet ”introturen”. Denne ekskursion har et indhold, som er knyttet direkte til det enkelte værksteds faglighed. I fritiden
gennemføres aktiviteter, der ikke er værkstedsrelaterede såsom oplevelse af seværdigheder eller udfoldelse af
fysiske aktiviteter med det formål at ryste skolens elever og lærere sammen i et uformelt samvær.
Det betyder, at ekskursioner bidrager til udvikling af elevens personlige, sociale og faglige kompetencer med
henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller beskæftigelse. Derudover medvirker ekskursionen til at udvikle elevens interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt fremme international forståelse.
Mål i 2013:
1. Evaluere og tilrette intro-turen i 2013.
2. Evaluere og tilrette linjerelaterede ekskursioner til elevernes bedste.
3. Se linjerelaterede ekskursioner i et overordnet skoleperspektiv for at udnytte skolen busser/biler mest effektivt også under hensyn til skolens øvrige aktiviteter.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 33/52
Almenundervisningen
Antal lærere:
Annette Muldager (dansklærer)
Susi Kyhn (matematiklærer)
Medarbejdernes funktion og arbejdsområder:
o Varetagelse af indkaldelse og afklaring af elever og deres faglige niveau i henholdsvis dansk og matematik.
o Samarbejde med CSV-Sydfyn omkring elever med ordblindhed, talvanskeligheder og meget lave faglige
niveauer.
o Undervisning i dansk/matematik på 9. klasse niveau, kursus - dansk/matematik på individuelle niveauer (5.7. klasse) i forhold til den enkelte elev og i særlige tilfælde 1-1 undervisning.
o Registrering af elevernes undervisnings-årsplan i ERS.
o Registrering af elevernes fremmøde til almen- og CSV-undervisning.
o Formidling til og samarbejde med linjelærere og vejledere angående aktuelle elever i undervisningen.
o Ajourføring med eleverne i forhold til skolestart, overførsler mellem linjer og ophørte elever.
Arbejdsopgaver:
Skolen undervisningstilbud:
Matematikkursus i
”De fire regnearter,
tal og enheder”
Titalssystem
Omregning af længdemål,
flademål og rummål.
- Plus, minus, multiplikation,
og division.
- Tabeltræning
Matematikkursus i
”Procent, brøk og decimaltal”
- Hvad betyder procent.
- Sammenhængen mellem
brøk, decimaltal og procent
- Beregning af procentdel,
procent, helhed og
procentvis stigning
9. klasse
matematik
Matematikkursus i
”Geometri”
- Grundlæggende klassisk
konstruktion
- Konstruktion på computer
- Omkreds, areal og rumfang
- Let trigonometri
Ordblind,
Talblind, ITrygsæk af
CSV på skolen
9. klasse
dansk
Danskkursus i
”Send og modtag”
- Genfortælling
- Mundtlig pingpong
- Argumentation
- Aktiv lytning
- Notatteknik
- Sociale medier
Danskkursus i
”Stav, tegn og skriv”
- Punktum og komma
- Retskrivning og grammatik
- Sætningsopbygning
- Sprogvariationer
- Korte personlige tekster
- Ansøgning og CV
Danskkursus i
”Læs og forstå”
- Manualer og vejledninger
- Fiktion og fakta
- Læsehastighed
- Læsestrategier
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 34/52
Almenundervisningen
Når en elev kommer til indskrivningssamtale med henblik på optagelse, laver vejlederen en overordnet vurdering af elevens faglige kompetencer. Ud fra dette bliver eleven henvist til skolens almenundervisere, som efterfølgende laver en vurdering af elevens faglige niveau, inden denne indplaceres på et eller flere undervisningshold. Nogle elever vil blive vurderet til at være for fagligt velfunderet til at kunne få del i disse undervisningstilbud.
Almenundervisning i dansk og matematik
Vi har på skolen en undervisningsafdeling, hvor elever modtager undervisning i dansk og matematik. Skolen
har 2 lærere, som planlægger og varetager undervisningen. Undervisningen foregår delvist som holdundervisning og delvist som individuelt tilrettelagt undervisning.
For enkelte elever vil det være muligt - i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner - at aflægge prøve i
disse fag. Niveauet vil som udgangspunkt ligge fra 5.-9. klasse og der undervises med det formål, at eleven skal
kunne følge undervisningen på erhvervsskolernes grundforløb. Kursusundervisningen dækker 3 områder inden
for henholdsvis dansk og matematik. Disse områder er afdækket i samarbejde med erhvervsskolerne for at
give elever med et fagligt lavt niveau bedre mulighed for at kunne følge undervisningen på erhvervsskolernes
grundforløb.
Desuden arbejdes der i undervisningen med elevernes nederlagserfaringer og selvforståelse, om ikke at være
”god nok”. Eleverne skulle gerne opleve sejre og få en fornemmelse for, at det kan lade sig gøre.
Færdigheder:
Dansk:
Kursus:
o Skriftlighed/grammatik.
o Læs og forstå.
o Kommunikation: Mundtlig og skriftlig.
9. klasse:
o Den personlige, kommunikative, samfundsmæssige, internationale og kulturelle kompetence.
Matematik:
Kursus:
o De 4 regnearter og måleenheder.
o Brøk, procent og decimal.
o Geometri.
9. klasse:
o Statistik og sandsynlighed, grafer, tal, talsystemer og regneregler, penge og økonomi, geometri i plan og
rum og trigonometri.
Indsatsområder i 2013
o Undervisningens omfang med henblik på dage, uger, måneder og årsplan skal løbende evalueres og optimeres.
o Sammenhængen mellem placeringen af almenundervisningen i forhold til værkstedsundervisning, kombinationsforløb, praktik og øvrige skolearrangementer skal løbende evalueres og optimeres.
o Der skal etableres et samarbejdsforum med specialundervisningsområdet og 10. klassecentret i Svendborg
samt med undervisningsområderne på erhvervsskolerne. Forår 2013
o Der skal løbende etableres et bibliotek og en materialesamling, der imødekommer elevernes og lærernes
behov.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 35/52
o I løbet af 2013 skal der igangsættes nogle forsøg på udvikling af undervisningsmateriale i dansk og matematik på grundlag af udvalgte værkstedsområders basisproduktioner. Bogen skal forefindes digitalt og i papirform. Efterår 2013.
o Muligheden for at enkelte elever kan gå til 9. klasses afgangsprøve i fagene dansk og matematik skal undersøges og beskrives skriftligt i procedurebeskrivelse omkring almenundervisning. Forår 2013.
Udviklingsområder i 2013-2015
Læringsstile i skolens læringsvirksomhed.
Mål: At udbygge den faglige afklaring med en læringsstilsafklaring og gøre almenlærerne til læringsvejledere
for linjelærerne.
Formålet vil være at gøre eleverne bekendt med deres mest hensigtsmæssige læringsstil i forbindelse med
læring og undervisning på skolens værksteder, i almenundervisningen og senere på ungdomsuddannelser og
arbejdspladser. At hele skolens læringsvirksomhed, hvor det er hensigtsmæssigt, vil kunne støtte den enkelte
elev i det rette valg i forbindelse med egen læring.
Trin 1: Give almenlærerne kompetencer til at bruge dette værktøj professionelt.
Trin 2: Temadag/pædagogisk dag, hvor skolens medarbejdere informeres og undervises i de forskellige begreber og får værktøjer til at kunne omsætte teorien til en implementering i det daglige arbejde på
værkstederne.
Trin 3: Hvordan skal afklaringen foregå i praksis? Holdvis, sammen med den anden afklaring eller
andet?
Trin 4: Undervisning i læringsstile og brug af dem. Kursus for holdet på værkstedet eller i almenundervisningslokalerne. Dette vil tage tid fra produktionen - kan det opvejes i forhold til fastholdelse af eleverne og
styrkelse af elevens selverkendelse?
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 36/52
Ord- og talblindeundervisningen
Antal lærere:
5 lærere
Medarbejdernes funktion og arbejdsområder:
2 lærere, der underviser i almindelig ordblindeundervisning.
1 lærer, der underviser 2.-sprogsproblematik, almindelig ordblindeundervisning.
1 lærer, der underviser i IT-rygsæk.
1 lærer, der underviser i OBU matematik.
Desuden screener lærerne eleverne og en sjette lærer indkaldes udefra ved talblindhedsscreening
Beskrivelse af arbejdsområdet/arbejdsopgaver:
Skolen har et samarbejde med CSV Sydfyn (Center for Specialundervisning for Voksne).
CSV screener udvalgte elever. De elever, som ved screeningen diagnosticeres som ordblinde, tilbydes ordblindeundervisning på varierede niveauer og undervisning i brugen af It-rygsækkens kompenserende værktøjer.
Elever, der er diagnosticerede ordblinde og som samtidig har store matematikvanskeligheder tilbydes en særlig tilrettelagt matematikundervisning, som kompenserer for deres vanskeligheder. Ved mistanke om mulig
dyskalkuli kan CSV Sydfyn tilbyde en specialiseret testning mod særskilt betaling.
I forlængelse af ordblindeundervisningen giver lovgivningen mulighed for at lade elever gå til FVU trinprøver.
I forbindelse med screeningerne har CSV Sydfyn opmærksomheden rettet på elevernes eventuelle generelle
indlæringsvanskeligheder. Supplerende oplysninger herom kan i denne sammenhæng forsøges indhentet via
UU-Centret, direkte ved PPR eller ved afleverende skole. Denne opgave henføres i samarbejdet til ErhvervsForskolens vejledere. Der visiteres eventuelt til andet undervisningstilbud (STU).
Indsatsområder i 2013
Der arbejdes løbende på at forbedre undervisningen i forhold til indhold, metode og form, så den tilpasses
vores skoleform og elevernes kompetencer og behov samtidig med, at vi får ”lukket” nogle af de huller, der er i
skolens samlede undervisningstilbud. Mere specifikt drejer det sig om elever, der ikke er ordblinde, men som
er for svage til at følge undervisningen på et af holdene i almenundervisningen. Samtidig arbejdes der på at
udbygge og forbedre informationsniveauet mellem CSV’s lærere og skolens personale i forhold til at øge elevernes udbytte af undervisningen samt at optimere vores muligheder for at planlægge det bedst mulige forløb
for eleven ved at tilbyde kvalificerede tilbud tilpasset den enkelte elevs behov.
Dette gøres bl.a. ved:
o At udarbejde en fyldig visitationsrapport efter testning og visitation ved CSV Sydfyn, der beskriver elevens
nuværende standpunkt og problematikker. Rapporten indgår som led i planlægningen af elevens videre forløb i samarbejde med vejledere, almenlærere og andre relevante parter. I henhold til lovgivningen på området er CSV Sydfyn forpligtet til at beskrive elevernes progression i undervisningen efter 80 lektioner. Specifikt i forhold til tilbagemelding til ErhvervsForskolen leveres der dog 2 gange årligt en evaluering, som kan
indgå i elevens journal.
o Der skal forsat foregå en løbende, koordinerende mødevirksomhed mellem vejledere, almenlærere og CSVlærere, hvor eventuelle transitelever vendes og efterfølgende afklares og/eller fordeles på de for eleven relevante hold. Dette skal foregå hurtigere, end det har foregået hidtil.
o Det er aftalt, at ErhvervsForskolen og CSV mødes en gang i kvartalet. Fra ErhvervsForskolen deltager ledelsen, almenlærere og vejledere med det formål at evaluere og holde fokus på hensigtsmæssige arbejdsgange.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 37/52
o For at sikre optimalt fremmøde til ordblindeundervisningen mandag er det aftalt at holde denne ugedag
praktikfri for de implicerede elever.
o Tilbud om FVU-undervisning. CSV’s seneste samlede screening viser, at mange elever har store matematikvanskeligheder. En stor del af disse elever er ikke ordblinde, men meget matematiksvage. Til elever over 18
år kan FVU-matematik bringes i spil, således at undervisningen eksempelvis kan lægges udenfor, men i forlængelse af ErhvervsForskolens undervisningstimetal.
o ErhvervsForskolen vurderer, at der på samme måde muligvis er behov for et FVU-engelsk tilbud til interesserede elever.
o Indsatsområderne sættes i værk i tæt dialog mellem parterne.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 38/52
Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse
I samarbejde med Svendborg Erhvervsskole tilbyder Sydfyns ErhvervsForskole den kompetencegivende uddannelse "Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse”.
Uddannelsen er en erhvervsuddannelse af fleksibel varighed på produktionsskoler. Uddannelsen tilbydes unge,
om hvem det kan dokumenteres, at de ikke vil kunne gennemføre en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem på grund af manglende sociale og/eller faglige forudsætninger. Der udarbejdes en personlig uddannelsesplan for den enkelte elev. Eleven er i hele forløbet indskrevet på Erhvervsskolen. Grundforløbet gennemføres i størst muligt omfang på Sydfyns ErhvervsForskole. Dette gælder såvel for den teoretiske som den praktiske del. Hovedforløbet gennemføres som et ordinært EUD–hovedforløb.
På Sydfyns ErhvervsForskole er vi godkendt til at uddanne tømrere, gastronomassistenter, catere, mekanikere,
serviceassistentlærlinge og kontorassistenter.
Uddannelserne kan have en varighed på mellem 3 og 5 år afhængig af elevernes forudsætninger og slutmål for
den pågældende uddannelse. Uddannelserne skræddersys til den enkelte elev, men giver svendebrev på lige
fod med en erhvervsuddannelse, der gennemføres på almindelig vis. Kravene er de samme, men både læringsmetoder og læringsmiljø er i vidt omfang forskellige. Uddannelserne foregår på Sydfyns ErhvervsForskole,
der er ikke så meget skolegang som vanligt, men meget mere praktisk arbejde. Der indgår praktikker i uddannelsen.
Lærlingene får en løn, der svarer til lønnen til erhvervsskoleelever uden uddannelsesaftale. Desuden betaler
skolen for værktøj, arbejdstøj, morgenmad og frokost og giver et bidrag (svarende til kravene i faget) til eksempelvis kørekort. Lærlingene har tilknyttet en vejleder, der støtter lærlingen i hele forløbet.
Samarbejdet mellem skolerne bygger på en samarbejdsaftale med følgende indhold:
Samarbejdsaftalen fastlægger rammerne for samarbejdet vedrørende produktionsskolens indstilling af elever
til optagelse til Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse, herunder:
o Indstillingens form og indhold
o Proceduren for Erhvervsskolens behandling af Produktionsskolens indstilling
o Procedurens tidsmæssige udstrækning.
o Erhvervsskolen meddeler ErhvervsForskolen de oplysninger om uddannelsen, der er nødvendige for ErhvervsForskolens indstilling.
I løbet af 2013 forberedes alle skolens værksteder på oprettelse af lærlingepladser. I denne indsats indgår
følgende emner:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Beslutning om hvilken uddannelse der tilbydes lærlinge på det enkelte værksted.
Udfærdigelse og underskrivelse af samarbejdsaftaler med relevante erhvervsskoler.
Kontakt til relevante, faglige udvalg for godkendelse til at uddanne lærlinge.
Finde og aftale samarbejde med relevante praktiksteder.
Finde og aftale samarbejde med relevante lærere på erhvervsskoler.
Finde og aftale samarbejde med andre relevante, eksterne samarbejdspartnere.
Afdække relevante/nødvendige produktioner og produktionsmål.
Beslutte vejledningsmodel i forhold til lærlinge.
Afdække relevante/nødvendige efter- og videreuddannelse af lærere/vejledere.
Diskutere og beslutte om der brug for et særligt undervisningsmiljø for den elevgruppe.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 39/52
Sundhedsindsatsen
Det er et ønske, at ansvaret for sundhedsindsatsen fra 2014 overgår fra Pædagog, SOSU & Sundhed til hele
skolen.
Indsatsområder 2013
Den nuværende fine indsats med
o konditions- og styrketræning
o kost og ernæring
o slankehold
skal fastholdes men udvides med supplerende initiativer og med en egentlig beskrevet sundheds- og trivselspolitik.
Denne sundheds- og trivselspolitik vil bl.a. omfatte:
o Rygepolitik
o Rusmiddelpolitik
o Mobbepolitik
o Kostpolitik
o Bevægelsespolitik
o En sundhedsvejledning
Til at beskrive og forvalte dette nedsættes et sundheds- og trivselsudvalg.
Det er evident, at en sådan indsats har indflydelse på unges evne til at modtage undervisning, indgå i sociale
fællesskaber samt på deres motivation for at deltage i denne.
Pædagog, SOSU & Sundhedslinjen har besøgt Middelfart Produktionsskole, som er den skole i Danmark, der
gennem de sidste 6 år har udviklet et eksemplarisk sundhedskoncept.
I foråret beskrives indsatsen i en projektform på grundlag af Middelfart Produktionsskoles projektmodel.
Indsatsen skal kunne implementeres uden tilførsel af projektmidler, selvom skolen vil søge relevante fonde.
Indsatsen igangsættes fra januar 2014.
I 2012 fik Svendborg Kommune kr. 3,4 mio. til en flerårig rusmiddelindsats, der udover de relevante kommunale forvaltninger omfatter alle ungdomsuddannelser, herunder Sydfyns ErhvervsForskole. Initiativerne under
denne indsats iværksættes i 2013 og sammentænkes med skolens sundhedsindsats.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 40/52
Uddannelsessamarbejde og
kombinationsforløb
Sydfyns ErhvervsForskole har indgået en skriftlig samarbejdsaftale med Svendborg Erhvervsskole, SOSU Skolen, Syddansk Erhvervsskole og Kold College, som vi har samarbejde med i forbindelse med kombinationsforløb, om at styrke elevens udslusning. Vi har yderligere indgået en samarbejdsaftale med Svendborg Erhvervsskole om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse.
Skolen er en del af Pro-Erhverv Fyn, som er et samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler på Fyn.
Samarbejdets formål er at styrke ungdomsuddannelserne på Fyn.
Kombinationsforløb
Sydfyns ErhvervsForskole samarbejder med Svendborg Erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, Kold College,
Social- og Sundhedsskolen Svendborg og Dalum Landbrugsskole om planlægning og udførelse af kombinationsforløb på tværs af skolegrænserne med det formål at give eleverne indblik i, hvad de enkelte erhvervsindgange
dækker over, og hvordan undervisningen typisk foregår på de respektive skoler samt at hjælpe til i afklaringsprocessen og fremme den unges lyst og mod til at komme videre i uddannelsessystemet. Samarbejdet bygger
på en skriftlig aftale mellem ErhvervsForskolen og de nævnte institutioner, som ErhvervsForskolen udsluser
flest elever til.
Elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end 3 måneder, indgår i mindst et merit-givende
kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse medmindre særlige forhold taler imod dette. Kombinationsforløbet varer mindst 2 uger og højst 5 uger.
Mål:
Der er kombinationsforløb af forskellig varighed:
1 eller 2 ugers kombinationsforløb: Udbydes og planlægges af den pågældende erhvervsskole og foregår også
på den pågældende skole. Kun eleverne deltager i kombinationsforløbet. På alle kombinationsforløb er der
meritgivende elementer.
Alle linjer skal i videst muligt omfang planlægge og gennemføre et 5 ugers kombinationsforløb i samarbejde
med en eller flere erhvervsskoler og eventuelle virksomheder. Både elever og linjeledere deltager i kombinationsforløbet. Undervisningen i disse forløb skal tage udgangspunkt i en reel produktion og foregå i en vekselvirkning mellem pågældende erhvervsskoler og Sydfyns ErhvervsForskole, hvor erhvervsskolerne primært varetager den teoretiske undervisning, og hvor eleverne udfører teorien i praksis gennem produktioner på produktionsstedet sammen med vores lærere. På alle kombinationsforløb er der meritgivende elementer. Slutteligt evalueres den færdige produktion af alle parter.
Efter hvert kombinationsforløb udarbejder elever, ErhvervsForskolens lærere og Erhvervsskolens lærere en
evaluering, der danner grundlag for næste kombinationsforløb.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 41/52
Almenvejledningen
Antal medarbejdere:
3 medarbejdere. Heraf 1 person på halv tid og 2 personer på fuld tid.
Medarbejdernes funktion og arbejdsområder:
Vejlederen arbejder tæt sammen med den unges UU-vejleder. Det er således UU-vejlederens opgave at visitere den unge til skolen, og almenvejlederens opgave at vurdere, om den unge matcher skolens målgruppe og
dermed kan optages på skolen.
Vejlederne indgår i netværksarbejdet i forbindelse med den unges forløb på skolen.
Området/arbejdsopgaver:
Oversigt over, hvor vejlederen spiller en afgørende rolle for elevens forforløb på skolen.
Modellen viser struktur og forløb for skolens formelle vejledningsforløb gennem et 1-årigt ophold på skolen.
Forløbsplan
Udover det formelle forløb er der løbende individuelle og gruppevejledningssamtaler med eleverne. Gennem
året vil eleverne endvidere deltage i eksterne og evt. interne praktikker samt i kombinationsforløb på erhvervsskolerne. I elevens forløb kan inddrages forskellige individuelle indsatser i forbindelse med elevens kvalificering. Dette sker ofte i samarbejde med skolens samarbejdspartnere.
Oversigt over indsatser og samarbejdspartnere:
Mentorordninger
Forlagt
undervisning.
Feks på VUC,
CSV,
Sprogskolen
m.fl.
Sundheds indsatser
Eleven
Individuelt
inddragede
samarbejdspartnere: Socialforvaltninger,
støtte kontakt
personer m.fl.
Faste
samarbejdspartnere: UUcentre og
uddannelsesinstitutioner.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 42/52
Optagelsesforløb og vejledningsindsatser
Den unge har mulighed for at besøge skolen og få en præsentation af værksteder og undervisningslokaler af
en vejleder.
Ved indskrivningen orienteres den unge om skolens tilbud og ud fra ønsker, muligheder og forudsætninger
tages der, i samarbejde med linjelederne, beslutning om, hvilken linje den unge starter på. Ved indskrivningen
opstarter vejlederen elevens forløbsplan. Vejlederne er under hele den unges forløb på skolen i tæt samarbejde med skolens linjeledere.
Vejledernes opgave er, i samarbejde med den unge, at afsøge uddannelsesmuligheder og tilmelding til disse
samt at afsøge jobmuligheder og vejlede vedrørende ansøgninger samt justere elevens forløbsplan.
Hver 3. måned afholdes forløbssamtaler, hvor den unge, sammen med en vejleder og linjelederen gør status i
forhold til opnåede færdigheder. Den unge forbereder sig til samtalen ved at opdatere sit port-folie. Derudover er der mulighed for individuelle samtaler.
Forældre og andre relevante voksne i den unges liv inddrages ved behov.
Vejlederne har en koordinerende funktion vedrørende undervisning, praktikker, kombinationsforløb, mentorordninger samt forebyggelse af rusmidler/misbrug.
Vejledningen har en aktiv rolle internt og eksternt i forhold til at tegne skolens profil.
Elevens færdigheder
Gennem afklarende samtaler, individuelle såvel som gruppebaserede, støttes den enkelte unge i at opstille
realistiske mål og foretage kvalificerede valg omkring uddannelse og erhverv.
For nogle elever vil en væsentlig del af afklaringsarbejdet vedrøre personlige og/eller socialt betingede udfordringer.
Indsatsområder 2013/2014
Kvalificering af vejledningens medarbejdere og ressourcer i forhold til drift og udvikling:
Mål: Generel opkvalificering af vejledergruppen.
Der er åbnet mulighed for op til et halvt års uddannelsesorlov til hver af de tre almenvejledere. Form og indhold af uddannelsen besluttes af den enkelte vejleder i samråd med ledelsen.
Indsatsen påbegyndtes september 2012.
Endvidere deltager vejledergruppen i relevante konferencer og sparrer med eksterne kolleger, f.eks. i forbindelse med branchegruppemøder og regionale vejledermøder.
Kvalificering af indsatser i forbindelse med tilgang af elever:
Mål: At udbrede kendskabet til skolens tilbud.
Dialog og udveksling med skoler og relevante samarbejdspartnere sikres gennem kontinuerlige besøg på relevante skoler i nærområdet samt efterskoler på Fyn, Langeland og Ærø.
Invitation af skoler, pårørende og andre samarbejdspartnere med henblik på at få kendskabet til ErhvervsForskolens indsatsområder og arbejdet på linjerne uddybet.
5-ugers kombinationsforløb:
Etablering og udvikling af 5-ugers kombinationsforløb i samarbejde med erhvervsskoler og Social– og Sundhedsskolen i Svendborg.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 43/52
Kvalificering af indsatser i forbindelse med fastholdelse:
2 ugers samtale: Opsamling omkring elevens start på skolen. Praktisk, socialt og fagligt.
Mål: At motivere til vedholdenhed hos elever som ikke er afklarede i forhold til uddannelse og erhverv.
Forløbssamtaler:
Dialog mellem elev, linjeleder og vejleder omkring elevens sociale og faglige udfordringer samt omkring motivation og faglighed på linjen.
Indsatserne evalueres fortløbende.
Såfremt der skønnes at være behov for det, kan en eller flere af nedenstående indsatser iværksættes:
Hold fast mentor: Indsats i forhold til elevens vedholdenhed i overgangen fra grundskole til ErhvervsForskolen
samt i overgangen fra ErhvervsForskolen til videre job eller uddannelse. Indsatsen er et forsøg, der skal evalueres i foråret 2013.
Socialmentor: Indsats i forhold til fastholdelse af akut frafaldstruede elever. Indsatsen er et forsøg, der skal
evalueres i foråret 2013.
Personlig Power: Indsats i forhold til elever med f.eks. lavt selvværd, negativ attitude eller manglende motivation. Indsatsen er et forsøg, der skal evalueres i foråret 2013.
RUSK: Satspuljeprojekt målrettet en fælles indsats på tværs af ungdomsuddannelserne i Svendborg kommune i
forhold til forebyggelse af rusmiddelmisbrug blandt unge. Indsatsen evalueres 2014/15.
Kvalificering af arbejdsmiljø: Prioritering af deltagelse i udvalgsarbejde og møder. Fastlæggelse af et ugentligt
supervisionsmøde.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 44/52
Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)
EGU er en personligt tilrettelagt uddannelse med en faglig retning, f.eks. levnedsmiddelområdet eller Bygge &
Anlæg, som veksler mellem skoleophold og praktikophold i en virksomhed. EGU er målrettet mod de unge, der
gerne vil arbejde med hænderne, og som bedst lærer gennem praktisk arbejde. EGU er en erhvervskompetencegivende uddannelse, godkendt af Undervisningsministeriet og giver ret til optagelse i en A-kasse efter gennemført uddannelse. Skoleundervisningen består af dele fra andre uddannelser og kan foregå på en række
forskellige skoler, f.eks. tekniske skoler, AMU-centre, landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler, VUC, produktionsskoler og handelsskoler.
Uddannelsesplan
Når den unge har besluttet sig for at påbegynde EGU, udarbejder skolens EGU-vejleder en uddannelsesplan
sammen med eleven og praktikvirksomheden. Uddannelsesplanen beskriver målet med uddannelsen samt
giver oplysninger om skole- og praktikperioder. EGU-vejlederen følger eleven gennem hele uddannelsesforløbet.
Økonomi
I praktikperioderne betaler virksomhederne løn, der svarer til en ordinær lærlingeløn inden for fagområdet.
Denne udgør typisk kr. 7.500 – kr.12.500 pr. måned. I skole- eller kursusperioderne betaler kommunerne skoleydelse, der (jan. 2013) udgør kr. 1.316 pr. 14 dag for elever under 18 år og kr. 3.152 pr. 14. dag for elever
over 18 år.
Uddannelsesbevis
Når EGU er gennemført udstedes et uddannelsesbevis til eleven, som angiver kvalifikationer, funktioner og
arbejdsområder. EGU gør det lettere at fortsætte i uddannelse og kan forkorte f.eks. en erhvervsuddannelse,
hvis der er gennemført meritgivende fag (www.egu.dk).
Antal medarbejdere:
1 Administrativ medarbejder
2 EGU-vejledere
Medarbejdernes funktion:
Vejlede og afklare potentielle EGU-elever i forhold til EGU via et 3 måneders introkursus i forbindelse med et
skoleforløb på Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole.
Samarbejde med erhvervslivet omkring etablering af 14-dages prøvepraktikker og EGU-praktikaftaler.
Vejledning af EGU-elev og praktiksted under selve uddannelsen med hensyn til personlige, sociale og faglige
forhold. Herudover varetages de administrative opgaver i forbindelsen med uddannelsen, herunder tilrettelæggelse af individuel uddannelsesplan.
Beskrivelse af området/arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaver for EGU-vejledere:
o 3 måneders introkursusundervisning
o Finde og besøge prøvepraktikpladser til introafklaring
o Praktikpladser
o Udarbejdelse af de individuelle uddannelsesplaner og praktikaftaler i samarbejde med skoler og
o praktiksteder
o Tilmelding af EGU-elever til skoleforløb
o Besøge intro- og igangværende EGU-elever før og under skolemoduler og før og under praktikforløb
o EGU arrangementer
o Vedligeholdelse af Facebook-gruppe for EGU elever
o Interne og eksterne møder.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 45/52
Administrative opgaver i forbindelse med EGU/lærlinge:
o Opdatering af EGU-lister: Potentielle, intro-, og igangværende
o EGU elevlønsatser
o Fakturering til kommuner
o Rettelser og ajourføring af uddannelsesplaner i EGU-portal
o Branche- og kommuneoversigt til hjemmeside
o Indtastning af timer vedrørende EGU-elever i ERS
o Administration i forbindelse med LBR-projekt, herunder statusafgivelser til LBR og DHI
o Uddannelses- og gennemførelsesbevis for EGU-elever
o Udfærdigelse af prøvepraktikaftaler i ERS
o Udvikling af EGU-portalen
o Dialog og support vedrørende refusion og skoleydelse med kommunerne
o Administrative ad hoc opgaver.
Færdigheder:
Personlig, social og faglig udvikling:
o Eleven tilegner sig færdigheder, kendskab og rutiner indenfor branchen.
o Eleven lærer at overskue arbejdsgange og samarbejde med kollegaer på arbejdspladsen.
o Uddannelsesbevis
Når EGU er gennemført, udstedes et uddannelsesbevis til eleven, som angiver kvalifikationer, funktioner og
arbejdsområder. EGU gør det lettere at fortsætte i uddannelse og kan forkorte f.eks. en erhvervsuddannelse, hvis der er gennemført meritgivende fag.
Indsatsområder og mål i 2013
Elever
o Kvalificering af udvælgelsen af elever til EGU.
Skolen vil være præcis i de kriterier, der er med til at udvælge de potentielle EGU-elever. Ledelse og vejledere udarbejder udvælgelseskriterier for målgruppen til EGU i foråret 2013
o Skolens mål for EGU-elevernes gennemførelse af uddannelsen.
Det er vores ambition at være blandt de bedste på landsplan og ligge over gennemsnittet på landsplan, som
i 2009 var på 41 %. Der følges op på resultaterne hvert efterår 2013/2014/2015.
Kvalificering af virksomhedskontakterne
o Vi vil arbejde på, at de praktiksteder skolen samarbejder med til enhver tid virker positive i forhold til opgaven.
o Aftenarrangement med rundvisning på Sydfyns ErhvervsForskole, spisning, informationer og mulighed for
netværksdannelse i efteråret 2013/2014/2015 .
o Kvalificering af arbejdet med at finde flere uddannelsespladser
Vi vil sikre en udbredelse af kendskabet til EGU som en kompetencegivende uddannelse via skolens hjemmeside, annoncer og reklamer i lokale medier med fokus på EGU hvert forår og efterår 2013/2014/2015.
Eksterne samarbejdspartnere
o Skolen vil arbejde for et tættere samarbejde med Svendborg Erhvervsskole angående skoleforløb til EGUelever. Der arbejdes på at etablere et ejendomsserviceskoleforløb med opstart i 1. kvartal 2013.
Internt
o Skolen vil sikre, at skolens kapacitet til enhver tid modsvarer behovet for EGU.
o Med det nuværende antal medarbejdere kan vi vejlede og administrere 60 igangværende EGU-elever
samt10 x 4 intro-elever pr. år.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 46/52
o I tilfælde af øget, potentiel tilgang til EGU vil skolen undersøge muligheden for at regulere medarbejderkapaciteten og indsatsen med EGU løbende i 2013-2015.
o Vi vil medvirke til, at skolens interne samarbejdsflade, herunder klargøring til EGU på linjerne, kontakten til
almenvejlederne, undervisningen samt skolens øvrige indsatser til enhver tid virker positiv i forhold til opgaven.
o Vi vil løbende kommunikere vores resultater og arbejde via medarbejdermøder, intranettet og skolens
hjemmeside.
o Vi vil løbende fastholde og udvikle det tætte samarbejde internt omkring den enkelte elev.
Kvalificering af fastholdelse af en mindre gruppe særligt udsatte elever i uddannelsen
o EGU-vejlederne tilegner sig en dybere og bredere viden om stoffer og alkohols betydning for unge i EGU via
kurser og foredrag i efteråret 2013.
o EGU-vejlederne tilegner sig en dybere og bredere viden om psykiske sårbares vilkår i EGU via kurser og
foredrag i foråret 2014.
o EGU-vejlederne tilegner sig en dybere og bredere viden om ADHD’s betydning for unge i EGU via kurser og
foredrag i foråret 2013.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 47/52
Skolens finansiering, økonomi og
succeskriterier
Skolens egenkapital skal være af en størrelse, som gør skolen i stand til at finansiere en periode med nedgang i
elevantallet og en eventuel tilpasning af medarbejderstaben kan forløbe under ordnede forhold. Egenkapitalen kan endvidere benyttes til investeringer i forbindelse med nye indsatsområder.
Egenkapitalen er pr. 1. januar 2012 kr. 9,4 mio. I 2012 forventer vi et overskud på kr. 5,5 mio. og derved en
egenkapital på kr. 14,9 mio., hvilket giver skolen et godt økonomisk råderum mod konjunkturmæssige udsving.
Det store overskud skyldes, at vi ansøgte SKAT om refusion af moms for 2005 til 2010, som er indgået i 2012.
Momsrefusionen var på kr. 4,4 mio. og kr. 1,6 mio. i renter.
De gode økonomiske forhold har givet skolen mulighed for at afsætte ekstra midler til uddannelse af personale, større vedligeholdelsesopgaver og investering i solcelleanlæg.
Med udgangen af november 2012 har vi 140 elever. Vi forventer en lille stigning i december, så vi kan gå ind i
2013 med 142 elever. Dette giver os baggrund for at budgettere med 170 årselever for 2013.
I 2013 budgetterer vi med et overskud på kr. 60.000. Pr. 1. januar 2011 er skolen momspligtig, og vi budgetterer med momsrefusion på 75 % af skolens momspligtige omkostninger.
Succeskriterier for skolens resultat af elevernes ophør til uddannelse og
arbejde i 2013
I 2013 er det skolens mål, at minimum 60 % af skolens elever efter deres ophør er i uddannelse eller arbejde.
I 2013 vil vi udvikle en model, der sætter et udvidet fokus på linjeledernes samarbejde med den enkelte elev
om hendes/hans kvalificering til uddannelse eller arbejde.
Der henvises i øvrigt til side 42 om Almenvejledningen, hvoraf det fremgår, hvordan skolens vejledere arbejder
med elevernes kvalificering.
De ca. 40 % af skolens elever, der i forbindelse med et ophør fra skolen i 2013 ikke måtte komme i uddannelse
og arbejde bliver alle overgivet til andre tilbud via Ungdommens Uddannelsescenter. Resultaterne fra tidligere
år for disse elever viser, at ca. 60 % af dem også er i uddannelse og arbejde 2-3 år efter forløbet på ErhvervsForskolen. Årsagen til dette er både, at andre tilbud fortsætter arbejdet med deres kvalificering, men også at
de faglige, sociale og personlige kompetencer, som eleverne faktisk erhvervede på ErhvervsForskolen, er slået
igennem på et senere tidspunkt.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 48/52
Skolens administration og
administrative systemer
(herunder de nye teknologiske modeller og deres indførsel)
Personale: 1 økonomichef, 3 linjeledere (heraf 1 fleksjob 30 timer/uge) som varetager alle administrative og
bogholderimæssige opgaver. 1 sekretær for forstanderen, 1 sekretær (fleksjob 30 timer/uge) for EGUvejlederne. Administrationen er også en linje (se beskrivelsen af Kontorlinjen side 10)
Administrationens overordnede mål for 2013 til 2015 er at understøtte den øvrige organisation i administrative opgaver og holde sig opdateret med den lovgivning, der er knyttet til opgaven.
Der vil blive arbejdet med udvikling og styrkelse af vort teamarbejde med fokus på følgende områder:
o Bogføringsinstruks
o Kvartalsrapportering
o Investeringsbudget / anlægskartotek
o Beskrivelse af budgetproces
o Beskrivelse af håndtering af moms, herunder beregning af delvis moms
o Sikre nødvendige oplysninger til udbetaling af skoleydelse
o Sikre nødvendige oplysninger til statistisk afrapportering
o Sikre nødvendige oplysninger til udslusningstilskud.
Det er skolens mål altid at have de fornødne teknologiske systemer, der er behov for. Vi har igennem mange år
benyttet os af C5 til bogføring og regnskab samt ERS til elevregistrering.
I 2012 startede vi processen med et registreringssystem, som skulle lette linjernes arbejde med at registrere
elevernes fremmøde og formidle elevernes fravær videre til de interessenter (kollegaer) på skolen, som har
brug for at vide, om eleven er fremmødt, heriblandt underviserne i Almenundervisningen eller en ansvarlig for
et valgfag. Der havde fra medarbejdernes side også været et ønske om at have et forum, hvor vi kunne dele
viden og meddelelser. Vi har derfor investeret i et intranet i efteråret, hvor der er oprettet et system (liste),
som kan håndtere registreringen af elevernes fremmøde og videregivelsen af oplysninger til valgfag og andet.
I 2013 vil vi have en tæt opfølgning på, om intranettet og registreringssystemet lever op til vores forventninger.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 49/52
Kompetenceudvikling af personalet
Skolen har iværksat en proces i samarbejde med konsulentfirmaet Inteam for at opkvalificere værkstedsledelsen på alle værksteder. I processen har der i 2011 været et 2 dages internatkursus, som blev fulgt op af observation på værkstederne med efterfølgende feedback.
På kurset blev der arbejdet med følgende indsatsområder:
o Assertion og autoritet i værkstedsledelsen.
o Lærerens evne til at skabe gode relationer til og mellem eleverne.
o Lærerens evne til at opbygge et godt og trygt læringsmiljø på værkstedet.
o Lærerens evne til at være tydelig i sin kommunikation med eleverne.
o Opbygge regler og rutiner i og omkring undervisningen, herunder synlige og forståelige mål og forventninger samt organisering af meningsfulde læreprocesser.
o Lærerens mulighed for af skabe den motivation, der er forudsætningen for, at eleven begynder på og holder fast i sin udvikling.
o Lærerens mulighed for at opbygge en tillidsalliance, som foruden til eleven, er meget betydningsfuld i relationen til kollegaer, forældre og andre interessenter.
o Redskaber til konfliktløsning, mægling og øget tillid og trivsel.
o Den enkelte lærers opmærksomhed på sin egen rolles betydning for samarbejds- og kommunikationsform i
samspillet med elever.
o Lærerens udgangspunkt i egne reaktionsmåder.
o Situationsbestemt ledelse.
o Den enkelte lærers ledelsesstil, så man mere bevidst kan tilpasse sin ledelse til opgave og elev.
o Motiverede elever, der føler sig mødt og dermed opnår større udbytte af undervisningen.
o Læring gennem refleksion, flow og motivationsrelationen.
o Rammefaktorer, der skal være til stede for at eleverne - og vi selv - kan opleve flow.
o Implementering af værktøjer og personlig handlingsplan.
o Hvad har vi behov for, som individer, værksteder og personalegruppe?
o Hvordan cementerer vi en feedbackkultur som sikrer fortsat pædagogisk udvikling?
o Personlig handlingsplan på baggrund af internatet.
I foråret 2012 blev der kørt et særligt forløb for almenunderviserne og vejlederne ligeledes i samarbejde med
Inteam.
Indsatser i 2013 - 2015:
1. Efter- og videreuddannelse af personalet i forbindelse med de af skolen opsatte mål og retningsønsker
(overordnet kompetenceudvikling)
a. Produktioner
b. Lærlinge
2. Efter- og videreuddannelse af personalet i forbindelse med de lovgivningsmæssige krav (overordnet kompetenceudvikling).
3. Efter- og videreuddannelse af personalet i forbindelse med personalets personlige ønsker og udviklingsbehov (personlig kompetenceudvikling)
a. Hvad er hver enkelt ansattes behov for at kunne varetage de opgaver optimalt, denne er ansat til? Hvem
skal hvad?
b. Har vi ansatte som ønsker nye og anderledes opgaver indenfor organisationen i så fald, hvad kræver det
af uddannelse og/eller rokeringer. Hvem vil hvad?
c. Hvor kan vi kombinere personlige uddannelsesønsker og interesser med skolens overordnede kompetenceudviklingsplan? Hvor passer det sammen?
4. Praktiske foranstaltninger i forbindelse med fraværende personale under uddannelse - forhindrer det nogen i at ønske uddannelse/få mulighed for uddannelse? Skal skolen tænke nyt i forhold til, hvad vi gør, når
nogen er væk?
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 50/52
Ejendommen - Nuværende og kommende
etableringer
Skolens Bygge & Anlægslinje har indtil nu haft til huse i nogle midlertidige lokaler bestående af to barakker.
Det er derfor besluttet at etablere nye fællesrum og badefaciliteter til disse linjer i året 2013.
Skolen har ansat en ny linjeleder med kompetencer indenfor islandske heste på Natur & Friluftslinjen. Dette
med henblik på at få linjens aktiviteter relateret mere til heste. Det er i den forbindelse besluttet, at linjen skal
etablere sig med 6 islandske heste og det dertil hørende udstyr. Tre af hestene er indkøbt i 2012.
Bygge & Anlæg:
o Skal selv etablere og bygge deres nye faciliteter ved en udvidelse af én af skolens eksisterende haller. Byggeriet påbegyndes i 2013 og skal i løbet af året færdiggøres i et omfang, så det er funktionsdygtigt. Byggeriet skal udføres indenfor en aftalt ramme.
Natur & Friluft:
o Skal i 2013 finde og indkøbe de 3 resterende heste, der kan dække linjens behov.
o Afdække behovet for yderligere udstyr og fremlægge dette med det dertil hørende budget for skolens ledelse.
o Afdække behovet for yderligere faciliteter og fremlægge dette med det dertil hørende budget for skolens
ledelse.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 51/52
Energiindsatsen
Skolen ønsker at være en grøn skole.
Dette for at:
o Være ansvarlig i forhold til miljø og klima
o Bruge det pædagogisk i forhold til oplysning og dannelse af skolens elever.
o Være ansvarlig overfor skolens økonomi.
I 2012 har vi fået foretaget et energieftersyn af skolen som resulterede i en række anbefalinger til energibesparende foranstaltninger. Der er foreløbigt budgetteret med kr. 50.000 pr. år til at få etableret de anbefalede
løsninger i såvel 2012 som 2013.
Endvidere har skolen opført en solcellepark, der dækker skolens forbrug af el.
For at sikre bæredygtighed, rentabilitet og kontinuitet i skolens energiindsats skal der i 2013 udarbejdes en
politik og handlingsplan på området, der bl.a. vil omfatte:
o Fortsættelse af arbejdet med at få etableret de løsninger, som blev anbefalet på baggrund af energieftersynet.
o Fokus på ressourcebesparelser varme, el, vand.
o Ansvar for miljøet.
o Affaldshåndtering.
o Genbrug.
o Inddragelse af eleverne i indsatsen.
o Økonomi i forbindelse med indsatsen.
o mm.
Indsatsen påbegyndes i 2013 og konkrete initiativer iværksættes, når de er beskrevet og godkendt af skolens
ledelse. Initiativerne skal være rentable og medføre besparelser eller som et minimum være økonomisk neutrale. Skolen vil benytte sig af samarbejdet med Go2Green og de samarbejdspartnere, der er relevante.
Virksomhedsplan 2013-2015
Side 52/52

Oplæg til filmaftale 2015 - 2018

9. klasse. - Bjergby Friskole

solidNotes

Kollektion 2015

Emne- og vejlederfordeling HA bachelorprojekt forår 2015

Brev om Mads Gilbert